Kendelse af 14-07-2015 - indlagt i TaxCons database den 14-08-2015

Sagen er indbragt for domstolene. Der er afsagt dom i sagen af Retten i Horsens den 18. november 2016. Domme i skattesager offentliggøres løbende på SKATs hjemmeside. Bemærk, at der kan gå op til nogle måneder, før en dom offentliggøres.

Faktiske oplysninger

Klageren har siden 8. august 2009 været ansat som terminalassistent ved [virksomhed1] A/S.

Hun har fra starten af ansættelsesforholdet været ansat på tidsbegrænsede kontrakter, der var udstedt i forlængelse af hinanden. Hun var i 2010 ansat hele året, men på 3 kontrakter.

Der trådte en ny ansættelsesaftale i kraft pr. 1. januar 2011. Denne aftale var ikke tidsbegrænset. Det fremgår af aftalen, at klageren var ansat på fuld tid, og at hun – som tidligere – var ansat med arbejds- eller tjenestested indtil videre i [by1], [by2], [by3] og [by4] Havn.

Af punkt 10 i ansættelsesaftalen fra 1. januar 2011 fremgår det, at klageren var omfattet af funktionærlovens regler om opsigelsesvarsler og fratrædelsesgodtgørelser. Anciennitetsdato var fra 8. august 2009.

Klageren har oplyst, at hun var ansat som landbaseret personale i Servicecenter [by3] på [ø1].

Af klageskrivelsen fremgår det, at hun også har haft arbejdsdage, hvor hun har haft vagter i [by4] og vagter med automatoptælling i alle servicecentre under [ø1] Færgen, hvilket vil sige servicecentrene [by4], [by3], [by2] og [by1].

Klageren, der bor i [by5], har forklaret, at hun var nødsaget til at rejse til [ø1] dagen i forvejen, når hun skulle møde kl. 5, idet første færge fra Jylland havde ankomst på [ø1] kl. 8. Når hendes vagter sluttede kl. 21, var hun også nødsaget til at overnatte på [ø1], da sidste færge mod Jylland sejlede kl. 20.45.

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet har fastholdt SKATs afgørelse om at forhøje klagerens indkomst med 50.000 kr. vedrørende fradrag for rejseudgifter.

Skatteankenævnet har som begrundelse for afgørelsen anført:

"I henhold til ligningslovens § 9 A, har lønmodtagere mulighed for enten at modtage en skattefri godtgørelse eller tage fradrag for de udgifter til kost og logi, der påføres dem, når de ved arbejde på et midlertidigt arbejdssted ikke har mulighed for at overnatte på deres sædvanlige bopæl på grund af afstanden til det midlertidige arbejdssted.

I de tilfælde hvor standardsatserne for kostudgifter benyttes til udbetaling af skattefri godtgørelse eller fradrag, kan dette kun ske i de første 12 måneder hvor lønmodtageren arbejder på det midlertidige arbejdssted. Grunden hertil er, at det antages, at lønmodtageren i løbet af det første år har lært det nye lokalområde så godt at kende, at den pågældende herefter kan indrette sig mere økonomisk med hensyn til sine udgifter til kost og småfornødenheder. Der i modsætning hertil ikke en 12 måneders begrænsning for benyttelse af standardsatsen for udgifter til logi. Denne standardsats kan anvendes så længe, at lønmodtageren arbejder på et midlertidigt arbejdssted.

Ifølge fremlagte ansættelseskontrakter for 2009 og 2010 – ses der at være tale om et ansættelsesforhold, der i første omgang er anset for midlertidigt. For at arbejdsstedet fortsat kan anses for midlertidigt, skal der ske en vurdering af:

Det fremgår af SKM 2008.853.SKAT, at korterevarende sæsonarbejde – som f.eks. plukning af æbler på en æbleplantage – anses som udgangspunkt også for at være arbejde på et midlertidigt arbejdssted. Det følger af arbejdets karakter, at det ophører, når den konkrete sæson er forbi, f.eks. ophører arbejdet på førnævnte æbleplantage, når æblerne er plukket.

Videre fremgår det, at er der tale om et arbejdssted, hvor der skal udføres et arbejde, der i princippet lader sig udføre på dette sted dag ud og dag ind – f.eks. arbejde på en fabrik, et slagteri eller et gartneri – er det nødvendigt at undersøge, om der er særlige arbejdsmæssige forhold i forbindelse med forlængelse eller gentagelse af en persons tidsbegrænsede ansættelse, for at kunne vurdere om arbejdsstedet stadig kan anses for midlertidigt for den pågældende.

Det fremgår således, at det ikke er muligt at gøre et arbejdssted, hvor arbejdet normalt kan ud-føres det samme sted år efter år, til et midlertidigt arbejdssted i relation til ligningslovens § 9 A, stk. 1, ved at ansætte en medarbejder på tidsbegrænsede kontrakter af f.eks. 12 måneders varighed den ene gang efter den anden.

Ankenævnet skal endvidere henvise til gældende praksis jf. bl.a. SKM 2009.509.SR og SKM.2009.129.HD.

Ankenævnet finder i forhold til den foreliggende sag, at der ikke er tale om et midlertidigt arbejdssted efter den 1. januar 2010, idet [person1] ikke ses at have dokumenteret, at der er tale om et midlertidigt arbejdssted.

Ankenævnet bemærker ligeledes, at [person1]s ægtefælle på mødet med ankenævnet har afgivet en afvigende forklaring om [person1]s arbejdssteder end det der fremgår, af sagsfremstillingens punkt 2 samt ligeledes det, der er lagt til grund af beregnings af befordring hjem/arbejde jf. ligningslovens § 9 c.

Ankenævnet har bortset fra disse oplysninger ved stillingtagen til sagens afgørelse.

Ankenævnet stadfæster derfor SKATs afgørelse. "

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at hun er berettiget til fradrag for rejseudgifter med 50.000 kr.

Det er til støtte for påstanden anført:

"Beløb stort kr. 50.000,00 som er selvangivet som fradrag for rejseudgifter er nægtet godkendt af Skat grundet, at Skat har opfattelsen af, at betingelserne for fradraget ikke er opfyldt, da Skat jf. ændringen mener, at fradraget alene kun kan ske i de første 12 måneder, der arbejdes på et midlertidigt arbejdssted – dette til trods for, at der er fremsendt kopi af ansættelsesaftale – bilag 2, hvoraf det klart fremgår, at ansættelsen sker med arbejdsplads i flere havne, hvilket betyder, at jeg ikke har et fast arbejdssted, hvilket Skatteankenævnet jf. afgørelse af 11. december 2013 har givet Skat medhold i.

Af Skatteankenævnets afgørelse af 11. december 2013 – bilag 1 punkt 2 i sagsfremstillingen, anfører [skatteankenævn1], at [skatteankenævn2] den 21. november 2012 har fremsendt forslag til afgørelse vedrørende samme problemstilling vedrørende indkomståret 2010, hvilket jeg mener er dybt kritisabelt, at [skatteankenævn1] sammenblander 2 forskellige indkomstår og bemærkningen under dette punkt giver på den måde mest indtryk af, at når [skatteankenævn2] ikke har kunnet godkende fradrag i år 2010, kan [skatteankenævn1] ej heller godkende fradraget i år 2011 – dette sker uden skelen til ligningslovens bestemmelser under § 9 A.

Ligeledes af Skatteankenævnets afgørelse – punkt 4 (andet sidste afsnit) er det faktuelt forkert anført, at min ægtefælle [person2] mente, at undertegnede var berettiget til fradrag efter reglerne i ligningslovens § 9, stk. 1, idet min ægtefælle under mødet anførte, at undertegnede var berettiget til fradraget efter reglerne i ligningslovens § 9 stk. 6, hvilket ikke fremgår af afgørelsen.

Som anført overfor Skat og [skatteankenævn1] fastholdes det derfor, at undertegnede jf. ligningslovens § 9 A stk. 6 er fuldt ud berettiget til fradrag for rejseudgifter på kr. 50.000,00, da afstanden mellem de skiftende arbejdssteder (afstand mellem Servicecenter [by4] og Servicecenter [by3] er mere end 8 km og afstanden mellem Servicecenter [by2]/[by3] og Servicecenter [by1] er mere end 8 km) til støtte for min påstand om at jeg er fuldtud berettiget til fradraget fremsendes følgende dokumentationer:

Bilag nr. 2

Ansættelsesaftale fra den 1. januar 2011, hvoraf det fremgår under punkt 5, at arbejds- eller tjenestested indtil videre er [by1], [by2], [by3] og [by4] Havn.

Bilag nr. 3

Som eksempel og dokumentation for skiftende arbejdssteder fremsendes kopi af vagtplan for september 2011, hvoraf det fremgår, at undertegnede den 27. september 2011 har en vagt, der hedder AOP fra kl. 7:30 til kl. 22:45 og jf. kopi af arbejdskort for september 2011 fremgår det, at vagten den 27. september 2011 omhandler automatoptælling i alle Servicecentre under [ø1] Færgen, hvilket vil sige, Servicecenter [by4], [by3], [by2] og [by1].

Bilag nr. 4

Som eksempel og dokumentation for skiftende arbejdssteder fremsendes kopi af vagtplan for december 2011, hvoraf det fremgår, at undertegnede den 9., 26. og 31. december 2011 har vagter i Servicecenter [by4], hvilket også fremgår af kopi af arbejdskort for december 2011.

Sluttelig skal det specielt bemærkes, at arbejdstiderne ikke giver muligheder for overnatning i eget hjem, hverken på [ø1] eller i Jylland forud for arbejdstidens påbegyndelse eller arbejdstidens afslutning pga følgende:

Mødetidspunktet i Servicecenter [by3] jf. bilag 3 og 4 er kl. 05:00 (første færge fra [by4] til [by3] er kl. 07:00) ligesom arbejdstidsophør er kl. 21:00 (sidste færge fra [by3] til [by4] er kl. 20:45).

Mødetidspunktet i Servicecenter [by4] er jf. bilag 3 og 4 er kl. 06:15 (første færge fra [by3] til [by4] er kl. 05:45 med ankomst til [by4] kl. 06:45) ligesom arbejdstidsophør er kl. 22:15 (sidste færge fra [by4] til [by3] er kl. 22:00).

På baggrund af ovennævnte fastholdes retten til fradrag for rejseudgifterne."

Klageren har den 9. april 2014 indsendt supplerende bemærkninger

Klageren har blandt andet forklaret, at

"[ø1] er en Ø uden fast landforbindelse.

[ø1] betjenes af 2 sejlruter, som henholdsvis går fra [by4] (Jylland) til [by3] ([ø1]) og fra [by1] (Sjælland) til [by2] ([ø1]).

Begge sejlruter besejles af [virksomhed2], som var min arbejdsgiver jf. bilag 2 i klagen af 30. december 2013 til jer.

Ligeledes er det gældende for begge sejlruter, at begge færger, som henholdsvis sejler fra [by2] til [by1] samt fra [by3] til [by4], overnatter på [ø1], hvilket vil sige, at begge færger starter hver dag med morgensejlads fra [ø1] mod Sjælland og Jylland.

Med henvisning til ovenstående er det ensbetydende med, at såfremt min bopæl var på [ø1], ville jeg ikke kunne være rettidig til en morgenvagt i [by4], da færgen sejler fra [ø1] kl. 05:45 og ankommer til [by4] kl. 06:45 — og vagten starter kl. 06:15.

Ligeledes vil jeg, når jeg bor i Jylland, ikke kunne være rettidig til en morgenvagt i [by3], da færgen, efter ankomst fra [ø1] kl. 06:45, sejler første tur fra [by4] mod [ø1] kl. 07:00.

Vedrørende Skats bemærkning omkring automatoptælling i alle [ø1] Færgens servicecentre, skal det specielt bemærkes, at turen startede i [by4] (Jylland), dernæst i [by3] og [by2] ([ø1]) og med sidste færge fra [ø1] mod Sjælland, således at turen sluttede i [by1] efter den sidste færge var sejlet fra Sjælland og næste færge mod [ø1] var den efterfølgende formiddag."

Klagerens bemærkninger af 21. maj 2015 til den udsendte sagsfremstilling:

"Jeg har modtaget dit forslag til afgørelse af 16. marts 2015 for indkomståret 2011, som jeg ikke kan godkende med følgende begrundelse:

2011 - Rejseudgifter

Du skriver, at jeg ikke anses for at arbejde på et midlertidig arbejdssted i 2011 og lægger vægt på, at der ikke af ansættelsesaftalen for 2011 fremgår, at ansættelsesforholdet er midlertidigt samt at alene det forhold, at der ikke er tale om et midlertidigt arbejdssted bevirker, at jeg ikke er omfattet afrejsereglerne i ligningslovens § 9 A.

Du henviser til reglerne i ligningslovens §9A samt til SKM2008.853.SKAT, som du har tidsendt mig i kopi

Jf. SKM2008.853.SKAT fremgår det klart og tydeligt, at det ikke er en betingelse for at opnå fradrag for rejseudgifter (fradrag for kost og logi), at ansættelsen er midlertidig.

Jf. SKM2008.853.SKAT fremgår det klart af 2. sidste afsnit på side 6, at når jeg (jf. min ansættelsesaftale har jeg tjenestested på flere forskellige Terminaler med beliggenheder på henholdsvis Sjælland, [ø1] og Jylland) ikke har fast arbejdssted og arbejdet dermed forgår på skiftende midlertidige arbejdssteder, har jeg krav på fradrag for rejseudgifter efter LL. §9 A.

Jf. nedenstående uddrag af SKM2010.68 og SKM2011.252 fremgår det også klart af punkt 1.2.1.1, at en ny 12 måneders periode påbegyndes, når lønmodtageren skifter til et nyt midlertidigt arbejdssted, der ligger mindst 8 km ad normal transportvej fra det tidligere arbejdssted.

UDDRAG AF SKM2010.68 og SKM2011.252

1. Betingelser for udbetaling af skattefri godtgørelse for udgifter ved rejse.

1.1. Rejse.

1.1.1. Der kan udbetales skattefri godtgørelse for udgifter, der påføres lønmodtageren, fordi lønmodtageren på grund af afstanden mellem bopæl og et midlertidigt arbejdssted ikke har mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl. Det kan f.eks. være tilfældet, hvor lønmodtageren midlertidigt er ansat direkte på den pågældende arbejdsplads.

1.1.2. Der kan endvidere udbetales skattefri godtgørelse for rejseudgifter, der påføres lønmodtageren, fordi arbejdsgiveren midlertidigt udsender den pågældende til et andet arbejdssted end lønmodtagerens sædvanlige arbejdsplads, når dette medfører, at lønmodtageren ikke har mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl.

1.2. Tidsbegrænsning for udbetaling af skattefri godtgørelse.

1.2.1. Der kan udbetales skattefri rejsegodtgørelse, når der arbejdes på et midlertidigt arbejdssted. Ved udbetaling af skattefri godtgørelse for udgifter til kost og småfornødenheder kan et arbejdssted højst anses for midlertidigt i de første 12 måneder.

Tidsbegrænsningen på 12 måneder gælder dog ikke, når arbejdsstedet er mobilt eller i takt med arbejdets udførelse eller færdiggørelse flytter sig over en strækning på mindst 8 km

1.2.1.1. En ny 12 måneders periode påbegyndes, når lønmodtageren skifter til et nyt midlertidigt arbejdssted, der ligger mindst 8 km ad normal transportvej fra det tidligere arbejdssted, eller når lønmodtageren har arbejdet i en sammenhængende periode på mindst 40 arbejdsdage på et andet arbejdssted før den pågældende lønmodtager vender tilbage til et tidligere midlertidigt arbejdssted.

Da terminalerne (havne) under [ø1]overfarten er følgende:

[by3] - beliggende på [ø1]

[by2] - beliggende på [ø1]

[by4] - beliggende i Jylland

[by1] beliggende på Sjælland

og afstanden mellem henholdsvis [by4] - [ø1], [ø1] - [by1], [by4] - [by1] er større end 8 km. og da ingen af arbejdsstederne var faste, ligesom arbejdstiden var på tidspunker, som umuliggjorde transport mellem bopæl og arbejde samme dag, er jeg fuldt ud berettiget til fradrag for kost og logi jf. ovenstående punkt 1.2.1.1.

Det fastholdes jf. ovenstående, at jeg i indkomståret 2011 er berettiget til fradrag for rejseudgifter på kr. 50.000,00"

Landsskatterettens afgørelse

Det fremgår af ligningslovens § 9 A, stk. 7, at en lønmodtager ved indkomstopgørelsen kan foretage fradrag for udokumenterede rejseudgifter til kost og logi med standardsatserne efter ligningslovens § 9 A, stk. 2 og 3, hvis lønmodtageren opfylder betingelserne for at have været på rejse.

Ligningslovens § 9 A, stk. 1, fastlægger hvornår en person er på rejse. Efter bestemmelsen er en lønmodtager på rejse, når han på grund af afstanden mellem sin bopæl og det midlertidige arbejdssted ikke har mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl.

Det skattemæssige rejsebegreb forudsætter således for det første, at den pågældende lønmodtager har en sædvanlig bopæl og er så langt hjemmefra, at det er nødvendigt at overnatte i nærheden af arbejdsstedet i stedet for i eget hjem.

Rejsebegrebet forudsætter for det andet, at der arbejdes på et midlertidigt arbejdssted.

Ud over at der skal være tale om et midlertidigt arbejdssted, er det en betingelse for at bestemmelsen kan anvendes, at rejsen varer mindst 24 timer. I forhold til standardsatserne for kost og småfornødenheder kan et arbejdssted som udgangspunkt højst anses for midlertidigt i de første 12 måneder.

Når et arbejde ikke i sig selv er af midlertidig karakter, er det en forudsætning for fortsat at anse arbejdsstedet som midlertidigt ved en forlængelse af arbejdsforholdet, at det dokumenteres, at der er en arbejdsmæssig begrundelse for forlængelsen. Dette gælder også, hvor den oprindelige midlertidige ansættelse er kortere end 12 måneder.

Det fremgår af SKATs meddelelse af 28. oktober 2008 - SKM2008.853.SKAT - , at det ikke er muligt at gøre et arbejdssted, hvor arbejdet normalt kan udføres det samme sted år efter år til et midlertidigt arbejdssted i relation til ligningslovens § 9 A, stk. 1, ved at ansætte en medarbejder på tidsbegrænsede kontrakter af f.eks. 12 måneders varighed den ene gang efter den anden.

Der henvises endvidere til SKM2012.699.LSR , hvor en køkkenmedhjælper, der arbejdede for et cateringfirma på tidsbegrænsede kontrakter over flere år, ikke ansås at have et midlertidigt arbejdssted i relation til ligningslovens § 9 A, stk. 1.

Hvornår et arbejdssted kan anses for midlertidigt i relation til rejsebegrebet, må afgøres konkret ud fra en vurdering af den pågældende lønmodtagers ansættelses- og/eller arbejdsforhold.

Med virkning fra og med indkomståret 2010 er der, jf. ligningslovens § 9 A, stk. 7, ikke fradragsret for rejseudgifter, der overstiger 50.000 kr. (2010-niveau).

Klageren var ansat som terminalassistent med "arbejds- eller tjenestested indtil videre i [by1], [by2], [by3] og [by4] Havn". Ifølge det oplyste har hun primært arbejdet i Servicecenter [by3], hvilket også fremgår af arbejdsplanerne. Klageren har bevaret sædvanlig bopæl i [by5].

Klageren anses ikke for at arbejde på et midlertidigt arbejdssted i 2011. Der er herved lagt vægt på, at det ikke af ansættelsesaftalen fra 1. januar 2011 fremgår, at ansættelsesforholdet er midlertidigt. Af aftalen fremgår tillige, at funktionærlovens regler om opsigelsesvarsler og fratrædelsesgodtgørelser finder anvendelse, hvilket også indikerer, at der er tale om en fast ansættelse.

Alene det forhold, at der ikke er tale om et midlertidigt arbejdssted bevirker, at klageren ikke er omfattet af rejsereglerne i ligningslovens § 9 A.

Landsskatteretten stadfæster herefter skatteankenævnets afgørelse.