Kendelse af 01-10-2015 - indlagt i TaxCons database den 07-11-2015

Faktiske oplysninger

Klageren er hovedaktionær i selskabet [virksomhed1] ApS (selskabet). Selskabet er stiftet af klager den 16. april 1997.

Klageren har klaget over ansættelsen af værdi af fri bolig. Forholdet har tidligere været prøvet ved domstolene for indkomstårene 2001-2003. [Byretten] traf således den 9. maj 2012 afgørelse om, at markedslejen for ejendommen, ifølge foretaget syn og skøn, for 2003 kunne ansættes til 24.817 kr.

Ejendommen [adresse1], [by1] blev anskaffet af selskabet kontant for 9.300.000 kr. den 18. oktober 2000 med overtagelse den 1. maj 2001.

Ejendommen er vurderet som en beboelsesejendom med 1 ejerbolig.

Der er ifølge BBR tale om en (tidligere) landbrugsejendom med et stuehus på 249 m2 fordelt på 168 m2 i stueetagen og 81 m2 på 1. sal. Ejendommen er opført i 1974 og er registreret til beboelse.

Derudover består ejendommen af en bygning på 247 m2 fordelt på 142 m2 i stueetagen og 105 m2 på 1. sal. Ejendommen er opført i 1975 og er registreret som erhvervsareal.

I 2010 er der opført en bygning på 300 m2 til erhvervsmæssig produktion.

Af byretsdommen fremgår, at der i indkomstårene 2001, 2002 og 2003 blev foretaget en total renovering og ombygning af ejendommen for 5,5 mio. kr., jf. herved oplysningerne i Byretsdommen.

Ejendommen er stillet til rådighed for klageren, som har været registreret på adressen i perioden 1. november 2001 til 1. august 2011.

Ejendommen er i 2011 udlejet til tredjemand og klageren har fremlagt lejekontrakt, hvor lejen er fastsat til 12.000 kr., hvoraf 5.500 kr. angivet at vedrøre privatboligen, 3.500 kr. erhverv og 3.000 kr. inventar. Af lejekontrakten fremgår, at lejer som led i lejen skal foretage diverse arbejder på ejendommens vinmarker.

Pr. 5. februar 2014 er boligen på 241 m2 udlejet for 6.010 kr. pr. måned

I forbindelse med klagesagen for selskabet har der for indkomstårene 2001- 2003 været afholdt syn og skøn, hvor udlejningsværdien af ejendommen er fastslået til 23.000 kr. i 2001 og, efter pristalsregulering, til 24.817 kr. i 2003. Byretten har taget udgangspunktet heri ved afgørelse af klagen for klageren og retten fastslår også, at beskatning sker efter ligningslovens § 16, stk. 3.

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet har stadfæstet SKATs afgørelse om, at der skal ske beskatning med markedslejen og, at ansættelserne for 2006-2008 er gyldige, da klageren er omfattet af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5.

Nævnet har som begrundelse for afgørelsen anført:

”Formalia

Ifølge skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5 skal SKAT senest den 1. maj i det sjette år efter indkomstårets udløb afsende varsel om ændring af en skatteansættelse for skattepligtige, der er omfattet af § 3 B i skattekontrolloven for så vidt angår kontrollerede transaktioner.

Skattekontrollovens § 3 B omfatter skattepligtige, der udøver en bestemmende indflydelse over juridiske personer. Klager er hovedaktionær i selskabet [virksomhed1] ApS. Skatteankenævnet finder derfor, at klager er omfattet af bestemmelsen jf. skattekontrollovens § 3 B, stk. 2.

Ankenævnet gør opmærksom på, at bestemmelsen omfatter både danske og udenlandske personer og selskaber.

Det fremgår af Højesterets dom af 2. februar 2012 (SKM2012.92) samt af Højesterets dom af 23. marts 2012 (SKM2012.221), at bestemmelsen i skattekontrollovens § 3 B omfatter enhver ansættelsesændring vedrørende de skattepligtiges kontrollerede transaktioner.

Det fremgår af forarbejderne til ligningslovens § 2, stk.1, at bestemmelsen omfatter alle forbindelser mellem hovedaktionær og selskab, når en transaktion ikke er i overensstemmelse med, hvad der ville være opnåeligt mellem uafhængige parter. Ankenævnet finder derfor, at det er korrekt, at fri bolig til rådighed skal anses som en kontrolleret transaktion.

Klagers ægtefælle har på møde med skatteankenævnet den 10. december 2013 henvist til Landsskatteretskendelse af 2. november 2012, SKM2013-61, hvor Landsskatteretten fandt, at klager havde fået bilen stillet til rådighed i kraft af hans ansættelse som direktør og ikke som hovedanpartshaver i selskabet. Landsskatteretten fandt derfor, at klager ikke var omfattet af skattekontrollovens § 3 B og dermed den forlængede ligningsfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5.

Skatteankenævnet finder fortsat ud fra de to ovennævnte Højesteretsdomme samt forarbejderne til ligningslovens § 2 stk. 1, at klager som hovedanpartshaver i selskabet [virksomhed1] ApS er omfattet af skattekontrollovens § 3 B og derfor den forlængede ligningsfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5.

Ankenævnet fastholder derfor, at SKATs afgørelse vedrørende indkomstårene 2006, 2007 og 2008 ikke er ugyldige.

Værdi af fri bolig

[Byretten] har i deres dom af 9. maj 2012 fundet, at klager skal beskattes af værdi af fri bolig stillet til rådighed opgjort efter ligningslovens § 16, stk. 3.

Det fremgår af ligningslovens § 16, stk. 3, at den skattepligtige værdi af fri bolig skal fastsættes til den værdi, som det måtte antages at koste den skattepligtige at leje boligen i almindelig fri handel.

SKAT har ved opgørelsen af beregningsgrundlaget lagt Landsskatterettens foretagne syn og skøn vedrørende markedslejen til grund med efterfølgende indeksering. Skønsmanden har i skønserklæringen udtalt, at beboelsesdelen kunne oppebære en leje pr. måned på 23.000 kr. i 2001, 23.908 kr. i 2002 og 24.817 kr. i 2003.

Ankenævnet kan tiltræde SKATs opgørelse af markedslejen for alle årene.

Ankenævnet bemærker, at reguleringstallet er uændret fra år 2009, hvorfor ankenævnet finder, at der er taget højde for udviklingen i markedslejen.

Klagers ægtefælle har på møde med skatteankenævnet den 10. december 2013 oplyst, at [virksomhed2] har udarbejdet lejekontrakten på 12.000 kr. pr. måned for ejendom- men til den nye lejer. Denne lejekontrakt dækker både leje for beboelsen og leje af erhvervsdel og inventar.

Klagers ægtefælle mener ikke, at klager skal beskattes af en højere leje end den opnåede leje for beboelsen jævnfør lejekontrakten.

Lejen på de 12.000 kr. pr. måned er fordelt med 5.500 kr. for beboelsen, 3.500 kr. for erhvervsdelen og 3.000 kr. for inventar.

Den i lejekontrakten ansatte leje for erhvervsdelen kan ikke anses for at være den reelle markedsleje, når lejer ifølge lejekontrakten ikke må anvende erhvervsdelen til erhverv.

Ankenævnet finder, at ejendommen har haft en større værdi for klager og fastholder derfor skønsmandens vurdering af den opnåelige leje med efterfølgende indeksering.

Ankenævnet stadfæster derfor SKATs afgørelse af 13. august 2013.”

Klagerens opfattelse

Klageren har fremsat påstand om, at indkomstårene 2006-2008 ikke er omfattet af den forlængede ligningsfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5. Klageren påstår i øvrigt, at værdi af fri bolig skal ansættes efter de skematiske regler, som gælder for personer uden væsentlig indflydelse på egen aflønning.

Til støtte for sin påstand har klageren fremført:

”Skat ønsker at ændre ansættelserne for skatteårene 2006, 2007, 2008, 2009 og 2010 som meddelt den 21. maj 2012, vedr. fastsættelse af fri bolig. Skat ønsker at genoptage ansættelserne seks år tilbage. Ansættelsen sker efter Ligningslovens § 16, stk. 3 Beskatning af fri bolig som led i ansættelsesforhold og Skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5 Transfer pricing, forlænget frist jf. brev af 21. maj 2012.

Vedr. beskatning efter Ligningslovens § 16, stk. 3 Beskatning af fri bolig som led i ansættelsesforhold.

Boligen har været beboet af [person1], men er i 2011 udlejet gennem [virksomhed2]. Ud over boligen, der skal beskattes efter ligningsloven §16 stk. 3 har lejeren tillige lejet erhvervsdelen. Skatteankenævnet lægger til grund, at lejekontrakten ikke afspejler den reelle leje, fordi lejer ønsker at anvende erhvervsdelen til privat bolig.

Det er vores opfattelse, at den indgåede huslejeaftale afspejler markedslejen, der er på samme niveau som SKATs værdiansættelse af visse personalegoder. At ankenævnet finder, at ejendommen har haft en større værdi for klager og lægger en indekseret vurdering til grund fra 2002 er uforståeligt.

Værdi af visse personalegoder sætter — de skematiske regler — anfører en husleje for

2006 var værdien sat til: 51.559 kr. om året

2007 var værdien sat til: 56.715 kr. om året

2008 var værdien sat til: 65.222 kr. om året

2009 var værdien sat til: 71.344 kr. om året

2010 var værdien sat til: 78.918 kr. om året

Skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5 Transfer pricing, forlænget frist.

Landskatteretten har i afgørelse af 2. nov. 2012 SKM2013-61 har indsnævret rammen for den forlængede ligningsfrist. Omkring beskatning af fri bolig foreligger der ikke en transaktion ig hermed heller ikke en kontrolleret transaktion. Skattepligten er udløst af, at der i henhold til landbrugsloven er bopælspligt på ejendommen. Det er derfor forkert, at skatteankenævnet dels anser det for en kontrolleret transaktion at der er bopælspligt tillige med, at skatteankenævnet ikke vil inddrage landskatterettens afgørelse.”

Klagerens nye repræsentant har fremført:

”I forlængelse at Styrelsens brev at 14. august 2015 samt undertegnedes mail af 31. august 2015, skal jeg hermed fremkomme med klagers bemærkninger til såvel sagsfremstilling samt konklusion. Til selve sagsfremstillingen, både for Styrelsen og for Skatteankenævnet skal følgende bemærkes:

- Det bemærkes at det er ukorrekt noteret vedrørende erhvervsdelen af bygningen. Erhvervsdelen er ikke registreret med benyttelsen beboelse.

- Den angivne ombygning af ejendommen for 5,5 mio. er forkert. Ved indflytning blev der malet og ikke andet.

- Ejendommen er ikke stillet til rådighed for klager, der er bopælspligt, da det er en landbrugsejendom.

- Styrelsen udelader det faktum at [skatteankenævnet] skriver, at lejekontrakt at 6/7-11 ikke kan lægges til grund, da det er en fremleje kontrakt. Lejekontrakten af 5/2-14 udelades i skrivelsen fra ankenævnet, på trods at, at den er fremsendt online.

- Lejekontrakten at 6/7-11 angår stuehus (5.500 pr. måned) og erhvervsdelen (3.500 pt. måned). Lejekontrakten at 5/2-14 omhandler alene stuehuset (6.010 kr. pr. måned)

- Det skal bemærkes at bopælspligten ikke er en handelsmæssig eller finansiel transaktion, men et lovkrav.

- Det er ukorrekt når ankenævnet skriver, at erhvervsdelen ikke må anvendes til erhverv.

- Ejendommen blev købt 2001. I den forbindelse blev selskabet omdannet bl.a. med nye vedtægter, således at det var muligt at have ejendommen/landbruget i selskabsregi.

Til sagens juridiske afgørelse skal klager bemærke følgende:

Det bestrides at der ved klagers ophold på ejendommen er tale om en kontrolleret transaktion i henhold til Skattekontrollovens § 3B og at der derved er en forlænget frist på 6 år i henhold til Skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1 jf. stk. 5.

I dette tilfælde er der tale om en landbrugsejendom der er ejet at et selskab. Uagtet ejerskabet er der bopælspligt i henhold til landbrugsloven.

Der er således ikke tale om en kontrolleret transaktion idet pligten til at tage bopæl er sket via et lovkrav og ikke som følge at en beslutning fra hovedaktionæren.

Det er derfor ikke hovedaktionærens beslutning, men lovgivningen der udløser, at der skal betales skat af, hvad der svarer til en markedsleje.

Det er klart i modsætning til det eksempel som Styrelsen fremdrager ved Højesterets dom refereret i SKM 2014.504 hvorunder en hovedaktionær får stillet en bil til rådighed, og dette derved bliver en kontrolleret transaktion med dertilhørende forlænget ligningsfrist.

Der er i nærværende sag ikke tale om forhold der er knyttet til relationen mellem hovedanpartshaver og selskabet og slet ikke tale om en ansættelses ændring som henvist til ved Højesterets dom refereret i SKM 2012.92.

På den baggrund må klagers anbringender om, at der alene kan tages stilling til indkomstårene 2009-2010 tages til følge.

For så vidt angår spørgsmålet om markedslejen skal det bemærkes, at den tidligere udarbejdede skønserklæring ikke kan læge stil grund ved vurderingen heraf.

Dels er erklæringen af ældre dato (fra 2003) og det viste sig faktisk at det ikke var muligt at udleje ejendommen i disse prislejer.

Tværtimod har det vist sig at det alene var muligt at opnå en markedsleje opgjort til det af klager ansatte beløb.

De fremlagte lejekontrakter viser klart at der er tale om en reel leje til en person hvorunder hverken selskabet eller klager har indflydelse på og at det er den reelle markedsleje (der tillige beviseligt er opnået) der må lægges til grund ved vurderingen i Ligningslovens § 16, stk. 3.

Det bemærkes at lejekontrakten blev indgået med hjælp fra eksterne udlejningsfirmaer og disse alene kunne fremkomme med en lejer på de af klager fremlagte vilkår og ikke til en leje som angivet at skønsmanden.

På den baggrund har klager godtgjort værdiansættelsen i henhold til klagers indstilling.

Det er således klagers anbringende, at der er påvist en lavere markedsleje end ansat at SKAT og at Styrelsen må følge klagers opgørelse.

Dette ligeledes for årene 2006-2008 skulle Styrelsen finde at der er, mod klagers anbringender, er tale om en kontrolleret transaktion.

På ovennævnte baggrund skal klager indstille at Landsskatteretten ændrer afgørelsen i overensstemmelse med klagers påstand.”

Landsskatterettens afgørelse

Formalia

Det følger af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, at fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1 først udløber i det sjette år efter indkomstårets udløb for skattepligtige omfattet af § 3B i skattekontrolloven.

Højesteret har i afgørelsen SKM2014.504, der kan findes på www.skat.dk, i en sag om fri bil, fastslået, at bestemmelsen gælder både i relation til forhold, der er knyttet til relationen hovedanpartshaver/selskabsforhold og relationen direktør/arbejdsgiverforhold. Højesteret har i afgørelsen SKM2012.92 fastslået, at bestemmelsen omfatter enhver ansættelsesændring vedrørende kontrollerede transaktioner.

Det forhold, at der er tale om en ejendom, hvor der er bopælspligt ses ikke at ændre herved, da klageren stadig som hovedaktionær har kontrolleret anskaffelsen og brugen af ejendommen. Der henvises til Byretsdommen i SKM2015.441, hvor beskatning af helårsbolig ansås for en kontrolleret transaktion.

Da fri bolig er en kontrolleret transaktion er klageren således omfattet af bestemmelsen.

Skatteankenævnets afgørelse stadfæstes således.

Værdi af fri bolig

Ifølge ligningslovens § 16, stk. 1 beskattes værdien af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder, jf. statsskattelovens § 4-6. Efter ligningslovens § 16, stk. 3 ansættes værdien, medmindre andet følger af stk. 4-16, til den værdi, som det må antages at koste den skattepligtige at erhverve godet i almindelige fri handel. Det følger af ligningslovens § 16, stk. 9, sidste pkt., at en person med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform ikke er omfattet af bestemmelserne i ligningslovens § 16, stk. 9, hvis der er tale om en bolig, hvor der er bopælspligt. I stedet sker beskatning så efter bestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 3

Klageren er hovedaktionær i selskabet [virksomhed1] ApS og har rådighed over den landsbrugsejendom, som selskabet ejer. Der er tale om en ejendom med bopælspligt, hvorfor værdi af fri bolig skal fastsættes til markedslejen, hvilket er fastslået ved byretsdom af 9. maj 2012.

De skematiske regler for tjenesteboliger gælder ikke for personer med indflydelse på egen aflønning, jf. Den juridiske vejledning C.A.5.13.1.1.

Da klageren er hovedaktionær skal værdi af fri bolig således fastsættes til den objektive udlejningsværdi. Udlejningsværdien er senest ved syn og skøn fastsat til, efter pristalsregulering, at udgøre 24.817 kr. pr. måned i 2003. Det forhold, at ejendommen nu er udlejet for en mindre leje ændrer ikke herved. For det første har lejerne ikke hele ejendommen til rådighed og for det andet er lejen i 2011 en kombination af en kontant leje og vederlagsfrit arbejde.

Klageren har således ikke godtgjort, at udlejningsværdien ikke svarer til den af syn og skønsmanden ansatte værdi, hvorfor retten stadfæster nævnets afgørelse. Retten bemærker herved, at der er tale om et fortsættende ”lejemål”, hvorfor lejen tager udspring i den leje, der er fastsat ved ”lejemålets” påbegyndelse.

Retten stadfæster således ansættelsen.