Kendelse af 16-11-2015 - indlagt i TaxCons database den 19-12-2015
SKAT har anset indsætninger på klagerens bankkonti for skattepligtig indkomst.
Klagepunkt | SKATs afgørelse | Klagerens opfattelse | Landsskatterettens afgørelse |
2005: Yderligere skattepligtig indkomst | 111.913 kr. | 0 kr. | 111.913 kr. |
2006: Yderligere skattepligtig indkomst | 142.815 kr. | 0 kr. | 142.815 kr. |
2007: Yderligere skattepligtig indkomst | 233.892 kr. | 0 kr. | 0 kr. |
2008: Yderligere skattepligtig indkomst | 412.872 kr. | 0 kr. | 396.764 kr. |
2009: Yderligere skattepligtig indkomst | 150.000 kr. | 0 kr. | 150.000 kr. |
2010: Yderligere skattepligtig indkomst | 75.524 kr. | 0 kr. | 75.524 kr. |
2011: Yderligere skattepligtig indkomst | 102.000 kr. | 0 kr. | 102.000 kr. |
2012: Yderligere skattepligtig indkomst | 106.561 kr. | 0 kr. | 106.561 kr. |
Det er oplyst, at klageren den 15. februar 1986 blev gift med [person1], på hvilket tidspunkt de begge var registreret som værende udrejst til Australien.
Den 4. juli 1987 tilmeldte klageren sig på adressen [adresse1], [by1].
Den 5. oktober 1987 tilmeldte [person1] sig samme adresse.
Herefter var klageren tilmeldt flere adresser indtil den 24. februar 1996, hvor hun tilmeldte sig på adressen [adresse2], [by1]. Klageren er tilmeldt denne adresse indtil den 1. maj 2008, hvor hun tilmeldte sig sin nuværende adresse [adresse3], [by2].
Ifølge CPR-registeret blev klageren skilt fra [person1] den 27. marts 1991. På tispunktet for skilsmissen var [person1] registreret som værende udrejst.
Klageren og [person1] har to fællesbørn, der er født i 1981 og 1986.
I perioden 12. april 2010 – 1. september 2010 var [person1] tilmeldt hos klageren på adressen [adresse3], [by2].
Ifølge SKATs register over fast ejendom købte klageren og hendes to børn i fællesskab det ubebyggede areal [adresse3], [by2]. De ejede hver 33 % af parcellen. Købesummen var 735.000 kr. kontant.
Fra den 1. september 2007 ejede klageren [adresse3], [by2], 100 %. Klageren købte sine børns andel for 500.000 kr. På dette tidspunkt var der stadig tale om et ubebygget areal.
Efter at klageren overtog [adresse3], [by2], blev der opført et Trelleborg-hus på adressen.
SKAT har i forbindelse med Money Transfer-projektet fået oplyst, at der i årene 2005 – 2009 er indsat betydelige beløb på klagerens bankkonti. De oplysninger, der er taget udgangspunkt i, dækker perioden 1. januar 2005 – 30. juni 2009.
Efter 30. juni 2009 er der dels taget udgangspunkt i den tekst, der fremgår af klagerens kontoudtog, dels de oplysninger, der hidrører fra klageren.
De oplysninger, der er tilgået SKAT, kan afstemmes til klagerens konti i henholdsvis [finans1], kontonummer: [...74], og [finans2], kontonummer: [...26].
Afstemningen med oplysninger fra Money Transfer (MT) er foretaget således:
Dato: | Tekst på konto: | GBP: | DKR: |
01.03.2005 | Betal. [...01] | 1.500 | 16.185,10 Afstemmes med MT |
01.03.2005 | Betal. [...31] | 800 | 8.622,72 Afstemmes med MT |
01.04.2005 | Betal. [...87] | 800 | 8.648,08 Afstemmes med MT |
27.04.2005 | Betal. [...16] | 800 | 8.734,56 Afstemmes med MT |
27.05.2005 | Betal. [...95] | 800 | 8.634,48 Afstemmes med MT |
28.06.2005 | Betal. [...07] | 800 | 8.935,04 Afstemmes med MT |
26.07.2005 | Betal. [...90] | 800 | 8.623,36 Afstemmes med MT |
26.08.2005 | Betal. [...66] | 800 | 8.718,56 Afstemmes med MT |
27.09.2005 | Betal. [...34] | 800 | 8.743,84 Afstemmes med MT |
26.10.2005 | Betal. [...27] | 800 | 8.747,20 Afstemmes med MT |
29.11.2005 | Betal. [...11] | 800 | 8.683,60 Afstemmes med MT |
29.12.2005 | Betal. [...96] | 800 | 8.637,12 Afstemmes med MT |
I alt | 10.300 | 111.913,66 |
Det overførte beløb i GBP er oplyst fra projekt Money Transfer. DKR er det beløb, der er indgået på klagerens konto.
Dato: | Tekst på konto: | GBP: | DKR: |
26.01.2006 | Betal. [...56] | 800 | 8.672,72 Afstemmes med MT |
27.02.2006 | Betal. [...45] | 800 | 8.730,72 Afstemmes med MT |
27.03.2006 | Betal. [...07] | 800 | 8.640,64 Afstemmes med MT |
26.04.2006 | Betal. [...39] | 800 | 8.542,80 Afstemmes med MT |
27.06.2006 | Betal. [...91] | 800 | 8.605,28 Afstemmes med MT |
27.07.2006 | Betal. [...12] | 800 | 8.692,24 Afstemmes med MT |
29.08.2006 | Betal. [...68] | 800 | 8.817,12 Afstemmes med MT |
27.09.2006 | Betal. [...58] | 800 | 8.860,96 Afstemmes med MT |
23.10.2006 | [...35] | 5.011 | 55.547,50 Afstemmes med MT |
26.10.2006 | Betal. [...72] | 800 | 8.848,48 Afstemmes med MT |
28.12.2006 | Betal. [...57] | 800 | 8.856,96 Afstemmes med MT |
I alt | 13.011 | 142.815,42 |
Det overførte beløb i GBP er oplyst fra projekt Money Transfer. DKR er det beløb, der er indgået på klagerens konto.
Dato: | Tekst på konto: | GBP: | DKR: |
15.01.2007 | [...77] | 5.032 | 56.545,00 Afstemmes med MT |
30.01.2007 | Betal. 3825 | 800 | 9.027,44 Afstemmes med MT |
26.02.2007 | Betal. 3825 | 800 | 8.860,00 Afstemmes med MT |
27.03.2007 | Betal. 3825 | 800 | 8.779,68 Afstemmes med MT |
27.04.2007 | Betal. 3825 | 800 | 8.705,92 Afstemmes med MT |
31.05.2007 | Betal. 3825 | 800 | 8.738,48 Afstemmes med MT |
29.06.2007 | Betal. 3825 | 800 | 8.811,76 Afstemmes med MT |
27.07.2007 | Betal. 3825 | 800 | 8.842,56 Afstemmes med MT |
29.08.2007 | Betal. [...25] | 800 | 8.740,08 Afstemmes med MT |
27.09.2007 | Betal. 3825 | 800 | 8.483,04 Afstemmes med MT |
02.10.2007 | [...36] | 95.000,00 Afstemmes med MT | |
29.10.2007 | Betal. 3825 | 800 | 8.475,76 Afstemmes med MT |
15.11.2007 | [...03] | 35.000,00 Afstemmes med MT | |
29.11.2007 | Betal. 3825 | 800 | 8.275,44 Afstemmes med MT |
28.12.2007 | Betal. 3825 | 800 | 8.152,72 Afstemmes med MT |
I alt | 14.632 | 233.892,88 |
Det overførte beløb i GBP er oplyst fra projekt Money Transfer. DKR er det beløb, der er indgået på klagerens konto. For de beløb, der kun er anført i DKR, kendes antal GBP ikke.
Dato: | Tekst på konto: | GBP: | DKR: |
28.01.2008 | Betal. 3825 | 94.980,00 Afstemmes med MT | |
28.01.2008 | Betal. 3825 | 800 | 7.992,32 Afstemmes med MT |
16.04.2008 | Betal. [...38] | 59.980,00 Afstemmes med MT | |
26.05.2008 | Betal. [...37] | 24.980,00 Afstemmes med MT | |
12.08.2008 | Betal. [...50] | 24.980,00 Afstemmes med MT | |
16.10.2008 | Betal. [...19] | 99.980,00 Afstemmes med MT | |
16.12.2008 | Betal. [...59] | 99.980,00 Afstemmes med MT | |
I alt | 800 | 412.872,32 |
Det overførte beløb i GBP er oplyst fra projekt Money Transfer. DKR er det beløb, der er indgået på klagerens konto. For de beløb, der kun er anført i DKR, kendes antal GBP ikke.
Dato: | Tekst på konto: | GBP: | DKR: |
28.01.2009 | Betal. [...62] | 25.000,00 Afstemmes med MT | |
19.02.2009 | [...51] | 75.000,00 Afstemmes med MT | |
31.08.2009 | [...41] | 15.000,00 Lån fra [person1] | |
30.10.2009 | [...15] | 25.000,00 Lån fra [person1] | |
I alt | 150.000,00 |
Der ikke kendskab til beløbet i GBP. Beløbet i DKR er det beløb, der er tilgået klagerens konto.
Dato: | Tekst på konto: | GBP: | DKR: |
19.02.2010 | [...49] | 25.000,00 Lån fra [person1] | |
30.03.2010 | Valutahandel | 5.397,34 Lån fra [person1] | |
08.06.2010 | Valutahandel | 4.868,27 Lån fra [person1] | |
09.04.2010 | [...14] | 15.000,00 Lån fra [person1] | |
29.10.2010 | Valutahandel | 5.258,60 Lån fra [person1] | |
02.11.2010 | Mr. [person1] | 20.000,00 Lån fra [person1] | |
I alt | 75.524,21 |
Der er ikke kendskab til beløbet i GBP. Beløbet i DKR er det, der er tilgået klagerens konto.
Dato: | Tekst på konto: | GBP: | DKR: |
18.01.2011 | Posthus | 5.000,00 Lån fra [person1] | |
15.02.2011 | Mr. [person1] | 15.000,00 MT/Lån fra [person1] | |
23.02.2011 | Mr. [person1] | 50.000,00 MT/Lån fra [person1] | |
04.04.2011 | Kundekort | 6.000,00 Lån fra [person1] – indsat af kl. | |
25.05.2011 | Kundekort | 9.000,00 Lån fra [person1] – indsat af kl. | |
30.06.2011 | Kundekort | 13.000,00 Lån fra [person1] – indsat af kl. | |
30.09.2011 | Posthus | 4.000,00 Lån fra [person1] – indsat af kl. | |
I alt | 102.000,00 |
Der er ikke kendskab til beløbet i GBP. Beløbet i DKR er det, der er tilgået klagerens konto.
Dato: | Tekst på konto: | GBP: | DKR: |
03.01.2012 | Posthus | 5.000,00 Lån fra [person1] – indsat af kl. | |
04.01.2012 | Posthus | 4.000,00 Lån fra [person1] – indsat af kl. | |
26.01.2012 | Kundekort | 6.000,00 Lån fra [person1] – indsat af kl. | |
27.02.2012 | Kundekort | 10.561,50 Lån fra [person1] – indsat af kl. | |
28.03.2012 | Mr. [person1] | 25.000,00 MT/Lån fra [person1] | |
31.05.2012 | Kundekort | 10.000,00 Lån fra [person1] – indsat af kl. | |
07.09.2012 | Kundekort | 13.000,00 Lån fra [person1] – indsat af kl. | |
28.09.2012 | Kundekort | 8.000,00 Lån fra [person1] – indsat af kl. | |
25.10.2012 | Kundekort | 15.000,00 Lån fra [person1] – indsat af kl. | |
19.11.2012 | Mr. [person1] | 10.000,00 MT/Lån fra [person1] | |
I alt | 106.561,50 |
Der er ikke kendskab til beløbet i GBP. Beløbet i DKR er det, der er tilgået klagerens konto.
Der er fremlagt anfordringsgældsbrev af 30. december 2005, hvoraf fremgår, at klageren som låntager erkender at skylde [person1] 175.000 kr. Det skyldige beløb dækker over de beløb, der løbende er udbetalt i 2002, 2003, 2004 og 2005.
Tilsvarende er der fremlagt anfordringsgældsbrev af 30. december 2010, hvoraf fremgår, at klageren som låntager erkender at skylde [person1] 1.100.000 kr. Det skyldige beløb dækker over de beløb, der løbende er udbetalt i 2006, 2007, 2008, 2009 og 2010.
For begge lån gælder,
• | At lånet er rentefrit |
• | At lånet afdrages efter nærmere aftale |
• | At långiver til enhver tid kan opsige lånet til helt eller delvis indfrielse med 14 dages varsel |
• | At lånet forfalder til fuld indfrielse ved låntagers eller långivers død |
• | At gældsbrevet kan danne grundlag for tvangsfuldbyrdelse |
• | At gælden forældes efter 10 år efter gældsbrevets udstedelse, men at forældelsen kan afbrydes. |
I gældsbrevet af 30. december 2010 er der desuden indføjet en bestemmelse om, at gælden skal forrentes med 5 %, når ejendommen [adresse3] B er solgt, og at lånet skal indfries senest 6 måneder efter, at [adresse3] er solgt.
Klageren har til SKAT oplyst, at hun i forbindelse med husbyggeriet optog et afdragsfrit lån hos [finans3] på 1.273.000 kr. Det blev samtidig aftalt med [person1], at han skulle låne klageren et tilsvarende beløb til opførelsen af huset.
SKAT har om gældsbrevene anført, at disse ikke kan lægges til grund skattemæssigt.
Udfærdigelsen og underskrift af gældsbrevene må anses for at være en efterrationalisering for tiden forud, hvorved de overførte beløb kommer til at stå som en gæld for klagerens vedkommende.
Det må anses for unormalt/atypisk, at et gældsforhold samles op hvert 5. år på et gældsbrev.
Der er i gældsbrevene ikke aftalt noget om tilbagebetalingen andet, end at dette skal ske efter nærmere aftale, hvilket ligeledes må anses for unormalt/atypisk.
I gældsbrevet af 30. december 2010 er det anført, at tilbagebetalingen skal ske, hvis [adresse3] sælges. Denne formulering kan dog ikke betragtes som en aftale om tilbagebetaling, da tilbagebetalingen er kædet sammen med en fremtidig uvis betingelse, hvorved gældsbrevet ikke har en entydig bestemmelse om tilbagebetaling.
Det må ligeledes konstateres, at såfremt debitor eller kreditor var afgået ved døden i tiden mellem beløbene er overført og underskrivelsen af gældsbrevene, må det anses for sandsynligt, at en tilbagebetaling ikke ville finde sted.
At der ikke er tale om reelt gældsforhold ses også af, at kreditor, [person1], ikke vil have sit tilgodehavende forrentet i de år, der er gået og i tiden fremover.
Dette indikerer, at beløbene er givet som gaver og ikke som lån med tilbagebetalingspligt.
SKAT har opgjort klagerens privatforbrug.
De opgjorte privatforbrug er beregnet, jf. nedenfor. I de beregnede beløb skal der således være plads til alle klagerens udgifter, udover dem der fremgår af specifikationerne for de enkelte år. Det drejer sig om enhver form for dagligdags køb til husholdningen, tøj og sko, alle udgifter til bil og motorcykel bortset fra vægtafgift og forsikring, licens, telefonudgifter, sygeforsikring Danmark, gaver af enhver art, nyt indbo i forbindelse med indflytningen i [adresse3], øvrige flytteudgifter, udgifter til el og varme på [adresse3], udgift til ferie.
År | 2005 | 2006 | 2007 | 2008 | 2009 | 2010 | 2011 | 2012 |
Beregnet | 23.466 | 993 | -283.991 | -7.481 | 144.385 | 39.756 | 62.280 | 19.250 |
Overført | 111.913 | 142.815 | 233.892 | 412.872 | 150.000 | 75.524 | 102.000 | 106.561 |
Beregnet: Tallet viser det privatforbrug, der er opgjort de enkelte år, jf. specifikationer.
Overført: Beløbet svarer til det beløb, som klageren bliver beskattet af hvert år, da det anses for at være indgået som en del af klagerens forbrug og for 2007 og 2008 delvist til opførelsen af [adresse3].
Total: Det totale privatforbrug for klageren de enkelte år.
For 2007 er der opgjort et negativt privatforbrug, da det ikke har været muligt at konstatere, hvorledes klageren har finansieret sin andel af købesummen for grundparcellen [adresse3].
Klagerens forholdsmæssige andel af købesummen for grundstykket [adresse3] ses ikke hævet på konti tilhørende klageren. Ifølge skødet skulle klagerens andel udgøre 1/3 af 735.000 kr., hvilket vil sige 245.000 kr. I privatforbrugsopgørelsen er parcellen optaget til vurderingen på 243.600 kr.
For 2008 kan det konstateres, at der på kontonummer: [...26] i [finans2] er hævet nedenstående beløb.
Det er ikke nærmere undersøgt, hvad hævningerne er gået til. Hævningerne er dog sket i 2008, hvor [adresse3] bliver opført og færdiggjort. Det kan også konstateres, at klageren ikke i de andre år, 2005 – 2012, har foretaget hævninger på så store beløb. Det må derfor antages, at de hævede beløb er gået til øremærkede ting i forbindelse ed opførelsen og færdiggørelsen af [adresse3].
Bogført: | Tekst på konto: | Hævet: |
11.02.2008 | Kundekort [...1] | 25.500,00 |
15.04.2008 | Dankort [...2] | 49.120,81 |
13.05.2008 | Dankort [...3] | 16.480,58 |
21.08.2008 | Kundekort [...4] | 16.000,00 |
10.11.2008 | Kundekort [...5] | 30.015,00 |
27.11.2008 | Kundekort [...6] | 20.000,00 |
I alt | 157.116,39 |
Ved opgørelsen af klagerens privatforbrug for 2007 og 2008 er de udgifter, der er hævet på byggekontiene i [finans4] henført til opførelsen af [adresse3], hvorved de ikke påvirker privatforbruget.
De betalinger, der er sket til [virksomhed1] er sammenholdt med aftalen med [virksomhed1].
Om gavedispositioner har SKAT anført, at [person1] ikke er en del af den personkreds, der er nævnt i boafgiftslovens § 22, stk. 1, hvorfor de overførte beløb er omfattet af statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c.
Om forældelse har SKAT anført, at klagerens skatteansættelse ved ikke at selvangive de beløb, der er indgået på hendes konto fra [person1], er anset for omfattet af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.
Der er af repræsentanten fremlagt skøde tinglyst den 6. november 2013 vedrørende klagerens salg af ejendommen [adresse3], [by3], til [person1]. Af skødet fremgår bl.a., at klageren har solgt ejendommen for 1.800.000 kr., hvoraf 250.000 kr. udgør tilbagebetaling af lånt til [person1].
Med henvisning til statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c, er klageren anset for indkomstskattepligtig af de beløb, der er indsat på hendes konti af [person1].
Beløbene er anset for indkomstskattepligtige gaver, da de bliver indsat på konti, hvor klageren har dispositions- og råderetten.
Efter opgørelse af klagerens privatforbrug for 2005-2012 må det konkluderes, at de overførte beløb ikke er anvendt til at finansiere opførelsen af [adresse3], men er indgået i det daglige forbrug.
Det er anset for tvivlsomt, om klagerens økonomi ville hænge sammen, såfremt hun ikke løbende modtog bidrag fra [person1], hvilket ville have den konsekvens, at hun måtte afstå [adresse3].
Da de modtagne beløb er indgået i klagerens økonomi, må det konkluderes, at klageren har haft dispositionsretten til de overførte beløb.
Gældsbrevene af henholdsvis 30. december 2005 og 30. december 2010 kan i skattemæssig henseende ikke tillægges nogen betydning. Der er her henset til, at de bliver udfærdiget efter, at beløbene er overført. Det må endog beskrives som ”lang tid efter”, da der i december 2010 indgås aftale om beløb overført i 2006.
Hvis debitor eller kreditor i den mellemliggende tid var afgået ved døden, kunne der ikke indgås nogen aftale herom, og formuefordelen ville endeligt være tilgået klageren.
Klagerens oplysning om, at de overførte beløb var til finansieringen af [adresse3] kan ikke tillægges nogen betydning, da klageren har modtaget beløb såvel i årene før opførelsen som i årene efter opførelsen. Således har klageren i 2012 anskaffet en bil, som [person1] har betalt.
I 2011 tilgår der klageren en Triumph Trident årgang 1975. I brev af 2. september 2013 har klageren oplyst, at motorcyklen er købt for 1 kr. Af den anmeldelsesblanket, som klageren har indsendt, ses, at motorcyklen først er registreret hos [person1] (i perioden 29. juni 2010 – 3. februar 2011), hvorefter den bliver registreret hos klageren.
SKAT har konstateret, at motorcyklen er importeret til Danmark den 9. august 2009 af [person1]. Ved importen er der for [person1] opgivet adressen på [adresse3].
Det må konstateres, at den har en betydelig større værdi end 1 kr., men der er ikke reguleret herfor i klagerens privatforbrugsopgørelse.
Det er tillige henset til, at [person1] har haft adresse på [adresse3] i perioden 12. april 2010 – 1. september 2010 sammenholdt med, at klageren og [person1] tidligere har været gift og har to fællesbørn i Danmark.
Der er således en formodning for, at [person1] kan have en interesse i at have base i Danmark, når han opholder sig her, hvorfor han har overført værdier til klageren.
Som anført må det anses for tvivlsomt, om klageren kunne finansiere købet og de årlige udgifter, såfremt hun ikke løbende modtog beløb fra [person1].
Såfremt de modtagne beløb skulle gå til opførelsen/anskaffelsen af [adresse3], ville det give mening, såfremt klageren havde modtaget beløb i 2007 og 2008, og der var udfærdiget gældsbrev i forbindelse hermed.
Med henvisning til ovenstående er de modtagne beløb anset for at være skattepligtig indkomst i henhold til statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c. [person1] er ikke omfattet af personkredsen i boafgiftslovens § 22, stk. 1.
Der er tilgået klageren en formuefordel, som er skattepligtig indkomst. De udfærdigede gældsbrev kan ikke tillægges nogen værdi, da de er udfærdigede længe efter, at beløbene er overført til klageren.
Skatteansættelsen er endvidere anset for omfattet af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.
Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at SKATs ændring og forhøjelse af klagerens skatteansættelse for årene 2005-2012 er uberettiget, idet de omhandlede beløb vedrører lån fra [person1] og ikke skattepligtige gaver fra samme.
Repræsentanten har gjort gældende, at de ydede lån til klageren, uanset om disse som følge af de skatteretlige bevisbyrderegler måtte blive kvalificeret som gave, på ingen vis kan karakteriseres som groft uagtsomme eller forsætlige dispositioner, der har bevirket eller haft til hensigt, at skattemyndighederne har foretaget ansættelse på urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, således at SKAT kan foretage ændring af skatteansættelsen helt tilbage til 2005.
Endvidere er det gjort gældende, at SKAT ved sin opgørelse af de lånte beløb for de enkelte indkomstår ikke har sondret og taget hensyn til, at der er lånt betydelige enkeltbeløb, særligt i perioden 2007-2008, som tidsmæssigt er sammenfaldende med den periode, hvor klageren afholdt omkostninger i forbindelse med opførelse af ejendommen på adressen [adresse3]. Disse dokumenterbare større enkeltbeløb kan, uanset de skatteretlige bevisbyrderegler, ikke kvalificeres som skattepligtige gaver, hvorfor det kan og bør det lægges til grund, at disse beløb utvivlsomt er ydet som lån, der skal betales tilbage, og ikke som skattepligtige gaver.
Til støtte for klagen er anført, at SKATs behandling af sagen ikke er i overensstemmelse med god forvaltningsskik og de retssikkerhedsprincipper, som SKAT bør iagttage i forbindelse med en sådan sag. Der er bl.a. henvist til Advokatsamfundets bemærkninger til retssikkerhedschef [person2] af 21. marts 2012 vedrørende sagsbehandlingen i Projekt Money Transfer.
SKATs forslag af 19. september 2013 til ændring af skatteansættelsen er bl.a. begrundet i følgende forhold:
1) | At de fra [person1] modtagne beløb ikke er anvendt til at finansiere opførelsen af [adresse3], men indgået i det daglige forbrug, |
2) | At klageren har haft dispositionsret over de modtagne beløb, |
3) | At de mellem klageren og [person1] underskrevne gældsbreve fra 2005 og 2010 ikke kan tillægges betydning i skattemæssig henseende, |
4) | At [person1] har haft adresse på [adresse3] i perioden 12. april – 1. september 2010 |
5) | At der er formodninger for, at [person1] kan have en interesse i at have en base i Danmark, når han opholder sig her, hvorfor han har overført værdier til klageren, |
6) | At det må anses for tvivlsomt, om klageren kunne finansiere købet og de årlige udgifter, såfremt hun ikke havde modtaget de overførte beløb fra [person1], |
7) | At de modtagne beløb er at anse som en skattepligt indkomst for klageren, |
8) | At klageren forsætligt eller groft uagtsom har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. |
Ad pkt. 1):
SKATs antagelse om, at de fra [person1] modtagne beløb ikke er anvendt til at finansiere opførelsen af [adresse3] må anses for ukorrekt.
Klageren har, som oplyst i brev af 20. april 2013, altovervejende modtaget lån fra [person1] til brug for opførelsen af ejendommen [adresse3]. Dette bestyrkes yderligere af den omstændighed, at lånebeløbene i 2007 og 2008 væsentligt oversteg lånebeløbene i de øvrige år, ligesom der i perioden, hvor ejendommen var under opførelse, tillige ses et antal overførsler af større enkeltbeløb.
Herudover har klageren inden indgåelsen af aftalen med Trelleborg Huse og opførelse af ejendommen på [adresse3] modtaget nogle mindre lån fra [person1], bl.a. til brug for forbedring af klagerens daværende bolig.
Efter opførelsen af huset har klageren været nødt til at låne yderligere hos [person1] som følge af klagerens sygdom og manglende mulighed for at sælge ejendommen uden tab, grundet boligmarkedets kollaps. Klageren havde en forventning om at sælge ejendommen få år efter opførelsen i håb om at opnå en betydelig gevinst. Boligmarkedets kollaps har imidlertid forhindret, at ejendommen kan sælges uden tab.
SKAT har anført, at klageren ikke er fremkommet med indvendinger mod det af SKAT opgjorte privatforbrug. Årsagen hertil er ikke, at klageren er enig i SKATs opgørelse, men derimod at klageren ikke forstår SKATs opgørelse, ligesom klageren ikke kan huske og ikke har mulighed for at rekonstruere sine løbende dispositioner, herunder økonomiske dispositioner, så langt tilbage i tiden. Dette er i praksis forbundet med noget større vanskeligheder end at foretage en teknisk skrivebordsopgørelse.
Der er fremlagt kopi af plancher fra Realkreditrådets årsmøde i september 2013, hvoraf det bl.a. andet fremgår, at huspriserne er faldet med 40-50 % i det område, hvor klagerens ejendom er beliggende, siden priserne toppede. Dvs. omkring 2006/2007.
Ad pkt. 2):
SKATs bemærkning om, at klageren har haft dispositionsret over de lånte beløb savner mening. Klageren har naturligvis haft dispositionsret over de lånte beløb.
Ad pkt. 3):
SKATs begrundelse om, at de mellem klageren og [person1] underskrevne gældsbreve fra 2005 og 2010 ikke kan tillægges betydning i skattemæssig henseende, baserer sig bl.a. på en bemærkning om, at underskrivningen af gældsbrevene må anses for at være en efterrationalisering for tiden forud, hvorved de overførte beløb kommer til at stå som en gæld for klagerens vedkommende. Herudover har SKAT anført, at det må anses for unormalt/atypisk, at et gældsforhold samles op hvert 5. år på et gældsbrev. Yderligere er anført, at det må anses for unormalt/atypisk, at der i gældsbrevene ikke er aftalt noget om tilbagebetalingen. Det fremgår ikke, hvad SKAT konkret forstår ved et “normalt” eller “typisk” gældsbrev.
Som oplyst af klageren har det været parternes aftale og hensigt, at lånene skulle tilbagebetales, når huset blev solgt. Herudover er der tale om såkaldte anfordringsgældsbreve. Dette betyder konkret, at långiver kan kræve den fulde gæld indfriet med yderst kort varsel. Med mindre låntager og långiver på forhånd har aftalt et konkret og detaljeret afviklingsforløb, giver det ikke mening at beskrive et tilbagebetalingsforløb, som er knyttet op på et ikke på forhånd tidsfæstet salg af en ejendom. Hvis [person1] ikke længere ville vente med at få sine penge tilbage, kunne han til enhver tid blot kræve lånet tilbagebetalt med kort varsel.
Yderligere er der i denne sag tale om lån mellem tidligere ægtefæller, som har bevaret et livslangt venskab, selv i den periode på ca. 10 år, hvor [person1] var gift med en anden kvinde.
Hvad angår den manglende aftale om forrentning, er denne aftale alene begrundet i det forhold, at [person1] havde forventet at få sine lån tilbagebetalt for flere år siden sammenholdt med den omstændighed, at [person1] ikke havde behov for eller ønskede at kræve rente af klageren.
Klageren har anført, at inden hun startede på husprojektet, kontaktede hun en advokat for at forhøre sig om, hvordan hun og [person1] skulle forholde sig i forbindelse med at oprette et lån. Klageren fik her det råd, at de som gode venner kunne oprette et anfordringslån med tilbagebetaling, når huset blev solgt.
Uanset SKATs bemærkninger om, at lånet må anses for unormalt/atypisk, ændrer dette ikke ved de faktiske omstændigheder, hvorefter der er tale om lån og ikke skattepligtige gaver. Det har ligeledes formodningen imod sig, at [person1] skulle forære klageren et beløb på ca. 1 mio. kr.
SKAT konstaterer endvidere, at klageren og [person1] blev skilt den 27. marts 1991, og at de sammen har to fælles børn. SKAT kommenterer imidlertid ikke den tidligere modtagne oplysning om, at [person1] har været gift igen. [person1] var gift med [person3] fra 1991-2001 (ca. 10 år) med hvem han har en søn født i 1997. Dette begrundes i SKATs afgørelse med, at oplysningen ikke har betydning for de indkomstår, der behandles her. Dette er isoleret set korrekt. Oplysningen er imidlertid medtaget for at modbevise den latente antagelse om “et længerevarende kontinuerligt samliv”, som efter klagerens opfattelse gennemsyrer SKATs sagsbehandling. SKATs bemærkning giver da heller ikke mening, når SKAT i afgørelsen opregner de faktiske forhold tilbage til 1986 igen uden at nævne, at [person1] var gift i ca. 10 år med [person3].
Ad pkt. 4):
SKAT har konstateret, at [person1] har haft adresse på [adresse3] i perioden 12. april - 1. september 2010. Dette er korrekt. Årsagen hertil var imidlertid alene, at [person1] skulle have dansk folkeregisteradresse for at kunne forny sin våbentilladelse for en ny 10-årig periode. Folkeregistertilmeldingen, der alene var møntet på fornyelse af våbentilladelsen, indebar ikke, at klageren og [person1] genoptog samlivet eller tilsvarende.
[person1] har tidligere benyttet sin mors adresse, bl.a. til fornyelse af flyverlicens. Da [person1]s mor imidlertid er 93 år, er det ikke hensigtsmæssigt at benytte moderens adresse længere.
Ad pkt. 5):
SKAT har anført, at der er formodninger for, at [person1] kan have en interesse i at have en base i Danmark, når han opholder sig her, hvorfor han har overført værdier til klageren.Det kan i sagens natur ikke udelukkes, at [person1] eller andre danskere, som grundet deres arbejde bor i udlandet, kan have en interesse i at have base i Danmark. Det har dog enhver logisk formodning imod sig, at [person1] skulle betale klageren et beløb, svarende til de udlånte beløb, for at have en base i Danmark, som benyttes meget begrænset. En sådan base kunne anskaffes for et langt mindre beløb. Yderligere kunne [person1] have valgt selv at købe eller opføre et sommerhus eller anden ejendom i Danmark, hvis han havde brug for en permanent base i Danmark. SKATs formodning herom må derfor afvises som ren spekulation, der alene tjener til at vinkle sagen i den af SKAT ønskede retning og er i øvrigt udokumenteret i enhver henseende.
Ad pkt. 6):
Som klageren har oplyst, var hensigterne med købet/opførelsen af ejendommen [adresse3] at sælge huset efter nogle år, da der på dette tidspunkt var store årlige stigninger i ejendomspriserne.
Klageren blev imidlertid syg.
De forudsætninger, som lå til grund for klagerens beslutning om at opføre huset, og de indtægter som klageren forventede at have, er således bristet. At denne årsag har klageren været nødt til at låne yderligere hos [person1] for at få de løbende udgifter til at hænge sammen. Dette var dog ikke omstændigheder, som klageren eller [person1] havde forudset eller forventet. Ejendomsmarkedets kollaps kom bag på selv branchefolk og førende økonomer, ligesom sygdom ikke er en påregnelig faktor.
SKATs bemærkning om, at det må anses for tvivlsomt, om klageren kunne finansiere købet og de årlige udgifter, såfremt hun ikke havde modtaget de overførte beløb fra [person1], er således til dels korrekt, set i bagklogskabens klare lys, men ikke på tidspunktet for parternes aftale om lån.
Ad pkt. 7):
Det fastholdes, at der ikke er fornødent grundlag for beskatning af de ydede lån. SKATs forslag herom savner fornøden dokumentation og saglighed.
Ad pkt. 8):
SKAT har først ved fremkomsten af forslag til ændring af klagerens skatteansættelse for 2005-2012 tilkendegivet, at SKAT anser bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, for opfyldt. Dette vil nærmere sige, at SKAT har lagt til grund, at klageren forsætligt eller groft uagtsom har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget ansættelsen på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Dette må på det kraftigste afvises.
Med hensyn til SKATs sagsbehandling i denne sag, må denne efter repræsentantens vurdering anses for ikke, at være i overensstemmelse med god forvaltningsskik og de retssikkerhedsprincipper, som SKAT bør iagttage i forbindelse med en sådan sag. SKAT kunne og burde på et langt tidligere tidspunkt have meldt ud, at sagen reelt har drejet sig om at foretage en ekstraordinær ansættelse i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, herunder besvare mail af 28. juni 2013, hvori det bl.a. var anført:
“Når der henses til det tidskrævende og vanskelige, om ikke umulige, arbejde og de omkostninger, som er forbundet med besvarelse af Skats ønske om yderligere oplysninger og dokumentation tilbage til 2004, skal jeg venligst anmode om, at de ønskede oplysninger begrænses til de indkomstår, som ikke er forældede i medfør af skatteforvaltningslovens § 26, jf. § 27.
I fald at Skat fastholder kravet om yderligere oplysninger m.v. helt tilbage til 2004, skal jeg anmode om at modtage en fyldestgørende begrundelse herfor.”,
Idet der efter denne forespørgsel ikke er tilgået SKAT oplysninger af betydning for SKATs forslag til ændring af klagerens skatteansættelse.
Som det er kommet frem under sagen, er alle lånebeløb indbetalt til klagerens danske bankkonti. Beløbene har ikke været holdt skjult på nogen måde. Hvis klageren havde modtaget skattepligtige indtægter, som hun ikke havde til hensigt at selvangive, ville klageren være mere end almindelig uforsigtig, hvis hun lod beløbene indgå på sine danske bankkonti, hvor SKAT nemt kan få indsigt, og hvor der er risiko for indberetning fra bankens side.
Herudover søgte klageren og [person1] konkret rådgivning ved advokat vedrørende de ydede lån.
Endelig er det gjort gældende, at SKATs begrundelse og dokumentation for at anvende skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, må anses for helt fraværende og således ikke opfylder gældende bevisbyrde- og retssikkerhedsregler.
SKATs begrundelse er udtryk for en retstilstand, hvorefter en skatteyder anses for at have handlet groft uagtsomt eller forsætligt ved ikke at selvangive overførsler, som personen i god tro og i overensstemmelse med de faktiske forhold betragter som lån, der skal betales tilbage til långiveren. Det bestrides, at skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, hjemler en sådan retstilstand.
Sammenfattende må det lægges til grund, at klageren hverken har handlet groft uagtsom eller forsætligt, hvorfor der ikke er hjemmel til at anvende skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. Da klageren har enkle økonomiske forhold, kan ændring af skatteansættelsen maksimalt ske for indkomståret 2012.
Repræsentanten har efterfølgende oplyst, at klageren i forbindelse med salget af [adresse3], [by3], som et led i handlen har afdraget 300.000 kr. Af skødet fremgår direkte, at der er afdraget 250.000 kr. på en gæld til [person1], som klageren lånte ved køb af grunden. Herudover har klageren betalt yderligere 50.000 kr. kontant til [person1]. Af kontoudtog fremgår, at købesummen er betalt med 470.000 kr. og 1.080.740 kr., i alt 1.550.740 kr. Endvidere fremgår, at klageren har foretaget kontante hævninger på sin konto med 4 x 15.000 kr.
Repræsentanten har anført, at i alt 300.000 kr. var den del af provenuet ved salget af ejendommen, som klageren kunne undvære, og at klagerens muligheder for at afdrage yderligere er begrænsede, idet klageren alene har en beskeden lønindtægt. Klageren anerkender dog fuldt ud sin forpligtelser til at betale den resterende gæld tilbage.
Det fremgår bl.a. af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, at told- og skatteforvaltningen ikke kan afsende varsel om ændring af en ansættelse af indkomstskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb.
Af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, fremgår at uanset fristerne i § 26 kan en ansættelse af indkomstskat ændres efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.
Af statsskattelovens § 4 fremgår bl.a., at som skattepligtig indkomst betragtes den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi.
Klageren er anset for skattepligtig af indsættelser på hendes bankkonti fra [person1], jf. statsskattelovens § 4, idet 250.000 kr. i forbindelse med hendes salg af ejendommen beliggende [adresse3], [by3], dog er anset for tilbagebetaling af lån til [person1]. Der er lagt vægt på, at de fremlagte gældsbreve er udstedt efterfølgende i forhold til de enkelte års indsættelser, og at gældsbrevene ikke stemmer overens med indsættelserne, der er sket løbende over de omhandlede år. Der er tillige lagt vægt på, at det ikke er dokumenteret, at klageren har tilbagebetalt mere end de 250.000 kr., der fremgår af skødet tinglyst den 6. november 2013. Ifølge skødet udgør de 250.000 kr. ifølge parternes aftale tilbagebetaling af klagerens lån til [person1], hvilket lån er ydet ved klagerens køb af grunden i 2007.
Forhøjelsen for indkomståret 2007 med 233.892 kr. nedsættes derfor med 233.892 kr. til 0 kr., og forskellen på 250.000 kr. – 233.892 kr., eller 16.108 kr., overføres til indkomståret 2008, der herefter nedsættes fra 412.872 kr. – 16.108 kr., eller til 396.764 kr.
Vedrørende forældelse af indkomstårene 2005 – 2009 inkl., som repræsentanten har gjort gældende, har klageren ikke selvangivet de skattepligtige indkomster, jf. ovenfor. Klageren har herved handlet mindst groft uagtsomt, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, og SKAT har derfor været berettiget til ekstraordinært at genoptage disse skatteansættelser. Der er lagt vægt på, at klageren ikke forud for 2013 har tilbagebetalt nogen del af indsættelserne fra [person1], og at det af skødet fremgår, at gældsbrevet er indfriet som en del af købesummen.
Den påklagede afgørelse ændres herefter for så vidt angår indkomstårene 2007 og 2008, medens afgørelsen i øvrigt stadfæstes.