Kendelse af 23-01-2017 - indlagt i TaxCons database den 03-03-2017

Faktiske oplysninger

Klageren har været direktør og hovedanpartshaver i [virksomhed1] ApS, cvr-nr. [...1], siden stiftelsen den 4. juli 2006 og til selskabets konkurs den 30. august 2010.Selskabets hovedaktiviteter udgjorde besiddelse af kapitalandele i datterselskaber.

Klageren har været direktør og hovedanpartshaver i ”[...]” [virksomhed2] ApS, cvr-nr. [...2], fra 8. marts 2000 og til selskabets konkurs den 16. december 2008. Selskabets hovedaktivitet var drift af håndværks-, reparations- og montagevirksomhed samt køb, salg og udlejning af ejendomme.

Af R75S for [virksomhed2] ApS, cvr-nr. [...3], fremgår, at der den 23. december 2008 er registreret en afgang på 6 biler og 1 trailer til [virksomhed1] ApS, cvr-nr. [...1].

Af [virksomhed1] ApS´ R75S for indkomståret 2009 fremgår følgende biloplysninger:

Der foreligger en skrivelse fra klageren til kurator [person1], dateret den 10. december 2010, hvoraf fremgår:

”Sag: Under tvangsopløsning

I fortsættelse af din skrivelse af 8 December.d.å.

Vedlægger jeg kreditnota og skrivelse til dig så du kan se at jeg eller ovennævnte ikke overdrage de auto som beskrevet.

[by1] 10 december, 2010.”

Klageren har til denne skrivelse vedlagt en faktura og en kreditnota, dateret den 1. maj 2009, på 229.125 kr. vedrørende de 6 biler og trailer, mellem [virksomhed1] ApS og klageren.

Af brev fra kurator, dateret den 15. juli 2011, fremgår bl.a.:

”Som kurator i ovennævnte konkursbo skal jeg hermed redegøre for konkursbehandlingen siden min cirkulæreskrivelse af 20. december 2010.

(...)

Som tidligere nævnt blev 6 biler og en trailer ifølge en faktura af 1. maj 2009 solgt til selskabets tidligere direktør, [person2], for kr. 229.125,00. Der foreligger ingen dokumentation for, at betaling er sket. [person2] afviser at betale, idet han gør gældende, at kravet er udlignet via mellemregningskonto, hvilket i så fald, efter min opfattelse, vil være omstødeligt. Selvom boet måtte få medhold i sit krav, er det særdeles usikkert om [person2] vil være i stand til at betale beløbet. Henset hertil og til at boets midler er begrænsede, agter jeg at opgive kravet, medmindre en eller flere af kreditorerne ønsker at kravet gennemføres og er indforstået med at stille sikkerhed for omkostningerne herved. Jeg skal anmode om, at kreditorerne giver mig meddelelse herom, senest den 15. august d.å.”

Der foreligger en faktura, dateret den 26. november 2009, hvoraf det fremgår, at [virksomhed1] ApS overdrager de 6 biler og trailer til klageren for i alt 136.250 kr. Det er anført, at beløbet føres på mellemregningskontoen. Endvidere foreligger en kreditnota, dateret den 30. november 2010, vedrørende bilerne og traileren, mellem [virksomhed1] ApS og klageren. Det er anført, at grunden til kreditnotaen er, at selskabet ikke kan få bilerne udleveret fra [virksomhed2] ApS.

Fakturaen og kreditnotaen er fremsendt til SKAT efter SKAT traf afgørelse.

Af det summariske boregnskab for [virksomhed1] ApS, dateret den 4. oktober 2011, fremgår bl.a.:

”Ifølge fakturaer af 1. maj 2009 havde selskabet solgt 6 biler og en trailer til selskabets tidligere direktør, [person2], for kr. 229.125,00. [person2] har ikke kunnet dokumentere, at beløbet er blevet betalt, eller at der skulle være sket en uomstødelig modregning, hvorfor kravet er rejst mod [person2]. Da boet ikke havde midler til at gennemføre en retssag, blev kreditorerne opfordret til at stille sikkerhed for en sådan retssag, hvilket ingen af kreditorerne har ønsket, hvorfor også dette krav er blevet opgivet.”

SKAT har anset klageren for at have modtaget de 6 biler og 1 trailer, og har forhøjet klagerens aktieindkomst med maskeret udbytte på 229.125 kr.

[Skatteankenævnet] afgørelse

[Skatteankenævnet] har stadfæstet SKATs afgørelse.

Af [Skatteankenævnet] afgørelse af 9. december 2013 fremgår:

”Klager har afholdt møde med skatteankenævnet 10. oktober 2013.

Skatteankenævnet har hørt klagers mundtlige fremlægges af hans begrundede klage og har

derfor besluttet, at der kan foretages en reel klagebehandling.

Skatteankenævnet finder efter klagers mundtlige fremlæggelse, at det ikke er dokumenteret

eller endog sandsynliggjort, at klager ikke har udtaget de omhandlende 6 biler og 1 trailer.

Det anses heller ikke dokumenteret eller endog sandsynliggjort, at klager har foretaget betaling til selskabet, for de omhandlende biler og trailer.

Dette begrundes med klagers divergerende forklaringer om fakta og hændelsesforløb i sagen, og hans tidligere afgivne forklaring i Retten i [by1], som klager oplyser kun har været udtryk for "at han har fyret noget fis af ”.

Der henvises i øvrigt til det i sagen foreliggende materiale, hvor klagers oplysninger er forskellige fra gang til gang.

Skatteankenævnet indstiller derfor, at SKAT`s afgørelse skal fastholdes, da dagen`s møde ikke har frembragt brugbare oplysninger, der ville kunne dokumentere, at SKAT`s afgørelse ikke er korrekt.

7. skatteankenævnets afgørelse

Klager har efter egen anmodning, været indbudt til møde med skatteankenævnet 28. november 2013 kl. 15.30.

Klager kom ikke til mødet, hvilket skatteankenævnet anser som et udtryk for, at klager ikke har yderligere bemærkninger.

Skatteankenævnet fastholder derfor SKAT`s fortagne forhøjelse vedrørende udbytte for indkomståret 2009 med 229.125 kr.”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at klagerens aktieindkomst skal nedsættes med forhøjelsen på 229.125 kr. Til støtte for sin påstand har klageren gjort gældende, at han ikke har udtaget de omhandlede biler og trailer, da bilerne aldrig kom i klagerens varetægt.

Landsskatterettens afgørelse

Alt, hvad der af selskabet udloddes til aktionærer medregnes som udgangspunkt til den skattepligtige indkomst som udbytte af aktier. Det fremgår af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og stk. 2, nr. 1.

Af R75S for [virksomhed1] ApS fremgår, at bilerne og traileren er tilgået selskabet i 2008 og afgået i 2009 og 2012. Af summarisk boregnskab for [virksomhed1] ApS, fremgår, at selskabet ifølge faktura af 1. maj 2009, solgte de 6 biler samt 1 trailer til klageren. Endvidere fremgår, at klageren ikke har kunnet dokumentere, at beløbet er blevet betalt.

Det påhviler klageren, som daværende direktør og hovedanpartshaver i [virksomhed1] ApS, at godtgøre, at de 6 biler og 1 trailer ikke blev udtaget af klageren.

Det findes ikke på baggrund af de foreliggende kreditnotaer, med forskellige dateringer, dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at klageren ikke har udtaget de 6 biler samt trailer fra [virksomhed3] ApS.

Klageren skal dermed beskattes af i alt 229.125 kr., som maskeret udbytte, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.