Kendelse af 05-12-2014 - indlagt i TaxCons database den 27-02-2015

2013

SKAT har truffet afgørelse om, at klageren skal betale 60 % i afgift i forbindelse med ophævelse af en livsvarig livrente.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

Klageren, der er bosiddende i Thailand, modtager højeste førtidspension.

I 2013 ophævede klageren en dansk pensionsordning i utide. Pensionsordningen var en livsvarig livrente. Ved ophævelsen af pensionsordningen blev der beregnet en afgift på 60 %.

SKATs afgørelse

Klageren skal betale 60 % i afgift i forbindelse med ophævelsen af den livsvarige livrente.

Pensionsbeskatningslovens § 20 omhandler almindelig skat af løbende eller ratevise udbetalinger fra pensionsordninger. Af pensionsbeskatningslovens § 29, stk. 1, fremgår, at der ved udbetalinger, der ikke er omfattet af § 20 fra en pensionsordning med løbende udbetalinger eller ratepensioner, skal svares en afgift på 60 % af det udbetalte beløb.

Landsskatteretten traf den 6. juni 1991 afgørelse vedrørende en person, der havde fået præmiefritagelse for en rateforsikring, og som fik tilkendt førtidspension. Landsskatteretten fandt, at der skulle betales både indkomstskat og afgift ved en førtidig ophævelse af pensionsordningen. Afgørelsen fremgår af TfS 1991.360.

Det er SKATs opfattelse, at der skal ske afgiftsberegning i forbindelse med klagerens førtidige udbetaling af pensionsordningen, selv om klageren i en periode har haft bidragsfritagelse. Der lægges vægt på, at klageren ikke er blevet beskattet af de bidrag, Funktionærpension har indbetalt til ordningen. Den manglende beskatning, som normalt skal ske, hvor andre end ejeren selv har indbetalt bidragene, kan være et udtryk for, at klagerens egne indbetalte bidrag har indeholdt et tillæg til bidragsfritagelse ved invaliditet.

Artikel 18 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Thailand vedrører løbende eller ratevise udbetalinger fra pensionsordninger med kilde i Danmark eller Thailand. En engangsudbetaling fra en pensionsordning er således ikke omfattet af artikel 18 i overenskomsten.

En engangsudbetaling skal ikke selvangives i Danmark, idet den betalte afgift er endelig. Pensionsafgift er ikke omfattet af artikel 2 (omfattede skatter) i overenskomsten. Afgiften tilfalder derfor Danmark. Det har ikke betydning, at klageren er fraflyttet Danmark.

Den omstændighed, at klageren blev fritaget for betaling af bidrag på grund af sin førtidspensionering kan ikke ændre på, at der er tale om udbetaling af en pensionsordning og ikke en erstatning.

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at den beregnede afgift nedsættes til 0 kr., da Thailand har beskatningsret til klagerens pensionsopsparing.

Den 1. september 1995 fik klageren tilkendt mellemste førtidspension. På daværende tidspunkt havde han en arbejdsgiveradministreret pensionsordning, og han fik udbetalt et engangsbeløb. Klageren blev efterfølgende fritaget for betaling af bidrag til ordningen. Klageren har ikke haft skattefradrag for pensionsordningen.

Den 1. august 2012 flyttede klageren fra Danmark til Thailand. Klageren bor således nu i Thailand. Han modtager højeste førtidspension.

Den 17. september 2013 hævede klageren sin pensionsordning. Der er beregnet en afgift på 60 % i forbindelse med udbetalingen af pensionsordningen.

Til støtte for den fremsatte påstand gøres det gældende, at klageren ikke skal beskattes i Danmark ved ophævelsen af sin pensionsordning den 17. september 2013, idet han er bosiddende i Thailand, hvorfor den udbetalte pensionsopsparing alene skal beskattes af Thailand.

Beskatningsreglerne findes i bekendtgørelse af overenskomst mellem regeringen i Kongeriget Danmark og regeringen i Kongeriget Thailand til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår indkomstskatter, BKI nr. 7 af 22. februar 1999.

Af overenskomstens artikel 4 fremgår:

”1. I denne overenskomst betyder udtrykket ”en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat” enhver person som i henhold til lovgivningen i denne stat er skattepligtig der på grund af bopæl, hjemsted, ledelsens sæde, registrering eller ethvert andet kriterium af lignende karakter. Dette udtryk omfatter dog ikke en person, som er skattepligtig i denne stat udelukkende af indkomst fra kilder i denne stat.

2. I tilfælde, hvor en fysisk person efter bestemmelserne i stykke 1 er hjemmehørende i begge de kontraherende stater, skal hans status bestemmes efter følgende regler:

Klageren har udelukkende rådighed over en bolig i Thailand, hvorfor han er hjemmehørende i Thailand, jf. art. 1, stk. 1.

Endvidere kan det på baggrund af art. 1, stk. 2, konkluderes, at klageren har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser, livsinteresser, i Thailand. Klageren er således skilt fra sin danske kone og har ingen kontakt til sin danske datter på 35 år. Han har hverken bopæl, bil eller arbejde i Danmark. Klagerens eneste tilknytning til Danmark består af en bankkonto og en e-mailadresse.

Klageren flyttede fra Danmark til Thailand på grund af varmen. Klageren lider af store problemer med ryggen, som forårsager voldsomme smerter. De kraftige rygsmerter reduceres betydeligt når klageren befinder sig i varmen, og flytningen har medført en ikke ubetydelig nedsættelse af hans medicinforbrug.

Af dobbeltbeskatningsoverenskomstens art. 18, punkt a, fremgår:

”1. a) Pensioner (og andre lignende vederlag), der hidrører fra en kontraherende stat og betales til en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat;

b) Enhver betaling, hvad enten den er periodisk eller ikke-periodisk, som foretages i henhold til den sociale sikringslovgivning i en kontraherende stat eller under enhver offentlig foranstaltning som iværksættes af en kontraherende stat med henblik på socialt velfærd;

c) Enhver livrente, som hidrører fra en kontraherende stat, og som betales til en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat kan beskattes i begge kontraherende stater.”

Efter art. 18 kan pensioner og lignende udbetalinger beskattes i begge kontraherende stater. Det vil sige, at bestemmelsen ikke fastslår, hvilket land udbetalingen skal beskattes i. Det fremgår således ikke, at udbetalingen skal beskattes i Danmark. Idet det ikke fremgår af bestemmelsen i dobbeltbeskatningsoverenskomsten, hvilket land pensionsafgiften skal beskattes i, er det nødvendigt at se på de omkringliggende omstændigheder. Man bør herefter med rimelighed inddrage skatteyders tilknytning og forhold i øvrigt ved vurderingen af, hvorvidt beskatningen skal ske i Danmark eller i Thailand. Endvidere bør det tages i betragtning, at klageren ikke er fuldt skattepligtig til Danmark.

Som anført har klageren ingen tilknytning til Danmark udover en bankkonto og en mailadresse. Klagerens tilknytning til Thailand styrkes endvidere ved, at han i starten af 2014 blev forlovet. Alle forhold underbygger, at klageren har til hensigt at opretholde sin tilværelse i Thailand, og dermed ingen intension har om at vende tilbage til Danmark. Da klageren traf beslutning om at immigrere, sagde han også ja til at tage de fulde konsekvenser, eksempelvis ved eventuel sygdom, lemlæstelse eller død. Klageren skal begraves i Thailand. Klagerens livsinteresser er således i Thailand. På den baggrund vil det ikke være rimeligt, hvis klageren skal beskattes i Danmark af pensionsafgiften. Den manglende tilknytning til Danmark begrunder påstanden om, at klageren ikke skal beskattes i Danmark af pensionsudbetalingen. En sådan beskatning vil være helt urimelig.

For så vidt angår SKATs henvisning til dobbeltbeskatningsoverenskomstens art. 2 bemærkes, at dette er en generel bestemmelse, medens art. 18 er en specialbestemmelse, der konkret tager stilling til pensionsområdet. Bestemmelsen er derfor formuleret direkte med henblik på fastlæggelsen af beskatningsretten til pensioner. Grundprincippet lex specialis betyder, at en specialbestemmelse går forud for en generel. Der er derfor ikke ingen grund til at henvise til art. 2.

Landsskatterettens afgørelse

Det er ubestridt, at der efter interne, danske regler skal beregnes en afgift på 60 % ved ophævelsen af klagerens danske pensionsordning. Sagen angår således alene, om Danmark som følge af reglerne i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Thailand (bekendtgørelse nr. 7 af 22. februar 1999) er afskåret fra at opkræve afgiften.

Af art. 2 i overenskomsten fremgår:

”1. Denne overenskomst skal finde anvendelse på skatter på indkomst, der udskrives på vegne af en kontraherende stat eller af dens politiske underafdelinger eller lokale myndigheder uden hensyn til, hvorledes de opkræves.

2. Som skatter på indkomst skal anses alle skatter, der pålægges hele indkomsten, eller dele af indkomsten, herunder skatter af fortjeneste ved afhændelse af rørlig eller fast ejendom, samt skatter på formueforøgelse.

3. De gældende skatter, på hvilke overenskomsten skal finde anvendelse, er især:

a) I Danmark:

(i) indkomstskatten til staten;

(ii) den kommunale indkomstskat;

(iii) den amtskommunale indkomstskat;

(iv) skatter i henhold til kulbrinteskatteloven;

(herefter omtalt som "dansk skat");

b) I Thailand (...)”

Den afgift, der efter pensionsbeskatningsloven opkræves, når en pensionsordning ophæves i utide, er ikke en indkomstskat, og afgiften omfattes derfor ikke af dobbeltbeskatningsoverenskomsten, jf. tillige TfS 1992.291Ø.

Dobbeltbeskatningsoverenskomstens bestemmelser om fordelingen af beskatningsret til forskellige typer indkomst, herunder art. 18 vedrørende pensioner, er uden betydning, når den afgift, der skal betales efter dansk lov, ikke omfattes af overenskomsten. Lex specialis-princippet har således ikke betydning i denne sag.

Da den i denne sag omhandlede afgift ikke omfattes af dobbeltbeskatningsoverenskomsten, kan klageren ikke fritages for at betale afgiften.

Klagerens særlige forhold, herunder hans tilknytning til Thailand, kan ikke føre til et andet resultat.

SKATs afgørelse stadfæstes derfor.