Kendelse af 20-04-2016 - indlagt i TaxCons database den 27-05-2016
Indkomståret 2012
Klagepunkt | Skatteankenævnets afgørelse | Klagerens opfattelse | Landsskatterettens afgørelse |
Er udbetalt kompensation for nedsat pension arbejdsmarkedsbidragspligtig? | Ja | Nej | Ja |
Er der opnået en retsbeskyttet forventning om, at godtgørelsen er bidragsfri? | Nej | Ja | Nej |
I forbindelse med at klageren er fratrådt som skoleleder ved [by1] Kommune, har han modtaget en kompensation for nedsat pension på 524.092 kr.
Det er oplyst, at [by1] Kommune i forbindelse med en ny skolestruktur nedlagde et antal skoler. For at undgå at fyre yngre skoleledere, ønskede kommunen i stedet at indgå en aftrædelsesordning med ældre skoleledere, som nærmede sig pensionsalderen. Ifølge det oplyste blev ordningen lovet udgiftsneutral for den enkelte.
Klageren indgik "Aftale om fratrædelsesordning for tjenestemænd jfr. bestemmelserne i "Rammeaftale om seniorpolitik", indgået mellem KL og KTO". Aftalen er underskrevet af parterne den 18. november 2010.
Af aftalen fremgår blandt andet:
• | At tjenestemandspensionen udbetales fra den 1. februar 2012 |
• | At klageren den 1. februar 2012 har optjent 34 år og 6 måneders pensionsalder |
• | At det er aftalt, at der tillægges ekstraordinær pensionsalder, således at tjenestemandspensionen beregnes i forhold til 37 års pensionsalder |
• | At der ydes engangstillæg jf. bilag 2, som kompensation for førtidspensionsfradraget |
• | At opnået løntrin på fratrædelsestidspunktet anvendes ved beregning af pensionen |
• | At der i forbindelse med fratræden udbetales fratrædelsesgodtgørelse svarende til 2 måneders løn |
Til brug for sagen er der fremlagt brev af 21. december 2011 fra Statens Administration. Heraf fremgår blandt andet:
"Til tjenestemandspensionister under 65 år ydes et særligt tillæg. Da De har valgt at fratræde inden De fylder 62 år, er Deres tillæg nedsat med 50 pct. Tillægget udgør 20.821,28 kr. årligt og indgår i Deres samlede pension på 286.505,34 kr. Tillægget falder væk fra den 1. i måneden, efter at De er fyldt 65 år.
Pensionen er beregnet efter de satser, der gælder pr. 1. april 2010.
De har valgt at blive fortidspensioneret som 60 årig. Deres pension er derfor nedsat med 10,00 pct. Fradraget ophører ikke på et senere tidspunkt.
…"
Af det samlede beløb på 524.092 kr. er de 434.494 kr. udbetalt pr. 30. december 2011, sammen med løn for januar måned 2012. Det resterende beløb på 89.598 kr. er udbetalt ved udgangen af januar måned 2012. [by1] Kommune har indeholdt arbejdsmarkedsbidrag af beløbene.
Det tidsmæssige forløb:
Klageren rettede i februar 2012 både telefonisk og skriftlig henvendelse til SKAT for at få oplyst, om kompensationen på de 524.092 kr. var fri for arbejdsmarkedsbidrag.
I brev af 19. marts 2012 oplyste SKAT:
"Det er korrekt forstået, at kompensationen skal beskattes med 40 %. Det er ligeledes korrekt forstået, at der ikke skal betales AM-bidrag af din kompensation for manglende pension."
Der var ikke med brevet vedlagt klagevejledning, ligesom der ikke blev opkrævet gebyr, som ved bindende svar.
Da klageren modtog årsopgørelsen for 2012 konstaterede han, at kompensationen var indberettet i et felt, hvor der blev indeholdt arbejdsmarkedsbidrag. Han kontaktede SKAT med henblik på at få dette rettet. SKAT foretog herefter en vurdering af spørgsmålet og fandt, at [by1] Kommune havde indberettet beløbet korrekt, hvilket betød at beløbet var arbejdsmarkedsbidragspligtigt i henhold til lov om arbejdsmarkedsbidrag.
I brev af 17. april 2012 traf SKAT afgørelse herom. Med brevet var vedlagt klagevejledning. SKAT begrundede sin afgørelse således:
"Du beder om en skriftlig redegørelse for SKATs holdning til beskatning af den kompensation du har modtaget for reduktion i din tjenestemandspension i forbindelse med din fratræden af stilling ved [by1] Kommune.
SKAT har ved sin udtalelse i brev af 19. marts 2012 fejlagtigt lagt til grund for sin besvarelse, at der var tale om ophævelse af en pensionsordning, hvoraf der skulle betales afgift på 40 %.
Disse ophævelser indgår ikke i den skattepligtige indkomst og pålægges heller ikke arbejdsmarkedsbidrag.
SKAT beklager den fejlagtige udtalelse.
Efter at have modtaget dokumentation og redegørelse fra dig for den udbetalte kompensation (Bilag vedlagt) er det SKATs opfattelse, at det er korrekt at beløbet indgår i den skattepligtige indkomst og at der beregnes am-bidrag af beløbet. Således om det er sket i forbindelse med udbetalingen fra [by1] Kommune og på din årsopgørelse for 2012.
Vurderingen er, at kompensationsbeløbet ikke kan anses som del af en pensionsudbetaling, men i lighed med kompensationer, der er set i andre forbindelser, hvor medarbejdere ved ophør af ansættelse kort før pensionsalderens indtræden, har fået en lønkompensation eller anden form for efterbetaling som led i et tidligere ansættelsesforhold. Vurderingen er derfor, at beløbet er omfattet af bidragsgrundlaget efter lov om arbejdsmarkedsbidrag § 2, stk. 1.
Du er efter det oplyste omfattet af lov om tjenestemandspension. Da du går på pension før den egentlige pensionsalder foretages der en reduktion i pensionen, i dette tilfælde 10 %, hvilket dels fremgår af brevet fra Statens Administration af 21. december 2011, dels af pensionsregulativets § 1, stk. 1. Kompensationer af her omhandlede art, der har til formål at reducere eller helt udligne dette procentfradrag indgår ikke i loven, og dermed kan ydelsen ikke betragtes som en pensionsydelse.
Derimod indgår ydelsen i en overenskomstmæssig aftale om seniorpolitik indgået i 2011.
Rammeaftalens § 11, stk. 3, omtaler tjenestemænd, der overgår til aldersbetinget førtidspension efter en generationsskifteaftale, og samme aftales § 13 stk. 3. Herefter kan der indgås aftale om, at der i stedet for reduktion eller bortfald af førtidspensionsfradraget kan ydes et engangstillæg. Dette tillægs størrelse fremgår af bilag 2 til aftalen (det medsendte).
…"
Skatteankenævnet har stadfæstet SKATs afgørelse om, at der skal betales arbejdsmarkedsbidrag af modtaget kompensation for nedsat pension. Skatteankenævnet har ikke anset klageren for at have opnået en retsbeskyttet forventning om, at kompensationen var bidragsfri.
Skatteankenævnet har som begrundelse for afgørelsen anført:
" Skatteankenævnet beslutter, den påklagede afgørelse stadfæstes.
Der er således ikke med de fremsendte bemærkninger fremlagt nye, faktiske oplysninger, der ses at kunne begrunde et andet resultat.
Det er fortsat nævnets opfattelse, at den trufne afgørelse er den materielt korrekte. Uagtet det er beklageligt, at det første svar fra SKAT ikke var korrekt, finder nævnet ikke grundlag for at tillægge forventningsprincippet betydning, hvorefter der ikke kan støttes ret på den – urigtige – forhåndstilkendegivelse.
ad arbejdsmarkedsbidragspligt
Af Lov om arbejdsmarkedsbidrag § 2 stk. 1 fremgår, hvilke indtægter, der omfattes af pligten til at svare arbejdsmarkedsbidrag, nemlig ethvert vederlag i penge (eller naturalier), der kan henføres til personligt arbejde i ansættelsesforhold, herunder løn i opsigelsesperiode…, efter-betalinger … og pensionslignende ydelser m.v., når sådanne ydelser har sammenhæng med et tidligere ansættelsesforhold eller hverv.
Det er nævnets klare opfattelse, at det udbetalte beløb fra [by1] Kommune, udbetalt som kompensation for reduktion af pension, kan henføres under betegnelsen 'efterbetaling' eller 'pensionslignende ydelser', når sådanne ydelser har sammenhæng med et tidligere ansættelses-forhold eller hverv.
Følgelig er beløbet arbejdsmarkedsbidragspligt, hvorfor det er med rette, årsopgørelsen er dannet og udskrevet i overensstemmelse hermed. Materielt set er årsopgørelsen således korrekt, jf. herved Lov om arbejdsmarkedsbidrag § 2 stk. 1.
[person1] anfører i sin klage, at beløbet er fritaget for beskatning med henvisning til bestemmelserne i, og intentionerne bag, Statsskatteloven §§ 4-6, idet erstatningen skal behandles som dét, den træder i stedet for. Såfremt han i stedet havde modtaget fuld pension, ville der ikke skulle svares arbejdsmarkedsbidrag af pensionen
Hertil bemærker nævnet, at Statsskatteloven ikke regulerer arbejdsmarkedsbidrag, hvilket der-imod er særskilt omhandlet i Lov om arbejdsmarkedsbidrag.
Med henvisning til princippet om lex specialis er det følgelig særlovgivningen (i dette tilfælde Lov om arbejdsmarkedsbidrag) der finder anvendelse, og ikke Statsskatteloven.
ad forventningsprincippet
Det følger af princippet i Grundlovens § 43, at skattemyndighederne ikke blot er berettigede, men også forpligtede til at foretage den skatteansættelse, der følger af skattelovgivningen. Det følger endvidere af Skatteforvaltningsloven § 20, at skatteansættelser - begrænset af reglerne om forældelse – kan ændres eller korrigeres, hvis det viser sig, at en tidligere ansættelse er forkert.
Det er således et grundlæggende princip i skatteretten, at den materielt rigtige afgørelse skal træffes.
Medmindre der er tale om et bindende svar, jf. reglerne herom i Skatteforvaltningsloven §§ 21-25, har skattemyndighedernes tilkendegivelser om en fremtidig skatteansættelse derfor i almindelighed ikke bindende virkning, og en skatteyders forventning nyder derfor ikke nogen retsbeskyttelse.
I visse – enkeltstående – tilfælde er det dog anerkendt, at skatteyderens forventning om en given skatteansættelse kan have et særligt kvalificeret grundlag, hvorfor hensynet til skatteyderen prioriteres højere end kravet om en materielt korrekt skatteansættelse.
Som mindstekrav for at dette er muligt, stilles der bl.a. krav om, at der foreligger en positiv og udtrykkelig tilkendegivelse fra skattemyndighederne, og at denne har skabt en forventning om indholdet af den fremtidige skatteansættelse, at tilkendegivelsen er klar, entydig og uden forbehold samt afgivet på grundlag af sagens relevante omstændigheder, som ikke efterfølgende må være ændrede, at skatteyderen har foretaget sig handlinger i tillid til rigtigheden af tilken-degivelsen, eller dog har indrettet sig efter den, og at myndighedernes tilkendegivelse ikke klart er uoverensstemmende med skattelovgivningen.
Ankenævnet anser ikke samtlige disse betingelser for opfyldte i det foreliggende tilfælde.
Nævnet finder således ikke, at [person1] har opnået en retsbeskyttet forventning omkring den skattemæssige behandling af den modtagne kompensation i forbindelse med fratræden af stilling og deraf følgende reduktion i pension.
Følgelig kan han ikke støtte ret på den modtagne forhåndstilkendegivelse.
Nævnet henser navnlig til, at tilkendegivelsen af 19. marts 2012 ifølge det oplyste er baseret på urigtige forudsætninger med en deraf følgende fejlagtig vurdering af forholdet, nemlig at der skulle være tale om ophævelse af en pensionsordning, hvoraf der skulle betales afgift på 40 %. Disse ophævelser indgår ganske rigtigt ikke i den skattepligtige indkomst, og pålægges heller ikke arbejdsmarkedsbidrag.
Videre er ved afgørelsen henset til, at den afgivne udtalelse i brev af 19. marts 2012 er forkert og stridende mod såvel ordlyden af lov om arbejdsmarkedsbidrag som den praksis, der er ud-viklet i tilknytning hertil, se hertil bl.a. Østre Landsrets dom fra 2001, omtalt ovenfor og gen-givet i SKM 2001.61 ØLR.
SKATs tilkendegivelse er således klart uoverensstemmende med skattelovgivningen, hvorfor der heller ikke af denne grund kan støttes ret på tilkendegivelsen.
Endelig og navnlig er ved afgørelsen henset til, at tilkendegivelsen skal være afgivet før det tidspunkt, hvor den skattepligtige disponerer. Hvis tilkendegivelsen først er afgivet efter virk-somhedens/borgerens dispositioner, kan der aldrig støttes ret på den.
I nærværende tilfælde er [person1]s disposition, nemlig indgåelse af aftalen med [by1] Kommune, indgået før, der spørges til fritagelse for arbejdsmarkedsbidrag.
De forkerte svar har således ikke efter nævnets opfattelse virket bestemmende for indgåelsen af aftalen med arbejdsgiver om fratrædelse.
Der er derfor i det hele ikke grundlag for at give [person1] medhold i, at han ved de modtagne forhåndstilkendegivelser er blevet bibragt en retsbeskyttet forventning som medfører, at han kan støtte ret herpå, jf. herved praksis som beskrevet ovenfor.
SKATs afgørelse om indeholdelse af arbejdsmarkedsbidrag står herefter ved magt.
Klageren har nedlagt påstand om, at der ikke skal betales arbejdsmarkedsbidrag af den modtagne godtgørelse og at han har opnået en retsbeskyttet forventning om at godtgørelsen var bidragsfri.
Det er til støtte for påstandene anført:
"Efter modtagelsen af Skatteankenævnets afgørelse og det utrolige lange sagsforløb, havde jeg nok i første omgang resigneret og opgivet at klage videre.
Men mine skatterådgivere mener at Skatteankenævnets afgørelse er forkert og da de har stor tillid til Landsskatterettens neutralitet (modsat Skatteankenævnet) og objektivitet, mener de at sagen skal prøves ved Landsskatteretten, da de nu mener at sagen har en principal karakter og som de siger “hvis Skat fortolker kompensation / erstatning for manglende pension” på denne måde - ja, så må reglerne laves om.
Jeg klager hermed både over:
1. | Skatteankenævnets afgørelse vedrørende AM skat på kompensation / erstatning for nedsat pension. |
2. | Skatteankenævnets afgørelse om at undertegnede ikke kan støtte ret på forhåndstilkendegivelsen. |
Til belysning at sagen, fremsendes en del at de bilag, som tidligere er udarbejdet i sagen - samt nævnets afgørelse.
Ad. 1: Overordnet bør al skattebetaling i DK være styret af de overordnede værdier i skattelovgivningen (Statsskatteloven). En af disse er beskrevet i §§ 4-6, som beskriver at man ved kompensation skal beskattes på samme måde, som det den træder i stedet for (Henvisning til bilag). Her er udbetalt kompensation for nedsat pension resten af livet og da pension ikke beskattes med AM skat, skal kompensationen heller ikke beskattes med AM skat.
Ad 2:
-Første henvendelse til SKAT vedrørende denne problematik, skete inden at jeg indgik aftalen (her blev min antagelse bekræftet første gang). Hvis jeg ikke havde fået denne positive melding, havde jeg ikke indgået aftalen.
- Herefter havde jeg utallige henvendelser til både SKAT CENTRALT og SKAT [by2], hvor antagelsen igen og igen blev bekræftet. I den forbindelse, var det så, at jeg blev gjort opmærksom på, at jeg skulle have det skriftligt og det fik jeg så (det blev så forkastet senere af cheferne hos SKAT). Da jeg så modtog den nye fortolkning hos Skat - ja, så blev jeg endda opfordret til at klage (Jeg tror ikke at man er enige i SKAT om den nye fortolkning). Derfor mener jeg bestemt, at jeg kan støtte ret på flere / mange forhåndstilkendegivelser - både mundtligt og skriftligt."
Klageren har medsendt bilag, hvor han har specificeret den kompensation han har modtaget:
"Som tjenestemand nedsættes min pension ved pensionering ved 60 år. Som kompensation for denne nedsættelse af min fremtidige pension, ydes der et engangstillæg / flere engangstillæg:
1.399.996 + 34.498 som kompensation for nedsættelse under 65
2.89.598 kr. som kompensation for førtid som 60 årig"
Klagerens indsigelse til det udsendte forslag til afgørelse af sagen
"Tak for fremsendte sagsfremstilling og forslag til afgørelse. Jeg / vi er selvfølgelig meget skuffet – endnu engang – over sagsfremstillingens forslag til afgørelse og må konstaterer at jeres forslag ” stort set er en kopi af skatteankenævnets afgørelse” – og det er selvfølgelig meget skuffende, da vores argumenter, slet ikke er blevet tilgodeset. Vi må konstaterer at 5 års sagsbehandling har været formålsløst og spild af ressourcer. Min aftrædelsesaftale med [by1] kommune, var aldrig blevet indgået, hvis jeg havde fået rigtige oplysninger fra Skat og på den rigtige måde. Skats fejl har kostet mig rigtig mange penge.
To ting vil vi dog gerne påpege endnu engang:
1.Vi mener stadig at ”en af hovedintentionerne i skattelovgivningen ( & 4 – 6) ”- at kompensation skal beskattes på samme måde, som det den træder i stedet for – skal være styrende for beskatningen af min kompensation for nedsat pension. Dette er bestemt ikke blevet overholdt i denne situation.
2.Vi mener heller ikke at ”forventningsprincippet i skattelovgivningen” er blevet overholdt. Jeg blev ikke orienteret om ”skriftligheden” ved mine første mundtlige henvendelser. Da mine egne rådgivere, så gør mig opmærksom på dette – ja, så fremsender Skat et notat på et forkert stykke papir (uden vejledning / gebyr). Det er vel ikke min fejl? Denne fejl fra Skats side, vil nu medføre, at jeg får nedsat pension resten af livet og ikke får den rigtige udbetalte kompensation for dette. At man så yderligere påstår at fejlen fra Skats side er opstået, fordi man ikke havde alle oplysninger – ja, det passer ikke?
Endnu engang med håb om retfærdighed"
Arbejdsmarkedsbidrag af kompensation for førtidspensionsfradrag
Det fremgår af arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 1, nr. 1, at grundlaget for arbejdsmarkedsbidrag for lønmodtagere m.v. er følgende indkomster, jf. dog stk. 2 og § 3:
1)Ethvert vederlag i penge eller naturalier, der kan henføres til personligt arbejde i ansættelsesforhold, herunder løn i opsigelsesperiode, løn under sygdom og barsel m.v., efterbetalinger, fratrædelsesgodtgørelser, efterløns- og pensionslignende ydelser m.v., når sådanne ydelser har sammenhæng med et tidligere ansættelsesforhold eller hverv.
Landsskatteretten finder, at de modtagne kompensationer er omfattet af ovennævnte bestemmelse i arbejdsmarkedsbidragsloven.
Forventningsprincippet
Der er ifølge retspraksis en række betingelser, der skal være opfyldt, for at der kan støttes ret på en uformel forhåndstilkendegivelse fra SKAT.
Der skal for det første være tale om en positiv, entydig og specifik tilkendegivelse, der er klar og uden forbehold. SKAT skal desuden inden deres tilkendegivelse have været bekendt med alle forhold i sagen. Det er endvidere en betingelse, at tilkendegivelsen har haft indflydelse på skatteyderens efterfølgende dispositioner, sådan at skatteyderen vil lide et tab, hvis ikke tilkendegivelsen kan lægges til grund.
Der er ikke er fremlagt dokumentation der viser, at klageren allerede på aftaletidspunktet den 18. november 2010 har forespurgt SKAT om en eventuel kompensation er fritaget for arbejdsmarkedsbidrag. Allerede af den grund, kan klageren ikke anses for at være bibragt en retsbeskyttet forventning om, at kompensationen var bidragsfri.
Den tilkendegivelse som klageren har modtaget fra SKAT den 19. marts 2012 er baseret på urigtige forudsætninger med deraf fejlagtig vurdering af forholdet. Også af den grund kan klageren ikke støtte ret på SKATs tilkendegivelse.
På den baggrund stadfæster Landsskatteretten afgørelsen.