Kendelse af 23-06-2014 - indlagt i TaxCons database den 02-08-2014

Sagen vedrører spørgsmålet om to ejendomme, der anvendes som sommerboliger, kan anses for udlejet erhvervsmæssigt.

Faktiske oplysninger

Klageren ejer 3 sommerhuse, [adresse1], [adresse3] og [adresse4], [by1]. [adresse1] er opgjort efter reglerne om erhvervsmæssig udlejning, mens de 2 øvrige sommerhuse udlejes efter reglerne i ligningslovens § 15 O, stk. 1, 40 % reglen.

Herudover ejer klageren 25 % af ejendommen [adresse2], [by1]. De resterende 75 % ejes af klagerens 3 børn. Ejendommen er vurderet som beboelsesejendom med 2 lejligheder, og resultatet er opgjort som erhvervsmæssig udlejning.

[adresse1]

Sommerhuset har været udlejet i 15 uger i 2009, 23 uger i 2010 og 85 dage i 2011. Klageren har selv stået for udlejningen indtil 8. april 2011. Sommerhuset har herefter været udlejet gennem [virksomhed1]. Der er lejeindtægter på 19.800 kr. i 2009, 21.100 kr. i 2010 og 33.359 kr. i 2011.

Der er på selvangivelsen fratrukket følgende udgifter på ejendommen:

SKAT har godkendt fradrag for udgifter sva-

rende til den udlejede periode, beregnet sådan:

Der er endvidere fremlagt en afgørelse fra Boligministeriet af 22. januar 1973, hvoraf fremgår, at der blev givet tilladelse efter § 2 i den dagældende lov nr. 267 af 7. juni 1972 om sommerhuse og camping til at udleje sommerhuset på ejendommen [adresse1] erhvervsmæssigt.

[adresse2]

Beboelsesejendommen har været udlejet gennem [virksomhed1].

Af lejekontrakterne fremgår, at huset har været til udlejningsbureauets rådighed i følgende perioder:

2009: 14.03 – 14.11.2009 + 19.12 – 09.01.2010

2010: Hele året.

2011: Hele året.

Huset har været udlejet 86 dage i 2009, 88 dage i 2010 og 106 dage i 2011. Der er lejeindtægter på 77.664 kr. i 2009, 75.364 kr. i 2010 og 100.762 kr. i 2011. Lejeindtægter er inkl. særskilt betaling for el 5.137 kr. i 2009, 5.203 kr. i 2010 og el og vand 11.545 kr. i 2011.

Der er følgende udgifter på ejendommen:

SKAT har godkendt fradrag for udgifter svarende til den udlejede periode, beregnet sådan:

[virksomhed1] har i rådighedserklæring af 17. september 2012 udtalt følgende:

”Undertegnede kan hermed bekræfte, at ovennævnte huse gennem en årrække har været tilmeldt udlejningen her hos [virksomhed1].

[adresse5] har stået til vores rådighed helårligt, med undtagelse af enkelte rengøringsperioder på sammenlagt maks. 14 dage om året, også i årene 2009, 2010 & 2011.

[adresse1] har i 2011 stået til vores rådighed i perioden fra og med uge 15 til og med uge 52, med undtagelse af ugerne 17, 20, 21, 31, 36, 39, 42, 46, 47.

Når huset er tilmeldt udlejning, SKAL ejer meddele bureauet hvis han/hun selv benytter huset i en given periode, og alle ejerspærringer fremgår af husets udlejningsoversigt.”

Af udlejningsoversigten fremgår, at [adresse2] har været ejerspærret 10 dage i 2009, 5 dage i 2010 og 17 dage i 2011.

Af SKATs vurderingsoplysninger fremgår, at ejendommen [adresse2] er vurderet som en beboelsesejendom i landzonen med et grundareal på 1,9850 hektar og med to selvstændige lejligheder, mens ejendommen [adresse1] er vurderet som en sommerhusejendom. Ejendommen [adresse2] har efter det oplyste altid været anvendt til sommerhusudlejning.

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet har ikke anset udlejningen af sommerhusene for erhvervsmæssig virksomhed og har derfor nægtet fradrag for underskud og opgjort ejendomsværdiskat vedrørende ejendommen [adresse1] og ejendommen [adresse2].

Ved udlejningen af sommerhuset på ejendommen [adresse1] har skatteankenævnet henvist til, at klageren selv har stået for udlejningen frem til den 8. april 2011, hvorefter sommerhuset har været udlejet gennem [virksomhed1]. Efter den 8. april 2011 har skatteankenævnet henvist til, at klageren ikke har været afskåret fra at bruge sommerhuset privat.

Ved udlejningen af huset på ejendommen [adresse2] har skatteankenævnet henvist til, at det fremgår af rådighedserklæringen af 17. september 2012, at klageren kan meddele bureauet, hvis denne vil benytte huset i en given periode, hvorfor den fulde og ubegrænsede ret til at disponere over huset ikke kan anses for overdraget til tredjemand.

Endvidere kan virksomhedsordningen ikke anvendes for nogen af ejendommene, jf. virksomhedsskattelovens § 1, stk. 1.

Klagerens opfattelse

Der er nedlagt påstand om, at udlejningen af ejendommene [adresse1] og [adresse2] skal anses for erhvervsmæssig således, at virksomhedsordningen kan anvendes, og der ikke skal betales ejendomsværdiskat i de pågældende indkomstår.

Til støtte for den nedlagte påstand er det overordnet gjort gældende, at praksis vedrørende beskatningen af en hovedaktionærs rådighed over et sommerhus ejet af selskabet må kunne anvendes analogt ved fysiske personers sommerhusudlejning. Det følger af denne praksis, at en hovedaktionær ikke bliver beskattet af rådigheden over et af selskabet ejet sommerhus, hvis det godtgøres, at sommerhuset ikke har været anvendt privat. Det følger endvidere, at et vilkår fra Naturstyrelsen om, at en hovedaktionæren ikke må benytte sommerhuset, kan indgå som en væsentlig indikation på, at sommerhuset ikke har været anvendt privat.

For så vidt angår udlejningen af sommerhuset på ejendommen [adresse1] er der således henvist til, at klageren havde tilladelse til at udleje dit sommerhus erhvervsmæssigt og de facto ikke selv har anvendt sommerhuset, hvorfor det er med urette, at skatteankenævnet har tilsidesat den selvangivne indkomstopgørelse for de pågældende indkomstår på dette punkt.

For så vidt angår udlejningen af huset på ejendommen [adresse2] er det til støtte for den nedlagte påstand anført, at den pågældende ejendom ikke er et sommerhus, men en erhvervsmæssig udlejningsejendom ejet af et interessentskab, der ikke er omfattet af praksis om sommerhuse. Idet klageren og hendes ægtefælle bor i [by1] og i øvrigt betaler ejendomsværdiskat af to sommerhuse i [by1], må dette hus anses for erhvervsmæssigt udlejet, hvorfor det er med urette, at skatteankenævnet ligeledes har tilsidesat den selvangivne indkomstopgørelse for de pågældende indkomstår på dette punkt.

Landsskatterettens afgørelse

I henhold til den juridiske vejlednings afsnit C.H.3.4.2.2. er det en betingelse for at anse udlejning af fritidsboliger og hotelejerlejligheder for erhvervsmæssig virksomhed, at ejeren effektivt har fraskrevet sig rådigheden over ejendommen. Herudover er det tillige en betingelse, at ejeren kan dokumentere, at fritidsboligen eller hotelejerlejligheden ikke er benyttet privat, og at udlejningsvirksomheden ud fra en samlet vurdering er erhvervsmæssigt drevet.

Det følger endvidere af Højesterets dom af 20. marts 2002, offentliggjort i SKM2002.229.HR, og af Højesterets dom af 21. januar 2005, offentliggjort i SKM2005.78.HR, at en ejers mulighed for at reservere en periode til privat benyttelse af den pågældende fritidsbolig som udgangspunkt medfører, at rådigheden over fritidsboligen ikke kan anses for effektivt afskåret. Endvidere følger det af de nævnte domme, at såfremt udlejningen af fritidsboligen formidles af et udlejningsbureau, kan en ensidig meddelelse fra ejeren til bureauet om fraskrivelse af rådighedsretten over fritidsboligen som udgangspunkt ikke anses for tilstrækkeligt til at afskære rådigheden effektivt.

Både ejendommen [adresse1] og ejendommen [adresse2] blev i indkomstårene 2009 – 2011 ubestridt anvendt til ferieboligudlejning i personligt regi. Bedømmelsen af, om denne udlejning kan anses for erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig henseende for klageren personligt, skal ske efter praksis i den juridiske vejlednings afsnit C.H.3.4.2.2., uanset om ejendommen [adresse2] i vurderingsmæssige henseende har status som beboelsesejendom.

Herefter skal to af rettens medlemmer, herunder retsformanden, udtale følgende:

Idet klageren ubestridt havde rådighed over både ejendommen [adresse1] og ejendommen [adresse2], da klageren enten selv stod for udlejningen af husene til fritidsbrug eller havde mulighed for at foretage ejerspærring overfor formidlingsbureauet, kan rådigheden over ejendommene ikke anses for effektivt fraskrevet, og udlejningen kan derfor ikke anses for erhvervsmæssig virksomhed.

Det er i denne forbindelse uden betydning, at klageren i øvrigt ejer sommerhuse, der blev betalt ejendomsværdiskat af.

Resultatet af både ejendommen [adresse1], der er vurderet som en sommerhusejendom, og ejendommen [adresse2], der i indkomstårene 2009 til 2011 blev anvendt til sommerhusudlejning, kan herefter opgøres efter reglerne i ligningslovens § 15 O.

Ét retsmedlem skal derimod udtale følgende:

Det forhold, at klageren ejede fire ejendomme, der blev anvendt til sommerhusudlejning, hvoraf hun blev beskattet af de to efter ligningslovens § 15 O, sammenholdt med at både ejendommen [adresse1] og ejendommen [adresse2] var indtægtsgivende, må føre til, at sidstnævnte ejendomme i overensstemmelse med det selvangivne kan anses for erhvervsmæssigt udlejet.

Der træffes herefter afgørelse i overensstemmelse med flertallets votering.

Da selve opgørelsen af resultatet ikke er bestridt, stadfæster Landsskatteretten herefter skatteankenævnets afgørelse.