Kendelse af 08-09-2014 - indlagt i TaxCons database den 17-10-2014

Faktiske oplysninger

Du driver en enkeltmandsvirksomhed, som i 2011 hovedsageligt har udført pakketransport.

Virksomheden er beliggende på din private bopæl i [by1], og du har foretaget kørsel ud fra [virksomhed1] i [by2].

Du har anvendt en privat bil til kørsel mellem din bopæl og [by2], og til kørsel ud fra adressen i [by2] har du anvendt en leaset varebil.

Skatteankenævnets afgørelse

Fradrag for kørsel og befordring

Skatteankenævnet har ikke godkendt det selvangivne fradrag for erhvervsmæssig kørsel, jf. ligningslovens § 9B, men har ændret SKATs afgørelse, hvor fradraget blev fastsat til 0 kr., og har i stedet godkendt fradrag med i alt 14.093 kr.

Derudover har skatteankenævnet ændret SKATs afgørelse vedrørende fradrag for befordring, jf. ligningslovens § 9C, hvor SKAT fastsatte fradraget til 17.176 kr., og nævnet har i stedet godkendt fradrag med i alt 8.720 kr.

Du har fratrukket kørselsgodtgørelse på 53.083 kr. Ifølge udgiftsopgørelsen er beløbet opgjort til 3,67 kr. for 64 km dagligt i 226 dage i 2011. Som sagen foreligger oplyst vedrører kørslen daglig transport i din private bil mellem din bopæl og [virksomhed1] i [by2].

I henhold til ligningslovens § 9B, anses kørsel mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads i indtil 60 dage for erhvervsmæssig, og fradrag kan i disse 60 dage foretages efter Skatterådets satser. Efter 60 dages kørsel mellem sædvanlig bopæl og samme arbejdsplads anses kørslen ikke længere for erhvervsmæssig, og fradrag vil herefter kunne foretages efter reglerne i ligningslovens § 9C.

Du har oplyst til skatteankenævnet, at kørslen først har fundet sted fra den 1. april 2011, og da der alene kan godkendes fradrag for faktisk foretagen kørsel, nægtes allerede af denne grund fradrag for den opgjorte kørsel i 1. kvartal på 13.388 kr., svarende til kr. 3,67 x 64 km i 57 dage.

Således som sagen foreligger oplyst, anser skatteankenævnet de første 60 dages kørsel mellem din sædvanlige bopæl og arbejdspladsen for erhvervsmæssig og fradragsberettiget, jf. ligningslovens § 9B. Fradrag godkendes med 3,67 kr. for 64 km i 60 dage, svarende til 14.093 kr. Efter 60 dages kørsel mellem sædvanlig bopæl og samme arbejdsplads anses kørslen ikke længere for erhvervsmæssig, og fradrag vil herefter kunne foretages efter reglerne i ligningslovens § 9C. I henhold til ligningslovens § 9C, godkendes der ligeledes kun fradrag i det omfang, der rent faktisk er foretaget transport, hvorfor der ikke godkendes fradrag for 1. kvartal, ligesom der ikke godkendes fradrag efter ligningslovens § 9C for de dage, hvor der allerede er godkendt fradrag efter ligningslovens § 9B.

Fradrag for kost og småfornødenheder

Skatteankenævnet har stadfæstet SKATs afgørelse, og har ikke godkendt det selvangivne fradrag for udgifter til kost og småfornødenheder.

Ligningslovens § 9A, stk. 8, giver selvstændigt erhvervsdrivende adgang til under visse forudsætninger, at foretage fradrag for rejseudgifter med de satser, der fremgår af ligningslovens § 9A, stk. 2 og 3. Ligningslovens § 9A, stk. 8, giver ikke selvstændigt erhvervsdrivende adgang til 25 %-fradraget for udgifter til småfornødenheder.

Af ligningslovens § 9A, stk. 3, 3. pkt., fremgår: ”Uanset reduktionen i foregående punktum kan arbejdsgiveren dog altid til dækning af udgifter til småfornødenheder udbetale et beløb på indtil 25 pct. af satsen i stk. 2, nr. 1”. Der er her ikke tale om en sats, hvorefter der kan udbetales godtgørelse/foretages fradrag, men en præcisering af, at såfremt der er sket reduktion i kostsatsen efter ligningslovens § 9A, stk. 3, 2. pkt., skal de 25 % beregnes af kostsatsen i stk. 2, nr. 1.

Lønmodtageres adgang til under visse forudsætninger, at foretage fradrag for udgifter til småfornødenheder med indtil 25 pct. af kostsatsen findes i ligningslovens § 9A, stk. 7, 3. pkt., under henvisning til ligningslovens § 9 A, stk. 4.

Der findes ikke en tilsvarende regel for selvstændigt erhvervsdrivende. Selvstændigt erhvervsdrivendes mulighed for at foretage fradrag for rejseudgifter efter standardsatser findes alene i ligningslovens § 9A, stk. 8, som ikke giver adgang til 25 %-fradraget for udgifter til småfornødenheder.

Den SKAT-meddelelse, som du har henvist til, jf. SKM2011.252.SKAT, pkt. 4.1 og 4.2 (www.skat.dk), henviser ikke til, at selvstændigt erhvervsdrivende kan foretage fradrag efter meddelelsens pkt. 2.1.4. Meddelelsen henviser alene til, at selvstændigt erhvervsdrivende kan foretage fradrag efter meddelelsens pkt. 2.1.1., 2.1.2. og 2.2.1.

Din opfattelse

Fradrag for kørsel og befordring

Der er fremsat påstand om, at skatteankenævnets afgørelse ændres, således at der godkendes fradrag svarende til det selvangivne.

Din virksomhed er personligt ejet, og bilen indgår ikke i virksomheden, hvorved du som erhvervsdrivende kan foretage fradrag med standardsatserne, jf. afsnit C.C.5.2.2.9.3 i SKAT, Det juridiske vejledning. Betingelsen om, at der skal være tale om indtægtsgivende arbejde, er ligeledes opfyldt.

I sin afgørelse har skatteankenævnet valgt at anvende reglerne for lønmodtagere, hvilket er forkert, når der er tale om en erhvervsdrivende.

Fradrag for kost og småfornødenheder

Der er fremsat påstand om, at skatteankenævnets afgørelse ændres, således at der godkendes fradrag svarende til det selvangivne.

Der henvises til SKM2011.252.SKAT, pkt. 2.1.4, hvoraf det fremgår, at der kan foretages fradrag.

Landsskatterettens afgørelse

Fradrag for kørsel og befordring

Selvstændige erhvervsdrivende og andre med indtægtsgivende arbejde, der ikke er lønmodtagere, kan foretage fradrag for udgifter til erhvervsmæssig befordring efter ligningslovens §9B, stk. 1, som omfatter:

Det er en betingelse for fradrag, at der er afholdt erhvervsmæssige udgifter og at de almindelige betingelser i ligningslovens § 9B er opfyldt. Fradraget foretages i den personlige indkomst.

Efter forarbejderne til ligningslovens § 9B, er der ikke grundlag for at antage, at § 9B omfatter befordring mellem to arbejdspladser, når den ene arbejdsplads også er skatteyderens bopæl, jf. Højesterets dom af 27. juni 2003, offentliggjort som SKM.2003.336HR (www.skat.dk).

Af de grunde skatteankenævnet har anført, er Landsskatteretten enig i, at der ikke kan godkendes fradrag for erhvervsmæssig kørsel, jf. ligningslovens § 9B, i 1. kvartal 2011, ligesom retten er enig i, at der ikke kan godkendes fradrag for kørsel udover 60 arbejdsdage. Således som sagen foreligger oplyst, er der desuden ikke grundlag for at ændre skatteankenævnets opgørelse over fradrag for befordring, jf. ligningslovens § 9C.

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.

Fradrag for kost og småfornødenheder

Af ligningslovens § 9A, stk. 8, fremgår det, at selvstændigt erhvervsdrivende, der på grund af afstanden mellem bopæl og et midlertidigt arbejdssted ikke har mulighed for at overnatte på deres sædvanlige bopæl, kan vælge at foretage fradrag med de i stk. 2 og 3 fastsatte satser i stedet for de faktiske udgifter.

Landsskatteretten bemærker, at du ikke har dokumenteret eller sandsynliggjort, at du har været på rejse i ligningslovens forstand, herunder at du ikke har haft mulighed for at overnatte på din sædvanlige bopæl. Du har heller ikke dokumenteret eller sandsynliggjort, at du rent faktisk har overnattet et andet sted end på din sædvanlige bopæl. Af disse grunde, samt af de grunde skatteankenævnet har anført, kan der ikke foretages fradrag for rejseudgifter.

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.