Kendelse af 28-06-2016 - indlagt i TaxCons database den 06-08-2016

Faktiske oplysninger

Klageren er direktør og eneste ansatte i selskabet [virksomhed1] ApS, herefter benævnt Selskabet, hvori klageren ejer 100 % af anpartskapitalen.

Selskabet købte i marts 2007 en sommerbolig i Italien til 1.900.000 kr. med overtagelse i oktober 2007 af [virksomhed2] A/S.

Boligen er benævnt ”villa nr. 108 i villakomplekset [x1], [by1], [...] – Italien.”

Formålet med købet var, at Selskabet ville udleje den. Det er oplyst at dette ikke havde været muligt blandt andet på grund af at pool og tennisbane først var klar i oktober 2008, samt problemer med det kontor, som skulle stå for udleveringen af nøgler.

Klageren har forsøgt at overtage sommerboligen personligt fra Selskabet, men dette kunne ikke lade sig gøre på grund af hans økonomiske situation.

Der er i november 2010 indgået aftale med [virksomhed3] feriehusudlejning.

Der er indsendt en mail af 8. januar 2014 fra [person1] – servicekontoret / [by1], hvoraf fremgår at andre villaer i området i 2013-2014 er solgt for mellem 115.000 – 150.000 Euro. Der er ingen dokumentation for salgene.

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet har beskattet klageren af værdi af fri sommerbolig for 2008, 2009 og 2010 med henholdsvis 308.750 kr., 308.750 kr. og 267.710 kr.

Skatteankenævnet har som begrundelse anført:

”Ligningslovens § 16, stk. 5 har følgende ordlyd:

“Den skattepligtige værdi af en sommerbolig, der er stillet til rådighed af en arbejdsgiver som nævnt i stk. 1, sættes til 1/2 pct. pr. uge af dansk ejendomsværdi eller hermed sammenlignelig udenlandsk ejendomsværdi pr. 1. oktober året for rådighedsåret eller i tilfælde, hvor der ikke er ansat en ejendomsværdi, handelsværdien reguleret som nævnt i ejendomsværdiskattelovens 4 b, stk. 2, pr. 1. oktober året før rådighedsåret for hver af ugerne 22-34 og 1/4 pct. for hver af årets øvrige uger.”

Begrebet “rådighed” er fortolket af Højesteret i SKM2005.219.HR. Højesteret tiltrådte landsrettens dom i SKM2004.153.VLR, hvor landsretten fastslog, at den skattepligtige værdi af et selskabs båd skulle opgøres ud fra rådigheden over båden og ikke kun af den faktiske benyttelse.

Se også SKM2006.553.HR, hvor det fastslås, at reglen om, at det er rådigheden og ikke anvendelsen, der beskattes, er så klar, at der ikke efter forventningsprincippet kan støttes ret på en tidligere lovet beskatning, hvor beskatningen kun skulle omfatte anvendelsen. Afgørelsen vedrørte et indkomstår, hvor formodningsreglen om rådighed hele året endnu ikke var blevet indført.

Højesteret stadfæstede en landsretsdom, hvor en eneanpartshaver skulle beskattes af rådigheden over en sommerbolig, uanset at han og familien ikke havde brugt boligen privat.

Se SKM2009.558.HR.

ooooOoooo

I nærværende sag ses der ikke at være uenighed om, at [person2] har rådighed over sommerboligen og dermed er skattepligtig af værdi af fri sommerbolig i omhandlede indkomstår — uenigheden grunder alene i de beløbsmæssige opgørelser.

Ifølge sagens oplysninger er der ikke fastsat en udenlandsk ejendomsværdi pr. 1. oktober i årene før rådighedsårene 2008-2010 ligesom der ikke er dokumenteret (andre) handelsværdier på disse tidspunkter.

Det følger af ligningslovens § 16, stk. 5, at grundlaget for beskatningen er ejendommens værdi.

I mangel af andre holdepunkter er ankenævnet enig med SKAT i, at det er ejendommens anskaffelsessum på kr. 1.900.000 i oktober 2007 der skal lægges til grund ved beregningen af værdi af fri sommerbolig.

Se herunder også SKM2009.307.SR som refereret under pkt. 5.2.

Det forhold, at der efter det oplyste er solgt tilsvarende boliger i området til kr. 675.000 i 2013 ses ikke at kunne begrunde et andet resultat.

Særskilt vedrørende indkomståret 2010

Her har SKAT beregnet værdi af fri sommerbolig til rådighed med 10/12 af helårsbeløbet for indkomstårene 2008 og 2009 - der er herved ikke taget hensyn til, at lejekontrakt med udlejningsfirmaet [virksomhed3] i 2010 er indgået for månederne november-december, dvs. i lavsæsonen.

Nedsættelse for disse måneder er således ikke 2/12 af helårsbeløbet, men derimod 8,66 uger a 0,25 % svarende til 2,16 % af beregningsgrundlaget på kr. 1.900.000 = kr. 41.040. SKAT har nedsat beskatningsbeløbet for disse 2 måneder med kr. (308.750 - 257.291) svarende til kr. 51.459.

Ankenævnet skærper således beskatningen af værdi af fri sommerbolig for dette indkomstår med kr. 10.419 i forhold til det af SKAT ansatte.

Det i klageskrivelsen samt på møde den 12. december 2013 fremførte ses ikke at kunne begrunde et andet resultat.”

Klagerens opfattelse

Repræsentanten har på klagers vegne nedlagt påstand om at værdien af fri sommerbolig for årene 2008, 2009 og 2010 nedsættes til henholdsvis 111.150 kr., 111,150 kr. og 91.271 kr.

Repræsentanten har herfor anført:

”Værdien af fri bolig

Ved udregningen af værdien af fri bolig, har SKAT taget udgangspunkt i ligningslovens § 16, stk. 5, som har følgende ordlyd:

“Den skattepligtige værdi af en sommerbolig, der er stillet til rådighed af en arbejdsgiver som nævnt i stk. 1, sættes til 1/2 pct. pr. uge af dansk ejendomsværdi eller hermed sammenlignelig udenlandsk ejendomsværdi pr. 1. oktober året før rådighedsåret eller i tilfælde, hvor der ikke er ansat en ejendomsværdi, handelsværdien reguleret som nævnt i ejendomsværdiskattelovens § 4 b, stk. 2, pr. 1. oktober året før rådighedsåret for hver af ugerne 22-34 og 1/4 pct. for hver af årets øvrige uger.”

Selskabet [virksomhed1] ApS købte i marts 2007 en sommerbolig i Italien til kr. 1.900.000. Ved udregningen af værdien af fri bolig for indkomstårene 2008-20 10 har SKAT anvendt denne handelsværdi.

Særligt vedr. indkomstårene 2008 og 2009

SKAT har i overensstemmelse med ligningslovens § 16, stk. 5 fortaget følgende udregning:

0,50 x l3 uger 6,50

0,25 x 39 uger = 9,75

6,50 + 9,75 = 16,25 = 0,1625 %

1.900.000 x 0,1625 % 308.750

Som resten af Europa blev Italien hårdt ramt af finanskrisen i 2008, og boligmarkedet faldt voldsomt som en konsekvens heraf. Folk havde i 2008 og de efterfølgende år ikke råd til at investerer i en sommerbolig, og slet ikke til en handelsværdi på kr. 1.900.000. Det vil derfor være dybt urimeligt at ligger denne handelsværdi til grund.

Vi kan på baggrund heraf ikke acceptere, at værdien af fri bolig for indkomstårene 2008-2010 fastsættes ud fra en handelsværdi på kr. 1.900.000.

Hertil kan det oplyses, at der i 2013 er solgt tilsvarende lejligheder i samme område til 90.000 euro, hvilket svarer til ca. kr. 675.000. [person2] arbejder i øjeblikket på, at indhente dokumentation herpå. Såfremt det lykkes fremsendes dokumentationen i et supplerende indlæg.

1.900.000 - 675.000 = 1.225.000

1.225.000 / 1.900.000 = 0,64

0,64 * 100 = 64 %

Der er altså sket et fald i handelsværdien på. omkring 64 %.

Ud fra vores vurdering, må det anslås, at den pågældende sommerboligs værdi som minimum er faldet med 64 % i 2008-2010.

Værdien af fri sommerhus skal derfor ændres for 2008 og 2009 som følgende:

1.900.000 x 0,64 % = 1.216.000

1.900.000 - 1.216.000 = 684.000

684.000 x 0,1625 % = 111.150

[person2]s bør på baggrund heraf kun beskattes med værdien af fri bolig på kr. 111.150 for indkomstårene 2008 og 2009. Der skal altså ske en nedsættelse af værdien af fri sommerbolig med kr. 197.600 fra kr. 308.750 til 111.150.

Særligt vedr. indkomståret 2010

Ovenstående gør sig ligeledes gældende for indkomståret 2010.

Værdien af fri sommerhus for 2010 skal derfor ændres som følgende:

1.900.000 x 0,64 % = 1.216.000

1.900.000 -1.216.000 = 684.000

684.000 x 0,1625 % = 111.150

Hertil skal gives et nedslag for 2 måneders udlejning i november og december efter aftale med

[virksomhed3]:

0,50 x l3 uger = 6,50

0,25 x 30,34 = 7.585

6,50 + 7.585 = 14,085 = 0,14085 %

684.000 x 0,14085 % = 91.271.

[person2]s bør på baggrund heraf kun beskattes med værdien af fri bolig på kr. 91.271 i indkomståret 2010. Der skal altså ske en nedsættelse af værdien af fri sommerbolig med kr. 166.020 fra kr. 257.291 til 91.271.”

Repræsentanten er kommet med et supplerende indlæg af 23. januar 2014:

”Dokumentation

Som tidligere nævnt fremgår det af klagen af den 27. december 2013, at Italien og den øvrige del af Europa blev hårdt ramt af finanskrisen i indkomståret 2008. Særlig udsat var det italienske boligmarked, hvilket medførte et voldsomt prisfald på de italienske boliger. Boligpriserne blev presset helt i bund og mange boliger kunne slet ikke sælges som konsekvens af finanskrisen. De italienske og europæiske borgere havde ikke råd til at investerere i dyre sommerboliger, og slet ikke i omegnen af 2.000.000 DKK.

Endvidere fremgår det af klagen af den 27. december 2013, at såfremt det var muligt at fremskaffe dokumentation, vil dette blive fremsendt i et supplerende indlæg hurtigst muligt.

[person2] skrev den 6. januar 2014 til [person1] vedrørende dokumentation på salg af tilsvarende boliger. [person1] er administrator for Ejerforeningen “[x1]” og kender derfor til områdets boligpriser. I en mail af 8. januar 2014, jf. bilag 3, skriver [person1] følgende:

”Jeg har ingen dokumenter på salgene på de solgte huse, men jeg kan fortælle dig at:

Villa 115 er blevet solgt for € 115.000 gennem et italiensk ejendomsselskab

Villa 106 er blevet solgt for € 120.000 gennem et italiensk ejendomsselskab

Villa 89 er blevet solgt for € 150.000 gennem et italiensk ejendomsselskab, er lige blevet solgt.

De 3 huse er type D noget større end din villa 108.”

Ud fra ovenstående fremgår det, at villa 115 er solgt for 1.035.248,75 DKK (€ 115.000), villa 106 er solgt for 1.080.259,56 DKK (E 120.000), og villa 89 er solgt for 1.350.324,45 DKK (€ 150.000) i indkomståret 2013.

Endvidere fremgår det, at der er tale om boliger beliggende i samme område og af samme type men boliger, der er væsentligt større rent kvadratmetermæssigt end den bolig der er stillet til rådighed for [person2].

Værdien af denne bolig vil derfor være væsentlig mindre end de tre nævnte boliger.

Endvidere skriver [person1] følgende i mailen af 8. januar 2014:

Skat i DK skal forstå 3 ting:

1) Der er krise i Italien, og det er meget slemt,

2) [by1] ligger i syditalien og på “landet“, så derfor vil priserne automatisk være lavere.

3) De priser som i gav for husene i sin tid var “danske priser”. Var de blevet solgt gennem et italiensk ejendomsselskab havde det været til en lavere pris.”

Ud fra ovenstående fastslås finanskrisens negative påvirkning på det italienske boligmarked. [person1] bekræfter således med sin mail, at boligpriserne i området er faldet drastisk siden finanskrisens indtræden i 2007, og at det derfor vil være urimeligt, at lade den daværende handelspris være udtryk for boligens værdi i den efterfølgende årrække.

Endvidere fastslås det, at boligen, villa 108, blev købt til danske priser i indkomståret 2007. Såfremt boligen var købt gennem et italiensk ejendomsselskab, havde det været til en lavere pris. Der skal her henvises til ligningslovens § 16, stk. 4, som har følgende ordlyd:

“Stk. 5. 288) Den skattepligtige værdi af en sommerbolig, der er stillet til rådighed af en arbejdsgiver som nævnt i stk. 1, sættes til 1/2 pct. pr. uge af dansk ejendomsværdi eller hermed sammenlignelig udenlandsk ejendomsværdi 289) pr. 1. oktober året før rådighedsåret eller i tilfælde, hvor der ikke er ansat en ejendomsværdi, handelsværdien reguleret som nævnt i ejendomsværdiskattelovens § 4 b, stk. 2, pr. 1. oktober året for rådighedsåret for hver af ugerne 22-34 og 1/4 pct. for hver af årets øvrige uger.”

Af ovenstående fremgår det, at den skattepligtige værdi af en sommerbolig, der er stillet til rådighed af en arbejdsgiver kan sættes til 1/2 pct. pr. uge af sammenlignelig udenlandsk ejendomsværdi.

Ud fra de nye oplysninger kan det konkluderes, at den udenlandske ejendomsværdi ikke er svarende til handelsværdien fra indkomståret 2007 på 1.900.000 DKK. Handelsværdien giver derfor ikke et retvisende billede af boligens reelle værdi i indkomstårene 2008-2010.

Der skal her henvises til Ligningslovens § 16, stk. 4, note 288 som har følgende ordlyd:

“Fri sommerbolig omfatter enhver form for bolig, der har karakter af fritidsbolig, herunder sommerhus, fjeldhytte og ferielejlighed, jf. cirk 1996 72 pkt. 12.5. For ejendomme, for hvilke der ikke foreligger en ejendomsværdi, f.eks. fritidsboliger i udlandet, ansættes værdien af ejendommen skønsmæssigt. Det må antages, at retningslinjerne i SKM2008.565.SKAT for fastsættelse af ejendomsværdiskat eller lejeværdi af egen bolig for ejendomme beliggende i udlandet også skal iagttages i relation til friboligbeskatning. I tilfælde, hvor sommerboligen har været til rådighed i mindre end en uge, foretages en forholdsmæssig beregning efter antal hele døgn. Se desuden TJS 2000.733 LR og SKM2006.468 LSR.”

Ud fra ovenstående fremgår det, at såfremt der ikke foreligger en italiensk ejendomsværdi kan boligens værdi ansættes skønsmæssigt. På baggrund heraf mener vi, at Skatteankestyrelsen har kompetence til at ansætte boligens værdi skønsmæssigt under hensyntagen til de nye oplysninger vedrørende boligprisernes fald som følge af finanskrisens indvirkning.

Afsluttende kan det konkluderes, at [person2]s skatteansættelser vedrørende værdien af fri sommerhus for indkomstårene 2008-2010 skal nedsættes i overensstemmelse med vor påstand. Såfremt Skatteankestyrelsen ikke godkender, at værdien af fri sommerhus for indkomstårene 2008 og 2009 nedsættes til kr. 111.150, og værdien af fri sommerhus for indkomståret 2010 skal nedsættes til kr. 91.271, skal der tages hensyn til de nye fremkommende oplysninger, hvorefter der som minimum skal foretages en væsentlig nedsættelse af boligens værdi i de pågældende indkomstår.”

Landsskatterettens afgørelse

Indkomståret 2008

Af dagældende ligningslov (L nr. 1540 2006) § 16, stk. 5 fremgår:

”Den skattepligtige værdi af en sommerbolig, der er stillet til rådighed af en arbejdsgiver som nævnt i stk. 1, sættes til 1/2 pct. pr. uge af ejendomsværdien pr. 1. oktober året før rådighedsåret eller i tilfælde, hvor der ikke er ansat en ejendomsværdi, handelsværdien pr. 1. oktober året før rådighedsåret for hver af ugerne 22-34 og 1/4 pct. for hver af årets øvrige uger. (...)”

Handelsværdien var i 2007, året før rådighedsåret, 1.900.000 kr. som lægges til grund for beregning af værdi af fri sommerbolig

Landsskatteretten stadfæster herefter skatteankenævnets afgørelse vedrørende dette punkt.

Indkomstårene 2009 - 2010

Af dagældende ligningslov (L nr. 1340 2008) § 16, stk. 5 fremgår:

”Den skattepligtige værdi af en sommerbolig, der er stillet til rådighed af en arbejdsgiver som nævnt i stk. 1, sættes til 1/2 pct. pr. uge af dansk ejendomsværdi eller hermed sammenlignelig udenlandsk ejendomsværdi pr. 1. oktober året før rådighedsåret eller i tilfælde, hvor der ikke er ansat en ejendomsværdi, handelsværdien reguleret som nævnt i ejendomsværdiskattelovens § 4 b, stk. 2, pr. 1. oktober året før rådighedsåret for hver af ugerne 22-34 og 1/4 pct. for hver af årets øvrige uger. (...)”

Af ejendomsværdiskattelovens § 4 B, stk. 2 fremgår:

Hvis der for ejendomme omfattet af § 4, nr. 11, ikke findes en vurdering som nævnt i stk. 1, udgør beregningsgrundlaget den laveste af følgende værdier:

1)Handelsværdien pr. 1. oktober i indkomståret reguleret med samme forhold, som på dette tidspunkt eksisterer mellem danske ejendomsvurderinger og faktiske handelspriser for ejendomme af den pågældende type.

(...)

Stk. 4. Handelsværdi efter stk. 2 fastsættes på følgende måde:

1)Hvis der findes et udenlandsk, færøsk eller grønlandsk prisindeks for ejendomme af den pågældende type og dette indeks kan godkendes af told- og skatteforvaltningen, fastsættes handelsværdien på grundlag af den faktiske anskaffelsespris frem- eller tilbageindekseret efter et sådant prisindeks. Told- og skatteforvaltningen kan bestemme, at et udenlandsk, færøsk eller grønlandsk prisindeks skal anvendes med fremadrettet virkning.

2)Hvis prisindeks som nævnt i nr. 1 ikke findes, anvendes dansk prisindeks for ejendomme af den pågældende type.

3)Hvis der foreligger anden dokumentation, der giver en mere retvisende fastsættelse af handelsværdien end den dokumentation, der er nævnt i nr. 1 og 2, lægges sådan anden dokumentation til grund for værdifastsættelsen.

4)Hvis der ikke findes prisindeks som nævnt i nr. 1 og 2 og nr. 3 ikke finder anvendelse, ansættes handelsværdien skønsmæssigt. Tilsvarende gælder, hvis indeksering af en faktisk anskaffelsespris medfører et resultat, som står i åbenbart misforhold til ejendommens reelle handelsværdi.

Af SKM2008.565.SKAT fremgår, at for lande der er omfattet af OECD-indekset, skal reguleringen af beregningsgrundlaget for ejendomsværdiskat ske efter dette indeks, og herefter også beregning af værdi af fri sommerbolig. Da der ikke er fremlagt dokumentation for en anden lavere ejendomsværdi, beregnes værdien ud fra OECD-indekset.

Ifølge OECD er indekset i Italien:

Herefter korrigeres der for den gennemsnitlige afstandsprocent mellem de offentlige danske vurderinger og de i Danmark realiserede handelspriser.

Afstandsprocenten er opgjort således:

Herefter kan beregningen af værdi af fri sommerbolig opgøres således:

Landsskatteretten ændrer herefter skatteankenævnets afgørelse til de ovenfor beregnede beløb.