Kendelse af 10-09-2015 - indlagt i TaxCons database den 23-10-2015

Faktiske oplysninger

Det er oplyst at klageren fra og med indkomståret 2008 er en ”handy mand” som udfører forefaldende arbejde. Tidligere har klageren drevet virksomhed som detailhandel med salg af personbiler m.v.

Det er oplyst af klagerens repræsentant, at virksomheden udfører småreparationer i form af alt forfaldent arbejde i forhold til privates boliger.

Virksomheden har i perioden 2009-2013 angivet følgende resultater:

Resultatet er før renter, og i resultat er medregnet værdi af fri bil.

Klageren har i en årrække valgt beskatning efter reglerne i virksomhedsskatteloven om virksomhedsskatteordningen. I virksomhedsskatteordningen indgik en blandet benyttet bil. Klageren har beregnet en værdi af værdi fri bil og værdien er indgået i det selvangivne resultat af virksomhed. Bilen var en Ford Galaxy Van, årgang 2006, som klageren havde købt i 2008.

Der er modtaget regnskaber for indkomstårene 2009 – 2013. For indkomståret 2014 foreligger der ikke et regnskab, men en urevideret balance.

Klagerens repræsentant har opgjort påvirkningen af resultatet med alle udgifter på bilen således^:

Klageren har sideløbende med driften af virksomheden haft indtægter af i form af social pension.

Der er modtaget en kopi af et tilbud af den 25. maj 2011 fra klageren om udførelse af arbejde på ejendommen: [adresse1], [by1]. Det fremgår af tilbuddet, at klageren har tilbudt at udskifte tag fra eternit til stål i sorte plader, samt at gavle udskiftes til hvide eternitbrædder. Endvidere nye tagrender i stål samt udskiftning af udhængsbrædder i nødvendigt omfang m.v. Tilbuddet for dette arbejde var 100.000 kr. + 25 % moms, og arbejdet skulle udføres senest den 31. december 2011.

Arbejdet blev imidlertid ikke udført af klageren, men af en anden håndværker [virksomhed1]. Dette fremgår også af en faktura fra [virksomhed1] af den 20. oktober 2011. Heraf fremgår en arbejdsløn på 48.300 kr. og en materialeudgift på 51.698 kr., hvortil kommer moms.

Klagerens repræsentant har oplyst, at dette skyldes sygdom hos klageren i indkomståret 2011, hvilket også fremgår af et brev af den 5. august 2011 fra ejeren af ejendommen: [adresse1], [by1].

Der er desuden modtaget en kopi af en udskrivningserklæring af den 18. juni 2011 fra ortopædkirurgisk afdeling på [by2] sygehus. Heraf fremgår blandt andet, at klageren har været indlagt til behandling og mobilisering efter brud på skulderblade i begge sider. Der er også modtaget et mikroskopisvar af den 11. april 2011 på fjernet væv fra klagerens blærehalskirtel.

SKATs afgørelse

SKAT har ikke godkendt fradrag for underskud af virksomhed i indkomståret 2012 og har i samme år ikke godkendt et kapitalafkast og beskattet klageren af det opsparede overskud og virksomhedsskat i virksomhedsordningen. SKAT har begrundet afgørelsen således:

Erhvervsmæssig / ikke erhvervsmæssig virksomhed

”Virksomheder kan skattemæssigt deles op i

• Erhvervsmæssige virksomheder

• Ikke erhvervsmæssige virksomheder

I begge virksomhedstyper skal overskud/nettoindtægt beskattes, jf. statsskattelovens § 4, mens der alene, hvis der er tale om en erhvervsmæssig virksomhed, vil være fradrag for virksomhedens underskud i anden indkomst.

Sondringen mellem, om der er tale om en erhvervsmæssig virksomhed og en ikke-erhvervsmæssig virksomhed, er således især relevant, hvis virksomheden giver underskud.

Bedømmelsen af om en virksomhed er erhvervsmæssigt drevet, foretages ud fra en samlet konkret vurdering af virksomheden, hvori alle relevante forhold skal inddrages.

Erhvervsmæssig virksomhed vil – i modsætning til ikke-erhvervsmæssig virksomhed – være indrettet på systematisk indtægtserhvervelse, dvs. at det afgørende formål er den fortjeneste, der opnås.

De relevante forhold, der har været lagt vægt på i praksis, har bl.a. været om

Af praksis på området for virksomheder drevet som bibeskæftigelse er bl.a.:

Landskatteretsafgørelse af 2august 2002(Tf52002.853)

Byretsdom af 20. september 2009(TfS2O1 1.842)

Højesteretsdom af 2. februar 2007(TfS2007.289)

Ud fra ovenstående, anser Skat ikke din virksomhed for værende erhvervsmæssig. Ved vurderingen er der lagt vægt på følgende:

Kendetegnende for selvstændig erhvervsvirksomhed er, at der for egen regning og risiko drives en virksomhed af økonomisk karakter, med det formål at opnå et overskud.

Hvorvidt der i skattemæssig henseende er tale om en erhvervsmæssig virksomhed, beror på en konkret vurdering, hvori bl.a. indgår, om virksomheden udøves med henblik på rentabel drift (rentabilitetskravet) og omsætningens størrelse (intensitetskravet). Heri ligger et krav om, at virksomheden kan give et overskud der er tilstrækkelig stort, til at bevare og forrente den investerede kapital og samtidig honorere den indsats der lægges i virksomheden.

Vi agter på baggrund af ovenstående, ikke at godkende fradrag for underskuddet i indkomståret 2012.

Virksomhedens aktiver anses for værdi.

At virksomheden ikke godkendes som en erhvervsmæssig virksomhed, betyder ikke, at du ikke længere kan drive virksomheden. Det betyder, at du ikke længere kan fratrække underskuddene i din skattepligtige indkomst.”

Virksomhedsskatteordningen

”Idet Skat har vurderet, at din virksomhed ikke er erhvervsmæssig senest med udgangen af indkomståret 2011, kan du ikke beskattes efter virksomhedsordningen jf. virksomhedsskattelovens § 1 stk. 1.

Idet du ikke kan bruge virksomhedsskatteordningen, kan der jf. virksomhedsskattelovens § 7 stk. 1 ikke beregnes kapitalafkast. Dette rettes således jf. øverst.

Indestående beløb på konto for opsparet overskud, med tillæg af den hertil svarende virksomhedsskat, skal medregnes til den personlige indkomst, i det år hvor virksomheden ophører, afhændes eller anses for ikke erhvervsmæssig. Da virksomheden anses for ophørt med udgangen af 2011, skal det opsparede overskud således beskattes i 2012. Dette jf. virksomhedsskattelovens § 15 stk. 1.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at der godkendes fradrag for det selvangivne underskud i 2012, samt at der ikke skal ske beskatning af opsparet overskud og virksomhedsskat fra virksomhedsordningen. Klagerens repræsentant har til støtte herfor anført følgende:

”SKAT har lagt afgørende vægt på en række konkrete forhold i forbindelse med den skattemæssige vurdering af, om [person1]s nye aktivitet kan anses for værende erhvervsmæssig virksomhed eller ej. Det drejer sig om følgende forhold:

Ovenstående forhold indikerer alle, at der kunne være en mulighed for, at der ikke er tale om erhvervsmæssig virksomhed ud fra en skattemæssig vurdering af virksomheden. Det er også andre forhold, der skal indgå i den samlede vurdering af, om der er tale om erhvervsmæssig virksomhed eller ej. Vi er derfor ikke enige i SKATs konklusion.

Primært mener vi ikke, at der på nuværende tidspunkt kan udelukkes, at der er tale om en erhvervsmæssig virksomhed. Der er indtruffet nogle begivenheder, der har været af forbigående karakter, hvorfor disse ikke kan indgå i den samlede vurdering.

Vi finder det relevant, at der sker inddragelse af følgende konkrete forhold, som alle skal indgå i den samlede vurdering af, om der er tale om en erhvervsmæssig virksomhed:

1. Virksomheden er i etableringsfasen, hvorfor der skal foretages en vurdering af, om virksomheden har udsigt til at give skattemæssigt overskud. Etableringsfasen af en virksomhed kan tage mellem 3-5 år, hvorfor dette er den relevante periode, der skal foretages en skattemæssig vurdering af. Det er også først efter denne periode, at det er relevant at foretage en sådan skattemæssig samlet vurdering af virksomheden, da det først er her, at der kan konstateres en trend – positiv eller negativ.

Som det fremgår af de til SKAT fremsendte regnskab, samt nedenstående skema, har der været en ikke uvæsentlig omsætning i opstartsårene. Der har ydermere hos [person1] været en forventning om, at der ikke skulle neddrosles på aktiviteten - tværtimod.

Vi vurderer derfor, at det er relevant, at der i den samlede konkrete vurdering indgår, at der er afgivet tilbud i indkomståret 2011 på DKK 100.000 + moms. Det har været forventningen, at dette arbejde ville blive udført, hvis ikke [person1] havde brækket begge skuldre, jf. vedlagte kopi af tilbud. Det skal i den forbindelse oplyses, at da arbejdet ikke kunne udføres af [person1] på grund af sin sygdom, er det blevet udført af andre. Der er desuden vedlagt kopi af udtalelse fra [Regionen] samt udskrivningserklæring fra ortopædkirurgisk afdeling på [by2] sygehus. Disse dokumenterer, at sygdommen er opstået i tæt tilknytning til det afgivne tilbud. Derfor har der været en relevant årsagssammenhæng, og forholdet bør derfor inddrages i den samlede vurdering. Det er da også derfor, at omsætningen på DKK 100.000 indgår i nedenstående opgørelse, da denne er relevant i forhold til den samlede vurdering af aktiviteten.

Vi har desuden i tilknytning til tilbuddet indhentet erklæring fra kunden om, at tilbuddet er blevet annulleret på grund af sygdom, samt tilbud fra tømreren, som har overtaget arbejdet – [virksomhed1].

Derfor har der ubetinget været udsigt til, at virksomheden har en ikke uvæsentlig erhvervsmæssig aktivitet, hvilket er en forudsætning for, at der er tale om erhvervsmæssig virksomhed, jf. SKM 2007.107 HR.

SKAT deler ikke vores opfattelse om, at sygdommen har været forbigående, og det kan derfor ikke lægges til grund. Dette mener vi, at vi har modbevist med ovenstående og nedenstående faktuelle oplysninger fra [person1].

2. På trods af, at virksomheden har været i etableringsfasen, har der ikke været tilfredsstillende skattemæssige resultater af virksomheden. Dette skyldes, som allerede nævnt, at [person1] brækkede begge skuldre i 2011 og derfor ikke har kunnet følge op på den gode start i virksomheden. Derfor har virksomheden haft en vigende omsætning, jf. nedenfor, og der har ikke umiddelbart været udsigt til, at virksomheden skulle kunne give overskud ifølge SKAT.

Der gælder imidlertid den praksis, at hvis der i en periode opstår skattemæssige underskud, har disse ikke indflydelse på den samlede konkrete vurdering af virksomheden, hvis disse underskud er af forbigående karakter. Det vil sige, at virksomheden på længere sigt har udsigt til at blive rentabel - overskudsgivende, jf. SKM 2009.45 BR.

I henhold til nedenstående oversigt over omsætningen, den forventede omsætning samt de skattemæssige resultater, kan det ikke konkluderes af SKAT, at virksomheden for nuværende ikke har udsigt til at blive overskudsgivende. Det er på ingen måde påvist, at [person1] ikke vil kunne generere tilstrækkeligt med omsætning, når han er kommet over hans skade.

Som det fremgår af nedenstående skema, er der både overskud og underskud i perioden, og underskuddene er af en beskeden størrelse.

Hertil kommer, at han nu er blevet raskmeldt og derfor kan påbegynde den erhvervsmæssige aktivitet på ny. Der er allerede inden udgangen af indkomståret 2013 udført arbejde.

At der har været indtruffet begivenheder af forbigående karakter, som har haft negativ indflydelse på virksomhedens resultat, skal behandles som en timeout, hvorfor vurderingen fortsætter på ny, når den forbigående hændelse er overstået.

3. SKAT påpeger, at de mener, at opretholdelse af virksomhed alene er båret af, at der sker udskydelse af beskatning af de opsparede overskud fra tidligere aktiviteter.

Dette er ikke en relevant skattefaglig vurdering, og kan derfor alene være udtryk for sagsbehandlers egen holdning og opfattelse. SKAT er alene berettiget til at foretage en vurdering af de faktiske objektive forhold, og på baggrund af disse vurdere om der er tale om erhvervsmæssig virksomhed. Baggrunden for aktivitet ligger uden for SKATs adgang til realitetsbehandling.

Der er på baggrund af ovenstående vores vurdering, at der fortsat er tale om en igangværende virksomhed, som har været i etableringsfasen.

Der er beklageligvis indtruffet en begivenhed, der har haft opsættende virkning på den samlede vurdering af virksomhedens aktivitet. Derfor skal der ske en tilsvarende forlængelse af etableringsfasen, når forholdet alene har haft forbigående karakter. Vi er helt enige med SKAT i, at hvis den indtrufne begivenhed havde medført, at der ikke ville komme erhvervsmæssig aktivitet i virksomheden igen, så skulle virksomheden have været behandlet som værende ophørt. Der vil i den forbindelse skulle foretages en konkret vurdering af, hvornår virksomheden skal anses for værende ophørt. Dette kunne ud fra en konkret samlet vurdering godt være i indkomståret 2012, som SKAT vurderer. Vi har ikke taget konkret stilling hertil, da vi ikke anser virksomheden for værende ikke-erhvervsmæssig eller ophørt.

Ifølge regnskaberne for indkomstårene 2009-2012 har der været følgende regnskabstal:

Herudover har vi fremskaffet kopi af udstedte fakturaer i indkomståret 2008, hvoraf det fremgår, at der har været en omsætning i tilknytning til aktiviteten på DKK 80.507. Disse fakturaer er vedlagt.

Endeligt har vi fremskaffet en redegørelse fra [person1], hvori han med egne ord har beskrevet, hvad aktiviteterne har været i indkomstårene 2012 og 2013 samt forventningerne til indkomståret 2014. Dette er gengivet i det følgende:

Indkomståret 2012

Syg, og efter anbefaling fra lægerne, har [person1] ikke udført arbejde. Sygdommen stopper omkring maj 2013, og han bliver erklært helt rask i september 2013.

Indkomståret 2013

I gang med ændring af stue, toilet og bad. Arbejdslønnen andrager i alt Ca. DKK 50.000.

Indkomståret 2014

Forventer at der vil skulle udføres arbejde på vinduer, døre, efterisolering, montering af genveksanlæg og opførelse af nyt havehus. Herudover vil der opstå yderligere opgaver.

Arbejdet, der udføres at [person1], er primært arbejdstimer, og dermed vil omsætningen bestå af arbejdsløn.

Konklusion

Vi fastholder på baggrund af ovenstående, at der fortsat skal anerkendes fradrag for underskud i indkomståret 2012, og virksomhedsordningen fortsat finder anvendelse.

Virksomheden har efter vores opfattelse udsigt til rentabel drift, hvorfor der er tale om en erhvervsmæssig virksomhed. Det er derfor for tidligt at underkende den skattemæssige behandling af virksomhedens resultat på nuværende tidspunkt. Det er desuden ikke ifølge praksis muligt at konkludere, at der ikke er tale om erhvervsmæssig virksomhed, når der er en positiv udviklingstendens i virksomhedens omsætning (forventet).

Derfor vurderer vi ikke, at virksomheden er ophørt pr. 31. december 2011, da dette er skadesåret. Virksomheden kan tidligst være ophørt i 2012, hvor det bliver konkluderet, at [person1] ikke er i stand til at drive virksomheden. Vi er dog at den opfattelse, at det endnu ikke er konstaterbart, hvorvidt virksomheden ikke kommer i gang igen, henset til at der nu igen er blevet indtjening inden udgangen at indkomståret 2013, og der ligeledes forventes at blive indtjening i 2014. Derfor vil der fortsat kunne opnås en fortsættelse af den positive udvikling i virksomhedens omsætning og dermed skattemæssige resultat.

Vi kan derfor ikke tilslutte os, at virksomheden skulle være ophørt i indkomståret 2011, da der er tale om en fortsat drift. Hvis der skulle være ophør, kan dette tidligst være sket i 2012.”

Der er sendt Skatteankestyrelsen et yderligere indlæg til klagen den 12. februar 2015. Heraf fremgår følgende:

”Der er ikke udarbejdet budget for indkomståret 2015. Det forventes dog fortsat, at der vil være et aktivitetsniveau, der svarer til indkomstårene 2013 og 2014. Her har der været udført arbejde for Ca. 300 timer. Budgetmæssigt vil det forventes, at der bliver udført arbejde for op til 400 timer.

Derfor vil omsætningen fortsat være omkring DKK 75.000 på timearbejde, med mulighed for, at kunne stige til Ca. DKK 100.000.”

Der er sendt Skatteankestyrelsen et yderligere indlæg til klagen den 15. april 2015. Heraf fremgår følgende:

Vi har modtaget sagsfremstilling til udtalelse for [person1], hvor vi har påklaget skatteansættelsen for indkomståret 2012.

I sagsfremstillingen indstilles det, at SKATs afgørelse skal fastholdes i sin helhed.

Vi er ikke enige i denne indstilling, da der er i sagsfremstillingen efter vores vurdering mangler relevante oplysninger, og der derfor ikke er foretaget en helhedsvurdering al sagen.

Herudover kan det oplyses, at vi den 9. februar 2015 har fremsendt følgende materiale til

Skatteankestyrelsen:

1. Tilbud af 25. maj 2011 afgivet for udførelse af arbejde, som ikke blev gennemført pga. sygdom.

2. Årsrapport og personligt regnskab for indkomstårene 2012 og 2013.

3. Urevideret balance for indkomståret 2014 opgjort efter skattemæssige principper, da det personlige regnskab og årsregnskab endnu ikke er udarbejdet.

Herudover har vi oplyst, at der vil være en forventning fra [person1] om, at der vil blive udført arbejde for mellem 300-400 timer, hvilket svarer til en omsætning på optil DKK

100.000.

Endeligt ønsker vi vores klagesag behandlet af Landsskatteretten, og ønsker i den forbindelse retsmøde.

Faktiske oplysninger og resultater

...Vi mener, at det er en misfortolkning, når der anlægges den betragtning, at det har en betydelig positiv effekt på det samlede resultat, at der medregnes værdien af fri bil. Det har været en ulempe for [person1], at have 2 biler med i virksomhedsordningen, da der i 2012 og 2013 har været en minimal nettoindtægt driftsøkonomisk. For 2014 er der ikke udarbejdet årsrapport p.t.

Det er et personligt valg, at lade bilerne indgå i virksomhedsordningen.

Konklusion

Vi er på baggrund af ovenstående ikke enig i Skatteankestyrelsens konklusion omkring påvirkning af værdien af fri bil på resultaterne. Der har fortsat været et positivt resultat i de indkomstår, hvor [person1] har kunnet drive virksomheden i 2013 og 2014, jf. ovenstående.

Det giver en forkert billede af virksomheden, at der ikke i den foretagne opgørelse af Skatteankestyrelsen er vist indkomståret 2014, og der alene er foretaget en opgørelse/regulering af resultatet med værdien af fri bil, og ikke de afholdte udgifter.

I årene 2011 og 2012 har der været begrænset erhvervsmæssig kørsel henset til [person1]s sygdomsforløb.

Relevant praksis

Skatteankestyrelsen vælger, at henvise til en lang række afgørelser, som alle vedrører virksomheder, der ikke er godkendt som erhvervsmæssige. En del af denne praksis har der også været henvist til af SKAT.

Vi er enige med Skatteankestyrelsen i, at der har været 2 år (2011 og 2012), hvor der ikke har været betydelig omsætning henset til, at [person1] har været sygdomsramt. Derfor har vi også tidligere henvist til SKM 2009.45.BR hvor der i en periode skete omlægning af virksomhedens drift. Herefter blev virksomheden genoptaget, og der var udsigt til, at denne kunne blive overskudsgivende. Denne dom forholder Skatteankestyrelsen sig ikke til.

I stedet henvises til Højesterets dom (SKM 2007.107.HR) omhandlende en horoskop virksomhed med en omsætning på mellem DKK 10-27.000 årligt. [person1] har en omsætning på DKK 75-100.000 i årene 2013 og 2014.

På baggrund af de opgjorte regnskabstal anføres det af Skatteankestyrelsen, at årene med underskud ikke anses for værende forbigående. Dette mener vi ikke er korrekt henset til resultaterne for de senest år, og forventningerne til fremtiden.

Endeligt anlægger Skatteankestyrelsen den betragtning, at det ifølge praksis ikke kan tillægges betydning, at [person1] har været syg i 2 af indkomstårene, og derfor ikke har haft mulighed for, at udøve sin virksomhed i samme omfang. Her henvis til 2 domme, som ikke taget stilling til omlægning af drift, eller begivenheder af forbigående karakter med indflydelse på virksomhedens resultat. Derimod henvises der igen til SKM 2007.107.HR vedrørende horoskop virksomhed, men denne gang til afgørelsen fra tidligere instans ved Østre Landsret???? Vi forstår ikke relevansen for henvisning til denne i den konkrete sammenhæng, da den ikke omhandler særlige begivenheder med indflydelse på driften, og hvorfor der henvises til Landsrets dommen – dette giver et indtryk af, at der er praksis der behandler det konkrete problem, og der er flere afgørelser når der henvises til samme flere gange fra flere instanser.

Endeligt bliver der henvist til TfS 1995.828. HR i samme afsnit, som vedrører bådudlejning, hvor der ikke ud fra de første år kunne anses for værende erhvervsmæssig drift.

De to domme hvortil der henvises i forbindelse med det helt afgørende punkt – kan der indtræffe begivenheder af forbigående karakter og fortsat være tale om erhvervsmæssig virksomhed? – har ikke relevans, og giver derfor for læseren et billede af, at der er tale om en tydelig praksis på området.

Konklusion

Vi er ikke enige i Skatteankestyrelsens indstilling. Vi mener ikke, at der ikke er udsigt til at virksomheden kan give overskud, eller at den ikke har givet overskud.

Herudover er vi ikke enige i, at der ikke har været tale om en begivenhed af forbigående karakter, og at det ikke samtidig er dokumenteret, at virksomheden har udsigt til at blive overskudsgivende.

Vi fastholder derfor, at der i indkomståret 2012 har været tale om en erhvervsmæssig virksomhed.

Regnskaber for 2009-2014 er vedlagt.

Landsskatterettens afgørelse

Erhvervsmæssig / ikke erhvervsmæssig virksomhed

Udgifter der i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det fremgår af statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a.

Udgiften skal være direkte knyttet til indkomsten, og den skal ligge inden for virksomhedens naturlige rammer. Private udgifter kan ikke fradrages. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 2.

I virksomheder, der ikke er erhvervsmæssige, kan der alene foretages fradrag for de udgifter, der har været forbundet med indkomsterhvervelsen (nettoindkomstprincippet). Underskud af ikke erhvervsmæssig virksomhed kan ikke fradrages i anden indkomst.

Ved bedømmelsen af om en virksomhed kan anses for erhvervsmæssig, indgår det med en betydelig vægt, om den kan anses for etableret og drevet med udsigt til at opnå en rimelig fortjeneste. Det fremgår af Højesterets dom af 4. november 1999, som er offentliggjort i TfS 1999, 863, og af Højesterets dom af 2. februar 2007 som er offentliggjort i SKM2007.107.HR.

I Højesterets dom af 2. februar 2007 havde der i de foreliggende år været en beskeden omsætning og negative driftsresultater, og da der heller ikke var udsigt til, at virksomheden fremover ville give en rimelig fortjeneste, tiltrådte Højesteret, at virksomheden ikke var erhvervsmæssigt drevet, hvorfor underskuddet ikke var fradragsberettiget.

Klageren har anvendt virksomhedsskatteordningen, hvori indgik blandet benyttet bil. Klagerens regnskabsmæssige og selvangivne skattemæssige resultat af virksomhed er blevet påvirket i positiv retning ved, at værdi af fri bil til privat benyttelse er indgået i virksomhedens resultat. I virksomhedens udgifter til bil indgår såvel private som erhvervsmæssige biludgifter.

Værdi af fri bil skal ikke indgå ved opgørelse af det regnskabsmæssige resultat, og det er kun den erhvervsmæssige andel af biludgifterne til drift og afskrivning, der skal fragå ved opgørelse af resultatet. Klageren har ikke skønnet over den erhvervsmæssige andel af biludgifterne.

Virksomheden har sandsynligvis givet regnskabsmæssigt underskud i indkomståret 2009, når der tages hensyn til erhvervsmæssige biludgifter. Virksomheden har givet regnskabsmæssigt underskud i indkomstårene 2010-2012, både før og efter fradrag af erhvervsmæssige biludgifter. For indkomståret 2013 kan der muligvis være et mindre regnskabsmæssigt overskud efter fradrag af erhvervsmæssige biludgifter, men overskuddet skønnes ikke at være af en sådan størrelse, at det kan dække en rimelig driftsherreløn og forrentning af den investerede kapital.

Under disse omstændigheder må det vurderes, om der i indkomståret 2012 var et sikkert grundlag for at antage, at virksomheden fremover ville kunne drives rentabelt.

Klageren har ikke godtgjort, at virksomheden ville blive rentabel indenfor en kortere årrække og give en fortjeneste med plads til en rimelig driftsherreløn. Klageren har ikke opgjort et regnskabsmæssigt resultat for 2014.

Klageren har heller ikke godtgjort, at der ville være en fortjeneste i virksomheden med plads til en rimelig driftsherreløn, hvis klageren ikke havde været ramt af sygdom.

Det forhold, at den beskedne omsætning i visse af årene bl.a. må formodes at skyldes sygdom hos klageren, kan ikke føre til andet resultat. Der henvises til Højesterets dom af 10. november 1995, som er offentliggjort i TfS 1995, 828, og Højesterets dom af 2. februar 2007, som er offentliggjort i SKM2007.107.HR.

Klageren har derfor ikke drevet en erhvervsmæssig virksomhed i indkomståret 2012.

Virksomhedsskatteordningen

Skattepligtige personer, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed, kan anvende virksomhedsordningen efter reglerne i virksomhedsskatteloven på indkomst fra virksomheden. Det fremgår af virksomhedsskattelovens § 1, stk. 1.

Afstår en skattepligtig, som benytter virksomhedsordningen, sin virksomhed eller ophører den skattepligtige med at drive selvstændig erhvervsvirksomhed, medregnes indestående på konto for opsparet overskud med tillæg af hertil svarende virksomhedsskat til den personlige indkomst i samme indkomstår. Den skattepligtige kan imidlertid anvende virksomhedsordningen til og med udløbet af indkomståret, hvis den regnskabsmæssige opdeling af den skattepligtiges samlede økonomi i en virksomhedsøkonomi og en privatøkonomi opretholdes. Indestående på konto for opsparet overskud med tillæg af den hertil svarende virksomhedsskat medregnes så til den personlige indkomst året efter. Det fremgår af virksomhedsskattelovens § 15, stk. 1.

Da klageren må anses at være ophørt med at drive selvstændig erhvervsmæssig virksomhed med udgangen af indkomståret 2011, skal der ske beskatning af hele beløbet fra konto for opsparet overskud i indkomståret 2012 med tillæg af virksomhedsskat.

Tilsvarende skal der ikke beregnes et kapitalafkast i virksomhedsordningen for indkomståret 2012, jf. virksomhedsskatteloven § 7, stk. 1.

Landsskatteretten har på den baggrund stadfæstet SKATs afgørelse for indkomståret 2012.