Kendelse af 04-04-2016 - indlagt i TaxCons database den 22-05-2016

Faktiske oplysninger

Klageren har været hovedanpartshaver i [virksomhed1] ApS, CVR. nr. [...1], der er stiftet den 9. juni 2004. Selskabets branche er uoplyst. Selskabet var registreret på adressen [adresse1], [by1], der også er klagerens private adresse.

Selskabet blev erklæret konkurs den 23. februar 2010. Af kurators redegørelse af 28. januar 2010, der er afgivet i medfør af konkurslovens § 143, fremgår det, at selskabet blev taget under konkursbehandling ved Sø- og Handelsrettens skifteretsdekret af 27. august 2009 efter en af likvidator indgiven konkursbegæring. Forinden havde selskabet været taget under tvangsopløsning efter begæring af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen af 26. januar 2009, som følge af manglende aflæggelse af korrekt årsrapport.

Af redegørelsen fremgår det, at selskabet senest har udarbejdet årsrapport for 2007/2008, der ikke var udarbejdet af revisor. Iflg. balancen bestod selskabets aktiver bl.a. af en bil til en værdi af 121.804 kr., hvor der under passiverne fremgik en kortfristet gæld vedrørende billån til [finans1] på 129.201 kr.

Det fremgår endvidere, at kurator flere gange forgæves har kontaktet klageren vedrørende oplysning om selskabets aktiver, herunder den i regnskabet nævnte bil.

Af oplysningerne i Det Centrale Motorregister fremgår det, at selskabet har været ejer af en CITROËN C 2 1,6 I, med reg.nr. [reg.nr.1], der var anskaffet af selskabet fra ny og indregistreret 1. gang den 18. juli 2006. Bilen var indregistreret som en personbil med anvendelse til privat personkørsel.

Bilen omregistreres den 17. marts 2011, således at klageren pr. denne dato står som ejer af bilen. Ifølge Trafikstyrelsens synsregister fremgår det, at bilen den 9. marts 2011 havde kørt 72.000 km.

Klageren og hans ægtefælle har ikke været registeret som ejere af nogen bil i perioden 1. januar 2009 til 15. april 2010, hvor klageren anskaffer en Mercedes Benz C.

SKAT har i forbindelse med gennemgangen af klagerens og selskabets skatteansættelse anmodet selskabets kurator om den samlede bogføring og samtlige bilag for selskabet.

Advokat [person1], har ved mail af 5. januar 2010 oplyst følgende vedrørende selskabet:

"at Skats brev af 19. juni 2009, hvor der efterlystes regnskabsmateriale m.v. for selskabet, af mig er videresendt til [person2] med brev af 24. juni 2009."

at der " ikke i forbindelse med min behandling af hverken tvangsopløsningssagen eller konkursboet er modtaget regnskabsmateriale eller lign. for selskabet, uanset at jeg har bedt [person2] om at aflevere dette."

at der " flere gange er rettet henvendelse til [person2] for at få oplysninger om selskabets forhold, desværre uden resultat."

at "[person2] dog har oplyst, at han anvender den selskabet tilhørende bil [reg.nr.1], som han forgæves er opfordret til at aflevere. Så vidt jeg har fået oplyst har [finans1] pant i bilen for en restgæld på ca. 101.000, der skyldes af selskabet. Kravet er ikke anmeldt i boet. Jeg har registreret konkursen i bilbogen."

"Da selskabet ikke kan genoptages, da der ikke er midler til at udarbejde eventuelle manglende regnskaber, og da jeg i øvrigt ikke har oplysninger om selskabets regnskabsmæssige forhold for 2006, 2007 og 2008, har jeg ikke grundlag for at ændre ved Skats forslag til skatteansættelser for de pågældende indkomstår"

SKAT har foretaget ændring af skatteansættelsen for 2009 og 2010 den 17. december 2012. SKAT har i afgørelsen blandt andet henvist til reglerne om egenbetaling i Ligningsvejledningen 2010, afsnit A.B.1.9.2 Firmabil (nu Den juridiske vejledning 2015-2, afsnit C.A.5.14.1.8). Derudover har SKAT blandt andet anført:

"Som anført i den nedenfor anførte praksis er udgangspunktet, at udgifter vedrørende en fri bil, som afholdes af den lønmodtager som har fået stillet en bil til rådighed, skal modregnes i den opgjorte værdi af fri bil.

[SKAT] er dog af den opfattelse, at udgifter som afholdes af et selskabs anpartshaver må anses som et mellemværende mellem selskabet og anpartshaveren, som ikke skal påvirke opgørelsen af fri bil.

Det skal i forbindelse hermed bemærkes, at selskabet for så vidt indkomstårene 2006, 2007 og 2008 ikke har indtægtsført nogen form for betaling fra [person2].

For så vidt indkomstårene 2009 og 2010 skal det bemærkes, at der ikke er udarbejdet nogen form for regnskab, hvorfor det ikke kan konstateres, hvorvidt selskabet har foretaget nogen form for egenbetaling."

Skatteankenævnets afgørelse

Nævnet har stadfæstet SKATs afgørelse om, at klageren for 2009 skal beskattes af fri bil med 40.000 kr. og for 2010 med 6.666 kr.

Som begrundelse for afgørelsen har skatteankenævnet anført:

"Jfr. ligningslovens § 16, stk. 1, skal formuegoder af pengeværdi, sparet privatforbrug og værdien af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst jf. statsskattelovens §§ 4-6, når tilskuddet eller godet modtages som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt.

Hvor der er tale om en hovedanpartshaver, som er ansat i sit eget selskab, fremgår det af ligningslovens § 16 A, stk. 9, at det udbytte, der modtages fra selskabet i form af, at der stilles en bil til rådighed, skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter reglen i ligningslovens § 16, stk. 4.

Af ligningslovens § 16, stk. 4 fremgår det, at den skattepligtige værdi af en bil, der er stillet til rådighed for den skattepligtiges private benyttelse, fastsættes til en årlig værdi på 25 % af den del af bilens værdi, der ikke overstiger 300.000 kr. og 20 % af resten. Det kan heraf udledes, at skattepligten er forbundet med rådigheden og ikke den faktiske benyttelse, dvs. at der sker beskatning af værdi af fri bil uanset omfanget af den faktiske private kørsel i bilen.

For biler, der er anskaffet af arbejdsgiveren højst 3 år efter første indregistrering, opgøres bilens værdi til den oprindelige nyvognspris i indtil 36 måneder regnet fra og med den måned, hvori første indregistrering er foretaget, og herefter til 75 % af nyvognsprisen - dog ikke til et beløb under 160.000 kr.

Af SKATs juridiske vejledning afsnit C.A.5.14.1.11 samt retspraksis på området, som er refereret heri, fremgår det, at en ansat med firmabil har mulighed for at undgå beskatning af værdi af fri bil ved at afskære sig muligheden for at benytte firmabilen privat. Det er dog en forudsætning for at undgå beskatning

Det er den ansatte, der skal dokumentere overfor skattemyndighederne, at bilen ikke er blevet brugt til eller har været til rådighed for privat benyttelse. Ved denne vurdering henses til familiens størrelse, om der har været anden bil til rådighed og, om det kan dokumenteres ved et kørselsregnskab, at bilen udelukkende har været anvendt erhvervsmæssigt.

Hvis der er tale om en hovedanpartshaver, der har råderet over en af selskabets biler vil der være tale om en skærpet formodningsregel, idet der som udgangspunkt vil være en formodning for, at bilen også er til rådighed for privat kørsel, da der er tale om interesseforbundne parter. I sådanne tilfælde stilles der derfor skærpede krav til, at hovedanpartshaveren kan dokumenterer eller sandsynliggøre, at han har været afskåret fra at benytte bilen privat, hvilket kan ske ved, at der føres et fyldestgørende kørselsregnskab, der viser bilens faktiske anvendelse.

På baggrund af de foreliggende oplysninger er det nævnets opfattelse, at [person2] som selskabets hovedanpartshaver og direktør må anses for, at have haft rådighed over selskabets bil, herunder mulighed for at anvende bilen til privat kørsel, i hele 2009 og frem til det tidspunkt, hvor selskabet erklæres konkurs. Ved denne vurdering er der lagt vægt på:

På baggrund af ovenstående er det derfor nævnets opfattelse, at der skal ske beskatning af værdi af fri bil for indkomstårene 2009 - 2010 jf. ligningslovens § 16, stk. 4.

Nævnet er således enigt med SKAT i, at [person2] må anses for at have haft fri bil til rådighed i perioden 1/1 2009 og frem til 23. februar 2010 og finder i øvrigt ikke, at der er grundlag for at kritisere de ansatte værdier af fri bil til rådighed.

Ved denne vurdering er der blandt andet henset til, at udgifter vedr. selskabets bil som udgangspunkt påhviler selskabet. I det omfang, [person2] måtte have betalt nogle af disse udgifter er nævnet derfor enigt med SKAT i, at dette må anses for at være et mellemværende mellem selskabet og [person2], idet udgifterne så burde være refunderet af selskabet eller bogført i selskabet som en mellemregning med [person2].

Det bemærkes endvidere, at der ikke ses at foreligge aftaler mellem [person3] og selskabet vedr. egenbetaling i forbindelse med benyttelse af selskabets bil, ligesom der ikke foreligger bogføring/regnskab for selskabet, der dokumenterer en sådan egenbetaling.

Det derfor nævnets opfattelse, at den påklagede afgørelse skal fastholdes."

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at værdi af fri bil skal nedsættes med egenbetaling, idet han af private midler har afholdt alle bilens driftsudgifter, herunder bilforsikringer, vægtafgift, reparationer, olie og benzin.

Det er til støtte for påstanden anført:

"Hermed indgives klage over Skatteankenævnets afgørelse af 27. November 2013.

1.Jeg er ikke jurist og kan derfor ikke sætte mig ind i om de mange hensivninger til love og paregraffer er korrekt.

2. Desuden er det lidt mærkeligt at man i afgørelsen skiftevis skriver mit navn som [person2] og [person3]. Dette kunne type på at der er tale om at afgørelsen er truffet udfra en template og ikke en reel behandling af sagen dvcs. Anvendelse af søg og erstat fra eksempelvis Microsoft Word.

3. Der er også en række oplysninger der er ukorrekt såfremt man havde sat sat ind i sagen. Eksempelvis det at henvise til at kurator ikke kunne få adgang til bogholderimaterialet. Jeg forsøgte at få udleveret bogholderimateriale fra selskabets revisor, men dette blev nægtet idet sagen var under behandling af kurator. Senere bad jeg utallige gange [SKAT] om at bede revisor om materialet, idet man havde været på besøg hos revisor uden at få materialet med. Revisor udleverede herefter materialet til [SKAT]. Hvad angår kurator er der kun at sige at denne blot tag salæret fra Staten uden at lave noget som helst.

4. Hvad angår fri bil - Er det sådan at jeg privat har betalt for alle driftudgifterne på bilen og selskabet har blot stillet denne tilrådighed for mig. Aftalen med selskabet var at jeg skulle betale driftudgifterne og kun få stillet bilen til rådighed.

5. Der er tale om meget væsentlige udgifter som jeg har afholdt dvs. bilforsikringer, vægtafgift, reparationer og benzin og olie.

6. Det er noget overraskende at [SKAT] nu siger at udgifterne ikke er dokumenteret, idet selvsamme Skat har bedt min bank [finans1] og alle mine private kontoudtog for alle årene og heraf fremgår alle udgifterne. Desuden har jeg udarbejdet en oversigt (Excel) over hvilke biludgifter som jeg har haft for de pågældende år fra 2007 og frem til 2010.

Jeg gør således gældende at jeg ikke har haft fri bil idet jeg har afholdt alle udgifterne selv og at dette var aftalen med selskabet. Jeg fik blot bilen stiullet til rådighed idet jeg arbejdede dels for selskabet og havde brug for bilen. Udgifter i forbindelse med erhvervskørsel har jeg ligeledes afholdt.”

Klagerens indsigelse af 16. november 2015 til sagsfremstillingen og forslag til afgørelse

"Hermed indgives klage til Landsskatteretten i ovennævnte sag vedr. indkomstårene 2009 og 2010

Landsskatterettens afgørelse

Den skattepligtige skal ved indkomstopgørelsen medregne vederlag i form af værdien af fri benyttelse af andres biler, når benyttelsen sker som led i ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt. Det fremgår af ligningslovens § 16, stk. 1 og 4, jf. statsskattelovens § 4. Det er selve rådigheden over bilen, der beskattes og ikke omfanget af den private brug.

Udgangspunktet for beskatningen af fri firmabil efter ligningslovens § 16, stk. 4, er, at firmaet betaler alle omkostninger til firmabilen, herunder udgifter til benzin, reparationer m.v. I henhold til ligningslovens § 16, stk. 4, 12. punktum kan den skattepligtige værdi efter 1. – 9. punktum nedsættes med den skattepligtiges betaling i indkomståret til arbejdsgiveren for råderetten.

Hvis den ansatte betaler firmaet for råderetten over bilen, reduceres den skattepligtige værdi af den fri firmabil med beløbet. Reduktionen kan ikke overstige den skattepligtige værdi af firmabilen.

Den ansatte skal betale for råderetten

I en afgørelse om fri firmabil udtalte Landsskatteretten, at udgangspunktet for beskatning af fri firmabil var, at firmaet betalte alle omkostninger til firmabilen, herunder udgifter til benzin. Beløb, som den ansatte selv betalte til f.eks. køb af benzin til firmabilen, kunne således ikke reducere den skattepligtige værdi. En reduktion i den skattepligtige værdi forudsatte derfor, at den ansatte betalte firmaet med beskattede midler. Se TfS1997.658LSR.

Told- og Skattestyrelsen har dog udtalt, at den ansatte og arbejdsgiveren ved at benytte en særlig fremgangsmåde har mulighed for at opnå en reduktion af den skattepligtige værdi af fri bil med den ansattes køb af benzin. Fremgangsmåden er, at den ansatte formelt ikke betaler for benzinen, men overlader de originale bilag til arbejdsgiveren, der samtidig indtægtsfører et tilsvarende beløb som modtaget egenbetaling fra den ansatte. Den ansattes egenbetaling sker således ved, at arbejdsgiveren ikke udbetaler det beløb, den ansatte har lagt ud for arbejdsgiveren til betaling af benzin. Se TfS1996.488TSS.

Ifølge klagerens oplysninger er hans egenbetaling sket ved betaling af bilens driftsudgifter. Der er ikke udarbejdet regnskab for selskabet, og der er ikke fremlagt dokumentation for, at klagerens betalinger er bogført som egenbetaling i selskabet.

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.