Kendelse af 13-07-2015 - indlagt i TaxCons database den 22-08-2015

Faktiske oplysninger

Klageren har haft bopæl på adressen [adresse1], [by1] sammen med sin ægtefælle i indkomståret 2011. Derudover ejer parret et sommerhus i [by2], [by3] Kommune.

Klageren arbejder på uddannelsesinstitutionen [virksomhed1], [by4] på adressen [adresse2], [by4]

Der oplyses at være 361 km mellem hjem og arbejdsplads og transporttiden er oplyst at udgøre 3 timer og 30 min dagligt.

Der er anvendt egen bil til transporten. Klageren har i indkomståret 2011 været registreret ejer af to biler, en Toyota Yaris fra 2004 med reg. nr. [reg.nr.1], og en Toyota Yaris fra 1999 med reg. Nr. [reg.nr.2].

Det er oplyst, at klageren i 4 dage har kørt i en værkstedsbil, ligesom der er anvendt tog i 3 dage og kørt med kollega 1 gang. Der er ikke fremlagt dokumentation i form af togbilletter eller andet.

Klagerens ægtefæller har ligeledes fratrukket befordring mellem hjem og arbejde. Hun var i 2011 ansat på [virksomhed2], beliggende i [by5] Kommune. Afstanden er oplyst til 94 km tur/retur og klagerens ægtefælle har fratrukket 9.100 kr. i befordringsfradrag.

Vedrørende bilerne

SKAT har ved Trafikstyrelsen fået oplyst diverse fakta om bilernes kilometerstand ved tidligere syn af bilen.

Toyota Yaris fra 2004 med reg. nr. [reg.nr.1]

Toyota Yaris fra 1999 med reg.nr. [reg.nr.2]

Til yderligere illustration af bilernes km-stand er fremlagt kopi af værkstedsbog fra Toyota Yaris fra 1999 med reg.nr. [reg.nr.2]

For den anden bil, Yaris fra 2004, med reg.nr. [reg.nr.1], er fremlagt to fakturaer.

Endelig er fremlagt kopi af betalingsoversigt for henholdsvis april og november 2011, der viser køb af brændstof ved [...], fordelt på to benzinkort. Der er i april indkøbt i alt 211,56 liter benzin og diesel og i november 235,62 liter.

Undervejs i forløbet er fremlagt kalenderudskrifter samt opgørelse over antal arbejdsdage pr. måned. Disse vedlægges i kopi til nævnet som bilag.

Af disse udskrifter kan ses, at klageren i alt har været på skolen i [by4] i 182 dage i 2011.

Klageren oplyser højst at have overnattet i [by4] 35 gange.

[Skatteankenævnet] afgørelse

Skatteankenævnet stadfæster SKATs afgørelse vedrørende befordringsfradrag på 67.400 kr. efter ligningslovens § 9 C.

Skatteankenævnet har som begrundelse anført:

”Skatteankenævnet beslutter, at den påklagede afgørelse stadfæstes. Der er ikke med de modtagne bemærkninger fremlagt nye oplysninger, der ses at kunne begrunde et andet resultat.

Det anses således fortsat ikke for godtgjort, at der har været kørt det fornødne antal km i bilerne, der modsvarer det ønskede befordringsfradrag. Der henvises til nærmere gennemgang heraf nedenfor.

Nævnet bemærker indledningsvist, at udgift til befordring mellem hjem-arbejde er fradragsberettiget j f Ligningsloven § 9 C.

Der er tale om et standardiseret fradrag, dvs. det gives for det antal arbejdsdage, hvor den skattepligtige befordrer sig mellem hjem og arbejdsplads - uafhængigt af, hvorledes denne transport foretages.

Efter praksis gives der kun fradrag i det omfang, befordringen rent faktisk er foretaget. Der kan således ikke beregnes fradrag for fridage, feriedage, sygedage og helligdage, eller for dage, hvor der arbejdes hjemmefra.

Som udgangspunkt kræves ingen dokumentation for dette fradrag; men hvor der er tale om ekstraordinære lange afstande påhviler det efter praksis skatteyder at sandsynliggore,at befordringen har fundet sted i et omfang som selvangivet.

Der henvises til blandt andet SKM 2001.431 VLR. Dette kan eksempelvis ske ved fremlæggelse af arbejdssedler, lønsedler, brændstofkvitteringer, billetter til offentlige transportmidler med videre.

Nævnet finder i forlængelse heraf, at der i nærværende sag er tale om så lang en afstand mellem bopæl og arbejdsplads, at der må kræves dokumentation for eller sandsynliggørelse af, at der er sket daglig hen- og tilbagerejse.

Ifølge praksis er afstanden mellem [by6] og [by7] anset for ekstraordinær lang. Da denne afstand er nogenlunde sammenlignelig med afstanden mellem [by1] og [by4], findes der således at kunne kræves sandsynliggørelse for den påståede befordring, altså et skærpet beviskrav for klager.

Dette er i øvrigt i tråd med den generelle praksis i skatteretten, hvorefter den, der begærer et fradrag, også har bevisbyrden herfor, se hertil Højesterets dom, gengivet i SKM 2004.162HR, der netop omhandler de krav, der stilles til sandsynliggørelse af, at befordring mellem hjem-arbejde er foretaget.

Som følge heraf finder Skatteankenævnet, det er med rette, SKAT har foretaget en vurdering af befordringsomfanget og sandsynliggørelsen heraf for [person1].

På baggrund af en samlet vurdering af den i sagen foreliggende dokumentation, forklaringer m.v. anser nævnet det ikke for sandsynliggjort, at klager har haft daglig befordring mellem hjemmet på Sydfyn og arbejdspladsen i [by4], jf. herved Ligningsloven § 9 C.

Der er ved afgørelsen navnlig lagt vægt på følgende:

• Der er alene fremlagt dokumentation for køb af brændstof i april og november måned.

• Der er ikke fremlagt kontoudtog eller anden form for dokumentation, der kan sandsynliggøre,

at klager dagligt har opholdt sig i hjemmet i [by1], eller at han dagligt har kørt til [by4]. Videre ville kontoudtog kunne dokumentere andre tankninger end ved [...]-stationer - hvorfra der i øvrigt også kun er fremlagt udskrifter for april og november måned.

• De fremlagte oplysninger om bilens km-stand afspejler ikke det kilometer-antal, der i henhold til det selvangivne befordringsfradrag skulle være kørt. Der har således ikke været 'plads' i det faktiske antal kørte kilometer til, at der har kunnet køres så mange kilometer 'erhvervsmæssigt' (mellem hjem-arbejde), nar henses til, at der også har været

privat kørsel i et vist omfang, ligesom klagers ægtefælle også har kørt i bilen. Endelig er henset til, at parret har sommerhus i [by2], ligesom parrets voksne bom er bosiddende i henholdsvis [by7] og Nordjylland.

• Som følge af uklarheder omkring hvor mange km, bilerne de facto kører på literen, lægger nævnet til grund, at de begge kører 20 km pr. liter. Tilsvarende følger nævnet [person1]'s opgørelse over antal km dagligt mellem hjem-arbejde, nemlig 340 km.

• Med en afstand mellem hjem-arbejde på 340 km dagligt og 20 arbejdsdage, skal køres 6.800 km om måneden alene mellem hjem-arbejde, svarende til 82.560 km årligt. Der er ikke med den fremsendte dokumentation fundet støtte for, at bilerne i alt har kørt dette høje km-antal, hvorfor det af [person1] fremførte ikke kan lægges til grund.

• Nævnet har efterprøvet april måneds brændstofforbrug, hvor der blev indkøbt i alt 211 liter brændstof Dette giver mulighed for at køre i alt 4.220 km. Hvis det teoretisk antages, at bilerne alene benyttes til kørsel mellem hjem og arbejdsplads i [by4], ville der være mulighed for kørsel 12,41 gange. Dette er dog ikke realistisk.

Nævnet finder, at der som minimum skal henføres 1.000 km til anden kørsel (dvs. privat kørsel og til ægtefællens befordring mellem hjem-arbejde), hvorved der resterer 3.220 km til [person1]'s kørsel til arbejdspladsen. 3.220 km: 340 km svarer til knap 9,50 ture på månedsbasis.

• De fremlagte udskrifter fra skolens elektronisk kalendersystem ses ikke at kunne begrunde et andet resultat, idet det med disse alene er godtgjort, hvilke dage klager har arbejdet; men ikke hvorledes befordringen er foretaget. Således har Højesteret i afgørelsen SKM 2004.162 (omtalt ovenfor) udtalt, at fremlæggelse af erklæringer fra arbejdsgiver ikke er tilstrækkelig dokumentation eller sandsynliggørelse af, at der har fundet befordring sted i et omfang som selvangivet.

Efter en samlet vurdering finder Nævnet herefter ikke grundlag for at ændre SKATs afgørelse, hvorefter der er indrømmet fradrag for 100 ture. Det er således fortsat ikke sandsynliggjort, at der er sket befordring i et omfang som oplyst af [person1], jf Ligningsloven § 9C.

Herved fastholdes det af SKAT indrømmede skøn over befordringsfradraget.

De skærpede dokumentationskrav anses således ikke for opfyldte.

Ad vilkårligheden i afgørelsen

[person1] påpeger i sin klage, at hans oplysning om, hvor langt hans biler kører på 1 liter

brændstof - som er væsentligt længere, end SKAT har lagt til grund - totalt negligeres i

forbindelse med SKATs afgørelse. Den kommenteres end ikke.

Dette er helt urimeligt og tæt på tilsidesættelse af retsbeskyttelse at negligere denne oplysning.

Ligesom vedlagde han en kopi af sin kalender. Det er en uhyrlig mistænkeliggørelse at se helt væk fra denne dokumentation.

SKAT bemærker i sin udtalelse, at der netop er lagt vægt på den fremlagte dokumentation i

sagen; men at ingen af de fremlagte dokumenter i sig selv kan begrunde, at der gives fuldt medhold i sagen.

I forlængelse heraf har SKAT efterprøvet antal kørte km i forhold til det selvangivne, herunder

inddraget det brændstof, der er indkøbt m.v., og på baggrund heraf truffet afgørelse i sagen.

Nævnet finder, efter en konkret vurdering af samtlige foreliggende omstændigheder i sagen, ikke, der er sket hverken tilsidesættelse af retsbeskyttelse eller sket vilkårlighed ved afgørelsen. Ligeledes er der lagt vægt på objektive kendsgerninger og ikke en vilkårlig bedømmelse.

I henhold til praksis skal netop anlægges en helhedsbetragtning i sager som denne, hvor den faktiske transport ikke er fuldtud dokumenteret eller sandsynliggjort. Til brug for dette kan blandt andet lægges vægt på oplysninger om indkøbt brændstof, aflæsning af bilers km-tæller, oplysning om antal dage på arbejdspladsen.

Ingen af disse oplysninger kan dog stå alene - hvorfor det er med rette, SKAT har anlagt en helhedsbetragtning i sagen.

Nævnet finder ikke på det foreliggende grundlag anledning til at kritisere SKAT for den foretagne

sagsbehandling m.v.”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om fradrag på 101.100 kr. efter ligningslovens § 9 C.

Klageren har anført:

”Nævnets afgørelse er at fradrag udgør kr. 67.400

Mit reviderede er kr. 101.100

Min klage er

1) Klagenævnet fastholder SKATs forkerte afgørelse

2) Når jeg anfører at jeg kan køre flere gange end SKAT mener ved at køre en kortere vej, vil SKAT nedsætte fradraget yderligere – fastholder at jeg kun har transporteret mig 100 gange.

3) Skatteankenævnet giver mulighed for at indsende bemærkninger til nævnets forsalg til afgørelse. Nævnet skriver at de har modtaget mine bemærkninger men nævnet har ikke taget dem under behandling.

4) Hverken SKAT eller Skatteankenævnet bemærker at deres skøn giver en manko på mellem 16.000 og 18.000 km.

Ad 1)

Jeg må stadig fastholde at jeg har været på arbejde 182 dage med aftaler og derudover nogle dage uden aftaler anslået til 192 dage i alt. Jeg kan påvise at jeg har transporteret mig 152 gange, de øvrige dage har jeg overnattet i [by4] (højst 35 gange fra torsdag til fredag og de øvrige i forbindelse med grunduddannelsesdage, evaluerings- og afslutningsdage)

Dokumentation for de fleste overnatninger kan fremskaffes og fremsendes ved kontoudtog der viser betaling for et måltid på en restaurant samt tilstedevær i [by1] før og efter . Dette vil dog tage yderligere nogle dage. Regner jeg med 182 dage med aftaler + 10 dage uden aftaler har jeg haft 192 arbejdsdage. Dette giver 152 gange transport mellem hjem og arbejdsplads. Tilbage er så at påvise at det er muligt og realistisk at køre 152 gange med de km tal som begge biler har kørt tilsammen

Til grund for beregninger lægges tal fra Trafikstyrelsen ( se sagsfremstilling fra Klagenævnet side 3 øverst) og mit kørselsmønster frem og tilbage til arbejdspladsen i [by4] samt øvrigt årligt kørselsmønster

SKATs oplysninger fra Trafikstyrelsen antyder at kørselen i gennem snit har været omkring 63.000 km om året. Mine egne beregninger baseret på værkstedsregninger siger 65.150 km i 2011.

Disse km har været brugt til følgende:

Transport til og fra arbejde begge ægtefæller

Kørsel frem og tilbage til sommerhus

Indkøb i nærområderne

Besøg i [by7].

Øvrig kørsel

[person2] ([person2]) har fradraget kr. 9100 som er fremkommet ved

65 dage a( 94 – 24) km gange 2 kr/km = 9100 kr

Antal kørte km for [person2] arbejdstransport er 65 X 94 km = 6110 km, idet hun blev opsagt og fritstillet pr. 1. april 2011

Fradraget gives uden hensyn til om transporten er foregået i egen bil, med tog eller med en kollega.

Det er muligt og praktisk og en grøn løsning at køre til [by8] (16 km) og der tage tog til [by9] og køre videre med en kollega. Såfremt al transport var foregået på den måde ville [person2] have kørt 65 x 16 km = 1040 km. Det er imidlertid ikke tilfældet, der var forskellige mødetider og aftenmøder så det virkelige km tal ligger imellem 1040 km op til 6110 km tættest 6110. Der medregnes 6110 km

Min kørsel fremgår af bilag 1.

Kørsel til sommerhus og indkøb der, 3 gange ( påske, sommer , efterår)

Indkøb [by1] ( [by10] eller [by11] )

Besøg [by7] 2 gange

Øvrig kørsel

Beregninger over kørsel er i bilag 1

Ad 2.

Jeg må anholde SKATs indstilling om at nedsætte mit fradrag yderligere til kr. 63.200. Jeg argumenterede for at have kunnet køre det i klagen nævnte antal gange ved at påpege at der findes en kortere og mere afvekslende rute. Det kan SKAT IKKE tage til indtægt for at mit fradrag skal nedsættes, idet SKAT også her påstår at jeg kun har kørt 100 gange. Argumentet er jo at jeg netop kunne have kørt flere gange med den samme mængde benzin/diesel. Det er en meget rigid tankegang og kan kun give anledning til tanker om at man pr. rutine skønsmæssigt nedsætter store kørselsfradrag til det halve.

Ad 3)

Der er ikke nogen mening i at udbede sig kommentarer når man ikke behandler dem seriøst. Muligheden er der vel ikke for at borgeren skal rose eller dadle afgørelsen.

Ad 4)

Fastholder SKAT at jeg kun har kørt 100 gange bliver der et antal km der ikke kan gøres rede for på mellem 16.000 og 18.000 km. Det er cirka hvad en normalfamilie kører på 1 år incl. transport til arbejde og SKAT anvender netop i sit skøn en ”normalfamilies” kørsel. I Danmarks Statistik kører en gennemsnits personvogn knap 19000 km årligt incl arbejdstransport , og det betyder at jeg udover de i bilag 1 nævnte km skulle ud at køre yderligere 16.000 - 18.000 km årligt eller mere end 1000 km om måneden for sjov – og det gør jeg ikke.

Punkt 2,3 og 4 samlet gør at jeg skal søge at modbevise SKATs påstand om at jeg kun har kørt 100 gange og ikke blot sandsynliggøre at jeg har kørt 152 gange. SKATs fastholdes af Skatteklagenævnet og det på trods af fremlagte fakta, som SKAT selv har fremskaffet fra Trafikstyrelsen.

I denne sag er man skyldig indtil uskyld er bevist.”

Landsskatterettens afgørelse

Efter ligningslovens § 9 C, stk. 1 til stk. 3, kan der foretages fradrag for befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdspladsen. Fradraget beregnes på baggrund af den normale transportvej ved bilkørsel, og ud fra satser der fastsættes af Skatterådet. Det er uden betydning for fradraget, hvordan befordringen foretages. Efter praksis gives der dog kun fradrag i det omfang befordringen rent faktisk er foretaget. Der kan således ikke beregnes fradrag for fridage, feriedage, sygedage og helligdage.

Er afstanden mellem bopæl og arbejdsplads usædvanlig lang, påhviler det efter praksis skatteyderen at dokumentere eller på anden måde sandsynliggøre, at befordringen rent faktisk er foretaget i det påståede omfang. Dette kan ske ved fremlæggelse af arbejdssedler, lønsedler, brændstofkvitteringer, billetter til offentlige transportmidler m.v.

I SKM2004.2.LSR blev afstanden [by6] – [by7] på 362 km anset for usædvanlig lang og dokumentation blev krævet.

Blandt andet under henvisning til, at klager har godtgjort at have været på skolen i [by4] 182 dage i 2011 finder Landsskatteretten det tilstrækkeligt godtgjort, at klager i 152 dage har kørt mellem bopælen i [by1] og arbejdspladsen i [by4]. Klagers kørselsfradrag findes derfor at kunne fastsætte i overensstemmelse hermed.

Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse og godkender fradrag efter ligningslovens § 9 C på 101.100 kr.