Kendelse af 02-12-2016 - indlagt i TaxCons database den 18-03-2017

Faktiske oplysninger

Klageren drev i indkomståret 2012 indkomståret/indkomstårene xxx virksomheden [virksomhed1], herefter ”virksomheden” med branchekoden; engroshandel med personbiler, varebiler og minibiler (indsæt oplysning om navn og aktivitet på klagerens virksomhed) . Det fremgik af virksomhedens regnskab, at virksomheden i 2012 havde en omsætning på 12.242.167,40 kr. (indsæt oplysning om omsætning) og et resultat før afskrivninger på 128.205,21 kr.

SKAT har efter en gennemgang af virksomhedens regnskabsmateriale og moms påpeget, at der for indkomståret 2012 var konstateret væsentlige negative kassebeholdninger i virksomheden, og at der derfor ikke kan have været foretaget effektive, daglige kasseafstemninger.

SKAT har desuden påpeget, at der ud fra den indsendte bogføring forefindes væsentlige udgifter der er betalt kontant efter 1. juli 2012, uden at klageren har indberettet disse beløb til SKAT i medfør af ligningslovens § 8Y, stk. 3.

De samlede uregistrerede kasseindtægter blev opgjort til 898.850 kr., og de samlede kontante betalinger af leverandører over 10.000 kr. blev opgjort til 2.501.150 kr.

SKAT har med udgangspunkt i ovenstående forhøjet klagerens overskud af virksomhed med 3.400.000 kr.

Efter SKATs sagsbehandling var afsluttet har virksomheden foretaget en ny bogføring og dermed fremlagt oplysninger om, at virksomhedens driftsresultat er anderledes end det, der blev konstateret i forbindelse md sagens behandling ved SKAT.

I forbindelse med klagesagens behandling har klageren fremlagt følgende materiale:

Lånedokument af 20. januar 2012 vedrørende lån fra (Långiver 1).

Lånedokument af 30. marts 2012 vedrørende lån fra (Långiver 2).

Lånedokument af 20. april 2012 vedrørende lån fra (Långiver 3).

Lånedokument af 22. juni 2012 vedrørende lån fra (Långiver 4).

Lånedokument af 5. marts 2011 vedrørende lån fra uidentificerbar person.

Balance pr. 31.12.2012.

Urevideret periodebalance pr. 31.12.2012 fra [virksomhed2], udarbejdet den 30. oktober 2013.

Oversættelse af lånedokument af 30. marts 2012.

Oversigt over konto 1505, køb af biler, for 2. halvår 2012.

Kontospecifikation 2012.

Saldobalance 2012.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens indkomst med 3.400.000 kr. i indkomståret 2012 på baggrund af manglende registrering af kasseindtægter samt kontantbetaling af leverandører.

SKAT har som begrundelse for sin afgørelse anført følgende:

”(...)

Overskud af virksomhed/udlejningsejendom er skønnet ud fra dine personlige skatteoplysninger. Vi har især lagt vægt på:

Som det tidligere har været drøftet, er der ikke i ligningslovens § 8Y nogen form for dispensationsmuligheder, hvorfor vi med den nuværende lovgivning ikke kan frafalde den del af skønnet der angår nægtelsen af fradrag for driftsudgifter, når du har foretaget kontante varekøb.

Vi har efter mødet den 4. december 2013 måtte konstatere at den del af den skønsmæssige ansættelse der relaterer til virksomhedens negative kassedifferencer allerede på mødetidspunktet var påklaget til Landsskatteretten, hvorfor sagen af denne årsag bør afsluttes således at såvel moms som skat kan behandles samtidig i klagesystemet.

I forbindelse med mødet den 4. december 2013, har revisor oplyst at det indgår i overvejelserne, hvad der er mest hensigtsmæssigt, at lave en ny fyldestgørende bogføring eller forsøge at indsende en klage til Skatteankenævnet som ikke i samme grad er bundet af lovgivningen.

Vi skal gøre opmærksom på, at såfremt I vælger at udarbejde en ny fyldestgørende bogføring, vil denne i henhold til skatteforvaltningslovens § 26, kunne danne grundlag for en genoptagelse af skatteansættelsen.

(...)”

I forbindelse med klagesagens behandling er SKAT kommet med følgende bemærkninger:

”(...)

Klager omfatter følgende tre forhold:

Ansat overskud af virksomhed 3.400.000 kr.

Vi skal indledningsvis gøre Skatteankestyrelsen opmærksom på, at den af klageren foretagne opdeling af ansat skattemæssig overskud, er en fiktiv fordeling, som klager har opfundet, og som derfor ikke har baggrund i SKATs skønsmæssige ansættelse af overskuddet.

Vi har i forbindelse med udarbejdelse af kommentar til klagen, imidlertid konstateret en sammentællingsfejl i en mellemregning ved udarbejdelse af vores skønsmæssige ansættelse af overskud af virksomhed.

Den skønsmæssige ansættelse indstilles derfor nedsat med 200.000 kr.

Vi har skønsmæssigt ansat overskud af virksomhed ud fra følgende forudsætninger:

Jf. det efterfølgende er det vores indstilling, at ansættelsen i øvrigt bør fastholdes i sin helhed eller tilbagevises til fornyet behandling, som konsekvens af, at der foreligger en ny bogføring som SKAT ikke har haft mulighed for at gennemgå.

1. Rebogføring.

Klager angiver at der er foretaget en ny bogføring der viser et væsentlig ændret driftsresultat for 2012, i forhold til det af tidligere revisor udarbejdede regnskab, og at de har forespurgt SKAT om vi ønsker at genoptage sagen.

Klager er blevet orienteret om, at vi ikke kan genoptage sagen, når samme forhold er under behandling i Landsskatteretten jf. nedenstående punkt 2.

Vi har ikke informeret klager om muligheden for at tilbagekalde klagen, og lade sagen behandle som en genoptagelse idet det dengang blev oplyst, at de negative kassebeholdninger var nedbragt, men ikke væk, hvorfor regnskabsgrundlaget af denne årsag fortsat ikke ville være at betragte som et fyldestgørende regnskab der ville kunne danne grundlag for en skatteansættelse.

Vi har ikke set den bogføring der ligger til grund for den nu indsendte regnskab, men har dog bemærket følgende i det indsendte:

Vi kan konstatere, at der ikke er klaget over, at der foretages en skønsmæssig ansættelse, på grund af den manglende indsendelse af selvangivelse.

Klager har udarbejdet en ny bogføring der jf. det indsendte udviser et underskud på 223.459 kr. på trods heraf, ønskes den skønsmæssige ansættelse jf. klager alene nulstillet.

Det er vores opfattelse, at klager dermed klart tilkendegiver, at heller ikke den nye bogføring lever op til de grundlæggende krav til en bogføring der kan lægges til grund for en skatteansættelse.

2. Manglende registrering af kasseindtægter.

Vi skal indledningsvis gøre Skatteankestyrelsen opmærksom på, at den momsmæssige andel af denne ændring siden november 2013, har været under behandling i landsskatteretten under journalnr. 13-5850158.

Yderligere må det konstateres at klager

Den samlede negative kassebeholdninger udgør som klager anfører898.850 kr.

Heraf skal fragå den moms, som er under sagsbehandlingen i Landsskatteretten, under journalnr. 13-5850158
179.770 kr.

Den del af den negative kassebeholdning der har påvirket indkomstansættelsen
udgør således alene
719.080 kr.

Det er nu klagerens påstand, at der ikke er tale om negativ kassebeholdning, idet (virksomheden) havde optaget lån i udlandet.

Der er tale om en ny påstand, idet der hverken i forbindelse med klagen til Landsskatteretten eller ved de møder SKAT har haft med de to revisor og den daglige leder, både før og efter indsendelser af klagerne, er fremkommet oplysning om lån fra udlandet.

Vedrørende de fem lånedokumenter har SKAT bemærket følgende:

Det er ud fra det nu foreliggende materiale, at klagers påstand, om at udenlandsk lån udligner de negative kassebeholdninger, bør afvises.

Klager angiver som undskyldning, at tidligere revisor burde have opdaget fejlene, ved at gennemgå kassebeholdningen.

Vi vil hertil gerne bemærke, at henset til, at (virksomheden) konsekvent valgte ikke at aflevere købsbilag, før end en bil var solgt, har det ikke været muligt at konstatere de negative kassedifferencer.

Regnskabets ringe kvalitet og manglende kontrol, skyldes således udelukkende, at (virksomheden) har tilbageholdt oplysninger fra revisor.

3. Kontant betaling af leverandører.

Klager har anført at SKAT har skønnet 2,5 million til at vedrører kontant betalinger over 10.000 kr. hvilket jf. ovenstående ikke er korrekt.

Det korrekte beløb er 2.283.154 kr.

Klager angiver, at ifølge hans bogføring, er der i perioden 1/7 – 31/12 2012 foretaget kontante betalinger for over 10.000 kr. for i alt 1.809.500 kr. og henviser her til klagens bilag 4.

Vi kan hertil bemærke, at bilag 4, alene angiver at der er foretaget kontante betalinger for over 10.000 kr. for i alt 4.762.750 kr. og dermed ikke underbygger klagerens påstand.

Under hensyn til, at vi ikke er i besiddelse af den nye bogføring eller regnskabsmateriale, har vi ikke mulighed for at udtale os om, hvorvidt det af klager opgjorte kontantkøb over beløbsgrænsen på 1.809.500 kr. eller vores opgørelse er den mest retvisende.

Vi må derfor indstille at sagen for så vidt angår opgørelsen fastholdes, eller hjemvises til fornyet opgørelse.

Klageren bekræfter at virksomheden ikke har levet op til reglerne i momslovens § 46, stk. 10. Skatteankestyrelsen bedes bemærke, at den korrekte lovhenvisning er Ligningslovens § 8Y, idet SKAT på nuværende ikke har rejst nogen form for momskrav i forbindelse med kontantbetalinger over 10.000 kr.

Klager henviser endvidere til, at han ikke var bekendt med, at der pr. 1/7 2012 blev indført nye regler om, at kontante betalinger på over 10.000 kr. skulle indberettes til SKAT, og at tidligere revisor ikke havde informeret om dette.

Det er indledningsvis ikke SKATs opgave at tage stilling til om tidligere revisor havde informeret herom, da det er et spørgsmål om, hvilke ydelser [virksomhed1] havde valgt at betale for. Men det må konstateres at der omkring indførelse af loven, var et meget kraftig pressedækning på området, og at ukendskab til lovgivningen i praksis, ikke kan medfører at denne kan tilsidesættes.

Klager henviser yderligere til, at der ved lovens indførelse ikke var klare styrersignaler for, hvordan indberetningen skulle foregå, og finder derfor ikke at det kan være rimeligt at straffe [virksomhed1] for den manglende indberetning.

Vi skal hertil bemærke, at Ligningslovens § 8Y, ikke er en straf, men en almindelig skattemæssig regel, som er vedtaget uden mulighed for tilsidesættelse eller dispensation herfra.

Det forhold at der evt. ikke var et klart styresignal for, hvordan der skulle indberettes, er i denne sag, uden relevans. Når virksomheden som oplyst af klager, ikke havde kendskab til reglen, havde de på intet tidspunkt til hensigt at indberette købene.

De manglende styresignaler medførte i øvrigt, at en almindelig e-mail til SKAT havde opfyldt kravene, hvilket klager ville have fået oplyst, såfremt virksomheden havde forespurgt herom.

Det er derfor vores indstilling at ansættelsen skal fastholdes på dette punkt.

Det skal bemærkes, at spørgsmålet om, hvordan SKAT skal forholde sig i forbindelse med fuldt fradragsberettigede driftsomkostninger over 10.000 kr. der er betalt kontant, i henhold til modtagne oplysninger, i øjeblikket skulle være forelagt retssikkerhedschefen.

I henhold til loven, er den klar og uden mulighed for fravigelser, hvorfor det må anses for en meget principiel afgørelse, hvis Skatteankenævn/Landsskatteretten vælger at underkende lovgivningen.

(...)”

Efter sagen har været sendt til erklæring hos SKAT har SKAT bemærket, at den skønsmæssige forhøjelse på baggrund af manglende registrering af kasseindtægter skal korrigeres fra 898.850 kr. til 719.080 kr., da beløbet skal opgøres eksklusiv moms.

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at klagerens skattepligtige indkomst for 2012 nedsættes med 3.400.000 kr.

Klageren har anført følgende:

”(...)

Påstanden fremkommer som følgende:

Manglende registrering af kasseindtægterkr. 898.850

Kontant betaling af leverandørerkr.2.501.150

I altkr.3.400.000

SAGSFREMSTILLING

I det følgende skal der indledningsvist henvises til [Skattecentret] afgørelse af den 4. november 2013 ”SKAT har ændret din moms”, jf. bilag 1, hvor sagen bliver præsenteret.

[virksomhed1] er en enkeltmandsvirksomhed, som ejes af [person1], men drives af den daglige leder (...) og en enkelt ansat, (...).

SKAT har gennemgået regnskabsmaterialet for vor klients virksomhed, og har ændret skatteansættelsen for 2012, idet de finder, at der mangler registreringer af kasseindtægter samt at store dele af virksomhedens køb af brugte biler er foregået ved kontant betalinger uden, at der er sket indberetning til SKAT heraf.

ANBRINGENDER

Til støtte for den nedlagte påstand gøres helt overordnet gældende, at den af SKAT foretagne skønsmæssige ændring af overskud af virksomhed for 2012 forekommer åbenbar urimeligt og tilmed forkert.

Efter en rebogføring af bilagsmaterialet for 2012 har vi konstateret væsentlige fejl i den tidligere bogføring, som betyder, at der ikke er grundlag for at opretholde den foretaget ændring af SKAT.

Manglende registrering af kasseindtægter

SKAT har konstateret, at der som minimum mangler registreringer af kasseindtægter på i alt kr. 898.849,90, da de ved gennemgang af materialet har medregnet en tilsvarende indtægt for hver gang der er opstået en negativ kassebeholdningen. Der er dog ikke grundlag for at hæve skatteansættelsen på baggrund af dette, da der ikke er tale om en negativ kassebeholdning.

(Virksomheden) har i løbet af 2012 optaget flere lån i udlandet, da virksomheden ikke selv har kapital til at finansiere driften af virksomheden. Lånene strækker sig over mellem 1-2 år. Siden virksomhedens opstart, er virksomhedens drift blevet finansieret gennem lån fra udlandet. Efterhånden er virksomheden dog begyndt at give overskud således, at den selv kan være med til at finansiere en del af driften.

Det skal bemærkes, at virksomheden ikke betaler renter af lånene, idet lånene er optaget i muslimske lande, hvor man ikke må tjene penge på at låne penge ud.

Virksomheden har i 2012 optaget følgende lån, jf. bilag 2:

Ved en fejl har (virksomheden) ikke informeret tidligere revisor om ovenstående lån. Tidligere revisor burde dog have opdaget fejlen, hvis de havde gennemgået kassebeholdningen, og derved stillet spørgsmål ved den negative kassebeholdning.

Som nævnt har (virksomheden) siden opstart, finansieret driften gennem udenlandske lån og dermed har (virksomheden) også i 2011 optaget flere udenlandske lån, som tidligere revisor heller ikke har registreret. Det har kun været muligt for os at indhente informationer om et lån på kr. 191.686, jf. bilag 3. Kassebeholdningen pr. 01.01.2012 kr. skal således som minimum være på kr. 191.686.

På baggrund af den uddybende redegørelse anmodes Skatteankestyrelsen om at nedsættelse skatteansættelsen vedrørende manglende registrering af kasseindtægter til nul.

Kontant betaling af leverandører

SKAT skønner, at vor klient ved køb af brugt bil har foretaget kontante betalinger over kr. 10.000 for et beløb af 2,5 mio., hvilket ikke er korrekt.

Efter vi har foretaget en rebogføring af indkomståret 2012 kan vi konstaterer, at tidligere revisor har lavet fejl i transaktionen vedrørende køb af brugte biler, hvor købet er betalt af flere omgang.

Ofte betaler (virksomhedens medarbejder) virksomhedens leverandørene to gange. Den første betaling, betaler han kontant ude ved leverandøren, når handlen indgås. Det restende beløb overfører han til leverandøren når han kommer hjem til virksomheden. Denne transaktioner har tidligere revisor behandlet ved at bogføre hele betalingen, som betalt kontant og først senere fratrukket bankoverførslen. Dette har den uheldige konsekvens, at det fremstår som om, at (virksomhedens medarbejder) har foretaget større kontante betalinger end han egentlig har.

I forbindelse med vores bogføringen finder vi, at der i perioden 01.07.12-31.12.13 er foretaget kontante betalinger over kr. 10.000 for i alt kr. 1.809.500, hvilket er langt fra SKATs skøn på kr. 2.500.000, jf. bilag 4.

Vor klient har ikke været bekendt med, at der pr. 01.07.12 blev indførte nye regler om, at kontante betalinger på over kr. 10.000 skulle indberettes til SKAT. Tidligere revisor har heller ikke informeret vor klient om dette. Vor klient har derfor ikke leveret op til reglerne i momslovens § 46 stk. 10, men kan det virkelig være rimeligt, at hun skal straffes så hårdt på grund af dette.

Skatteankestyrelsen bedes bemærke, at reglerne, om at der skal ske indberetning til SKAT ved kontante betalinger over 10.000, bestemt ikke egner sig til brugtvognsbranchen. Størstedelen af virksomhedens køb af biler foregår i kontanter, da bilerne primær købes privat. Købene foregår ved at private enten kommer forbi (virksomheden) med bilen eller også mødes de på personens bopæl.

Handlen indgås med det samme, for at (virksomheden) kan få overdraget bilen samme dag kræver personerne (naturligvis) et forskud. Kontante betalinger er dermed virksomhedens primær betalingsform, og kan ikke derfor ikke undgås. Reglen medfører et stort administrativ arbejde for (virksomhedens medarbejder). Bare i perioden 01.07.12-31.12.12 er der foretaget over 60 kontante betalinger.

Yderligere bedes Skatteankestyrelsen bemærke, at da reglen blev indført var der ingen klare styresignaler for, hvordan indberetningen skulle foregår. I forbindelse med en af vores andre kunder, kontaktede vi SKAT den gang, for at få informationer om, hvordan denne indberetning skulle ske, men dette kunne medarbejderne hos SKAT ikke svare på. Selvom (klageren) havde været bekendt med reglen, havde hun dermed ikke haft mulighed for at foretage indberetninger de første måneder, da systemet til indberetning ikke var klar hos SKAT endnu.

Det kan dermed ikke være rimelig, at vores klient skal straffes for ikke at indberette kontante betalinger fra den 1. juni 2012, når SKATs system på daværende tidspunkt endnu ikke var klar til at håndtere dette.

På baggrund af den uddybende redegørelse anmodes Skatteankestyrelsen om at nedsættelse skatteansættelsen vedrørende kontante betalinger til nul.

Rebogføring

Idet vi har foretaget en ny bogføring af materialet for 2012, har dette betydet, at driftsresultatet for 2012 har ændret sig. I følgende den tidligere bogføring havde (virksomheden) et overskud på kr. 128.205, men rebogføringen viser, at de i stedet har et underskud op 223.085, jf. bilag 4 og bilag 5.

Dette viser tydeligt, at den tidligere bogføring indeholder væsentlig fejl.

Vi har forespurgt SKAT om de, på baggrund af rebogføringen, ønsker at genoptage indkomståret, men de finder ikke, at de har lovgrundlag for at genoptage sagen.

(...)”

I forbindelse med, at sagen har været til erklæring i SKAT er klageren kommet med følgende bemærkninger:

”(...)

SKAT påstår, at den opdelingen af firmaets overskud er en fiktiv fordeling og har ikke baggrund i i SKATs skønsmæssige ansættelse af overskuddet. Den udtalelse må stå for SKATs egen regning, idet min opdeling af overskuddet har baggrund i den nye bogføring, der er udført af [virksomhed3] ApS.

SKATs kommentarer til "Rebogføring" er uhørte og postulerende og uden hold i virkeligheden. Jeg har ønsket mine regnskaber rebogført, da jeg ikke mente at min tidligere revisor havde bogført korrekt, det har jeg ret til at gøre. De af SKAT anførte påstande er ren fiktion.

SKATs påstande om dokumenterne for udenlandske lån skal afvises, fordi de ikke kan forholde sig til dem er useriøs, da SKAT på intet tidspunkt anfører, at de har brugt eksterne eksperter til deres såkaldte analyse. Mine udenlandske lån bedes Skatteankestyrelsen acceptere.

Jeg beder Skatteankestyrelsen give mig medhold i at SKATs skønsmæssige ansættelser skal tilbagevises, subsidiært tilbagevise sagen til SKAT, da de overhovedet ikke har taget

stilling til den nye bogføring, der er udført af [virksomhed3] ApS.

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig, jf. statsskattelovens § 4. Skattepligtige skal ifølge skattekontrollovens § 1 selvangive sin indkomst til SKAT. Erhvervsdrivende skal ifølge skattekontrollovens § 3 indgive et skattemæssigt årsregnskab i overensstemmelse med de regler, skatteministeren har fastsat.

Regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab. Hvis regnskabet ikke opfylder kravene, kan indkomsten fastsættes skønsmæssigt. Det fremgår af skattekontrollovens § 5, jf. § 3, stk. 4.

Kravene til regnskabet fremgår af mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder (bekendtgørelse nr. 594 af 12. juni 2006) og bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006)

Der er konstateret negative kassebeholdninger i virksomheden, som derfor ikke kan have foretaget effektive, daglige kasseafstemninger. Da kravene til regnskabsgrundlaget ikke er opfyldt, kan virksomhedens regnskabsmateriale ikke danne grundlag for en nøjagtig opgørelse af indkomsten. SKAT har derfor været berettiget til at tilsidesætte regnskabet og fastsætte indkomsten skønsmæssigt.

Klageren har gjort gældende, at virksomhedens drift i det pågældende indkomstår har været finansieret ved optagelse af udenlandske lån.

Landsskatteretten finder, at det ikke er dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at klageren har optaget de udenlandske lån, der skal dække den negative kassebeholdning. Lånene er således ikke bestyrket ved objektive kendsgerninger eller andet, der kan lægges til grund for, at der er tilgået klageren penge som hævdet.

Ved afgørelsen er der lagt vægt på, at det af de fremlagte lånedokumenter ikke er muligt at identificere indholdet af aftalerne, herunder om lånedokumenterne er påtegnede med vitterlighedsvidner, hvilke vilkår lånene er omfattet af eller udbetalings- og tilbagebetalingsbestemmelserne. Uanset, at klageren efterfølgende har fremlagt en oversættelse af et af lånedokumenterne, finder Landsskatteretten ikke, at klageren har løftet sin bevisbyrde ved de fremlagte lånedokumenter, da oversættelsen er udarbejdet af et rejsebureau.

Det har desuden haft betydning, at klageren ikke anses for at have godtgjort, at klageren har overholdt tilbagebetalingsvilkårene for lånene, som ifølge klagerens forklaring skulle være sket et år efter udbetalingen.

Der har afslutningsvist haft betydning, at lånene ikke er indarbejdet i det efterfølgende udarbejdede regnskab for virksomheden eller er dokumenteret ved kontoudtog for virksomheden, som viser lånenes udbetaling eller tilbagebetaling.

På baggrund af ovenstående stadfæster Landsskatteretten derfor SKATs afgørelse for så vidt angår forhøjelse på baggrund af konstaterede negative kassedifferencer, dog således at der korrigeres for den del af forhøjelsen, der må anses for at udgøre moms. Forhøjelsen nedsættes derfor fra 898.850 kr. til 719.080 kr.

Af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, fremgår det, at der i den skattepligtige indkomst kan fradrages driftsomkostninger, der i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten.

Af ligningslovens § 8Y, stk. 1, fremgår det mere specifikt, at der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for selvstændige erhvervsdrivende gives fradrag for udgifter vedrørende køb af varer og ydelser betinget af, at betaling sker via et pengeinstitut eller betalingsinstitut, som sikre identifikation af betalingsmodtager og betaler, medmindre betalingen samlet udgør højst 10.000 kr. inklusiv moms. Flere betalinger, som vedrører samme leverance, ydelse, kontrakt el.lign. anses som én betaling i forhold til beløbsgrænsen.

Hvis en virksomhed ikke har mulighed for at betale via et pengeinstitut eller betalingsinstitut som anført i stk. 1, kan virksomheden opnå sit fradrag ved på told-og skatteforvaltningens hjemmeside at indberette oplysninger om det foretagne køb, herunder fakturaoplysninger, der entydigt identificerer leverandøren, og betalingen heraf. Denne indberetning skal foretages senest 14 dage efter betalingen, dog senest 1 måned efter fakturaens modtagelse jf. ligningslovens § 8Y, stk. 3.

Såfremt der i et indkomstår er foretaget fradrag for en udgift, hvor fradraget ikke opfylder betingelserne i stk. 1, skal det tidligere fratrukne beløb reguleres tilbage, når betalingens sker i indkomståret. Hvis betalingen sker efter udløbet af indkomståret, medtages beløbet som indtægt i det indkomstår, hvor betalingen sker i medfør af ligningslovens § 8Y, stk. 2.

Landsskatteretten finder ikke, at det på der foreliggende grundlag vil være muligt at foretage et mere præcist skøn over klagerens kontante køb over 10.000 kr. jf. ligningslovens § 8Y på anden vis, end ved at tage udgangspunkt i den til SKAT indsendte bogføring i forbindelse med SKATs kontrol.

På baggrund af ovenstående ændres SKATs afgørelse til 2.283.154 kr. for så vidt angår den skønsmæssige forhøjelse på baggrund af tilbageregulering af fradrag efter ligningslovens § 8Y, stk. 2.