Kendelse af 06-11-2015 - indlagt i TaxCons database den 04-12-2015

Faktiske oplysninger

Klageren starter selvstændig virksomhed den 1. januar 2000 med CVR-nr. [...1]. Branche nr. 0111000 ”Dyrkning af korn (undtagen ris) bælgfrugter og oliven”.

1. januar 2002 overtages ejendommen [adresse1], [by1].

Ejendommen [adresse1] er ved overtagelsen registreret som landbrug. Ejendommen har et vurderet grundareal på 295.814 m^2.

Pr 1. juni 2008 ændres ejendommen til en ejerboligejendom med et grundareal på 33.642 m^2. Mindre ejendom i landzone.

Der er på ejendommen registreret et salg med skødedato 1. juni 2008 og en købsaftale- /overtagelsesdato 14. januar 2008, særlige forhold ”Delsalg” med en kontantpris på 4.719.096 kr.

Ifølge kopi af skøde (ikke underskrevet) er der solgt et grundareal på 262.172 m² med overtagelse 14. januar 2008. Af skødets § 10 fremgår følgende:

”Det er aftalt mellem parterne, at køber lejer sælgers gyllebeholder, som er beliggende på retsarealet på matr. [...1]. Lejeperioden er uopsigelig i 10 år regnet fra 11/1-2008.

Ejer sørger for og afholder omkostningerne til, at gyllebeholderen er forsvarlig forsikret og at den til enhver tid overholder gældende forskrifter om tæthed, beholderkontrol således, at lejer kan disponere over gylle beholderen i henhold til gældende lovgivning.

Lejer sørger for at gyllebeholder har flydelag/låg efter gældende forskrifter. Ejer foranlediger vejangang med befæstet vej til gyllebeholder. Lejeafgiften er fastsat til kr. 10.00 pr. m3 som beholderen kan indeholde/dimensioneret til. Lejen betales med halvdelen den 1. juli og resten 1. december i året. Forste gang 1. juli 2008.”

Registrerede værdier på ejendommen før og efter salg udgjorde:

før salgefter salg

Ejendomsværdi:8.600.0001.750.000

Grundværdi:2.423.800 591.200

I SKATs afgørelse af 8. november 2013 er det oplyst, at klagerens selvangivne resultater og anden indkomst har udgjort følgende:

Fra 2009 til 2012 har klageren fuldtidsjob hos [virksomhed1] I/S v/[person1], [adresse2], [by2] med en indkomst i overensstemmelse med den i ovenstående skema angivne lønindkomst. Det årlige timeantal ligger ifølge indberettede oplysninger på mellem 1.824 til 1.974 timer.

Regnskabsoplysninger

Nedenstående oplyste tal er for indkomståret 2008 taget fra regnskabet for 2009, sidste års tal, som er afrundet til hele tusind.

Omsætningen på primær drift (salg af planteprodukter) udgør for indkomstårene 2008 og 2009 312.000 kr. og 173.761 kr. og for indkomstårene 2010 til 2012 henholdsvis 44.332 kr., 77.063 kr. og 74.016 kr.

Andre indtægter er i indkomstårene 2008, 2009, 2010, 2011 og 2012 på henholdsvis 20.000 kr., 27.084 kr., 16.000 kr., 17.200 kr. og 10.400 kr. Heri er i 2008 og 2009 medregnet tilskud på 4.000 kr. og 8.284 kr. I andre indtægter ligger ligeledes leje for gylleopbevaring, som i årene 2009, 2010, 2011 og 2012 udgør henholdsvis 12.000 kr., 10.400 kr., 13.000 kr. og 10.400 kr.

I indkomstårene 2008, 2009, 2010, 2011 og 2012 udgør resultat før afskrivninger henholdsvis 157.000 kr., -1.539 kr., -26.934 kr., 1.904 kr. og -5.134 kr. Resultat efter skattemæssige afskrivninger er henholdsvis 1.000 kr., -199.577 kr., -147.250 kr., -123.093 kr. og -114.678 kr.

Konto for opsparet overskud udgør pr. 31.12.2009 1.158.483 kr., heraf er indbetalt acontoskat på 289.621 kr.

Fremlagt budget 2013

Overskud af virksomhed er for indkomståret 2013 selvangivet med 14.625 kr.

Årsrapport 2013 og 2014 (udkast) viser efter driftsøkonomiske afskrivninger et overskud på 5.595 kr. for 2013 og 873 kr. for 2014. Ifølge disse regnskaber udgør driftsøkonomiske afskrivninger på bygninger m.v. for 2013 og 2014 henholdsvis 17.201 kr. og 21.063 kr. Der er ikke pt. selvangivet for 2014.

Klagerens repræsentant har til SKAT i brev af 2. juli 2013 oplyst følgende:

”Det er rigtigt at virksomheden har givet underskud nogle år, men forklaringen er, at [person2] bliver skilt i 2008 og i samme år bliver jorden solgt fra. Frasalget sker på grund af, at skilsmissen gør [person2] usikker på, hvordan livet skal se ud fremadrettet.

[person2] har altid interesseret sig for grøntsagsproduktion, og har gennem årene altid haft en gårdbutik.

Efter frasalget af jorden blev det imidlertid svært at skaffe jord i forpagtning, og det er en af grundene til, at omsætningen har været for lille i de seneste år.

I 2013 er der blevet tilforpagtet 9 ha jord, hvilket giver en omsætning, så der kan skabes et overskud.

I 2012 blev [person2] gift igen, hvilket giver ro og perspektiv for fremtiden og for virksomheden.

Planen er, at der skal forpagtes yderligere jord.

Det er vigtigt at understrege, at det er resultatet efter driftsmæssige afskrivninger, der skal danne grundlag for vurderingen

2011 og 2012 viser meget beskedne underskud og budgettet for 2013 viser et solidt overskud efter driftsmæssige afskrivninger, så derfor kan der ikke være tvivl om, at virksomheden er erhvervsmæssigt drevet.”

SKATs afgørelse

SKAT har ikke anset virksomheden for erhvervsmæssig virksomhed for indkomstårene 2010, 2011 og 2012 og har nedsat de selvangivne underskud til 0 kr. SKAT har anset virksomheden for reelt ophørt ved udgangen 2008 ved frasalg af jord. SKAT har anerkendt anvendelsen af virksomhedsordningen i 2009 og herefter beskattet opsparet overskud i virksomhedsordningen i 2010.

SKATs afgørelse af 8. november 2013 er begrundet således:

”Dine bemærkninger

Du har i brev af 19. august 2013 gjort indsigelse mod ovennævnte ændringer. Indsigelsen er udarbejdet af din revisor [virksomhed2] ved [person3].

Det fremgår af brevet, at SKATs forslag ikke kan accepteres.

Det anføres i indsigelsen, at det budget der er indsendt til SKAT er realistisk, selv om SKAT har anført det modsatte. Budgettet er udarbejdet under forudsætning af, at arealet er udvidet med 8 ha., hvoraf 2,7 ha. anvendes til kartoffeldyrkning.

Det anføres endvidere, at der ikke er noget mærkeligt i, at der er negativ moms i 1. halvdel af 2013, og slet ikke når arealet udvides væsentligt.

Det anføres endelig, at de af SKAT anvendte driftsøkonomiske afskrivninger er forkerte. Der skal kun medregnes de bygninger, som reelt anvendes erhvervsmæssigt. Drivhusene anvendes ikke i virksomheden.

Desuden skal der anvendes en levetidsbetragtning med en scrapværdi indregnet.

Det foreslås, at der afholdes et møde, hvor der forklares nærmere om landbruget og eventuelle spørgsmål afklares.

SKAT og revisor er dog i telefonsamtale d. 3/9-2013 blevet enige om, at omtalte møde afløses af udveksling af opfattelser pr. telefon.

Din revisor forklarede, at du på baggrund af skilsmisse og personlige problemer havde valgt at frasælge næsten al jorden fra din landbrugsejendom. Du har i de næste år spekuleret over, hvad du egentlig vil. Skal hele ejendommen sælges eller hvad? Du har nu fået ro om dit liv og fundet ud af, at du ønsker at drive landbrug igen. Du har herefter forpagtet 8 ha. jord et par kilometer fra din egen ejendom. På 2,7 ha. af den forpagtede jord dyrkes kartofler, som forventes at kunne give et rimeligt afkast. Du er lønmodtager i en kartoffelcentral og kan via denne stilling få en højere pris for dine kartofler end andre.

SKAT har anført, at virksomhedsskattelovens regler om virksomhedsordningen ikke kan anvendes, da der ikke længere drives selvstændig virksomhed. På denne baggrund er konto for opsparet overskud beskattet i 2010 (året efter ophørsåret).

Din revisor anfører, at du lejer en gylletank ud. Han mener denne udlejning er at betragte som selvstændig virksomhed, hvorfor SKAT ikke kan nægte dig, at anvende reglerne i Virksomhedsskatteloven omkring virksomhedsordningen. Din revisor henviser i den forbindelse til en gammel afgørelse, hvor udlejning af garageanlæg blev anset for selvstændig virksomhed i Virksomhedsskattelovens forstand.

SKATs bemærkninger og begrundelse

SKATs bemærkninger til din indsigelse.

SKAT mener ikke, at din indsigelse tilfører sagen afgørende nye oplysninger, så de tidligere foreslåede ændringer vedrørende ej godkendt fradrag for underskud af virksomhed samt ej godkendt anvendelse af Virksomhedsskattelovens regler omkring virksomhedsordningen kan ændres.

Vedrørende budget:

SKAT mener, at det budget du har fremsendt bygger på nogle andre forudsætninger end der var til stede i årene 2010-2012. Der er nu forpagtet et areal på 8 ha., som inddrages i de fremtidige budgetterede resultater. SKAT skal understrege, at det er på dette grundlag, at de indsendte budgetter er blevet betegnet som uanvendelige. Der er tale om at drive virksomheden på helt nye betingelser, når der nu i resultatopgørelsen medregnes et produktionsareal på 8 ha., som ikke har været der i årene 2010-2012.

Vedrørende driftsmæssige afskrivninger

SKAT er enig i, at kun de bygninger, der anvendes erhvervsmæssigt skal indgå i de driftsmæssige afskrivninger. Du oplyser, at drivhuse (bygningskompleks 3) ikke anvendes erhvervsmæssigt.

SKAT har derfor ændret (nedsat) grundlaget for de driftsmæssige afskrivninger på bygninger med 409.455 kr., hvilket svarer til en mindreafskrivning pr. år på 2 % af 409.455 kr. eller 8.190 kr.

Denne mindreafskrivning fremgår af nedenstående skema udarbejdet af SKAT over skønsmæssigt fastsatte driftsmæssige afskrivninger på bygninger

Vedrørende udlejningsvirksomhed og virksomhedsordningen.

Spørgsmålet er, om udlejningen af gylletanken kan anses for at være en erhvervsmæssigt drevet virksomhed i skattemæssig forstand. Dette er afgørende for, om Virksomhedsskattelovens regler omkring virksomhedsordningen kan anvendes.

Der er indtægtsført 10.400 kr. i 2010, 13.000 kr. i 2011 og 10.400 kr. i 2012 som lejeindtægt for udlejning af gylletanken. (beløbet på 13.000 kr. i 2011 svarer umiddelbart til de øvrige års indtægter blot inkl. moms på 25 %).

Gylletanken har umiddelbart en kostpris på 192.149 kr. (det vides ikke, om der er foretaget straksafskrivning i anskaffelsesåret)

Hvis der foretages en pro anno afskrivning på anlægget med 4 %, hvilket svarer til en levetid på 25 år, vil der ikke være et overskud af nævneværdig størrelse tilbage.

Når virksomheden består af udlejning, gælder følgende regler i forbindelse med vurderingen af, om virksomheden rent skattemæssigt er en erhvervsmæssigt drevet virksomhed:

Resultatet efter afskrivninger skal være så stort, at det kan dække forrentning af fremmed- og egenkapital samt give et rimeligt vederlag til indehaver.

Udlejningsvirksomheden ses ikke at give det store overskud efter driftsmæssig afskrivning på 4 % p.a. Der er ikke umiddelbart plads til afholdelse af vedligeholdelsesudgifter samt til en forrentning af fremmed- og egenkapital, og der er ikke overskud nok til at ejer kan beregne sig et rimeligt vederlag.

Udlejning af gylletanken anses herefter ikke for en erhvervsmæssigt drevet virksomhed i skattemæssig forstand med henvisning til Statsskattelovens § 6 stk. 1 litra a.

Da udlejningen ikke anses som en erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig forstand, kan reglerne i Virksomhedsskatteloven omkring virksomhedsordningen ikke benyttes jf. Virksomhedsskattelovens § 1.

SKATs begrundelser og afgørelse i øvrigt

Der gælder specielle regler omkring, hvorvidt en landbrugsvirksomhed bedømmes som erhvervsmæssigt drevet eller ej. Disse regler bygger på Højesteretsdom af 15/4-1994.

Denne dom har dannet retspraksis vedrørende spørgsmålet, om en landbrugsvirksomhed kan siges at være erhvervsmæssigt drevet eller ej.

Dommen konkluderer følgende:

Normalt må en landbrugsejendom anses for erhvervsmæssigt drevet, hvis driften af ejendommen, bedømt ud fra en teknisk-landbrugsfaglig målestok, kan betegnes som sædvanlig og forsvarlig og tilsigter at opnå et rimeligt driftsresultat, medmindre det må lægges til grund, at driften selv efter en længere årrække ikke vil kunne blive overskudsgivende.

Det i Højesteretsdommen nævnte driftsresultat skal i henhold til Vestre Landsretsdom af 5/10-2004 være resultatet efter driftsmæssige afskrivninger.

SKAT vurderer landbrugsvirksomheden på baggrund af ovennævnte Højesteretsdom og Vestre Landsretsdom.

Følgende forhold indgår i SKATs vurdering af landbrugsvirksomheden:

Ad 1)

SKAT anfægter ikke, at landbrugsvirksomheden ud fra en teknisk-landbrugsfaglig målestok betegnes som sædvanlig og forsvarlig og at der tilsigtes et rimeligt driftsresultat for en ejendom med et jordtilliggede på ca. 3 ha. En ejendom af denne størrelse kan ikke umiddelbart forventes at kunne give et bedre resultat end selvangivet for årene 2009 til 2012.

Ad 2)

Som det ses af ovennævnte oversigt over de selvangivne resultater af landbrugsvirksomheden, har denne givet store underskud i årene fra og med 2009 til og med 2012. Årsagen hertil er, som tidligere nævnt, at den væsentligste del af ejendommens jordtilliggende er solgt fra i 2008.

Ifølge ovennævnte domme, skal virksomheden efter en rimelig indkøringsperiode kunne fremvise et resultat på mindst 0 kr. efter driftsmæssige afskrivninger.

Ejendommens indkøringsperiode anses for overstået for mange år siden. Ejendommen har siden starten i år 2000 til og med 2008, hvor frasalg af jord sker, generelt været drevet med overskud. Der er ikke sket ændring af driftsform efter frasalget af jord i 2008. Ejendommen er blot, med væsentligt mindre areal, drevet videre efter samme koncept.

Da virksomhedens indkøringsperiode anses for overstået allerede før år 2010, skal virksomhedens resultat efter driftsmæssige afskrivninger opgøres i forbindelse med vurdering af, om virksomheden kan give et rimeligt resultat jf. ovennævnte Højesteretsdom og Vestre Landsretsdom.

SKAT har opgjort virksomhedens resultater efter skønsmæssigt ansatte driftsmæssige afskrivninger fra og med 2009 til og med 2012 som følger:

Specifikationer af skønsmæssigt ansatte driftsmæssige afskrivninger på bygninger samt driftsmidler/inventar:

Det opgjorte resultat af landbrugsvirksomheden udgør herefter et underskud efter skønsmæssigt ansatte driftsmæssige afskrivninger og før renter på 107.861 kr. i 2010, på 73.495 kr. i 2011 og på 83.487 kr. i 2012

Som det ses giver landbrugsvirksomheden underskud efter driftsmæssige afskrivninger men før renter i de aktuelle år (2010, 2011 og 2012).

SKAT har på baggrund af disse negative resultater vurderet, at landbrugsvirksomheden ikke, selv efter en længere årrække, kan blive overskudsgivende.

SKAT mener, at landbrugsvirksomheden reelt er ophørt i 2008, hvor en væsentlig del af jorden er frasolgt.

SKAT anser herefter, med baggrund i denne del af Højesterets konklusion, ikke din landbrugs-virksomhed for erhvervsmæssigt drevet i skattemæssig forstand i årene 2010, 2011 og 2012.

Budget

Du har udarbejdet budget for 2013 vedrørende landbrugsvirksomheden.

Heraf fremgår, at du forventer et resultat efter driftsmæssige afskrivninger på bygninger og inventar på 51.000 kr. De driftsmæssige afskrivninger er fratrukket med i alt 35.000 kr.

SKATs bemærkninger til budgettet

SKAT mener ikke, at budgettet er realistisk. Årsagen hertil er, at de budgetterede indtægter fra salg af kartofler og korn er ansat ca. 3 gange så højt som det var i 2012. Dette virker ikke sandsynligt. Endvidere kan det konstateres, at virksomheden for 1 halvår 2013 har afregnet en negativ moms på 13.372 kr. Det betyder, at udgifterne har været større end indtægterne i 1. halvår af 2013. Selv om høsten og dermed indtægterne antages at stige i 2. halvår, anses det ikke for sandsynligt, at disse bliver så store, at det budgetterede resultat kan opnås.

Endelig anses de budgetterede driftsmæssige afskrivninger på bygninger og driftsmidler/inventar for at være ansat for lavt i budgettet. Ifølge ovenstående har SKAT skønsmæssigt ansat disse til (39.318 + 39.035) kr. = 78.353 kr. i 2012. SKAT mener således, at der er budgetteret med for lave driftsmæssige afskrivninger på (78.353 – 35.000) kr. = 43.353 kr.

På baggrund af ovennævnte, mener SKAT ikke, at det fremsendte budget for 2013 er realistisk og kan tillægges betydning i forbindelse med vurdering af, om landbrugsvirksomheden kan anses for at være en erhvervsmæssigt drevet virksomhed i årene før. (se i øvrigt SKATs bemærkninger til din indsigelse)

Afgørelse.

Selvangivet underskud i indkomstårene 2010, 2011 og 2012 vedrørende landbrugsvirksomheden nægtes med henvisning til ovenstående, samt lovhjemlen hertil i Statsskattelovens § 6 stk. 1 litra a. De udgifter, der har medført underskuddene, godkendes således ikke fratrukket, idet disse ikke anses for afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde de enkelte års indkomst.

At din landbrugsvirksomhed samt udlejningen af gylletank i skattemæssig henseende betragtes som ikke erhvervsmæssigt drevne virksomheder medfører, at du ikke kan fratrække underskuddet i anden indkomst jf. Personskattelovens § 3 stk. 2.

Du har heller ikke adgang til at fremføre underskuddet til et senere tidspunkt, hvor virksomhederne eventuelt giver overskud.

Såfremt virksomhederne på et tidspunkt giver overskud, er dette dog skattepligtigt med henvisning til Statsskattelovens § 4. Et eventuelt overskud af en ikke erhvervsmæssigt drevet virksomhed beskattes som AM-bidragsfri personlig indkomst.

NB. Du skal fortsat udarbejde regnskab for virksomheden uanset om resultatet er negativt eller positivt.

Vedrørende virksomhedsordningen

Din virksomhed er gennem alle årene blevet beskattet i henhold til reglerne i Virksomhedsskatteloven vedrørende virksomhedsordningen.

Der er gennem årene opsparet overskud i ordningen. Det vil sige, at der betales en foreløbig virksomhedsskat, der er lavere end personlig indkomstskat.

Der er pr. 31/12-2009 en saldo på konto for opsparet overskud inkl. en foreløbig skat på 25 % på 1.158.483 kr. (foreløbig virksomhedsskat udgør 289.621 kr.)

SKAT anser din virksomhed for at være en ikke erhvervsmæssigt drevet virksomhed fra og med indkomståret 2010, hvorfor denne ikke længere kan blive beskattet efter reglerne om virksomhedsordningen jf. Virksomhedsskattelovens § 1. (se SKATs bemærkninger til din indsigelse)

Dette betyder, at virksomheden i relation til denne lov er ophørt. Når en virksomhed ophører i relation til Virksomhedsskatteloven, skal opsparet overskud beskattes senest året efter det år, hvor ordningen sidst blev anvendt. Dette fremgår af Virksomhedsskattelovens § 15 stk. 1 samt § 15 b stk. 1. I dit tilfælde, kan ordningen sidste gang anvendes i 2009, hvorfor beskatningen af opsparet overskud skal ske senest i indkomståret 2010.

Vedrørende 2010:

Der foretages herefter beskatning i 2010 af saldo på konto for opsparet overskud inkl. virksomhedsskat på 25 % med 1.158.483 kr.

Selvangivet hævning på konto for opsparet overskud inkl. 25 % skat på 182.336 kr. ansættes til 1.158.483 kr.

Vedrørende 2011 og 2012:

Da du ikke kan anvende virksomhedsordningen i indkomstårene 2011 og 2012, skal du ikke medregne ”hævet fra konto for opsparet overskud” i disse 2 år.

2011: Selvangivet hævning på konto for opsparet overskud inkl. 25 % skat på 157.526 kr. ansættes til 0 kr.

2012: Selvangivet hævning på konto for opsparet overskud inkl. 25 % skat på 143.798 kr. ansættes til 0 kr.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at de selvangivne underskud for indkomstårene 2010, 2011 og 2012 skal anerkendes, da de er af forbigående art, og da virksomheden har den fornødne intensitet og seriøsitet. Der er udarbejdet budget for indkomståret 2013, som viser overskud.

Repræsentanten har i brev af 30. december 2013 anført følgende:

” Bedriften drives med det klare formål, at opnå en fortjeneste, men det det er rigtigt, at der har nogle år med underskud, som hovedsagelig skyldes en skilsmisse, samt dårlige afgrødepriser.

Vi mener, at betingelserne for at virksomheden kan anerkendes som erhvervsmæssigt drevet er opfyldt ud fra nedenstående argumenter:

Virksomheden drives teknisk-landbrugsfagligt forsvarligt og sædvanligt.

Virksomheden har den fornødne intensitet og seriøsitet.

Virksomheden har udsigt til at give overskud efter driftsøkonomiske afskrivninger allerede i 2013.

De konstaterede underskud har været af forbigående art.

Driftsformen er sædvanlig for virksomheder af den art og størrelse.

Der er ikke dyrehold på ejendommen, som kunne have en privat karakter, så som hestehold, fjerkræ m.v.

Der er udarbejdet budget, som viser overskud.”

Repræsentanten har yderligere i brev af 10. april 2015 anført følgende:

”Vi er uenige i den måde, som SKAT beregner de driftsmæssige afskrivninger.

De driftsøkonomiske afskrivninger skal opgøres efter aktivernes levetid, og der skal indregnes en scrapværdi. Disse beregninger er gennemført i et anlægskartotek i den medfølgende årsrapport for 2013.

Når disse afskrivninger benyttes, er der overskud efter afskrivninger på 6.000,- kr. i 2013, hvilket er meget tæt på det budgetterede. Underskuddene i 2010,2011,2012 har således været af forbigående art, idet der henvises til tidligere beskrivelse af baggrunden for de beslutninger der er blevet foretaget i virksomheden.

Tilforpagtning af jord, som netop er sket i 2013, er et naturligt led i en landbrugsvirksomhed, og det kan således ikke accepteres, at der ikke tages hensyn til dette.

Vedr. anvendelse af virksomhedsordningen.

Her henvises der til en landsskatteretskendelse fra 24. okt. 2014, hvor en skatteyder får medhold i, at udleje af en garage er selvstændig virksomhed, som beretter til at anvende virksomhedsordningen. Denne kendelse er sammenlignelig med udlejning af gylletanken.

Udlejning af fast ejendom er som udgangspunkt selvstændig virksomhed, og der skal ikke beregnes forrentning og driftsherreløn.

Desuden er gylletanken anskaffet for 150.000,- kr. og ikke som anført 192.149, -kr.

Årsagen er, at [person4] har succederet i de skattemæssige afskrivninger, da han købte ejendommen af sin far.”

Ved retsmødet i Landsskatteretten har klageren anført følgende:

I perioden 2010-2012 dyrkede klageren primært kartofler, men da disse alene kan dyrkes på jorden hver 5. år, var det svært at opnå en stor indtjening. I disse år blev der desuden dyrket løg, rødbeder m.v., hvilket er den samme type afgrøder, som klageren har dyrket før og efter disse år. Afgrøderne bliver solgt direkte fra gården.

I 2008 solgte han en stor del af jorden fra men indgik i den forbindelse en tilbageforpagtningsaftale med køberen, således at klageren fortsat kunne dyrke jorden. Denne aftale ophørte dog i 2010, hvorefter klageren alene havde 3,3 ha jord. Fra 2012 blev der forpagtet yderligere jord.

Forpagtningsaftalen med køber var mundtlig, og problemet for klageren havde været, at køberen som følge af den manglende skriftlige aftale ikke havde holdt aftalen, hvilket havde resulteret i, at klageren ikke havde haft den jord til rådelighed, som han have forudsat.

Frasalget af jorden må anses for at være en væsentlig ændring i driften, og de efterfølgende år må derfor måtte betragtes som en indkøringsperiode. Da forpagtningsaftalen bortfaldt, ændrede vilkårene for driften sig, og årene 2010-2012 kan derfor ikke betragtes som normale år. Da klageren i 2013 igen fik mere jord, blev driften tilpasset og atter overskudsgivende

Landsskatterettens afgørelse

Erhvervsmæssig virksomhed i 2010 til 2012

Underskud ved drift af en landbrugsejendom er fradragsberettiget jf. statsskattelovens § 6, litra a, hvis driften af ejendommen ud fra en teknisk-landbrugsfaglig målestok kan betegnes som sædvanlig og forsvarlig samt tilsigter at opnå et rimeligt driftsresultat, jf. Højesterets dom af 15. april 1994 (offentliggjort TfS 1994, 364).

SKAT har, ud fra en teknisk-landbrugsfaglig målestok anset klagerens landbrugsvirksomhed som sædvanlig og forsvarlig. Landsskatteretten kan tilslutte sig dette synspunkt, herunder når der henses til, at der i flere år forinden (fra 2000 til 2008), har været drevet landbrug med rentabel drift og et rimeligt driftsresultat.

Ved bedømmelsen af om der foreligger et rimeligt driftsresultat, lægges der vægt på, om ejendommen – efter driftsmæssige afskrivninger – har udsigt til at give et resultat omkring 0 kr. eller blive overskudsgivende. Der skelnes herefter mellem, hvorvidt virksomheden kan betegnes som erhvervsmæssig eller ej.

I indkomståret 2008 frasælges en så stor del af landbrugsejendommens jordtilliggende, at ejendommen får status af ejerboligejendom/mindre ejendom i landzone.

Fra og med indkomståret 2009 og indtil 2012 er der efter skattemæssige afskrivninger konstateret betydelige underskud på henholdsvis 199.577 kr., 147.250 kr., 123.093 kr. og 114.678 kr.

Klagerens repræsentant har gjort gældende, at der skal ses på resultatet efter driftsøkonomiske afskrivninger, samt at de konstaterede underskud er forbigående og at der allerede i indkomståret 2013 er budgetteret med et overskud. Fremlagte årsrapporter 2013 og 2014 (udkast) viser et overskud på henholdsvis 5.595 kr. og 873 kr. efter driftsøkonomiske afskrivninger.

Det er Landsskatterettens opfattelse, at klagerens landbrugsvirksomhed må anses for at være erhvervsmæssig i indkomstårene 2010-2012. Klageren har forud for disse indkomstår drevet erhvervsmæssig virksomhed med salg af kartofler og grøntsager, og denne drift fortsættes både i de påklagede indkomstår og efter disse år, hvor driften er oplyst at være udvidet yderligere. Det forhold, at klageren i 2009-2012 har en nedgang i indtægten med et underskud til følge, medfører ikke, at den erhvervsmæssige drift må anses for ophørt, idet underskuddet må anses for at være udslag af, at klageren mistede den oplyste forpagtningsaftale, og at der derefter har været en forbigående indkøringsperiode som følge af det nye driftsgrundlag. Henset til dette, og til at virksomheden efter 2012 atter bliver overskudsgivende, må virksomheden anses for at være erhvervsmæssig i hele perioden.

Som følge heraf godkendes der fradrag for det i de påklagede indkomstår realiserede underskud i virksomheden, ligesom klageren er berettiget til at anvende virksomhedsordningen i disse indkomstår, og således ikke skal beskattes af det samlede opsparet overskud i 2010.