Kendelse af 20-01-2015 - indlagt i TaxCons database den 27-03-2015

Faktiske oplysninger

Klageren havde kautioneret for sine virksomheder [virksomhed1] ApS og [virksomhed2] A/S overfor virksomhedernes bank, og da klageren ikke kunne indfri kautionsforpligtelsen ved påkrav, blev han af banken begæret personlig konkurs.

Der blev udstedet konkursdekret ved [skifteretten] i [by1] den 19. oktober 2012. Det er oplyst, at konkursbehandlingen endnu ikke er afsluttet.

Der er fremlagt redegørelse i medfør af konkurslovens § 125, stk. 3, hvoraf følgende bl.a. fremgår:

Klageren ejede forud for konkursen i lige sameje med sin ægtefælle en ejendom beliggende [adresse1], [by2]. Ejendommen blev som følge af konkursen sat til salg, og efter det oplyste er ejendommen solgt pr. 1. maj 2014.

Klageren har for indkomståret 2012 fradraget renteudgifter til realkreditinstitutter vedrørende ejendommen på i alt 20.084 kr.

SKATs afgørelse

SKAT har ikke godkendt fradrag for renteudgifter til realkreditinstitutter på 20.084 kr., idet renteindtægter og renteudgifter vedrørende aktiver og passiver, der indgår i konkursboet, indgår i konkursåret og frem til konkursens afslutning i konkursindkomsten, jf. konkursskattelovens § 7.

Konkursskattelovens § 7 er en lex-speciales regel, hvilket betyder, at reglen har forrang frem for de almindelige regler. Det betyder således, at klageren ikke kan få fradrag for de betalte renter i den almindelige indkomst, men derimod i konkursindkomsten, som ikke er en del af den almindelige indkomstopgørelse.

Renteindtægter og renteudgifter er ikke en del af A-indkomsten, jf. kildeskattelovens § 43. Renteindtægter og renteudgifter er således ikke længere en del af den almindelige skattepligtige indkomst og skal derfor ikke medregnes og fratrækkes.

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at renteudgifterne til realkreditinstitutter på 20.084 kr. er fradragsberettigede.

Klageren har bl.a. anført følgende:

”Som følge at, at jeg havde kautioneret for mine tidligere virksomheder [virksomhed1] APS og [virksomhed2] A/S, overfor virksomhedernes bank, og da jeg ikke kunne indfri kautionsforpligtelsen ved påkrav, er jeg af samme bank begæret personlig konkurs.

Der blev udstedet konkursdekret ved [skifteretten] i [by1] den 19. oktober 2012. Konkursbehandlingen er endnu ikke afsluttet.

Helt uafhængigt af virksomhederne, ejede jeg sammen med min ægtefælle, til der blev udstedt konkursdekret et parcelhus.

Huset er ganske sædvanligt belånt via realkredit, og vi har betalt alle renter på såvel realkreditgæld frem til konkursdekretet, og i øvrigt alle renter til dags dato.

Jeg er nu meddelt, at Skat har ændret grundlaget for min skat for 2012 således at jeg ikke kan få fradrag for renteudgifter til realkredit, med henvisning til at renterne er en del af konkursindkomsten.

Denne ændring i mit skattegrundlag vil jeg hermed klage over.

Reglerne om fysiske personer i konkursskatteloven, er til for at regulere skat ved konkurs i personligt ejet virksomhed, hvor den faktuelle skattepligtige indkomst, der hidrører fra konkursboet, ikke kan gøres op som følge af konkursen i samme personligt ejet virksomhed, og hvor der ikke er betalt renter hverken helt eller delvist.

Det kan udledes af teksten i konkursskattelovens paragraf syv: Skyldneres A indkomst omfattes ikke at konkursindkomsten.

Det er her entydigt reguleret, at indkomst, der ikke hidrører fra konkursen, ikke indgår i konkursindkomsten, og derfor umiddelbart er skattepligtig indkomst.

Deraf kan det videre udledes, at det er lovens formål eller tanken med loven, at A indkomst, med deraf følgende skattepligtig indkomst, ikke er indeholdt i konkursindkomsten.

Videre kan det derfor udledes, at renteudgifter, der ikke hidrører fra konkursen, ligesom indtægter der ikke vedrører konkursen, ikke indgår i konkursindkomsten, hvorfor der fortsat er fradrag for disse renteudgifter i henhold de almindelige regler om reglerne om personskat i øvrigt.

Personlig skat skal betales efter de regler, der gælder for indkomstskatten.

Bekendtgørelse af lov om indkomstskat for personer m.v. beskriver i

§ 1. For personer, der er skattepligtige her til landet, opgøres den skattepligtige almindelige indkomst efter skattelovgivningens almindelige regler med de ændringer, der følger af denne lov.

§ 2. Foruden den skattepligtige almindelige indkomst opgøres personlig indkomst, kapitalindkomst, aktieindkomst og CFC-indkomst.

Og videre beskrives i § 4. Kapitalindkomst omfatter det samlede nettobeløb af

1) renteindtægter og renteudgifter samt fradrag efter ligningslovens § 6 og § 6 A,

Og af samme lov kan det, under hensyntagen til en lang række præciseringer og begrænsninger udledes at:

Indkomstskat beregnes af den personlige indkomst med tillæg af positiv nettokapitalindkomst eller med fradrag for negativ kapitalindkomst.

Altså er jeg forpligtet til at betale skat af min indkomst, som ikke hidrører fra konkursboet, ligesom jeg for at beregne størrelsen af den samlede skat, er berettiget til at foretage fradrag i den personlige indkomst for negativ kapitalindkomst, der ikke hidrører fra samme konkursbo.

Dette fradrag under forudsætning af, at renterne er betalt, hvilket renterne er i mit tilfælde.

Helt overordnet er det min opfattelse, at konkursskattelovens regler om fysiske personer ikke præcist beskriver et tilfælde hvor fallenten har betalt alle udgifter og renter helt frem til konkursdekretet, men at det ligger i sagens natur, at fallenten vil får skattefradrag for renter som er uafhængig af konkursen, og som er betalt.”

Landsskatterettens afgørelse

Konkursskattelovens kapitel 3 omhandler fysiske personer, hvis bo er taget under konkursbehandling.

Det følger af konkursskattelovens § 6, at:

Fysiske personer, hvis bo tages under konkursbehandling, er ikke skattepligtige af konkursindkomsten, medmindre der træffes beslutning om skattepligt efter kapitel 4.

Det følger endvidere af lovens § 7, at:

Konkursindkomsten omfatter ved fysiske personer skyldnerens indtægter og udgifter fra konkursboets aktiver og passiver i perioden fra konkursdekretets afsigelse indtil konkursens slutning.

Stk. 2. Endvidere omfatter konkursindkomsten skyldnerens indtægter og udgifter fra begyndelsen af det indkomstår, hvori konkursdekretet afsiges, og indtil dekretets afsigelse. Skyldnerens A-indkomst eller indkomst fra driften eller deltagelse i driften af en ægtefælles virksomhed omfattes dog ikke af konkursindkomsten.

For fysiske personer under konkurs skal skyldnerens indtægter og udgifter opdeles i den del, der skal behandles som konkursindkomst, og i den del, som skal holdes uden for konkursindkomsten og i stedet beskattes efter de almindelige regler.

Skyldnerens indkomst uden for konkursindkomsten, herunder skyldnerens A-indkomst indkomst (løn m.v.), opgøres og beskattes efter de almindelige regler. Lønmodtagerudgifter, der vedrører A-indkomsten, kan derfor fratrækkes i den skattepligtige indkomst (som ligningsmæssigt fradrag).

Det er en konsekvens af opdelingen mellem konkursindkomsten og skyldnerens øvrige indkomst, at skyldneren ikke i sin øvrige indkomst kan fratrække renteudgifter, som han betaler, hvis renteudgifterne vedrører en fast ejendom, som indgår i konkursboets aktivmasse.

Det fremgår af kurators redegørelse i henhold til konkurslovens § 125, stk. 3, at klagerens halvdel af ejendommen beliggende [adresse1], [by2] indgår som et aktiv i konkursboet.

Det må herefter lægges til grund, at ejendommen indgår i konkursboets aktivmasse, og at renteudgifterne vedrørende ejendommen således ikke kan fradrages i klagerens almindelige skattepligtige indkomst.

Den påklagede afgørelse stadfæstes således.