Kendelse af 12-06-2015 - indlagt i TaxCons database den 08-08-2015

Sagen angår ikke godkendt fradrag for underskud ved landbrug, opdeling af virksomhed samt anvendelse af virksomhedsskatteordningen.

Faktiske oplysninger

Ejendommen [adresse1], [by1] er anskaffet ved succession i 1997.

I 2004-2005 ophørte klager med svineavl og jorden er siden udlejet.

I 2008 blev størstedelen af jorden frasolgt. Der beholdes ca. 7,9 ha, hvoraf de 3,5 ha lejes ud sammen med to maskinhuse/halmhuse.

3,2 ha dyrkes med græs, hvortil der opnås helstøtte.Græsset slås af med egne maskiner.

Klager har i alle de påklagede indkomstår haft lønnet arbejde.

Iflg. KRAK er der anlagt en lille sø med grønt areal ved ejendommen.

Ejendommen er i alle de klagebehandlede indkomstår vurderet som en landbrugsejendom.

Ifølge BBR oplysningerne for ejendommen er der 6 bygninger på ejendommen benævnt bygning, 1, 2, 3, 4, 6 og 8.

I sagsmaterialet foreligger et grundrids udarbejdet af [virksomhed1] Landbrug dateret 17. september 2012, hvor bygningerne benævnt 1-beboelse, 2-drivhus, 3-tidl. stald oplag, 7-værksted/opbevaring af småredskaber, 8-Maskiner, 13-Halmlade. Klager har oplyst, at bygningerne anvendes til følgende formål. Bygning 8 og 13 er udlejet, og nr. 8 anvendes desuden til egen maskinpark. Klagers bedste skøn er, at klager selv bruger 35 % af bygning 8, og resten, 65 % benyttes af lejer. Klager dyrker selv ca. 3 ha. hvortil der modtages enkeltbetalingsstøtte og ekstra tilskud til miljøvenligt jordbrug. Arealet skal slås af for at opfylde betingelserne for støtte, og dertil bruges egne maskiner som huses i bygning 8.

Bygning 7 og 3 anvendes til værksted og opbevaring af småmaskiner. Fra og med 2012 er bygning 3 overgået til private formål (bygningen ses som nr. 9100 06 i afskrivningsafsnittet)

Af luftfotos ses der tidligere at have været en bygning som forbandt driftsbygningerne i grundridset benævnt 3 og 7, men denne bygning er fjernet i forbindelse med en stormskade i 2005 og de øvrige bygninger et repareret.

I klagers regnskab er ejendommene benævnt med afskrivningskonti 9100 og herefter enten 00-01, 03-09, 11, 13-16. Dette skyldes, at ombygninger, udvidelser m.v. har deres eget nummer. Stuehuset indgår ikke i nummerrækken i klagers regnskab.

Bygning 1 (if. BBR) består af stuehuset med et bebygget areal på 150 m², kælder 87 m² og udnyttet tagetage på 18 m². Huset er opført i 1951, om-/tilbygget i 1976.

Bygning 2 (if. BBR) er til erhvervsmæssig produktion vedrørende landbrug, gartnerri, råstofudvinding o. lign på 402 m², opført i 1959,om-/tilbygget i 1997. Af notat på ejendommen fremgår: Dybstrøelsesstald til søer. I klagers regnskab benævnt 9100 00(kostald succ. 97), 01(lade opført 1937 succ. 97), 08 (tilbygning stald), 09, 11 og 15(stald/maskinhus). På grundridset nr. 7.

Bygning 3 (if. BBR) er til erhvervsmæssig produktion vedrørende landbrug, gartnerri, råstofudvinding o. lign på 120 m², opført i 1974, om-/tilbygget i 1997. Af notater på ejendommen fremgår: I 1997 ombygget til grisestald. Staldbygning til kvæghold.(I regnskabet benævnt 9100 05 nybyggeri opført 1975/76 succ. 97) På grundridset nr. 8.

Bygning 4 (if. BBR) er til erhvervsmæssig produktion vedrørende landbrug, gartnerri, råstofudvinding o. lign på 182 m², opført i 1977, om-/tilbygget i 1998. Af notat på ejendommen fremgår: Staldbygning til svinehold.(I regnskabet benævnt 9100 06 svinestald opført 1978 succ. 97) På grundridset nr. 3.

Bygning 6 (if. BBR) er til erhvervsmæssig produktion vedrørende landbrug, gartnerri, råstofudvinding o. lign på 376 m², opført i 1970. Af notat på ejendommen fremgår: Maskinhus. (I regnskabet benævnt 9100 03 maskinhus opført 1970 succ. 97) På grundridset nr. 8.

Bygning 8 (if. BBR) er til erhvervsmæssig produktion vedrørende landbrug, gartnerri, råstofudvinding o. lign på 487 m², opført i 2001. Af notat på ejendommen fremgår: Maskinhus. (I regnskabet benævnt 9100 13 2001 maskinhal) På grundridset nr. 13.

Klager har 4 shetlandspony’er, som går på græsmarken og som har boet i en sohytte på græsmarken. Hestene er ikke medtaget i regnskabet.

Fra 2013 er der indrettet hestebokse til udlejning i bygning 7 (grundridset), hvor der også er plads til egne heste.

Af regnskaberne for perioden 2009-2013 samt foreløbigt regnskab 2014 fremgår:

De skattemæssige afskrivninger udgør mellem 4 og 8 % for de enkelte bygninger. Afskrivning inventar udgør 25 % af saldoværdien.

De fratrukne biludgifter udgør i 2009 og 2010 20 % af udgifterne brændstof, vedligehold, forsikring og vægtafgift samt afskrivninger på Volvo med regnr. [...].

I 2011, 2012 og 2013 er biludgifterne opgjort efter kilometersats til henholdsvis 1.900 km a 3,67 kr. i 2011, 500 km a 3,80 kr. i 2012 og 500 km a 3,82 kr. i 2013.

Der er indtægter med teksten ”vask”, som dækker rengøring af kyllingehuse ved naboen, samme nabo som forpagter 3,5 ha af klagers jord samt to maskinhuse. Desuden dækker indtægter ved maskinstation hjælp med pelsning af mink ved en anden nabo.

Udgiften Kontor, porto, gebyr er i 2010 på 612 kr. og omfatter blækpatroner 220 kr., printer blæk 173 kr. og porto og gebyrer 219 kr. I 2011 på 861 kr. omfatter blækpatroner 173 kr., arbejdstøj speciel 318 kr., porto og gebyrer 207 kr., andet 162 kr. og afrunding 1 kr. I 2012 på 1.233 kr. omfatter kontorhold 1.106 kr. og porto og gebyrer 125 kr., afrunding 2 kr.

Afskrivning småinventar på 6.160 kr. i 2011 vedrører køb af computer.

Udgiften Forsikring er i

Der er indgået forpagtningskontrakt med den landmand, som i 2008 købte den frasolgte jord.

Det fremgår af forpagtningskontrakten, som gælder for perioden 01.01.09 – 31.12.10 (underskrevet af bortforpagter 20.11.08 og af forpagter 11.03.09), at der forpagtes 3,5 ha jord samt to maskinhuse. Der er udarbejdet et tillæg til kontrakten, dateret 30.04.13 hvoraf fremgår, at forpagtningsperioden er forlænget til 31.12.13.

Af budget for 2014 og 2015 fremgår:

SKATs afgørelse

SKAT mener, der er tale om mindst to virksomheder. Den ene med dyrkning af græs på jorden til private heste, og den anden omfatter de øvrige indtægter – vask, maskinstation og forpagtning.

Den eneste omsætning i landbruget vedrører tilskud til afslået græs.

Dette sammenholdt med, at der er forbundet væsentlige omkostninger og betydelige investeringer i bygninger gør, at virksomheden ikke har kunnet give overskud. Det er således både intensiteten og rentabiliteten, der ikke er opfyldt. Det tillægges også betydning, at græsset anvendes til heste, som er et privat formål. Ud fra en samlet vurdering anses landbruget ikke for erhvervsmæssigt drevet. Det betyder, at underskud ikke kan fratrækkes, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

SKAT har valgt, i stedet for at foretage en forholdsmæssig fordeling af udgifterne, at foretage et skøn over udgifter, som kan henføres til andre indtægter. Der er ved skønnet lagt vægt på, at revisorudgiften til virksomhedsordningen udgør en stor del, da det kan være tidskrævende. Hertil kommer øvrige udgifter som omtalt ovenfor – telefon, forsikring, andel af ejendomsskat. Der er godkendt en erhvervsmæssig andel på 20.000 kr., hvoraf udgiften til revisor anses for at være den væsentligste. Fremover bør det nøje vurderes, hvilke udgifter og med hvilket beløb, der kan henføres til andre indtægter.

Afskrivninger inventar anses udelukkende at vedrøre landbrugsdriften (græsdyrkning).

Afskrivning bygninger opdeles således, at 100 % af bygning 13 anvendes til opbevaring af halm af forpagter. Desuden anvendes 65 % af bygning 8 – maskiner til opbevaring af forpagterens maskiner.

SKAT har foretaget følgende opgørelser med deling i to virksomheder:

Som anført ovenfor har SKAT foretaget et samlet skøn på 20.000 kr. over andelen af driftsomkostninger, som vedrører ”Andre indtægter”. Særligt vedrørende de påklagede driftsomkostninger til telefon, multimedier og forsikringer har SKAT anført følgende:

Telefon: Der kan ikke godkendes fradrag for alle telefonudgifterne. Der er fratrukket op til flere telefoner, og bedømt ud fra driftens omfang og karakter anses udgifterne til den erhvervsmæssige del ikke at overstige 1.000 kr. årligt. I regnskabet for 2012 er telefonudgifter anslået til 1.000 kr.

Kontor, porto og gebyr: Udgifterne til kontor dækker udgifter til printerpatroner og anskaffelse af PC´er. Alle regninger til maskinstation og vask er skrevet i hånden. Det vurderes derfor, at udgift til pc, printer og printerpatroner ikke vedrører virksomheden med forpagtning, vask og maskinstation.

Udgift til printerpatron:

2010: 220 kr.

2011: 173 kr.

Udgift til PC´er i 2011 udgør 6.160 kr.

Alle beløb ovenfor er ekskl. moms.

Forsikringer: Udgifter hertil anses også at dække stuehuset, og der er ikke reduceret for den private andel i regnskabet. Der kan også være indeholdt andre forsikringer, som anses for private. Skat er ikke gået nærmere ind i opdelingen af denne udgift.

Afskrivningerne har SKAT opgjort således:

Virksomhedsordningen

Der sker ændringer i disponeringen af hævninger og opgørelse af kapitalafkastgrundlag m.v., når virksomheden deles op i to, og den ene giver underskud og dermed ikke anses for erhvervsmæssig virksomhed.

Klagerens opfattelse

De driftsøkonomiske afskrivninger bør sættes til 2 % på bygninger og 10 % på inventar ved vurdering af det skattemæssige resultat.

Der medtages slange og lanse, når der vaskes hos naboen, og traktoren bruges til at transportere udstyret på.

Når der hjælpes med pelsning, bruges traktoren som transportmiddel til minkfarmen.

Til SKATs påstand om at udgiften til printerpatroner ikke kan fratrækkes, da regningerne vedrørende vask og maskinstation er skrevet i hånden, anføres: i både 2010 og 2011 er der medtaget multimediebeskatning, og i 2012 er der medtaget et skønsmæssigt fradrag til telefon. m.v. på kr. 1.000. Derfor bør der være fradrag for udgifter til multimedier.

Til SKATs påstand om den i skatteregnskabet fratrukne udgift til forsikring landbrug også anses for at dække stuehuset, og der er ikke reduceret for den private andel i regnskabet, anføres det, at denne påstand er forkert, da de private forsikringer vises i note 510 og 515 i skatteregnskabet.

Der er overskud i 2012. Der er sket en række besparelser og forbedringer i regnskabet for 2012, hvilket også var nødvendigt for at få overskud.

Der er foretaget de nødvendige undersøgelser mht. lønsom drift, da det hele tiden har været målet, at virksomheden skal give overskud. Der kan fremsendes budgetter i sagen som også viser, at virksomheden vil give overskud i 2013 og 2014 og de følgende år.

Virksomheden har den nødvendige intensitet og seriøsitet. Det viser de omhandlede indkomstår også, da der er en fornuftig omsætning i virksomheden.

Der er en seriøs udlejning af virksomheden, og driften og udlejning har i alle årene været seriøs og haft den fornødne intensitet til at kunne anses som erhvervsmæssig.

Ejeren har i mange år drevet landbrugsvirksomhed og har et stort kendskab til landbrugsdrift og dermed bliver landbruget drevet, og nu udlejet, på en teknisk- landbrugsforsvarlig måde hvert år, så der kan ikke stilles spørgsmålstegn ved denne del af driften.

Der ligger ikke andre formål end erhvervsmæssige bag købet af ejendommen i sin tid og opstarten af den erhvervsmæssige virksomhed og driften gennem alle årene.

Driftsformen er helt sædvanlig indenfor landbrugsbranchen, da masser af lignende landbrug af tilsvarende størrelse drives delvist af landmanden selv og en del af, eller hele virksomheden, lejes ud til anden side.

SKATs afgørelse er ikke truffet på et korrekt grundlag.

Desuden er det med det faldende underskud, der har været hvert år siden 2009, vist at der ønskes at drive virksomheden med overskud for øje. Underskuddene er faldet de seneste år fra -19.759 kr. til -10.766 kr. til nu et overskud i 2012 på 2.416 kr. Virksomheden er drevet med overskud for øje.

Der er dog tale om en stor omlægning af virksomheden over de seneste år efter valget om at stoppe med frilandsbesætningen på 200 søer og sælge noget af jorden fra. Der er altid et indkøringstab ved omstilling af en virksomhed, og der vil derfor gå nogle år før, der er balance i økonomien. Der skal dog også være en villighed til at give plads til at omstille sin virksomhed til en rentabel drift, når man kan se den nuværende drift ikke giver overskud.

SKAT tolker for hurtigt og på et forkert grundlag, når man rejser denne sag og siger hobby og vil have bygning 3 ud af virksomhedsordningen med de konsekvenser det har.

Virksomhedsordningen kan opretholdes, da der fortsat drives en virksomhed, og dermed kan virksomhedsordningen anvendes i fuldt omfang.

Der er i behandlingen af sagen ikke taget hensyn til, at der var overskud i indkomståret 2013, hvilket er et væsentligt argument for afgørelse af tilsvarende sager. Vi har de seneste år fået afgjort mange sager i Landsskatteretten, og det bedste bud på, at ejendommen er drevet erhvervsmæssigt med det formål at få overskud er, at man allerede har præsteret et overskud i det seneste regnskab.

Det har klageren gjort allerede for indkomståret 2012 og igen her i det seneste indkomstår 2013. Det er den bedste indikation på, at klageren har formået at drive ejendommen bedst muligt med det formål at få overskud i driften.

Der bliver også overskud for indkomståret 2014, kan det allerede på nuværende tidspunkt ses, da vi er så langt henne på året 2014, at der er et godt overblik over indtægterne for indkomståret 2014.

Dermed har der været overskud de seneste 3 indkomstår i træk, og repræsentanten kan ikke finde noget bedre argument for, at virksomheden er erhvervsmæssigt drevet på nuværende tidspunkt og dermed har været det hele tiden, da virksomheden i årene før de 3 omhandlede indkomstår blev anset for erhvervsmæssigt drevet.

Det er således kun årene 2010, 2011 og 2012, der ud af en meget lang årrække siden 1997 bliver anset for ikke-erhvervsmæssigt drevet. I 2008 er det meste af jorden solgt fra, og der sker derfor en omlægning af driften for at undgå de fortsatte underskud på ejendommen. I en opstartsfase, ved køb af en virksomhed eller ved en meget stor omlægning af driften i en virksomhed, som i dette tilfælde, hvor man ophører med svineproduktionen og efterfølgende sælger den største del af jorden fra, har man normalt en 3-4 årig periode til at vurdere om den nye drift er rentabel.

Klageren har fået omkostningerne passet til hen over indkomstårene 2010-2012, så der nu er overskud hvert år siden den tid. Med så stor en omlægning af produktionen, vil der altid være omkostninger forbundet med ældre maskiner og stalde, inden de er ombygget til nye muligheder for indtægter. Disse omkostninger påvirker negativt indtil der begynder at komme nye indtægtsgivende aktiviteter i de gamle stalde og fra jorden.

Det er også tilfældet nu for klageren. Der er i de seneste 4-5 år arbejdet på at skabe nye indtægtsmuligheder på ejendommen ved at leje noget af jorden ud, leje bygninger ud, og der er i år også udlejet hestebokse på ejendommen, plus at der her i efteråret opbevares campingvogne i klagerens egne bygninger, så de også bidrager til indtægtsskabende aktiviteter. Der bliver således hele tiden arbejdet på at få et så stort overskud fra driften af ejendommen som muligt.

Ejendommen er i alle tidligere år blevet anset som en virksomhed, og det er også det naturlige at gøre på en landbrugsejendom, da jorden er nødvendig for driften i bygningerne, og på den anden side kan du ikke eje og drive jorden helt eller delvist uden at du også har nogle bygninger til ejendommen. Der er en sammenhæng i driften af en landbrugsejendom, og det er der også her i klagerens tilfælde, så driften skal ses under et.

Der er derfor ikke tvivl om, at ejendommen med de seneste 3 år med overskud er drevet erhvervsmæssigt, og det mener såvel Skat som Landsskatteretten / Skatteankestyrelsen, at ejendommen er med de overskud, der er præsteret på ejendommen.

Repræsentanten fastholder derfor, at ejendommen også i årene 2010 – 2012 har været drevet erhvervsmæssigt, så de selvangivne beløb fastholdes.

Repræsentanten har taget en række billeder på ejendommen, som er fremsendt til Skatteankestyrelsen, til dokumentation for de faktiske forhold på ejendommen.

Landsskatterettens afgørelse

Selvstændige erhvervsdrivende kan ved opgørelsen af den personlige indkomst foretage fradrag for udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. jf. Statsskattelovens § 6 a. I virksomheder, der ikke er erhvervsmæssige, kan der alene foretages fradrag for de udgifter, der har været forbundne med indkomsterhvervelsen, jf. nettoindkomstprincippet. Underskud af virksomhed kan her ikke fradrages i anden indkomst.

Højesteret har i afgørelsen U 1994.530 H fastslået, at i medfør af statsskattelovens § 6 a, kan underskud ved drift af en landbrugsejendom efter den mangeårige, særlige ligningspraksis vedrørende deltidslandbrug fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst på betingelse af, at driften af ejendommen bedømt ud fra en teknisk-landbrugsfaglig målestok kan betegnes som sædvanlig og forsvarlig og tilsigter at opnå et rimeligt driftsresultat. I så fald må ejendommen i skattemæssig henseende anses for drevet erhvervsmæssigt, medmindre det må lægges til grund, at driften selv efter en længere årrække ikke vil kunne blive overskudsgivende.

Flere virksomheder

Landsskatteretten finder efter en konkret vurdering, at indtægterne ved bortforpagtning samt indtægterne fra vask af kyllingehuse og fra maskinstationen ikke skal inddrages i en vurdering af om landbrugsvirksomheden kan anses for erhvervsmæssigt drevet. Der henvises i denne forbindelse til Landsskatterettens kendelse af 22. november 2013 (offentliggjort som SKM 2014.112), hvor bortforpagtning af jord og drift af stutteri blev anset som to selvstændige virksomheder samt Vestre Landsrets dom af 15. december 2010 (offentliggjort som SKM 2011.30), hvor der ved bedømmelsen af om en landbrugsvirksomhed i skattemæssig henseende kunne anses for drevet erhvervsmæssigt ikke blev taget hensyn til indtægter af mere sekundær karakter.

Virksomhedens forskellige aktiviteter har således ikke en sådan indbyrdes sammenhæng, at virksomheden med hensyn til erhvervsmæssig drift kan betragtes som en helhed.

SKAT har foretaget en opdeling, hvor indtægterne fra de sekundære aktiviteter opgøres under ét og SKAT har lavet en skønsmæssig fordeling af driftsomkostningerne med 20.000 kr. til de sekundære indtægter og resten til landbrugsdriften. Afskrivningerne har SKAT fordelt med den andel, der vedrører de bortforpagtede driftsbygninger på de sekundære aktiviteter og resten på landbrugsdriften.

SKAT har anset udgiften til køb af computer i 2011 småinventar 6.160 kr. samt printerpatroner for udelukkende at vedrøre landbrugsvirksomheden, med begrundelsen, at alle regninger til maskinstation og vask er skrevet i hånden.

Udgiften til forsikring landbrug indgår i den af SKAT foretagne skønsmæssige fordeling af driftsomkostningerne på henholdsvis sekundære aktiviteter og landbrugsvirksomheden. Der er herudover afholdt udgifter til diverse private forsikringer.

Udgiften til telefon/multimedie indgår ligeledes i den af SKAT foretagne skønsmæssige fordeling af driftsomkostningerne på henholdsvis sekundære aktiviteter og landbrugsvirksomheden.

Henset til aktiviteternes karakter og omkostningerne forbundet hermed finder Landsskatteretten, at SKAT generelt har skønnet en urimelig lille andel af omkostningerne samt afskrivninger på driftsmidler til de sekundære erhvervsmæssige aktiviteter. Landsskatteretten finder det endvidere tilstrækkeligt sandsynliggjort, at traktoren også er anvendt i forbindelse med de sekundære erhvervsmæssige aktiviteter.

Jf. § 12, stk. 4 i bekendtgørelse nr. 1428 af 13. december 2013 om forretningsorden for Landsskatteretten overlades det, under hensyntagen hertil, til SKAT at foretage en anden skønsmæssig fordeling af omkostningerne på driftsgrene med en større andel på de sekundære erhvervsmæssige aktiviteter.

Særligt for landbrugsvirksomheden

Omsætningen i landbrugsvirksomheden omfatter udelukkende landbrugsstøtte/tilskud som i de klagebehandlede indkomstår har været på henholdsvis 6.727 kr. i 2010, 9.667 kr. i 2011 og 8.978 kr. i 2012.

Aktiviteten i virksomheden har bestået i at slå græsset og dermed forbundne aktiviteter i form af vedligeholdelse af driftsmateriel og lignende.

Retten finder, henset til omsætningens størrelse samt aktiviteternes omfang, at virksomheden ikke er drevet med den fornødne intensitet til at kunne anses for erhvervsmæssigt drevet i skattemæssig henseende.

Landbrugsdriften har allerede før driftsøkonomiske afskrivninger givet betydelige underskud i de klagebehandlede indkomstår. Det er ikke ved det fremlagte regnskab for 2013 og 2014 samt budget 2015 sandsynliggjort, at landbrugsdriften på sigt vil blive overskudsgivende eller der vil kunne opnås et resultat på 0 kr. Det forhold, at landbrugsdriften i 2013 og 2014 og frem i mindre omfang udvides til også at omfatte udlejning af hestebokse ses ikke at kunne føre til et andet resultat.

Det er rettens opfattelse, at landbrugsvirksomheden alene har kunnet drives med underskud i kraft af klagers lønindkomst og indtægter fra sekundære aktiviteter.

Retten finder således, at landbrugsvirksomheden ikke er drevet erhvervsmæssigt i skattemæssig henseende, hvorfor SKATs afgørelse, hvor der i henhold til statsskattelovens § 6a nægtes fradrag for underskud af landbrugsdriften, stadfæstes.

SKATs afgørelse, hvor der i henhold til statsskattelovens § 4 foretages beskatning af overskuddet af de sekundære indtægter, stadfæstes med den ovenfor anførte regulering i forhold til fordelingen af omkostningerne mellem driftsgrenene.

Virksomhedsskatteordningen

Som konsekvens af at retten ikke anerkender, at landbrugsdriften er erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig henseende og ikke har godkendt fradrag for underskud heraf, finder retten, at klager ikke for de påklagede indkomstår, kan anvende virksomhedsskatteordningen for landbrugsdriften jf. virksomhedsskattelovens § 1, stk. 1. Bygninger som ophører med erhvervsmæssig anvendelse samt bygninger som ikke anvendes 100 % erhvervsmæssigt og hvor der ikke er en vurderingsfordeling, skal hæves ud af virksomhedsordningen, jf. virksomhedsskattelovens § 5, stk. 1.

Jf. § 12, stk. 4 i bekendtgørelse nr. 1428 af 13. december 2013 om forretningsorden for Landsskatteretten, overlades det til SKAT at foretage de nødvendige opgørelser i relation til virksomhedsordningen.