Kendelse af 06-12-2016 - indlagt i TaxCons database den 25-02-2017

Faktiske oplysninger

Klageren er momsregistreret med udenlandsk virksomhed uden herboende repræsentant fra den 1. marts 2010 under navnet [virksomhed1] Virksomheden er en enkeltmandsvirksomhed beskæftiget indenfor byggebranchen. Virksomheden er registreret på klagerens polske adresse.

Af virksomhedens bilag fremgår det, at regninger fra flere leverandører er sendt til adressen [adresse1], [by1]. Endvidere er kontoudtog fra [finans1] sendt til adressen [adresse1], [by1].

Adressen er anført som kontaktadresse på [...dk], og klagerens søsters telefonnummer [...] er anført som kontaktnummer. Søsteren er ifølge klageren tilmeldt adressen, idet hun arbejder i Danmark.

Klageren har i mail af 15. februar 2012 til SKAT oplyst, at han i 4 år har lejet et hus på [adresse1], [by1]. Ifølge opslag på facebook.com står klageren anført som boende i [by2] i Danmark.

Klageren har sammen med klagen til skatteankenævnet indsendt dokumentation for følgende:

Klageren har oplyst, at han har opholdt sig i Danmark i 233 dage i 2010 og 283 dage i 2011. Klageren har indsendt kalenderoversigt med antal dage i Danmark og antal dage i Polen.

Ifølge klagerens polske regnskaber for 2010 udgør omsætningen i alt 657.610 kr. Der er ikke angivet udgifter. SKAT har ud fra momstal samt indbetaling fra kunder på virksomhedens bankkonto, hvor der ikke er udstedt fakturer, opgjort omsætningen i Danmark til 697.857 kr. Fradragsberettigede udgifter er ud fra momstal opgjort til 151.364 kr. i 2010.

Ifølge klagerens polske regnskaber for 2011 udgør omsætningen i alt 860.222 kr. Der er ikke angivet udgifter. SKAT har ud fra momstal samt indbetaling fra kunder på virksomhedens bankkonto, hvor der ikke er udstedt fakturaer, opgjort omsætningen i Danmark til 884.238 kr. Fradragsberettigede udgifter er ud fra momstal opgjort til 332.224 kr. for 2011.

Herudover er resultat af virksomhed forhøjet med ikke godkendte fradrag for personaleudgifter på 2.070 kr. i 2010 og ikke godkendte fradrag for småanskaffelser og personaleudgifter i 2011 på henholdsvis 3.140 kr. og 9.316 kr.

SKAT har anset klageren som værende fuldt skattepligtig til Danmark og beskattet ham af overskud af virksomhed opgjort til 548.563 kr. i 2010 og 564.470 kr. i 2011.

Klageren har ikke klaget over opgørelsen af virksomhedens resultat til skatteankenævnet.

Skatteankenævnets afgørelse

Klageren er anset for skattepligtig til Danmark af overskud af virksomhed ansat af SKAT til 548.563 kr. i 2010 og 564.470 kr. i 2011.

Som begrundelse for at anse klageren for fuldt skattepligtig til Danmark og for skattemæssigt hjemmehørende i Polen har skatteankenævnet anført følgende:

”Ifølge kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, foreligger der fuld skattepligt for personer, der har bopæl her i landet. I praksis er erhvervelse af bopæl som udgangspunkt ensbetydende med, at den pågældende har købt eller lejet sig en bolig her i landet.

Klager har lejet ejendommen [adresse1], [by1]. Klager har derfor bopæl her i landet.

For en person, der erhverver bopæl her i landet uden samtidig at tage ophold her, indtræder skattepligt i henhold til kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 jf. kildeskattelovens § 7, stk. 1 først, når der tages ophold her i landet. Som sådant ophold anses ikke kortvarigt ophold her i landet på grund af ferie eller lignende.

Ifølge praksis anses et uafbrudt ophold her i landet af en varighed på mere end 3 måneder, eller samlede ophold på i alt mere end 180 dage inden for et tidsrum af 12 måneder, ikke for ”kortvarigt ophold på grund af ferie eller lignende” jf. afsnit C.F.1.2.2 i den juridiske vejledning samt Skattedepartementets meddelelser 1972, nr. 104.

Det fremgår endvidere af afsnit C.F.1.2.2 i den juridiske vejledning, at hvis en person varetager et indtægtsgivende erhverv under opholdet her i landet indtræder skattepligten som udgangspunkt, idet sådant et ophold ikke kan anses som et ”kortvarigt ophold på grund af ferie eller lignende”

I klagen har klager skrevet, at han ikke har opholdt sig i Danmark i 185 dage eller mere inden for 12 måneder. Dette stemmer ikke overens med klagers opgørelse, hvoraf det fremgår, at klager har opholdt sig i Danmark i 233 dage i 2010 og i 283 dage i 2011. Klagers opgørelse af antal dage, stemmer endvidere bedre overens med oplysningerne om, at klager er henholdsvis 3 uger i Danmark og 2 uger i Polen.

Ankenævnet finder, at klager har taget ophold i Danmark, idet klager ifølge opgørelsen har opholdt sig i Danmark i 233 dage i 2010 og 283 dage i 2011. Endvidere har ankenævnet lagt vægt på, at klager under sine ophold i Danmark udfører arbejde for sin selvstændige virksomhed. Klagers ophold i Danmark kan derfor ikke anses som kortvarigt ophold på grund af ferie eller lignende.

Ankenævnet finder på baggrund af ovenstående, at klager er fuldt skattepligtig til Danmark i indkomstårene 2010 og 2011.

Idet klager ligeledes har bolig til rådighed i Polen, finder ankenævnet at klagers skattemæssige hjemsted skal fastlægges på baggrund af reglerne i artikel 4 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Polen.

Ifølge stk. 2 i artiklen anses en person for at være hjemmehørende i den stat, hvor han har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser (midtpunkt for sine livsinteresser), når han har bolig til rådighed i begge stater.

Klager har økonomiske interesser i både Danmark og Polen. Ankenævnet finder derfor, at det er det land, hvor klager har de stærkeste personlige forbindelser, der skal anses som klagers skattemæssige hjemsted.

Klager har kæreste og to mindreårige børn i Polen. Ankenævnet finder derfor, at klagers skattemæssige hjemsted er Polen, når der samtidig henses til, at klager har opretholdt sit hjem i Polen.

Ankenævnet foreslår derfor, at klager er fuldt skattepligtig til Danmark, men skattemæssigt hjemmehørende i Polen.”

Som begrundelse for beskatning af overskud af virksomhed har skatteankenævnet anført følgende:

”Ifølge artikel 7, stk. 1 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Polen kan Danmark beskatte den fortjeneste, der kan henføres til et fast driftssted i Danmark.

Ankenævnet finder, at [adresse1], [by1] må anses som et fast driftssted for klagers virksomhed, idet klager anvender adressen som base for sin virksomhed i Danmark. Ankenævnet har ved vurderingen lagt vægt på, at klager anvender adressen som kontaktadresse for leverandører m.v. Ankenævnet henviser til artikel 5 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Polen samt Noter af marts 2011 til dobbeltbeskatningsoverenskomsten.

SKAT har i forbindelse med opgørelsen af virksomhedens resultat kun haft oplysninger om omsætning og udgifter i Danmark. Ankenævnet finder derfor, at SKATs opgørelse kan lægges til grund ved fastsættelsen af fortjenesten der kan henføres til driftsstedet.

Ankenævnet gør opmærksom på, at det er Polen, der ifølge artikel 22 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Polen, skal sørge for ophævelse af dobbeltbeskatningen af virksomhedens resultat, idet klager er skattemæssigt hjemmehørende i Polen.

Ankenævnet fastholder derfor beskatningen af overskud af virksomhed.”

Klagerens opfattelse

Der er nedlagt principal påstand om, at klageren ikke er skattepligtig til Danmark.

Subsidiært er der nedlagt påstand om, at SKATs skøn over indtægter nedsættes skønsmæssigt til et beløb lavere end fastsat af SKAT, samt at der gives fradrag for afholdte driftsudgifter.

Som begrundelse for den nedlagte principale påstand har klagerens repræsentant anført følgende:

”Nærværende indbringelse for Landskatteretten sker for at få sagen realitetsbehandlet i Landsskatteretten idet bemærkes, at der fortsat ikke forelægger et fuldstændigt fyldestgørende materiale fra skatteyderens side til, at gøre op med samtlige de anbringender skatteyderen har i henseende til nærværende klage.

Idet vedlægges Skatteankenævnets sagsfremstilling samt videre afgørelse, skal jeg på det foreliggende grundlag til støtte for den nedlagte påstand på vegne af skatteyderen, gøre samme bevisligheder og anbringender gældende, som blev gjort gældende for Skatteankenævnet.

Særligt bemærkes, at der på nuværende tidspunkt på min foranledning er ved at blive indhentet nærmere oplysninger, om hvilke driftsomkostninger skatteyderen har haft i de indkomst skatteår, Skat mener, at skatteyderen har drevet skattepligtigt virksomhed i Danmark.

Dette arbejdet er et større udredningsarbejde, hvorfor jeg ved nærværende klageskrivelse skal anmode om at sagen udsættes i 3 til 4 måneder, med henblik på skatteyderens fremskaffelse af det fornødne fuldstændige bilags materialer til at kunne fremsætte samtlige sine indsigelser overfor den skønsmæssige skatteansættelse der har fundet sted fra Skatteankenævnet side.

Der bemærkes og gøres fortsat gældende, at klager ikke hverken efter den foreliggende dobbelt beskatnings overenskomst eller efter øvrige gældende regler, er betragtet som værende skattepligtig i Danmark, hvorved bemærkes, at han for sin virksomhed har han lagt fuld skat i Polen, hvor hans virksomhed og skattepligtige forhold i øvrigt er henhørende.

Der gøres således gældende, at der ikke foreligger nogen realitetsbegrundelse for skattemyndigheds side til, at realitetsskønsansætte klages indkomst i Danmark, da der ikke foreligger et juridisk holdbart grundlag herfor.

Måtte der mod skatteyderens forventning foreligger en tilstrækkelig faktisk begivenhedsforløb til at Landsskatteretten måtte finde, at der mod min forventning, måtte blive ansat skat for klager, vil der senere under nærværende proces blive fremskaffet oplysninger med dokumentation for hvilke driftsomkostninger, skatteyderen har haft i henseende til, at fremskaffe sine indtægter, hvilket efter statsskattelovens regler er fradragsberettiget, ligesom den skat, der bleven lagt i Polen til de skal fradrages den eventuelle skat, skatteyderen måtte blive pålagt, at skulle betale i Danmark.”

Til støtte for den subsidiære påstand har klagerens repræsentant anført

”at skatteyder naturligvis kun skal beskattes af opnåede indtægter og naturligvis har retskrav på at modtage fradrag for afholdte driftsomkostninger i indkomstskatteårene, jf. de fremlagte bilag.”

Landsskatterettens afgørelse

Personer, der har bopæl her i landet, er fuldt skattepligtige til Danmark. Det fremgår af kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

For en person, der erhverver bopæl her i landet uden samtidig at tage ophold her, indtræder den fulde skattepligt i henhold til kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, først, når den pågældende tager ophold her i landet. Det fremgår af kildeskattelovens § 7, stk. 1, 1. pkt. Kortvarigt ophold her i landet på grund af ferie eller lignende anses ikke for ophold i Danmark. Det fremgår af kildeskattelovens § 7, stk. 1, 2. pkt.

Efter praksis anses et uafbrudt ophold her i landet af en varighed på mere end 3 måneder, eller samlede ophold på i alt mere end 180 dage inden for et tidsrum af 12 måneder, ikke for “kortvarigt ophold på grund af ferie eller lignende”. Se Meddelelser fra Skattedepartementet, skd 1972.21.139.

Ophold under de 3 måneder, eller 180 dage, udløser efter praksis ikke skattepligt for personer, medmindre der udføres erhvervsmæssige aktiviteter her i landet.

Der henvises til Den juridiske vejledning, 2016-2, afsnit C.F.1.2.2., som gengivet i SKATs styresignal af 9. oktober 2013, offentliggjort i SKM2013.715.SKAT.

Det følger af sagens oplysninger, at klageren siden 2009 har haft bolig til rådighed i Danmark på adressen [adresse1], [by1], og at han i 2010 og 2011 har opholdt sig henholdsvis 233 dage og 283 dage i Danmark i forbindelse med erhvervsmæssig aktivitet her i landet.

Det er således med rette, at klageren er anset for fuld skattepligtig til Danmark efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, jf. § 7, stk. 1, 1. pkt.

Da klageren tillige har haft bolig til rådighed i Polen foreligger der en situation med dobbeltdomicil, hvorefter klageren anses for skattemæssigt hjemmehørende i den stat, med hvilken han har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser, jf. dobbeltbeskatningsaftalen mellem Danmark og Polen af 6. december 2001, artikel 4, stk. 2, litra a.

Klageren har økonomiske forbindelser i både Danmark og Polen. Da klagerens kæreste og to fælles børn bor i Polen, og idet klageren har opretholdt sit hjem i Polen, anses klageren for at have de stærkeste personlige forbindelser til Polen og dermed for at være skattemæssigt hjemmehørende i Polen.

Ejendommen i Danmark beliggende [adresse1], [by1], anses at udgøre et fast driftssted, jf. dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 5, stk. 1, idet klageren har anvendt adressen som kontaktadresse for leverandører m.v.

Det følger af artikel 7, stk. 1, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten, at Danmark kan beskatte den del af virksomhedens fortjeneste, som kan henføres til Danmark.

SKAT har i forbindelse med opgørelsen af virksomhedens resultat kun haft oplysninger om omsætning og udgifter i Danmark, hvorfor SKATs opgørelse kan lægges til grund ved fastsættelsen af fortjenesten, der kan henføres til driftsstedet.

Det er ikke godtgjort fra klagerens side, at der i opgørelsen indgår ikke-skattepligtige indtægter, eller at der er afholdt udgifter i videre omfang end det godkendte, hvorfor resultat af virksomhed stadfæstes for begge år.

Som af skatteankenævnet anført er det Polen, der ifølge artikel 22 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Polen skal sørge for ophævelse af dobbeltbeskatningen af virksomhedens resultat, idet klageren er skattemæssigt hjemmehørende i Polen.