Kendelse af 08-05-2017 - indlagt i TaxCons database den 31-05-2017
Klagepunkt | Skatteankenævnets afgørelse | Klagerens opfattelse | Landsskatterettens afgørelse |
Indkomståret 2008 | |||
Skatteansættelsen genoptages | Nej | Ja | Nej |
Indkomståret 2009 | |||
Skatteansættelsen genoptages | Nej | Ja | Nej |
Klageren har med virkning fra den 8. september 2008 påbegyndt virksomheden [virksomhed1] I/S i interessentskabsform sammen med [person1].
Ifølge det oplyste er virksomhedens aktivitet mødebooking.
Oprindeligt har klageren indsendt rettidig selvangivelse for indkomståret 2008, som udviser et resultat af selvstændig virksomhed på -85.963 kr., svarende til -42.981 kr. for klageren.
Det fremgår ikke af det oprindelige regnskab, at det er revideret, ligesom det ikke fremgår, hvem der har udarbejdet regnskabet
Klageren anmodede ved breve fra sin revisor henholdsvis den 26. marts 2012 og den 16. april 2012 om, at indkomstansættelserne for indkomstårene 2008 og 2009 blev genoptaget, fordi skatteansættelserne var ukorrekte. Underskuddet skønnedes at være større grundet mundtlige oplysninger fra klageren.
Da der ikke var nogen talmæssig specifikation eller dokumentation for ændringen, har SKAT den 30. marts 2012 anmodet klageren om at indsende en konkretisering af hvad der ønskes ændret, samt det reviderede regnskab for indkomståret 2008.
For indkomståret 2009 anmodede SKAT om det tilsvarende ved brev af 18. april 2012. Ved brev af 18. april 2012 har revisoren besvaret SKATs forespørgsel for 2008 således:
"På nuværende tidspunkt er det ikke muligt, at fremskaffe konkret talmæssig dokumentation på de ønsket ændringer. Vor klients fremlagte oplysninger lægges til grund for vor anmodning om genoptagelse. [person2] har forsøgt at fremfinde årsregnskabet for 2008 for 2008 for virksomheden [virksomhed1] CVR: [...1] og har konstateret, at dette ikke kan leveres. Det er vores vurdering, at resultatet er fejlagtigt og derfor anmodes der om genoptagelse."
For indkomståret 2009 er anmodningen om indsendelse af materiale besvaret med, at repræsentanten på nuværende tidspunkt ikke kan fremkomme med yderligere oplysninger.
Henholdsvis den 18. april 2012 og den 27. april 2012 har SKAT udsendt forslag om at indkomstansættelserne for 2008 og 2009 ikke ændres, da der ikke er reageret på SKATs anmodning om at indsende materiale.
Henholdsvis den 23. maj 2012 og den 8. maj 2012 har SKAT udsendt afgørelser for 2008 og 2009.
Repræsentanten har indsendt klage til skatteankenævnet dateret den 8. august 2012 for såvel 2008 som for 2009. Ifølge R75 kontroloplysninger er der indsendt momsredegørelse for 2008, hvor den udgående moms svarer til en omsætning på 178.744 kr.
Der er ikke indsendt anmodning om ændring af den udgående moms.
For indkomståret 2009 er der ifølge R75 kontroloplysninger ikke indsendt momsredegørelse for virksomheden.
Skatteankenævnet har ikke pålagt SKAT at genoptage skatteansættelserne for indkomstårene 2008 og 2009.
Indkomståret 2008
Skatteankenævnet konstaterer, at klageren har anmodet om genoptagelse af indkomstansættelsen for indkomståret 2008 efter reglerne i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2. Det fremgår af loven, at der som grundlag for genoptagelse af indkomstansættelsen skal fremlægges nye oplysninger af faktisk eller retlig karakter.
Nævnet finder ikke, at klageren har dokumenteret eller sandsynliggjort, at der er grundlag for at foretage en nedsættelse af indkomstansættelsen for indkomståret 2008.
Nævnet har henset til, at der ikke er indsendt et revideret regnskab for indkomståret 2008, som underbygger påstanden om, at underskud af virksomhed skal ændres.
Der er alene indsendt 5 faktura/kreditnotaer, hvortil nævnet bemærker, at der er indsendt faktura nr. 1071 vedrørende salg i Danmark på 69.300 kr. og en kreditnota nr. 1077 på 69.300 kr.
Der er ligeledes indsendt to fakturaer vedrørende salg til udlandet, henholdsvis faktura nr. 1075 på 69.300 kr. og faktura nr. 1078 på 57.000 kr. Der er derudover indsendt kreditnota nr. 1001 på 156.937 kr.
Som det fremgår af nummereringen af fakturaer og kreditnotaer, er disse nummererede fra nr. 1001 - 1078, hvorfor det kan konstateres, at der er store spring i fakturanummereringen.
Nævnet konstaterer videre, at ifølge de indsendte momsoplysninger udgør varesalget i Danmark 178.742 kr., hvilket svarer til omsætningen i det oprindeligt indsendte regnskab.
Nævnet finder på dette grundlag, at det er med rette, at SKAT har nægtet, at genoptage indkomstansættelsen for indkomståret 2008.
Indkomståret 2009
Nævnet konstaterer, at klageren har anmodet om genoptagelse af indkomstansættelsen for indkomståret 2009 efter reglerne i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2. Det fremgår af loven, at der som grundlag for genoptagelse af indkomstansættelsen skal fremlægges nye oplysninger af faktisk eller retlig karakter.
Nævnet finder ikke, at klageren har dokumenteret eller sandsynliggjort, at der er grundlag for at foretage en nedsættelse af indkomstansættelsen for indkomståret 2009.
Nævnet har henset til, at der ikke er indsendt et revideret regnskab for indkomståret 2009, som underbygger påstanden om, at underskud af virksomhed skal ændres.
Nævnet konstaterer videre, at repræsentanten ikke har fremsendt supplerende indlæg.
Nævnet finder på dette grundlag., at det er med rette, at SKAT har nægtet, at genoptage indkomstansættelsen for indkomståret 2009.
Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at SKAT pålægges at genoptage skatteansættelsen for indkomstårene 2008 og 2009.
Som begrundelse har repræsentanten anført følgende:
”(...)
Der nedlægges påstand om, at vor klient kan få ordinær genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2008 og 2009 efter Skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.
• | Stk. 2. En skattepligtig, der ønsker at få ændret sin ansættelse af indkomst eller ejendomsværdiskat, skal senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen. |
Med ovennævnte påstand skal det underskud af virksomhed ændres således, at:
Indkomståret 2008:
Underskud af virksomhed ændres fra -44.381,98 kr. til -143.434 kr.
Indkomståret 2009
Imødekommelse af en ordinær genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2009 efter Skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.
SAGSFREMSTILLING
I det følgende skal der som udgangspunkt henvises til Skatteankenævnets afgørelse af den 12. december 2013 "Skatteankenævnet har afgjort din klage", hvor sagen bliver præsenteret, jf. bilag 1.
[person2] har med virkning fra den 8. september 2008 påbegyndt erhvervsmæssigvirksomhed i interessentskabsform, med navn [virksomhed1] I/S. Virksomhedens aktivitet er mødebooking.
[person2] har tidligere fremsendt en rettidig selvangivelse for 2008 med et resultat på -85.963 kr. for virksomheden, altså svarende til et underskud på 42.981 kr. for [person2].
Det fremgår ikke af det oprindelige regnskab, at det er revideret, ligesom det ikke fremgår, hvem der har udarbejdet regnskabet.
SKATs afgørelse
Der anmodes om en genoptagelse af indkomstårene 2008 og 2009 af [virksomhed2] ApS, idet [person2] har oplyst, at resultatet af virksomheden ikke er korrekt og derfor skal ændres til et større underskud, grundet manglende bogføring af kreditnotaer.
[person2] har ikke kunne påvise en talmæssig specifikation og fremsende regnskabsmateriale, hvorfor SKAT vurderer at der ikke kan ske genoptagelse af indkomstårene.
Vor klient er uenig i afgørelsen, hvorfor denne påklages til Skatteankenævnet.
Skatteankenævnets afgørelse
Skatteankenævnet konstaterer, at der er fremsendt anmodning om genoptagelse af indkomstansættelsen efter de regulere regler. Det fremgår at loven, at der som grundlag for genoptagelsen af indkomstansættelsen skal fremlægges nye oplysninger af retlig eller faktisk karakter. Nævnet mener ikke, at [person2] har dokumenteret eller sandsynliggjort, at der er grundlag for at ændre og foretage en nedsættelse af indkomstansættelsen for 2008.
Der er fremsendt 5 kreditnotaer til Skatteankenævnet, nævnet mener trods dette ikke, at der er grundlag for ændring af indkomsten da der blandt andet er et stort spring i faktura numrene.
Nævnet mener yderligere, at momsoplysningerne i det oprindelige regnskab er korrekte, og svarer til den omsætning virksomheden har haft på i alt 178.742 kr. i Danmark.
Der er ligeledes sendt kreditnota vedr. salg til udlandet på 156.937 kr., hvilket nævnet heller ikke godkender.
Nævnet mener, at det er med rette, at SKAT har nægtet genoptagelse af indkomstansættelsen for 2008.
2009
Nævnet mener ikke, at der er grundlag for at ændre regnskabet, da der ikke er fremsendt konkrete oplysninger, hvorfor nævnet mener, at det er med rette at en genoptagelse nægtes.
ANBRINGENDER
Til støtte for den nedlagte påstand gøres det helt overordnet gældende, at Skatteankenævnets afslag på genoptagelse ikke er korrekt, idet vor klient har haft et større underskud end selvangivet.
Samtidig er der fremsendt retlig og konkret dokumentation, der sandsynliggør en ændring af selvangivelserne.
Der er tale om en genoptagelse på borgerens initiativ, derfor skal man efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2 senest den 1. maj i det 4. år efter indkomstårets udløb fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen.
Det er herfor en betingelse for genoptagelsen, at skatteyderen fremlægger nye oplysninger. Skatteyderen skal dokumentere eller sandsynliggøre, at den tidligere skatteansættelse har været forkert, fordi den hviler på forkerte eller nu ændrede faktiske oplysninger eller væsentlige nye retlige forhold.
Skatteyderen har et egentligt betinget retskrav på en genoptagelse, såfremt de nye oplysninger skaber sandsynlighed for, at sagen ville få et andet udfald, hvis oplysningerne havde foreligget ved myndighedens oprindelige stillingstagen til sagen.
Kravet om oplysninger vil i praksis være opfyldt, allerede fordi skatteyderen har fremskaffet fornødne dokumentation for en indtægts- eller fradragspost, eller fordi en korrekt selvangivelse kan erstatte en eksempelvis skønsmæssig ansættelse.
Hertil kan UfR 1982.1177 VLD nævnes, hvor afgørelsen oprindelig var truffet på baggrund af et skøn efter skattekontrolloven i mangel af behørig selvangivelse, men hvor skatteyderen senere fremkom med fakta der kunne erstatte skønnet.
Vi mener, at vor klient har dokumenteret at en ændring af selvangivelsen vil ske, såfremt en behandling af det fremsendte vil blive iagttaget.
Motiv for opstart af virksomhed
[person2] ville sammen med sin kammerat starte en virksomhed, hvor de skulle bistå andre selskaber med mødebooking og arrangementet omkring afholdelse af møder med klienter i Danmark. Det viser sig beklageligvist, at det ikke er en nem branche at komme ind i, hvorfor det ikke går som planlagt. Interessentskabet får store problemer med, at levere de lovede ydelser og deres klienter ønsker ikke at betale de fremsendte fakturaer. Eftersom virksomhedsejerne er velbevidste om, at de ikke har leveret det lovede udstedes der kreditnotaer.
En kreditnota er groft sagt et udtryk for, at man har kønt en varer man som er blevet leveret, eller at den regning, man skal betale, nu er mindre end før, fordi man har leveret en vare tilbage.
Hvis en kunde leverer en vare tilbage eller aftaler med fakturaudstederen et afslag i prisen på grund af problemer med leveringen, er det kreditnotaen, som sammen med den faktura, der er udstedt, viser, hvor meget kunden i alt skal betale.
Kravene til en kreditnota er de samme som til en faktura: Der skal være de samme oplysninger på kreditnotaen som på fakturaen, inklusive et nummer. Kreditnotaerne kan have sin egen nummerserie, men det mest almindelige er, at fakturaer og kreditnotaer deler nummerserie, så når en kreditnota udstedes, bruges det næste nummer i fakturarækkefølgen.
Disse karv er overholdt af vor klient.
Indkomståret 2008:
Vor klient har fremskaffe få faktura udsendt af [virksomhed1] I/S til [virksomhed3] og [virksomhed4] Ltd samt en erklæring vedr. kreditnota vedr. indkomståret 2008.
Med ovenstående materiale fremskaffelse er vi kommet frem til at ændringsforslag, og derfor anmodes der om genoptagelse efter de ordinære regler, hvorfor Landsskatteretten bør imødekommes dette. Der er tale om konkrete og retlige oplysninger, der vil dermed ske en ændring af skatteansættelsen, hvilket Skatteankenævnet underkender.
Vor klient har fremskaffet faktura udstedet af [virksomhed1] I/S til [virksomhed3] SmbA CVR nr. [...2], der dags dato er under konkursbehandling jf. bilag 2 og [virksomhed4] Ltd, Vat-nr. [...3].
Ud fra de fakturaer og kreditnotaer som vi har modtaget fra vor klient, kommer vi frem til følgende ændringer til resultatopgørelsen for indkomståret 2008, jf. bilag 3:
Salg i DK:
Faktura 1071: | 69.300,00 | jf. bilag 4 |
KN fakt. 1077: | -69.300,00 | |
Omsætning i alt | 0,00 |
Faktura 1075 | 69.300,00 | jf. bilag 5 |
KN 1078: | 57.000,00 | |
KN.1001: | -156.937,50 | |
Omsætning i alt | -30.637,50 |
Omsætningsposten "salg i DK" udgør på resultatopgørelsen 178.742,50 kr., hvilket anses at være ukorrekt idet, de modtagne fakturaer viser, at det meste arbejde er omsat til udlandet.
Vor klient mener ikke, at der har været noget salg i Danmark. Hvorfor momsgrundlaget konsekvensændres af ovenstående anbragte påstand.
Der har ikke været noget salgsmoms, hvorfor beløbet på 44.686 kr. ønskes ændret til 0 kr., dette betyder, at virksomheden ikke har en skyldig moms på 40.219 kr., men derimod et tilgodehavende på 4.467 kr.. Hvoraf vor klients andel udgør 2.233 kr.
Der er anmodet om genoptagelse af momsgrundlaget, hvorfor vi afventer en behandling heraf.
De resterende fakturaer viser, at omsætning i udland er på 126.300 kr. [virksomhed4] Ltd udarbejder en kreditnota på 156.937,50 kr., hvilket betyder, at der ikke har været nogen omsætning i [virksomhed1] I/S idet de ikke har, kunne levere til virksomheden, jf. Bilag 7.
Som det fremgå af ovenstående har [virksomhed1] I/S i 2008 haft en negativ omsætning på 30.637,50 kr. vedr. salg i udlandet. [virksomhed1] I/S har haft virksomhedsstart d. 8. september 2008, derfor er det ikke muligt at have en negativ omsætning i 2008.
På grund af, en oversvømmelse af revisors kælder, er stort set alt bilagsmateriale gået tabt. Det har ikke har været muligt at fremskaffe de manglende salgsfakturere, yderligere har det ikke været muligt at have en negativ omsætning i opstartsåret, hvorfor vi anser omsætningen til at være 0 kr.
Ud fra antagelsen om at omsætningen i 2008 har været 0 kr. medvirker dette at vores klints underskud af virksomheden i 2008 skal ændres til - 143.434,48 kr..
Afslutningsvis skal det gøres gældende, at ved den mindste tvivl om korrektheden af skatteansættelsen skal genoptagelse imødekommes og ved genoptagelsesbehandlingen kan det så vise sig, at der fortsat er grundlag for at fastholde resultatet. Når told- og skatteforvaltningen derfor vurdere det formelle genoptagelsesspørgsmål behøver der af ovennævnte årsag ikke foretages nogen tilbundsgående prøvelse af det sandsynlige resultat. Derfor bør Landsskatteretten imødekomme vores anmodning om genoptagelse, og dermed vores uenighed i Skatteankenævnets afgørelse.
Indkomståret 2009:
[person2] har ikke kunne fremskaffe bilagsmateriale eller regnskaber, idet disse er bortkommet hos tidligere revisor.
Grundet store regnskyl sidste år er bilagsmateriale og regnskaber ødelagt idet disse befandt sig i revisorernes arkiveringskælder.
På baggrund af ovenstående er det endnu ikke muligt, at fastslå det nøjagtige beløb, som vor klients skatteansættelse skal nedsættes med for indkomståret 2009.
[person2] og [person1] vil derfor forsøge at fremskaffe bilag og faktura fra [virksomhed1] I/S's kunder, der kan bruges til en genskabelse af [virksomhed1] I/S's årsregnskab 2009.”
Det fremgår af lovbekendtgørelse nr. 1267 af 12. november 2015, skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, at:
”En skattepligtig, der ønsker at få ændret sin ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat, skal senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen.”
Det påhviler dermed den skattepligtige at fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen.
Ifølge det indsendte regnskab for virksomheden [virksomhed1] I/S for indkomståret 2008 udgør det samlede salg til udlandet 19.352,50 kr. Kreditnota nr. 1001 til [virksomhed4] Ltd. på Seychellerne er dateret den 31. december 2008 og udgør i alt 156.937,50 kr., svarende til 125.550 kr. ekskl. moms, og kreditnotaen udgør således 106.197,50 kr. mere end den samlede selvangivne omsætning med udlandet. Nummeret på kreditnotaen er desuden forud for numrene på de udstedte fakturaer, hvor den første har nummer 1071. Endelig vil kreditnotaen medføre en negativ omsætning i virksomheden for indkomståret 2008. Herefter anses kreditnotaerne for at være uden realitet.
Virksomheden har desuden ikke fremlagt bogføring, bilag eller korrespondance med kunder for indkomstårene 2008 og 2009, således at det har kunnet konstateres, hvordan omsætningen og de øvrige regnskabstal er sammensat.
Virksomheden har dermed ikke fremlagt oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde en ændring, og Landsskatteretten stadfæster derfor afgørelsen.