Kendelse af 31-03-2016 - indlagt i TaxCons database den 07-05-2016

Faktiske oplysninger

Klageren er medejer af [virksomhed1] ApS med 50 % mens de andre 50 % ejes af [virksomhed2] ApS cvr. [...1], hvori klagerens søn [person1] er eneejer.

Anpartskapitalen i [virksomhed1] ApS er 250.000 kr. Iflg. årsregnskabet er selskabets hovedaktivitet “drift af fast ejendom samt investering”.

Selskabet ejer kun den omhandlede sommerhusejendom [adresse1],[by1].

Der er ingen ansatte/lønudgifter i selskabet i 2008, 2009 eller 2010.

Selskabet er tilskrevet af SKAT fordi man har konstateret, at det ejes et sommerhus, uden at der er oplyst nogen værdi af fri rådighed over sommerhuset til ansatte i selskabet.

Huset er købt d. 1/4 1999 og er ved de 2 seneste vurderinger forud for de omhandlede indkomstår ansat til:

2005: 770.000 (offentliggjort pr. 1/1 2008)

2007: 850.000 (offentliggjort pr. 1/1 2009)

Der er indgået en anpartshaveroverenskomst, hvoraf bl.a. fremgår af § 2, at ingen af selskabets ejendomme må benyttes af anpartshaverne.

Der er til SKAT indsendt dokumentation for forlængelse af en udlejningsaftale med [virksomhed3], gældende for 2011, og SKATs efterfølgende anmodning om at indsende de fulde udlejningsaftaler for 2007-20 10 er ikke sket. Det fremgår:

Selskabet har ikke indsendt en udlejningsaftale, der gælder for 2008-2010. Selskabet har fremlagt et brev fra [virksomhed3] A/S af 3. august 2011. Heraf fremgår:

,,

Vedr. Kat. Nr. 00112— [adresse1], [by2]

Kære [person2]!

Vi fremsender hermed kopi af Ændringsskema for år 2008, 2009 og 2010.

I 2008 har dansommer haft rådighed over huset fra 28.06.-06.09.2008.

12009 har dansommer haft rådighed over huset fra 27.06.-09.01.2010.

I 2010 har dansommer haft fuld rådighed over huset...”

Der fremgår følgende af ændringsskemaerne for 2008, 2009 og 2010 vedrørende udlejerens forpligtelser overfor [virksomhed3]:

“Dispositionsret over sommerhuset: Det at stille sit sommerhus til rådighed, for at opnå en god udlejning, er et samarbejde mellem dig og dansommer. Gennem denne aftale, der nu indgås, har du bedt os om at udleje dit sommerhus mest muligt.

Dispositionsretten overdrages helt og holdent til dansommer i den aftalte periode (jf. vores skriftlige aftale), dog altid mindst 7 uger ud af perioden fra sidste lørdag juni til første lørdag i september (10 uger)... I det omfang du selv ønsker at benytte sommerhuset skal du give dansommer besked herom ved aftalens indgåelse og senest den 31. oktober med virkning for næstkommende kontraktår. Afgrænsede periode til din egen disposition overføres ikke automatisk til næstfølgende kontraktår.

I kontraktperioden kan du ikke udleje gennem andet udlejningsbureau, ligesom du ikke selv kan udleje sommerhuset til anden side. Såfremt du i kontraktperioden ønsker at afspærre sommerhuset til eget brug, skal dette af hensyn til indgåede lejeaftaler udtrykkeligt aftales med dansommer. Træffes sådan aftale, bekræftes denne skriftligt af dansommer, eventuelt elektronisk, hvorefter ændring i dansommers rådighedsperiode er gyldig...

Egen disposition over ikke udlejede uger i sommerens A-, B-, og C-sæson vil desuden normalt først kunne accepteres fra 01.06.”

Der er desuden indsendt en forlængelse af udlejningsaftale med [virksomhed3] vedrørende 2011. Heraf fremgår:

“[virksomhed3]

[person2]

[adresse2]

[by3]

[...], den 21. maj 2010

Katalognr.: [...]

Udlejningsaftale for 2011

For sommerhuset på [adresse1], [by2]

Kære [person2]

Vi takker for din forlængelse af udlejningsaftalen og bekræfter hermed vores aftale om udlejning gældende for 2011 således:

Huset står til dansommers rådighed for udlejning i følgende periode(r):

01-01-11 —31.12.11

Hvis huset står til rådighed den 31.12., er udlejningsaftalen gældende frem til 2. lørdag i det nye år.

Afregningspriser til dig pr. udlejet uge er:

A-sæson DKK 3500,00

B-sæson DKK 3300,00

C-sæson DKK 3150,00

D-sæson DKK 3000,00

E-sæson DKK 3000,00

F-sæson DKK 3000,00

Priserne er ekskl. forbrug af energi rn.m., som vi afregner til dig efter lejernes forbrug.

Priserne er også ekskl. vandtillæg på DKK 98,00 pr. udlejet uge, som afregnes sammen med huslejen.

Du er ikke tilmeldt miniferie.

Du er tilmeldt 2-3 ugers tilbud (gælder hele året):

8 % rabat på udlejning af 2 sammenhængende uger til samme lejer.

10 % rabat på udlejning af 3 sammenhængende uger til samme lejer.”

Sommerhuset har været udlejet i følgende perioder i 2008:

,,

28. juni til 12. juli

12. juli til 19Juli

19. juli til 9. august

9. august til 23. august”

Lejeindtægten udgjorde 23.139 kr.

I 2009 udgjorde indtægten ved udlejningen af sommerhuset 16.480 kr. Sommerhuset har været udlejet i følgende perioder i 2009:

11. juli til 18. juli

18. juli til 1. august

1. august til 15. august”

Derudover har sommerhusudlejningen givet en indtægt på 22.237 kr. i 2010. Sommerhuset har været udlejet i følgende perioder i 2010:

26. juni til 9. juli

10. juli til 24. juli

24. juli til 31. juli

31. juli til 14. august”

Privat ejer klager og hans ægtefælle 2 sommerhuse, hhv. [adresse3], [ø1], ukendt købsdato, og [adresse4] [by1], købt 2001. Derudover ejer de 2 ubebyggede sommerhusgrunde.

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet har stadfæstet SKATs afgørelse om, at der skal ske beskatning af værdi af fri sommerbolig.

Nævnet har som begrundelse fremført:

”Skatteankenævnet konstaterer, at Landsskatteretten den 9/8 2013 har truffet afgørelse i en hel tilsvarende sag for klagers medanpartshaver [person1].

Landsskatterettens afgørelse ændrer SKATs ansættelse af rådighedsværdien over selskabets sommerhus beliggende [adresse1], [by1]. Der er til Landsskatteretten indsendt udlejningsaftaler for årene 2008, 2009 og 2010, som tidligere ønsket af SKAT.

Skatteankenævnet konstaterer, at Landsskatteretten er enig med SKAT i, at der skal ske beskatning af rådighedsværdien til sommerhuset i henhold til ligningslovens § 16A stk. stk. 6 og § 16 stk. 5. Landsskatteretten har nedsat SKATs ansættelse i overensstemmelse med de oplysninger, som er fremlagt af klager over de perioder, hvor sommerhuset har været udlejet og dermed ikke til rådighed for anpartshaverne.

Klagers skatteansættelse over rådighedsværdien til sommerhuset for indkomstårene 2008, 2009 og 2010 skal ske i overensstemmelse med Landsskatterettens afgørelse, idet klager ejer den anden 1/2 af anparterne i selskabet [virksomhed1] ApS.

I sine bemærkninger til skatteankenævnets forslag til afgørelse henviser klager bl. a. til et notat fra SKAT Jura og samfundsøkonomi samt et spørgsmål til tidligere skatteminister [person3] vedrørende ændringerne af sommerhusbeskatningen i ligningslovens § 16 stk. 5 samt Landsskatterettens afgørelse af 25/5 2009, SKM2009.459, hvor en hovedanpartshaver ikke blev beskattet i henhold til ligningslovens § 16 stk. 5,2.

I notatet fra SKAT Jura og samfundsøkonomi konkluderes det, at der ikke er nogen konflikt mellem ligningslovens § 16 stk. 5 og sommerhuslovens regler om selskabers benyttelse af sommerhuse. Det er skatteankenævnets opfattelse, at foranstående spørgsmål og notat ikke kan begrunde, at klager ikke beskattes af 1/2 af rådigheden over det i klagen omfattede sommerhus.

I Landsskatterettens afgørelse af 25/5 2009 lægges der vægt på, at købet af selskabets sommerhuse skete som et led i driften af selskabet. De var anskaffet på grund af klagerens lokalkendskab og lå i meget kort afstand til klagerens bolig. Sommerboligerne havde således karakter af driftsaktiver.

Skatteankenævnet bemærker, at Landsskatterettens afgørelse for klagers medanpartshaver af 9/8 2013 netop lægger vægt på, i modsætning til foranstående afgørelse, at det i klagen omhandlede sommerhus ikke udgør et sædvanligt driftsaktiv for selskabet. Der er henset til, at selskabets aktivitet hovedsageligt har været af finansiel karakter og til at sommerhuset har været udlejet, hvilket ikke tidligere har været en del af selskabets aktivitet.

Der er ikke i nogen af foranstående Landsskatteretsafgørelser uenighed om forståelsen af rådighedsbegrebet i ligningslovens § 16 stk. 5,2., hvilken forståelse tillige er fastslået i Højesterets dom SKM 2009.558. Med henvisning hertil anser skatteankenævnet klager for at have haft rådighed over sommerhuset i de perioder, hvor der ikke foreligger en faktisk udlejning eller en fraskrivelse af rådigheden overfor et udlejningsbureau.

Skatteankenævnet afgør derfor, at værdien af klagers rådighed over sommerhuset [adresse1] skal ansættes til følgende beløb for årene 2008, 2009 og 2010:

Indkomståret 200847.163 kr. = nedsættelse af SKATs afgørelse-15.399 kr.

Indkomståret 200958.438 kr. = nedsættelse af SKATs afgørelse-10.624 kr.

Indkomståret 201054.188 kr. = nedsættelse af SKATs afgørelse-14.874 kr.

Beskatningen sker som udbytte i henhold til ligningslovens § 16 A stk. 6.”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at han ikke skal beskattes af fri sommerbolig.

Klageren har fremført:

”Jeg skal klage over Skatteankenævnets afgørelse af 29.11.2013 vedr. 2006, 2009 og 2010.

Kopi af afgørelsen er vedlagt.

Indkomsten påstås nedsat til kr. 0 for alle årene.

Skatteankenævnet har på side 2 i

afgørelsen af 29.11.2013 et punkt “2. Fakta”

Det er min opfattelse, at skatteankenævnet også er omfattet af officialmaksimen.

Skatteankenævnet har tilsyneladende overset mine fakta jvf side 5/10 i

afgørelsen.

Jeg skal tillade mig at komme mede supplerende.”

Klageren har overfor skatteankenævnet fremført:

”Jeg har modtaget Skatteankenævnets forslag af 8.ds.

I forhold til selvangivne beløb, er der for alle årene tale om en forhøjelse af indkomsten.

Forholdet vedrører sommerhus ejet af [virksomhed1] ApS. Jeg har i årene ejet 50 % af anparterne i [virksomhed1] ApS.

Det Fremsendte forslag er for mig en beskatning af noget som ikke har fundet sted. Forhøjelserne kan derfor ikke anerkendes.

Afgørelsen af om jeg har rådighed over sommerboligen skal bero på en konkret samlet vurdering.

Det er fakta, at

Selskabets formål/aktivitet har været drift af fast ejendom samt investering.

Selskabet købte 2 sommerhuse i 1999, hvoraf det ene, [adresse5] først blev moderniseret og

senere solgt.

Det andet, [adresse1], er også blevet moderniseret og næsten færdig.

Sommerhusene blev købt med videresalgs hensigt.

I forbindelse med købet af ejendommene og min indtræden som anpartshaver blev der lavet en anpartshaveroverenskomst, som bl.a indeholdt bestemmelse om, at anpartshaverne fraskrev sig retten til at benytte selskabets ejendomme under nogen omstændigheder på noget tidspunkt. En overtrædelse heraf er væsentlig misligholdelse af overenskomsten.

Denne fraskrivning af retten til at bruge sommerboligen kan sammenlignes med den erklæring der skal laves i andre hovedaktionær forhold i relation til, ikke at blive beskattet af fri bil. Det er en erklæring som skat lægger meget stor vægt på, hvilket således også må være gældende i nærværende situation.

Anpartshaverne har fraskrevet sig retten til at benytte selskabets sommerbolig. Sommerboligen har igennem mange år været udlejet gennem [virksomhed3].

Udover denne ejendomsaktivitet har selskabet også haft investering. Det er ikke usædvanligt at selskaber har flere aktiviteter.

I den samlede vurdering skal også indgå at min hustru og jeg i forvejen havde 2 sommerhuse. Vi havde således ikke behov for at i flere sommerhuse til privat brug.

Sommerhusene har tjent selskabets formål og har ikke været til rådighed / eller benyttet af anpartshaverne.

På dette grundlag påstås indkomsten nedsat til det selvangivne beløb kr.0.

Til støtte herfor henvises også til

Notat fra Skatteministeriet ([person3]) vedrørende sommerhusloven og ligningslovens § 16 stk. 5. samt SKM 2009.459 LSR.

Jeg er ikke helt klar over hvor mange dokumenter Skatteankenævnet måtte have. I det omfang der mangler nogle vil de blive eftersendt.”

Klageren har som reaktion på Skatteankestyrelsens sagsfremstilling med forslag til afgørelse fremført:

Fakta i sagen:

Selskabet- [virksomhed1] ApS, købte i 1999 to sommerhuse i [by1].

Det ene på [adresse6], som efter modernisering blev solgt.

Det andet var på [adresse1]. Moderniseringen er endnu ikke helt afsluttet.

I forbindelse med mit køb af 50 % afanparterne i [virksomhed1] ApS, i december 2000, blev der

oprettet en anpartshaveroverenskomst; i § 2 er anført, “ Selskabets ejendomme som er erhvervet med salg eller udlejning for øje, må ikke benyttes af anpartshaverne. Anpartshaveme har herved fraskrevet sig retten til at benytte selskabets sommerhuse”

Sommerhusene udgør en sædvanlig driftsaktivitet for selskabet.

Den modtagne lejeindtægt er blevet bogført i selskabets regnskab. Tilligemed at selskabet har

afholdt driftsudgifterne. Selskabets formål er drift af fast ejendom og investering.

Sommerhusene har således været en naturlig del af selskabets aktivitet.

[virksomhed3] har igennem flere år, alene, forestået sommerhusudlejningen.

I den fremsendte udlejningsaftale for 2010 er der i pkt. 3 anført “ [virksomhed3] har rådighedsretten hele 2010.”

Ændringer heri skal aftales ved besked senest 31. oktober året før.

Det er ikke sket, tilligemed, at det heller ikke er sket, at huset skulle spærres til eget brug.

Dette ville også være i modstrid med, og umuligt, da [virksomhed3] jvf pkt. 3, havde dispositions retten hele 2010.

Familien har siden 1975 ejet et [...] sommerhus på [ø1], [adresse3], dette tilligemed

at hustruen i 2001 købte sommerhus på [adresse4], [by1]. I samme område som sommerhuset på [adresse1].

Der er tidligere fremsendt” spørgsmål 147 af 2.maj 2002 hvori skatteminister [person3] anfører” Den lovbestemte formodning for at sommerboligen er til rådighed hele året kan

afkræftes ved, at den skattepligtige godtgør, at sommerboligen ikke har været anvendt privat.

I så fald sker der ingen beskatning”

Skal der ske beskatning, skal det således ske på grundlag af en samlet vurdering af sagen, og ikke blot et enkelt element.

Skatteankenævnet er omfattet af officialmaksimen.

Dette betyder, at der ikke alene skal henvises til afgørelser til ugunst for skatteyder.

Er der ingen afgørelser som skatteyder i denne sag kan henvise til?

Supplerende.

Skatteankenævnet henviser til Højesterets dom SKM 2009.558.

Denne dom vedrører hotellejlighed hvor der blev lagt vægt på” Sky erhvervede en enkelt hotellejlighed på vilkår, der må anses for udformet med henblik på at sikre adgang til en vis privat

brug for ejeren”

Højesterets dommen kan ikke sammenlignes med nærværende sag.

I nærværende sag har det siden mit køb af anparterne været således, at jeg ikke måtte bruge sel

skabets ejendomme. Det var der heller ikke behov for jvf tidligere omtale af, at vi havde 2 som

merhuse i forvejen.

Jeg fastholder, at indkomsten for de omhandlede år 2008- 2010 skal nedsættes til de selvangivne beløb kr. 0.

Subsidiært påstås indkomsten for 2010 nedsat til kr. 0

Landsskatterettens afgørelse

Den skattepligtige værdi af en fri sommerbolig, der modtages som led i et ansættelsesforhold, beregnes på grundlag af ejendomsværdien den 1. oktober året før rådighedsåret. Værdien udgør 0,5 % pr. uge i ugerne 22-34 og 0,25 % for hver af årets øvrige uger. Ansatte direktører og andre medarbejdere med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform anses for at have sommerboligen til rådighed hele året. Det fremgår af ligningslovens § 16, stk. 5.

En person anses bl.a. for hovedaktionær, hvis han ejer eller inden for de sidste fem år har ejet 25 % eller mere af aktiekapitalen, eller hvis han råder eller har rådet over mere end 50 % af stemmeværdien. Det fremgår af aktieavancebeskatningslovens § 4.

Klageren er hovedanpartshaver, idet han ejer mere end 25 % af anpartskapitalen [virksomhed1] ApS, som ejer sommerhuset [adresse1],[by1].

Efter ligningslovens § 16A, stk. 5, skal en hovedaktionær, der modtager udbytte fra selskabet i form af, at der stilles en sommerbolig til rådighed, medregne værdien af rådigheden ved opgørelsen af sin skattepligtige indkomst. Værdien beregnes efter ligningslovens § 16, stk. 5.

Selskabets ejerskab er ikke i sig selv tilstrækkeligt til at beskatte hovedaktionæren, men må ejendommen anses for stillet til rådighed for hovedaktionærens private brug, er han skattepligtig af værdien. Det er således rådigheden, der begrunder skattepligten, ikke den faktiske anvendelse, jf. SKM2009.558.H.

Afgørelsen af om klageren har rådighed over sommerhuset, beror på en samlet konkret vurdering.

Sommerhuset anses ikke for at udgøre et sædvanligt driftsaktiv hos selskabet. Der er henset til, at selskabets aktivitet hovedsageligt har været af finansiel karakter, og til at sommerhuset har været udlejet, hvilket ikke tidligere har været en del af selskabets aktivitet. [virksomhed1] ApS har desuden ejet sommerhuset i en længere årrække. Sommerhuset er endnu ikke solgt. Sommerhuset har således været ejet af selskabet i over 10 år.

Det bemærkes, at sommerhuset først i 2010 har været sat til udlejning hos [virksomhed3] i hele året. Derudover følger det af ordlyden af udlejningsaftalen med [virksomhed3], at klageren ikke ved indgåelse af aftalen med [virksomhed3] har afskåret sig den fulde råderet over sommerhuset. Udlejer har ifølge aftalen mulighed for at anvende sommerhuset selv. I [virksomhed3]s rådighedsperiode er der desuden mulighed for at spærre sommerhuset til eget brug ved udtrykkelig aftale med [virksomhed3].

Den foreliggende anpartshaveroverenskomst ændrer ikke på dette, da det afgørende er anpartshavemes rådighed over sommerhuset, og ikke den faktiske anvendelse. Det bemærkes i den forbindelse, at anpartshaveroverenskomsten er indgået mellem anpartshaverne, som er interesseforbundne parter.

Det er rådigheden, der begrunder skattepligten, ikke den faktiske anvendelse. Klageren ses ikke at have afkræftet, at han har haft rådighed over sommerhuset - bortset fra de uger hvor sommerhuset rent faktisk har været udlejet til anden side, hvilket der er taget højde for ved opgørelse af værdien.

Retten stadfæster således afgørelsen.