Kendelse af 27-05-2016 - indlagt i TaxCons database den 25-06-2016

Indkomståret 2010

Personlig indkomst

SKAT har ikke godkendt fradrag for underskud af virksomhed med 34.898kr., idet klageren ikke er anset for at drive erhvervsmæssig virksomhed.

Landsskatterettenstadfæster SKATs afgørelse.


Indkomståret 2011

Personlig indkomst

SKAT har ikke godkendt fradrag for underskud af virksomhed med 49.044 kr., idet klageren ikke er anset for at drive erhvervsmæssig virksomhed.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.


Indkomståret 2012

Personlig indkomst

SKAT har ikke godkendt fradrag for underskud af virksomhed med 63.104 kr., idet klageren ikke er anset for at drive erhvervsmæssig virksomhed.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.


Faktiske oplysninger

Klageren driver virksomheden [virksomhed1] i personligt regi. Virksomheden blev startet den 18. oktober 1991, og driver detailhandel med brugte varer i forretninger. I klagen af 23. december 2013 anførtes det, at virksomheden grundet klagerens alder og helbred var under afvikling, og at endeligt ophør forventedes i 2014.

Det fremgår af CVR registeret, at virksomheden den 6. april 2016 fortsat er aktiv.

I e-mail af 16. august 2013 fra klagerens repræsentant til SKAT, oplyser repræsentanten:

”(…)

Der anvendes formentlig ikke over 600 timer årligt

(…)”

SKAT har oplyst, at klageren tidligere har haft lønmodtagerjob og tjent henholdsvis 228.874 kr. i 1999, 232.617 kr. i 2000 og 38.944 kr. i 2001. Fra indkomståret 2001 og frem har klageren dog udelukkende koncentreret sig om virksomheden. Klageren har fra indkomståret 2001 og frem oppebåret pension ved siden af virksomhedsdriften.

Ifølge SKAT fremgår følgende regnskabstal i kr. af klagerens virksomhedsregnskaber for indkomstårene 1999-2012:

Indkomstår

Selvangivet resultat før renter

Omsætning ifølge momstal/regnskab

Renteudgifter i virksomhed

Lønindkomst

Anden indkomst/pension

1999

-6.173

-

228.874

2000

-36.845

29

232.617

2001

-19.262

163.624

40

38.944

101.124

2002

-871

82.484

17

123.484

2003

-44.504

95.816

-

127.748

2004

1.836

83.772

-

132.161

2005

3.686

102.280

1.938

135.517

2006

6.652

95.852

1.431

139.289

2007

3.866

86.396

1.605

141.806

2008

-3.751

51.824

1.480

209.981

2009

-44.044

35.660

1.332

230.673

2010

-34.898

62.217 (R)

-

235.089

2011

-49.044

33.090 (R)

940

240.856

2012

-63.104

62.874 (R)

61

246.681

Ifølge resultatopgørelserne for indkomstårene 2010-2012 fremgår følgende indtægter og omkostninger:

Resultatopgørelse i kr.

2010

2011

2012

Varesalg

62.217

33.090

62.847

Variable omkostninger

Vareforbrug

-36.733

-20.500

-50.000

Andre stykomkostninger

-313

-343

0

Variable omkostninger i alt

-37.046

-20.843

-50.000

Dækningsbidrag

25.171

12.247

12.847

Andre eksterne omkostninger

Salgsfremmende omkostninger

-3.000

-3.731

0

Autodrift

-18.572

-19.364

-18.714

Lokaleomkostninger

-22.842

-26.543

-15.096

Administrationsomkostninger

-15.655

-11.653

-11.401

Andre eksterne omkostninger i alt

-60.069

-61.291

-45.211

Indtjeningsbidrag

-32.364

Afskrivninger

Afskrivning materielle anlægsaktiver

-30.740

Afskrivninger i alt

-30.740

Resultat før finansielle poster

-34.898

-49.044

-63.104

Klagerens repræsentant har i klagen af 23. december 2013 anført, at klageren har investeret over en halv million kroner i virksomheden, herunder i varelager, driftsmidler og lokaler.

Budgetter

Klageren har ikke udarbejdet budgetter. Det er ikke oplyst, hvorvidt dette gælder for hele virksomhedens levetid.

SKATs afgørelse

SKAT har ikke godkendt fradrag for virksomhedsunderskud på i alt 147.046 kr. for indkomstårene 2010-2012, idet klageren ikke har drevet erhvervsmæssig virksomhed.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”(…)

Virksomheder kan skattemæssigt deles op i:

Erhvervsmæssige virksomheder
Ikke erhvervsmæssige virksomheder

I begge virksomhedstyper skal overskud/nettoindtægt beskattes, jfr. statsskattelovens § 4, mens der alene vil være fradrag for virksomhedens underskud i anden indkomst, hvis der er tale om en erhvervsmæssig virksomhed. Der betales dog ikke AM-bidrag af nettooverskud af ikke erhvervsmæssigt drevet virksomhed.

Sondringen mellem, om der er tale om en erhvervsmæssig virksomhed og en ikke-erhvervsmæssig virksomhed, er således især relevant, hvis virksomheden giver underskud.

Bedømmelsen af, om en virksomhed er erhvervsmæssigt drevet, foretages ud fra en samlet konkret vurdering af virksomheden, hvori alle relevante forhold skal inddrages.

Erhvervsmæssig virksomhed vil – i modsætning til ikke-erhvervsmæssig virksomhed – være indrettet på systematisk indtægtserhvervelse, dvs. at det afgørende formål er den fortjeneste, der opnås.

De relevante forhold, der har været lagt vægt på i praksis, har bl.a. været om

der er udsigt til, at virksomheden før eller siden vil give overskud, hvor der er plads til forrentning af fremmed- og egenkapital samt rimelig indehaverløn.
virksomhedens underskud er forbigående, f.eks. indkøringsvanskeligheder, eller forudsætter driften konstant kapitaltilførsel til neutralisering af underskud
der forud for virksomhedens start har været foretaget undersøgelser af lønsomheden/

udsigterne til rentabel drift

virksomheden har den fornødne intensitet og seriøsitet
ejeren har faglige forudsætninger for driften, og virksomheden har en naturlig sammenhæng med ejers øvrige indtægtsgivende erhverv
virksomhedens omfang og varighed er af en vis størrelse
driftsformen er sædvanlig for virksomheder af den pågældende art
virksomheden trods hidtidigt underskud kan sælges til tredjemand, dvs. om den trods hidtidigt underskud i tredjemands øjne måtte have potentiel indtjeningsværdi

Af praksis på området for virksomheder drevet som bibeskæftigelse er bl.a.:

Landsskatteretsafgørelse af 2. august 2002(TfS2002.853)

Byretsdom af 20. september 2009(TfS2011.842)

Højesteretsdom af 2. februar 2007(TfS2007.289)

Ud fra ovenstående har SKAT ikke anset din virksomhed som en erhvervsmæssigt drevet virksomhed i skattemæssig forstand.

Ved afgørelsen er der lagt vægt på:

Virksomheden er drevet i 22 år. Der er underskud fra og med 1999 til og med 2003 og igen fra og

med 2008 til og med 2012. Virksomhedens resultat kan ikke betale forrentning af fremmed- og egenkapital og der er ikke overskud til rimeligt honorar til ejeren.

Virksomheden har i årene 2004 til og med 2007 givet mindre overskud efter renter på henholdsvis

1.836 kr., 1.748 kr., 5.221 kr. og 2.261 kr., disse resultater giver ikke plads til at betale forrentning

af egenkapital og et rimeligt honorar til ejeren for en arbejdsindsat på 600 timer årligt i virksomheden.

Der er generelt tale om lav omsætning i årene 2002-2012. Der er således ringe aktivitet i virksomheden, hvorfor SKAT ikke mener denne drives med økonomisk intensitet i årene 2002-2012.

Virksomhedens underskud er ikke af forbigående karakter. Driften forudsætter en konstant kapitaltilførsel til neutralisering af underskud.

Virksomheden drives som bibeskæftigelse. Du har i alle årene haft enten lønindkomst eller pension

ved siden af virksomheden, som har finansieret de selvangivne underskud.

Der er ikke fremsendt budgetter for fremtidige år. Du har således ikke foretaget undersøgelser af, om virksomheden kan opnå et rimeligt resultat for fremtiden.

Der er ikke udsigt til, at virksomheden kan give overskud på sigt med plads til forrentning af fremmed-og egenkapital og en rimelig løn til ejeren. SKAT mener, at den generelt lave omsætning i2002-2012, de tidligere år underskud og meget små overskud, beviser denne påstand.

Selvangivet underskud i indkomstårene 2010, 2011 og 2012 vedrørende [virksomhed1] nægtes med henvisning til ovenstående samt statsskattelovens § 6, stk. 1 litra a. De udgifter, der har medført underskuddene, godkendes således ikke fratrukket, idet udgifterne ikke anses for afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde de enkelte års indkomst.

At virksomheden i skattemæssig henseende betragtes som en ikke erhvervsmæssigt drevet virksomhed medfører, at du ikke kan fratrække underskuddet i anden indkomst jf. personskattelovens § 3, stk. 2.

Såfremt virksomheden på et tidspunkt giver overskud, er dette dog skattepligtigt jf. statsskattelovens § 4. Et eventuelt overskud af en ikke erhvervsmæssigt drevet virksomhed beskattes som AM-bidragsfri personlig indkomst.

Du skal fortsat udarbejde regnskab for virksomheden uanset om resultatet er negativt eller positivt.

(…)”

Klagerens opfattelse

Klageren har fremsat påstand om, at denne er berettiget til fradrag for virksomhedsunderskud på i alt 147.046 kr. for indkomstårene 2010-2012.

Klageren har som begrundelse for påstanden anført følgende:

”(…)

Hermed indbringes Skats vedlagte afgørelse for Landsskatteretten.

Skat har under henvisning til at skatteyderens virksomhed i perioder har været underskudsgivende anset virksomheden for ikke erhvervsmæssig og har dermed nægtet skatteyderen fradrag for de seneste af disse underskud.

De forhold som Skat i deres afgørelse anfører at have lagt vægt på burde i det store hele have medført at virksomheden blev betragtet som erhvervsmæssig.

Skats påstand om at her er tale om en bibeskæftigelse er direkte forkert. Bortset fra de første par år i opstarten, har virksomheden været skatteyderens eneste beskæftigelse. Det forhold at skatteyderen oppebærer en tjenestemandspension har intet med dette forhold at gøre, da dette ikke er en

beskæftigelse!

Det faktum, at skatteyderen har investeret over en halv million kroner i virksomheden, herunder i varelager, driftsmidler og lokaler, taler ligeledes for at det er en seriøst drevet erhvervsvirksomhed.

Det skal dog anføres, at virksomheden grundet indehavers alder og helbred på nuværende tidspunkt er under afvikling. Skatteyderen har opsagt erhvervslokalerne og er i gang med at sælge varelageret ud. For at undgå at bortsælge varelageret med et meget stort tab til følge, har han fornuftigt valgt at afhænde varelageret over tid via salg på messer. Endeligt ophør forventes i 2014.

Vi er således af den opfattelse, at Skats afgørelse er forkert og ikke i overensstemmelse med hverken ånd eller bogstav i skattelovgivningen, og skal derfor indstille til Landsskatteretten, at Skats afgørelse underkendes.

(…)”

SKATs udtalelse

SKAT er den 12. februar 2014 over for Skatteankestyrelsen fremkommet med følgende udtalelse til klagen af 23. december 2013:

”(…)

Revisor anfører, at virksomheden ikke er en bibeskæftigelse. Virksomheden har været [person1]s eneste beskæftigelse. Det, at [person1] har en tjenestemandspension, har intet med dette forhold at gøre, da dette ikke er en beskæftigelse.

SKAT er af den opfattelse, at tjenestemandspensionen er [person1]s hovedindkomst/primære indtægt. Virksomheden er således betragtet som en bibeskæftigelse, da [person1]s hovedindkomst/primære indtægt ikke kommer fra virksomheden.

Herudover ses klagen ikke at indeholde nye oplysninger.

Det bemærkes, at SKAT ikke har modtaget nogen bemærkninger til vores forslag af 29. oktober 2013 til ændring af indkomsterne for 2010, 2011 og 2012 fra hverken [person1] eller revisor.

(…)”

Landsskatterettens afgørelse

Udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a (loven kan findes på www.retsinfo.dk).

Udgiften skal være direkte knyttet til indkomsten, og den skal ligge inden for virksomhedens naturlige rammer. Private udgifter kan ikke fradrages. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 2.

I virksomheder, der ikke er erhvervsmæssige, kan der alene foretages fradrag for de udgifter, der har været forbundet med indkomsterhvervelsen (nettoindkomstprincippet). Underskud af ikke erhvervsmæssig virksomhed kan ikke fradrages i anden indkomst.

Bedømmelsen af, om en virksomhed kan anses for erhvervsmæssig, foretages ud fra en samlet konkret vurdering af virksomheden, hvori alle relevante forhold skal inddrages. Efter praksis indgår det med en betydelig vægt, om virksomheden kan anses for etableret og drevet med udsigt til at opnå en rimelig fortjeneste, det vil sige er indrettet med henblik på en systematisk indkomsterhvervelse. Dette fremgår af Højesterets dom af 4. november 1999, som er offentliggjort i TfS 1999, 863, og af Højesterets dom af 2. februar 2007, som er offentliggjort i SKM2007.107.HR.

I Højesterets dom af 2. februar 2007 havde der i de foreliggende år været en beskeden omsætning og negative driftsresultater, og da der heller ikke var udsigt til, at virksomheden fremover ville give en rimelig fortjeneste, tiltrådte Højesteret, at virksomheden ikke var erhvervsmæssigt drevet, hvorfor underskuddet ikke var fradragsberettiget.

Virksomheden skal derfor over en længere periode give overskud eller have udsigt til at give overskud på den primære drift, således at der er mulighed for forrentning af fremmedkapital og den investerede egenkapital samt en rimelig driftsherreløn.

I indkomstårene 1999-2003 har klageren haft regnskabsmæssige underskud i virksomheden. Virksomheden har i en kort årrække 2004-2007 givet et beskedent overskud efter renteudgifter.

I perioden 2008-2012 har klageren også haft regnskabsmæssige underskud, der ikke har levnet plads til en driftsherreløn ved siden af.

I virksomhedens levetid har klageren enten haft lønindkomst eller anden indkomst i form af tjenestemandspension ved siden af virksomheden.

De regnskabsmæssige underskud i virksomheden i de påklagede indkomstår 2010-2012 har ikke givet mulighed for forrentning af den halve million kroner, som klageren, ifølge sin repræsentant, har investeret i virksomheden, herunder i varelager, driftsmidler og lokaler.

Virksomheden har været etableret siden 1991, hvorfor der ikke er tale om et forbigående underskud.

På det foreliggende grundlag er der ikke udsigt til, at virksomheden ville blive rentabel inden for en kortere årrække og give en fortjeneste med plads til en rimelig driftsherreløn og forrentning af den investerede egenkapital. Der er henset til, at der i perioden 1999-2012 har været regnskabsmæssige underskud i 10 ud af 14 år. På trods af at der har været en kort årrække med mindre overskud, har der ikke været nogen forbedring af resultaterne, der kan sandsynliggøre, at virksomheden vil blive rentabel.

Klageren har derfor ikke drevet en erhvervsmæssig virksomhed i indkomstårene 2010-2012.

Den påklagede afgørelse stadfæstes.