Kendelse af 04-11-2016 - indlagt i TaxCons database den 21-01-2017

Faktiske oplysninger

Klageren var ansat i [virksomhed1] A/S, som er et datterselskab til [virksomhed2]. Ansatte i [virksomhed1] A/S havde ret til at købe medarbejderaktier, og i 1998 købte klageren 60 stk. aktier i [virksomhed2] til kurs 75, svarende til nominelt 4.500 kr. Aktierne var båndlagt til 1. januar 2004.

Af meddelelser fra [virksomhed2] har selskabets aktieprogram for medarbejdere udviklet sig således:

Klageren erhvervede i 2009 yderligere 127 og 110 stk. aktier i [virksomhed2]. Anskaffelsessummen for de i alt 237 stk. aktier er ikke dokumenteret. Beholdningen udgjorde herefter 837 stk. aktier. SKAT har fastsat anskaffelsessummen for de 237 stk. aktier til 71.493 kr. på baggrund af gennemsnitskursen i 2009 for [virksomhed2], som var på 301,66.

Klageren solgte i 2010 aktier i [virksomhed2] således:

Det fremgår, at klagerens ægtefælle, som tillige var ansat i [virksomhed2], ejede aktier i [virksomhed2]. Klageren og ægtefællen blev separeret i 2009 og skilt i 2010. Aktiebeholdninger for tidligere år var:

Der er fremlagt oversigt over kursværdien for klagerens aktiebeholdning i indkomstårene 2006 til 2010. Klageren har herefter ejet aktier således:

Før 1. januar 2006 var avance ved salg af aktier ejet mere end 3 år skattefri, såfremt den samlede aktiebeholdning ikke oversteg 83.300 kr. (pristalsreguleret efter personskattelovens § 20), jf. § 7 stk. 1 i dagældende aktieavancebeskatningslov. For indkomståret 2005 var beløbsgrænsen 136.600 kr. og for samlevende ægtefæller i hele indkomståret 273.100 kr.

Bundgrænsen har, sammenholdt med klagerens og ægtefællens samlede aktiebeholdning, udviklet sig således:

SKAT har forhøjet klagerens aktieindkomst med avance på de pågældende aktier, opgjort til 116.243 kr.

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet har ændret SKATs afgørelse, således at klagerens avance på de pågældende aktier er ansat til 107.357 kr. for indkomståret 2010.

Skatteankenævnet har opgjort klagerens aktieavance således:

Skatteankenævnet har som begrundelse anført følgende:

”[person1] har i 2010 solgt i alt 337 stk. aktier i [virksomhed2] for i alt 137.776 kr.

Gevinst ved afståelse aktier skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. bestemmelserne i aktieavancebeskatningslovens §§ 1 og 12.

Før 1. januar 2006 var der skattefrihed for avance ved salg af børsnoterede aktier ejet i mere end 3 år, såfremt ægtefællernes samlede beholdning af aktier i perioden ikke oversteg 273.100 kr. (beløbsgrænse for 2005 efter personskattelovens § 20).

Efter 1. januar 2006 er der ingen skattefrihed for avance ved salg af aktier.

Det fremgår dog af aktieavancebeskatningslovens § 44, at der en overgangsbestemmelse for de personer der har beholdning på 136.600 kr. eller derunder og for samlevende ægtefæller 273.100 kr. eller derunder ved overgang til den generelle skattepligt af alle aktieavancer.

Da [person1] og hendes nu tidligere ægtefælle tilsammen havde en aktiebeholdning den 31. december 2005 på 319.501 kr. jf., side 3 i sagsfremstillingen, er der efter nævnets opfattelse ikke skattefrihed for avancen ved salget af aktierne i [virksomhed2].

I supplerende indlæg til klagen fra [virksomhed4] ApS anføres det, at [person1] blev skilt i 2009 fra [person2]. Påstanden er derfor, at [person2]s aktiebeholdning ikke skal medregnes, da parterne ikke er gift på salgstidspunktet i 2010. Det er derfor bundgrænsen for enlige der skal anvendes, hvorfor [person1] Hansen ikke er skattepligtig af aktieavancen, da bundgrænsen for enlige ikke overskrides.

Nævnet skal hertil bemærke, at det fremgår af § 44, stk. 1, i aktieavancebeskatningsloven næstsidste afsnit:”Har den skattepligtige for hele perioden fra og med indkomstårets begyndelse til og med den 31. december 2005 været samlevende med en ægtefælle, jf. kildeskattelovens § 4, medregnes ægtefællens beholdning af børsnoterede aktier, jf. § 4, stk. 2, 2. pkt., i lovbekendtgørelse nr. 835 af 29. august 2005. Beløbsgrænsen udgør i dette tilfælde den grænse, der er nævnt i § 4, stk. 2, 5. pkt., i lovbekendtgørelse nr. 835 af 29. august 2005. ”

I klagen til nævnet anfører [person1] bl.a., at SKAT ikke har fremsendt dokumentation for, at de beløbsmæssige bundgrænser er overskredet, herunder værdien af øvrige aktier som evt. kunne ligge under særeje.

Endvidere nævnes det i klagen, at er det er uklart hvad syntetisk indgangsværdi er, at det er uklart, hvad der ligger til grund for ændring af skatteansættelsen, samt hvilke ”regnemetoder” der er anvendt.

Nævnet skal hertil bemærke, at det af SKATs afgørelse fremgår, at den beløbsmæssige bundgrænse, som var gældende før 1. januar 2006, er overskredet, og at avancen derfor er skattepligtig. Ved opgørelse af aktiebeholdningen er det uden betydning, om en del af beholdningen er en del af et særeje.

Syntetisk indgangsværdi i den her foreliggende situation er uden betydning, da beløbsgrænsen den 31. december 2005 er overskredet, og avancen er derfor ikke omfattet af skattefrihed.

Af det bilag, som SKAT fremsendte i forbindelse med sit forslag til ændring af skatteansættelsen, fremgår det klart, hvordan avancen på 116.243 kr. fremkommer.

Aktieavancen er af nævnet opgjort til 107.357 kr., jf. opgørelsen på side 2 i sagsfremstillingen. Da [person1] ikke har dokumenteret anskaffelsessummen på de i 2009 erhvervede 237 stk. aktier, kan nævnet tilslutte sig, at gennemsnitskursen for aktierne i 2009 på 301,66 anvendes til brug for opgørelse af anskaffelsessummen.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klagerens aktieindkomst nedsættes med 107.357 kr. for indkomståret 2010.

Til støtte herfor, er følgende gjort gældende:

”Hvis kursværdien af den skattepligtiges beholdning af aktier ved udløbet af et indkomstår umiddelbart før en afståelse overstiger et reguleret grundbeløb, anses børsnoterede aktier, som den skattepligtige har erhvervet tre år eller mere forud for det tidspunkt, hvor kursværdien overstiger det regulerede grundbeløb, for erhvervet for aktiernes kursværdi.

Det følger heraf, at den syntetiske indgangsværdi ansættes til aktiernes kursværdi på det måletidspunkt, hvor det konstateres, at den samlede kursværdi har oversteget det regulerede grundbeløb. Det er en betingelse for skattefritagelse, at kursværdien for den skattepligtiges samlede beholdning af børsnoterede aktier ikke inden for de seneste tre år har oversteget grundbeløbet. Har beholdningen én gang overskredet beløbsgrænsen, vil kursen på dette tidspunkt skulle regnes som den syntetiske indgangsværdi. Først når beholdningen igen bliver skattefritaget – når beholdningen i en periode på mindst 3 år har været under grundbeløbet – vil denne indgangsværdi skulle ændres til et senere måletidspunkt. Hvis den skattepligtige har en ægtefælle, skal dennes aktiebeholdning medregnes til den skattepligtiges aktiebeholdning, og der vil gælde en anden bundgrænse. Dette er gældende såfremt ægteparret er sammenlevende.

Ud fra ovenstående kan det således konkluderes, at [person1] er skattepligtig af gevinst ved salg af aktier, såfremt hendes aktiebeholdning overstiger beløbsgrænsen. SKAT anfører i afgørelse af den 17. juli 2012, at [person2]s, [person1]s tidligere ægtefælle, aktiebeholdning skal medregnes, hvorfor resultatet bliver som følgende:

Dette udsagn tilslutter Skatteankenævnet sig, hvorfor vi opremser argumentationen frembragt overfor Skatteankenævnet igen til Landsskatteretten.

Landsskatteretten bør imødekomme vor påstand på baggrund af vor redegørelse af beskatningsreglerne, samt [person1] Hansens særlige omstændigheder.

Ud fra ovenstående ses det, at [person1] og [person2]´s fælles aktiebeholdning pr. 31/12 2000 overstiger bundgrænsen for sammenlevende. Idet aktierne er erhvervet i 1998 og de har derfor ikke været ejet i 3 år forinden.

På baggrund heraf anfører SKAT, at reglerne omkring syntetiske indgangsværdier ikke kan anvendes. Vi er ikke enige med SKAT eller Skatteankenævnet i denne opgørelse, idet vi ikke mener, at [person2]s aktiebeholdning skal medregnes.

Vi mener derfor at der er tale om en fejlagtig opgørelse, hvorfor Landsskatteretten bør tage hensyn til sagens faktiske forhold.

Samlivsophævelse

Samlivsophævelse i skattemæssig henseende anses kun at foreligge, såfremt ægtefæller lever varigt adskilt uden fælles husførelse, jf. cirkulære nr. 135 af 4. november 1988 pkt. 19. Dette vil typisk være, når samlivet ophæves som følge af uoverensstemmelser eller lignende. Ved separation eller skilsmisse mellem samlevende ægtefæller anses samlivet i skattemæssig henseende for ophævet på tidspunktet for separationen eller skilsmissen, jf. KSL § 4, stk. 3. [person1] og [person2] blev skilt i 2009, hvorfor samlivet må anses for at være ophævet i det pågældende indkomstår. Samlivets ophør fremgår også af [person1]s årsopgørelse 2009 og 2010, hvorpå [person2]s personnummer ikke længere står anført, jf. bilag 4 og bilag 5.

Da det på baggrund af ovenstående kan konkluderes, at [person1] og [person2] altså ikke længere er gift på salgstidspunktet i 2010, skal opgørelsen ændres som følgende:

Opgørelsen skal ske på baggrund af [person1]s aktiebeholdning af alene og SKAT skal derfor helt se bort fra [person2]s aktiebeholdning.

[person1]s aktiebeholdning skal overholde bundgrænsen for enlige og ikke bundgrænsen for sammenlevende.

Dette medfører følgende ændring:

Bundgrænsen for 2000 ændres fra 234.600 (sammenlevende) til 117.300 (enlige)

Bundgrænsen for 2001 ændres fra 242.800 (sammenlevende) til 121.400 (enlige)

Bundgrænsen for 2002 ændres fra 252.100 (sammenlevende) til 125.100 (enlige)

Bundgrænsen for 2003 ændres fra 258.900 (sammenlevende) til 129.500 (enlige)

Bundgrænsen for 2004 ændres fra 267.300 (sammenlevende) til 133.700 (enlige)

Bundgrænsen for 2005 ændres fra 273.100 (sammenlevende) til 136.600 (enlige)

Hertil bemærkes, at såfremt [person1] kommer op over den skattefri bundgrænse for enlige på et af disse tidspunkter indenfor de seneste tre år før salget, vil hun være skattepligtig af en eventuel gevinst. Men idet dette ikke er tilfældet og [person1] derfor opfylder de pågældende krav, mener vi ikke, at [person1] er skattepligtig.

Det er derfor ikke korrekt, når SKAT og Skatteankenævnet anfører, at [person1] skal beskattes af gevinst ved salg af [virksomhed2] aktier i indkomståret 2010, hvorfor Landsskatteretten anmodes om imødekommelse af vores påstand.

Skatteankenævnets afgørelse foreslår beskatning af en avance ved salg af aktier på i alt 107.357 kr. i indkomståret 2010, jf. bilag 1. En nedsættelse på i alt 8.886 kr. fra tidligere fremsendt afgørelse fra SKAT, jf. bilag 2.

Skatteankenævnet tager ikke forbehold for, hvornår samlivet er ophørt mellem [person1] Hansen og tidligere ægtefælle [person2].

Skatteankenævnet er af den opfattelse, at vor klient skal beskattes efter aktiebeskatningslovens § 44, stk. 1, hvor ægtefællens beholdning af aktier skal medregnes. Dette er vi uenige i, hvorfor Landsskatteretten i den anledning skal gøres opmærksom på, at samlivsophævelse i skattemæssig henseende anses kun at foreligge, derom ægtefæller lever varigt adskilt uden fælles husførelse, jf. cirkulære nr. 135 af 4. november 1988 pkt. 19.

Dette vil typisk, når samlivet ophæves som følge af uoverensstemmelser – ægtefællernes adskillelse grundet erhverv anses for at være midlertidig karakter, jf. LV2011 A.A.4.2.3

Ved separation eller skilsmisse mellem samlevende ægtefæller anses samlivet i skattemæssig henseende for ophævet på tidspunktet for separationen eller skilsmissen, jf. KSL § 4, stk. 3.

[person1] og [person2] har en separations bevilling af d. 15. september 2009, jf. bilag 6.

Skatteankenævnet har ikke kommenteret eller behandlet det fremsendte materiale samt argumentation vedr. samlivsophævelse, hvorfor dette opremses på ny til Landsskatteretten.

Skattemæssig samlivsophævelse medfører, at der ikke længere kan overføres fradrag mellem parterne. Denne adgang bortfalder fra begyndelse, af det indkomstår hvori der bevilliges skilsmisse eller separation.

Har parterne eksempelvis indgivet begæring til Statsforvaltningen i juli 2009, vil der ud fra en sædvanlig ekspeditionstid i Statsforvaltningen kunne forventes en meddelelse om bevilget skilsmisse/separation i september måned 2009.

De tidligere ægtefæller vil ud fra dette tidspunkt kunne betragtes som uafhængige parter i skattemæssig henseende. Uanset at meddelelsen først er givet i september måned 2009, har det altså den konsekvens for parterne, at SKAT anser samlivet for ophørt for så vidt angår hele indtægtsåret 2009, uanset meddelelsestidspunkt.

Vi mener derfor, at det hermed er dokumenteret at [person1] på salgstidspunktet er separeret, hvorfor hun er omfattet af bundgrænsen for enlige, som beskrevet i det supplerende indlæg fremsendt til Skatteankenævnet, og citeret i afgørelsen.

[person1] overstiger ikke bundgrænsen for enlige på noget tidspunkt inden for de sidste tre års ejerskab, hvorfor hun ikke skal beskattes af skatteavancen i indkomståret 2010.”

Landsskatterettens afgørelse

Gevinst ved salg af aktier er skattepligtig, jf. aktieavancebeskatningslovens §§ 1 og 12. Gevinsten opgøres som forskellen mellem anskaffelsessummen og afståelsessummen, jf. aktieavancebeskatningslovens § 26.

Aktieavancer, som stammer fra aktier, der er erhvervet før den 1. januar 2006, er dog skattefrie, såfremt visse betingelser er opfyldt, jf. overgangsbestemmelsen i aktieavancebeskatningsloven § 44.

Overgangsbestemmelsen medfører, at aktiebeholdninger erhvervet før 1. januar 2006 var skattefrie, såfremt kursværdien af den skattepligtiges samlede beholdning af børsnoterede aktier den 31. december 2005 ikke oversteg 136.600 kr. og for ægtefæller, 273.100 kr. Det er endvidere en betingelse, at aktierne den 31. december 2005 var optaget til handel på et reguleret marked og ikke inden salget har ændret status. Aktierne skal på salgstidspunktet have været ejet i mindst tre år.

Klageren og hendes daværende ægtefælles beholdning af børsnoterede aktier havde den 31. december 2005 en kursværdi på 319.501 kr. Deres samlede aktiebeholdning overskred beløbsgrænsen i 2005. Klageren har således ikke opfyldt betingelserne for skattefrihed efter aktieavancebeskatnings § 44.

Det er uden betydning herfor, at klageren og ægtefællen blev skilt 2010.

Aktieavancen er derfor skattepligtig. Der er ikke grundlag for at anvende overgangsreglen om syntetisk indgangsværdi efter den tidligere aktieavancebeskatningslovs § 37, jf. den nugældende aktieavancebeskatningslov § 46, stk. 1, da værdien af klageren og hendes daværende ægtefælles aktiebeholdning ikke forud for 2006 har befundet sig under bundgrænsen på 3 på hinanden følgende indkomstår. Det lægges herefter til grund, at aktieavancen kan opgøres, som foretaget af Skatteankenævnet.

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.