Kendelse af 23-11-2016 - indlagt i TaxCons database den 18-03-2017

Faktiske oplysninger

Klageren har været bosiddende i Danmark på adressen [adresse1], [by1], siden den 1. juli 2004.

Klageren udrejste til Frankrig den 30. maj 1970 og indrejste til Danmark den 19. januar 1974.

Ifølge oplysninger fra SKAT har klageren modtaget pension fra Frankrig fra henholdsvis [virksomhed1], [virksomhed2] og [virksomhed3].

Det er af klageren oplyst, at han fra 1970 til 1974 arbejdede for et fransk firma og betalte fuld fransk skat. Han oplyser endvidere, at han havde to private pensionsordninger, som han indbetalte til hver måned. Klageren oplyser også, at disse pensionsindbetalinger ikke kunne fratrækkes på hans franske selvangivelser.

Klageren har indsendt en generel redegørelse, stilet til ham fra Skatteministeriet. Denne redegørelse indeholder dels en redegørelse over de skatteregler der er relevante for ham, dels de regler der efter hans antagelse er relevante for ham og formålet med disse.

Klageren har blandt andet også indsendt franske pensionspapirer fra SITA. Heraf fremgår klagerens tre franske pensioner således:

1 – Pension paid by the french social security ([...])

2 – First additional company pension ([virksomhed3]) (AGIRC)

3 – 2^nd additional company pension (Resurca) (ARRCO)

Samt point optjent i de pågældende indkomstår:

SKATs afgørelse

SKAT har beskattet klageren af modtaget pension fra Frankrig på i alt 6.515 EUR i alt, som er omregnet efter gennemsnitskursen på 744,7366 til 48.527 kr.

SKAT har som begrundelse for beskatningen herfor anført:

”Beskatningen

Du har fast bopæl i Danmark i indkomståret 2010 og er derfor fuldt skattepligtig til Danmark. Reglerne står i kildeskattelovens § 1 stk. 1 nr. 1.

Den danske indkomstbeskatning bygger på globalindkomstprincippet, hvilket vil sige, at personer der er fuldt skattepligtige til Danmark skal selvangive den fulde indkomst, hvad enten den hidrører her fra landet eller fra udlandet. Reglerne står i statsskattelovens § 4, stk. 1 litra c.

Indkomsten fra [virksomhed4] eller [virksomhed5] er en social pension fra Frankrig og denne del har du allerede selvangivet.

De 2 øvrige pensioner er tillægspensionsordninger, hvor udbetalingerne opgøres efter optjente point, som opgøres på grundlag af den optjente løn. På brevet fra SITA af 13. januar 2009 fremgår det, at der er tale om henholdsvis "First additional company pension" og "2nd additional company pension".

Der er ikke tale om pensionsordninger omfattet af kapitel 1 i pensionsbeskatningsloven, idet pensionsordninger oprettet i udenlandske pensionsinstitutter, der ligger i udlandet, som hovedregel ikke er omfattet af kapitel 1.

Du har i den forbindelse henvist til pensionsbeskatningslovens § 3, stk. 1, nr.. 3, hvorefter: "Pensionskasser som nævnt i § 2, nr., skal

1)..

2)..

3) have hjemsted i et andet land inden for EU/EØS og her have tilladelse til at drive pensionskassevirksomhed samt være godkendt af told- og skatteforvaltningen."

Denne bestemmelse refererer til undtagelsen til hovedreglen som nævnt ovenfor. Dine ordninger er ikke omfattet af denne undtagelse, idet pensionskasserne ikke ses at være godkendt af told- og skatteforvaltningen (SKAT).

Ordningerne er oprettet i 1970 og udbetalingerne er opgjort på baggrund af optjente point for perioden 1. juli 1970 til 15. januar 1974. Ordningerne er dermed oprettet før 18. februar 1992.

Ordningerne anses ikke for at kunne have været omfattet af den ellers ophævede § 50 i pensionsbeskatningsloven (PBL), idet § 50 ordninger var livsforsikringer, danske pensionskasseordninger, syge og ulykkesforsikringer. Se nærmere herom i Den Juridiske Vejledning afsnit C.A.10.4.2.6.

Du har skrevet, at du mener, at indbetalingerne er sket med beskattede midler. Du mener, at pensionerne er skattefrie, idet der er skrevet følgende i en SKAT vejledning:

"Har du tidligere boet i udlandet og er flyttet til Danmark, skal du kun betale skat eller afgifter af den del af udbetalingerne fra den udenlandske ordning, som du har kunnet fradrage ved opgørelsen af din personlige indkomst."

Afsnittet er en forklaring af pensionsbeskatningslovens § 53 B. Herefter beskattes udbetalinger, der stammer fra indbetalinger, som har været fratrukket eller hvor der har været bortseelsesret for præ­ mier/bidrag til ordningen i Danmark eller i udlandet.

Der sker ikke løbende beskatning af afkastet. Afkastet beskattes som en del af udbetalingerne.

§ 53 B omfatter følgende ordninger:

For at være omfattet af § 53 B skal:

Ordningerne kan dog ikke være omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A og § 53 B, idet disse bestemmelser er gældende for ordninger oprettet efter 18. februar 1992 eller ordninger oprettet før

18. februar 1992, og som inden 1. januar 2006 var valgt beskattet efter bestemmelserne i pensionsbeskatningslovens § 53 A og § 53 B.

Denne valgmulighed er beskrevet i Den Juridiske Vejledning afsnit C.A.10.4.2.5:

" Efter loven gjaldt retten til omvalg også personer, der var fuldt skattepligtige, da loven fik virkning. Efter bemærkninger til loven skulle der imidlertid ikke kunne spekuleres i sådan en valgfrihed ved først at vælge beskatning efter PBL afsnit II A umiddelbart forud for det tidspunkt, hvor pensionen kan udbetales. Derfor skulle pensionsopsparerne allerede inden den 1. januar 2006 have besluttet sig for, om ordningen skal beskattes efter PBL afsnit II A.

Der er tale om en absolut frist. Derfor er der ikke mulighed for dispensation, selvom skatteyderen har glemt at meddele inden den 1. januar 2006, at han eller hun ønskede sin pensionsordning beskattet efter PBL afsnit II A."

Ordningerne vil derfor alene være omfattet af statsskattelovens regler. Se nærmere herom i Den Juridiske Vejledning afsnit C.A.10.4.2.2.

Fra afsnit C.A.10.4.2.2:

" Statsskattelovs-/livsindkomstprincippet

Statsskattelovs-/livsindkomstprincippet har domineret forsikringsområdet siden statsskattelovens fremkomst og indtil 1992, hvor reglerne i PBL § 53 A blev gennemført. Se SL § 4, litra c, og SL § 5, litra b.

Princippet betyder, at som skattepligtig indkomst betragtes den skattepligtiges samlede årsindtægter, f.eks. pension, ventepenge, gaver, understøttelser, klosterhævning, livrente, overlevelsesrente, aftægt og deslige. Løbende, livsbetingede forsikrings-/pensionsydelser beskattes efter statsskatteloven, uanset om der er givet fradrag for den præmie/det bidrag, der er indbetalt til ordningen.

Beskatning af løbende, livsbetingede ydelser

Statsskattelovs-/livsindkomstprincippet indebærer, at hvor der fra en forsikrings-/pensionsordning sker løbende, livsbetingede udbetalinger, beskattes disse udbetalinger alene ud fra deres periodiske karakter (livsindkomst).

Beskatning af kapitalbeløb

Udbetales forsikringen/pensionen med et kapitalbeløb (engangsudbetaling) er indkomst efter praksis skattefri. Se SL § 5, litra b, hvorefter der til indkomsten ikke regnes "...udbetaling af livsforsikringer, brandforsikringer og deslige". "

Statsskattelovens bestemmelse anvendes på forsikrings- og pensionsordninger, der ikke er omfattet af pensionsbeskatningslovens regler.

Udbetalingen fra ordningerne sker som løbende udbetalinger. Udbetalingerne er skattepligtige efter statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c. Skattepligten efter § 4, stk. 1, litra c gælder, selvom retten til ydelserne er tilvejebragt gennem tidligere indbetalinger, der ikke har været fradrag for.

Evt. dobbeltbeskatning

Fra 1. januar 2009 er dobbeltbeskatningsaftalen mellem Danmark og Frankrig opsagt. Hvis du har betalt skat i Frankrig, vil du kunne få lempelse/fradrag for beløbet mod dokumentation i henhold til Danmarks interne lov herom i ligningslovens § 33.

Selvangivelse

Du gøres opmærksom på, at selvangivelsen kun er behandlet vedrørende ovenstående forhold, og at du fremover har pligt til at selvangive udenlandske indkomster. Selvangivelsesfristen for udenlandsk indkomst er den 1. juli året efter indkomstårets udløb.

SKAT har endnu ikke modtaget oplysninger fra Frankrig for 2011 og 2012, men det fremgår af dine årsopgørelser, at du har selvangivet udenlandsk pension med 7.480 kr. i 2011 og 7.777 kr. i 2012.

Hvis du i disse år ligeledes har flere pensionsudbetalinger, skal du fremsende anmodning om ændring af årsopgørelserne med de yderligere pensionsudbetalinger til SKAT. Du kan også fremsende anmodningen direkte til mig.”

SKAT er i brev af 9. september 2016 fremkommet med følgende udtalelse på baggrund af Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse af 30. august 2016:

”Skatteankestyrelsen har den 30. august 2016 fremsendt kontorets forslag til afgørelse af ovennævnte sag og anmodet om en udtalelse til sagen, der skal afgøres af Landsskatteretten.

Den påklagede afgørelse vedrører en skattepligtig, som er blevet forhøjet med 41.267 kr. i indkomståret 2010. Pågældende er forhøjet med et beløb udbetalt fra en aldersbetinget pensionsordning oprettet, optjent og beskattet i Frankrig for over 40 siden (1970). SKAT har beskattet det nævnte beløb ved afgørelse af 25. oktober 2013, og givet en udførlig begrundelse for ændringen til den skattepligtige. Skatteankestyrelsen foreslår nu, at den påklagede afgørelse fastholdes.

SKAT har gennemgået sagen på ny. Der er ikke nye faktiske oplysninger til sagen, og der er heller ikke nye synspunkter til de faktiske forhold. SKAT kan således henholde sig til den allerede givne begrundelse for forhøjelsen, idet der herved henvises til side 2 og 3 i meddelelsen om skatteansættelsen.

SKAT er således enig med Skatteankestyrelsen.”

Klagerens opfattelse

Klageren påstår, at der kun skal ske beskatning af 7.260 kr., som han har medregnet på sin årsopgørelse.

Klageren har til støtte herfor anført følgende begrundelse:

”Resumé af sagen:

Jeg og min familie emigrerede til Frankrig ([by2]) i 1970 og var bosat der frem til 1974. Jeg arbejdede for et fransk firma og betalte fuld fransk skat. I perioden havde jeg to private pensionsordninger (aldersbetingede), som jeg indbetalte til hver måned. Det skal her pointeres, at der i.f.m. disse pensioner ikke kunne fratrækkes noget på mine franske selvangivelser. Det skal også nævnes, at de to pensionskasser er nogle af de største i Frankrig.

Jeg vendte tilbage til Danmark i 1974 og har været bosat her og betalt skat her lige siden. Jeg ophørte med at indbetale til de to pensionsordninger i.f.m. flytningen tilbage til Danmark.

I 2008, da jeg nærmede mig min pensionsalder (65 år), skrev jeg til Den Sociale Sikringsstyrelse (brev dateret 27. maj 2008) om de kunne være behjælpelig med at finde ud af, om jeg kunne for­ vente at få en lille smule pension fra Frankrig, idet jeg herhjemme kun havde udsigt til at få den al­ lermindste folkepension og ikke havde andre pensioner. Sikringsstyrelsen vendte tilbage og informerede mig om, at jeg kunne forvente en socialpension på ca. 600kr. om måneden fra Frankrig, men de to private pensioner kunne de ikke hjælpe mig med. Jeg tog derefter selv kontakt tilde to pensionsselskaber, og det viste sig, at jeg var berettiget til et mindre pensionsbeløb fra begge selskaber (i alt ca. 2.700kr./md.).

Den sociale pension fra Frankrig har jeg selvfølgelig opgivet på min selvangivelse, men de to private pensioner har jeg ikke opgivet, idet jeg har fulgt retningslinjerne skrevet af SKAT fra borger.dk, og jeg citerer:

"Har du tidligere boet i udlandet og er flyttet til Danmark, skal du kun betale skat eller afgifter af den del af udbetalingerne fra den udenlandske ordning, som du har kunnet fradrage ved opgørelsen af din personlige indkomst."

Det har jeg rettet mig efter, idet jeg ikke har trukket noget fra på mine franske selvangivelser.

I 2013 modtager jeg et brev fra SKAT, hvori de meddeler mig, at mine pensioner fra Frankrig ikke er fritaget for skat, og skal beskattes som almindelig indkomst. SKAT mener heller ikke at mine pensioner skal beskattes efter pensionsbeskatningsloven og refererer til pensionsbeskatningsloven kapitel 1, hvor der i paragraf 3, nr. 3 står, at hvis ikke mine pensionskasser i Frankrig er godkendt

af SKAT, så skal pensionerne beskattes som almindelig indkomst.

Klagen.

Jeg klager hermed til Landsskatteretten over SKATs ændring af min skat for året 2010 og efterfølgende år, idet SKAT hævder, at mine franske privat pensioner (to), indbetalt og optjent i perioden 1970 - 1974 af beskattede midler, skal medregnes i min skattepligtige indkomst og derfor skal beskattes på samme måde som f.eks. lønindkomst.

Jeg finder SKATs beslutning forkert, urimelig, uretfærdig, uacceptabel og krænkende for min retsbevidsthed af følgende grunde:

1.

SKAT hævder, at mine franske pensioner ikke er omfattet af kapitel 1 i pensionsbeskatningsloven, idet mine pensionsordninger er oprettet i udenlandske pensionsinstitutter, der ligger i udlandet. Endvidere fremfører SKAT, at mine pensionskasser ikke er godkendt af SKAT.

Jeg er af den opfattelse, at SKAT i mit tilfælde ikke er berettiget til at henvise til lovgivning, der er indført mere end 30 år efter, at jeg indgik mine pensionsordninger. Når man udarbejder ny lovgivning, må man også se på, om konsekvenserne er rimelige, acceptable og retfærdige. Her lovgiver man bagud i tiden med knapt 40 år, hvilket i sig selv er uacceptabelt.

Jeg skal endvidere gøre opmærksom på, at bestemmelsen vedrørende danske myndigheders godkendelse af udenlandske pensionsinstitutter blev indført som en konsekvens af, at Danmark var blevet dømt ved EU-domstolen den 30. januar 2007 vedrørende fradragsret for pensionsordninger. Den efterfølgende ændring af den danske pensionsbeskatningslov m.v, tog overhovedet ikke hensyn til pensionsordninger oprettet af danske statsborgere bosat i Frankrig i 1970, hvor der ikke var fradragsret for indbetalingerne. Blandt andet på grund af den nye lovgivning er mine to franske pensionsinstitutter ikke godkendt af SKAT, da den nye lov først indføres i 2008. Men det burde den nye lovgivning have taget højde for.

Efter min opfattelse er den lovgivning der fandt sted, som en konsekvens af EU-dommen, meget lemfældig og der opstod uhensigtsmæssigheder der f.eks. uretfærdigt har ramt mig.

Jeg finder derfor SKATs argumentation og efterfølgende beslutning forkert.

2.

SKAT hævder, at mine pensionsordninger heller ikke kan være omfattet af den ellers ophævede § 50 i pensionsbeskatningsloven, heller ikke § 53 A eller § 53 B, idet disse bestemmelser er gældende for ordninger oprettet efter 18. februar 1992 eller ordninger oprettet før 18. februar 1992, og som inden 1. januar 2006 var valgt beskattet efter bestemmelserne pensionsbeskatningslovens § 53 A og § 53 B.

Jeg finder SKATs argumentation uretfærdig og uacceptabel af nedenstående grunde.

Pensionsbeskatningsloven § 53 A blev indført i 1992, som et supplement til reglerne i § 50 (som ellers er ophævet, men alligevel bruges i visse tilfælde?). Baggrunden var, at visse personer kunne undgå en 40 % præmieafgift ved at placere store likvide formuer i forsikringsselskaber i udlandet og ved senere tilflytning til Danmark slippe for præmieafgiften og den da gældende formueskat.

At der er personer, der har udnyttet en sådan situation (hul i loven), skal vel ikke ramme uskyldige personer, som opfører sig ordentligt (f.eks. mig selv).

Problemerne som har ramt mig udspringer af, at Danmark får en såkaldt åbningsskrivelse fra EU kommissionen 5. april 1991 vedrørende de danske regler om fradrag for indbetalinger til pensionsordninger. Danmark bliver senere stævnet af EU-domstolen og efter 17 års "laisser faire" fra dansk side falder der dom i sagen (som Danmark taber) den 30. januar 2007. De efterfølgende ændringer i pensionsbeskatningsloven fører bl.a. med sig, at myndighederne fra 1. januar 2008 skal godkende en pensionsordning oprettet i et EU- eller EØS-land. Og det er her sammenblandingen mellem gammel og ny lovgivning rammer mig. Jeg kan jo ikke få mine pensionsinstitutter godkendt i Danmark, da de er oprettet i 1970, og loven først træder i kraft 2008.

Ved lovgivningsarbejdet har man overhovedet ikke tænkt på de danske statsborgere, som måske allerede har oprettet en pensionsordning (f.eks. i 1970) i et andet EU-land (hvor der ikke er fradragsret for pensionsindbetalinger), som de er emigreret til, og som senere vender tilbage til Danmark.

Retten til at vælge mellem § 53 A og § 53 B gjaldt også personer der var fuldt skattepligtige på det tidspunkt, hvor lov nr. 1388 af 20. december 2004 fik virkning. Der skulle imidlertid ikke være mulighed for at spekulere i at kunne vælge frit mellem pensionsbeskatningslovens § 53 A eller § 53 B umiddelbart forud for det tidspunkt, hvor pensionen skulle udbetales. Derfor skulle forsikringstagerne inden 1. januar 2006 have besluttet sig for, om ordningen skulle beskattes efter pensionsbeskatningslovens § 53 A eller § 53 B. Da skattemyndighederne imidlertid ikke kendte de berørte personer, ville ToldSkat via Forsikring & Pension anmode pensionsinstitutterne om at formidle informationen til de relevante personer.

Men hvad med de berørte personer, som havde pensioner i pensionsinstitutter i et andet EU-land før 1992? Og hvad med de personer, som ville blive ramt uretfærdigt/negativt ved den nye lovgivning? Hvordan skulle de berørte personer vide, at de skulle reagere inden udgangen af 2005? Det er jo umuligt!

Se venligst [person1]s (Skatteministeriet) mail dateret 3. januar 2014, hvor han efter min opfattelse indirekte giver mig ret.

Jeg finder derfor SKATs argumentation om, at jeg skulle have henvendt mig inden udgangen af 2005 for absurd, forkert og uacceptabel.

3.

Som tidligere nævnt, så har jeg i.f.m. mine selvangivelser rettet mig efter informationen og retningslinjerne beskrevet af SKAT i borger.dk, som følger:

"Har du tidligere boet i udlandet og er flyttet til Danmark, skal du kun betale skat eller afgifter af den del af udbetalingerne fra den udenlandske ordning, som du har kunnet fradrage ved opgørelsen af din personlige indkomst."

Hertil hævder SKAT, at den pågældende information ikke er relevant i mit tilfælde og kun gælder ordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A og 53 B.

Jeg skal hertil pointere, at der ikke står noget om § 53 A eller § 53 B i informationen skrevet af SKAT (se Bilag 3) i borger.dk, og det må derfor betegnes som urigtige oplysninger fra SKATs side. At pensionsinstituttet skal være godkendt af SKAT går tilbage til den fejlbehæftede og mangelfulde lovgivning i 2008, som jeg har redegjort for under pkt. 1 (der findes kun i alt 6 pensionsinstitutter, der er godkendt af SKAT, hvilket i praksis vil sige, at paragraffen ikke bliver brugt).

Efter min opfattelse er det ikke acceptabelt, at en officiel myndighed (i det her tilfælde SKAT) udsender urigtige oplysninger.

Afsluttende bemærkninger.

På baggrund af ovenstående udredning er jeg af den opfattelse, at denne sag aldrig burde være rejst, idet bl.a. lovgivningen på pensionsskatteområdet er usammenhængende og bærer præg af et utal af ændringer igennem tiden, hvilket gør loven uhyre kompliceret og uigennemskuelig og fører til, at skatteborgerne i visse tilfælde, som det er sket her, bliver uretfærdigt behandlet.”

Klageren er i mail af 22. august 2016 fremkommet med følgende bemærkninger til sagsfremstillingen og forslag til afgørelse:

”Med henvisning til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling af 9. august 2016 har jeg følgende kommentarer og forslag til ændringer i sagsfremstillingen.

Indledningsvis skal jeg dog gøre opmærksom på at jeg ikke kan godkende Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, da det mere eller mindre er en kopi af SKATs forslag, som jeg fortsat finder uacceptabel, urimelig og uretfærdig.

Endvidere, at jeg ønsker at udtale mig mundtligt for Landsskatteretten under et retsmøde.

Jeg skal hermed komme med følgende bemærkninger og tilføjelser til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og Forslag til afgørelse.

-i min klage til Landsskatteretten har jeg givet et Resumé af sagen, og dette resume skal indgå i afsnittet Klagerens opfattelse, idet jeg ikke finder Skatteankestyrelsens Faktiske oplysninger på side 1 fyldestgørende.

-under afsnittet SKATs redegørelse side 3, afsnit 3, står der: Du mener, at indbetalingerne er sket med beskattede midler, etc. Der skal stå: indbetalingerne er sket med beskattede midler.

-

Som jeg tidligere har nævnt i sagsforløbet, så finder jeg det meget problematisk, at SKAT (og nu også Skatteankestyrelsen) overhovedet ikke forholder sig til indholdet af mine klagepunkter 1 til 3 og omstændighederne.

F.eks. hævder SKAT, at mine to franske pensionsinstitutter ikke er godkendt af SKAT. Det er også rigtigt, men man glemmer at fortælle hvorfor! Mine to franske pensionsordninger blev oprettet i 1970, men der lovgives først om de udenlandske pensionsordninger pr. 1. januar 2008 og det er fremadrettet for nyoprettede pensioner, så mine franske pensionsinstitutter kan selvfølgelig ikke være godkendt af SKAT! Så SKATs argument er absurd i mit tilfælde.

Et andet eksempel: I min klage henviser jeg til borger.dk, hvor der står:

"Har du tidligere boet i udlandet og er flyttet til Danmark, skal du kun betale skat eller afgifter af den del af udbetalingerne fra den udenlandske ordning, som du har kunnet fradrage ved opgørelsen af din personlige indkomst".

Der står intet om, at det kun gælder § 53 A og 53 B. Derfor vil jeg gerne have Skatteankestyrelsens svar på: Er det korrekt, at der ikke står noget om § 53 A og 53B? Det må være muligt at svare ja eller nej.

Vedrørende Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse fremgår det, at jeg ikke har henvendt mig til SKAT inden 1. januar 2006 og valgt beskatning efter § 53A og 53 B, derfor skal jeg indkomstbeskattes af de to private franske pensioner.

Hertil skal jeg igen gøre opmærksom på følgende forhold.

I december 2004 finder SKAT ud af, at der kan spekuleres i brugen af paragraf 53 A og 53 B. Derfor beslutter SKAT at forsikringstagerne inden 1. januar 2006 skal have besluttet sig for, hvilken paragraf de vil beskattes efter.

Da skattemyndighederne imidlertid ikke kender de berørte personer, så skal Told/Skat via Forsikring & Pension anmode pensionsinstitutterne om at formidle informationen til de relevante personer (Denne sætning har Skatteankestyrelsen udeladt i forslag til afgørelse, hvilket jeg finder meget forkert!). Endvidere ville man informere på Skatteministeriets hjemmeside og i Lovtidende.

Men i mit tilfælde så bliver mine 2 pensionsinstitutter i Frankrig ikke kontaktet! Så jeg bliver ikke underrettet og kan ikke tage stilling til om jeg vil beskattes efter § 53 A eller 53 B, når jeg engang skal gå på pension. På daværende tidspunkt kender jeg overhovedet ikke til problemstillingen.

Jeg kan forstå på Skatteankestyrelsen, at hvis jeg havde læst Lovtidende hver dag eller gået ind på Skatteministeriets hjemmeside hver dag siden 1974 (hvor vi kom tilbage fra Frankrig), så havde jeg kunnet se (fra 20. december 2004), at jeg skulle henvende mig til SKAT inden 1. januar 2006 vedrørende mine 2 franske pensionsordninger og valgt beskatningsform § 53 A eller 53 B!

Hvis jeg havde gjort det, så havde der ikke været nogen sag, for så skal mine pensionsudbetalinger fra Frankrig ikke medtages i min skattepligtige indkomst.

D.v.s., at hele SKATs sag mod mig består i, at jeg ikke inden 1. januar 2006 har taget stilling til §53 A eller 53 B! Situationen er helt absurd, idet jeg i praksis ikke har nogen jordisk chance for at kunne vide, at jeg skulle henvende mig inden 1. januar 2006!

Generelt må jeg sige, at SKAT og nu også Skatteankestyrelsens sagsfremstilling ikke forholder sig til omstændighederne og hensigten med lovgivningen, men kører på rent paragraf-rytteri uden at tage stilling til om paragrafferne er relevante og retfærdige i det foreliggende specielle tilfælde, altså min sag.

Jeg skal for god ordens skyld informere Skatteankestyrelsen om, at jeg har skrevet til Skatteministeren om sagen. Skatteankestyrelsen vil modtage en kopi af denne skrivelse, som jeg anmoder om (sammen med et eventuelt svar fra ministeren), skal indgå i sagens akter.”

Klageren er i mail af 21. september 2016 fremkommet med følgende bemærkninger til SKATs udtalelse af 9. september 2016:

”Jeg kvitterer hermed for modtagelse af Skatteankestyrelsens henvendelse dateret 9. september 2016 og modtagelse af Telefonnotat dateret 13. september 2016.

Indledningsvis skal jeg igen gøre opmærksom på, at jeg ikke anerkender Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse i sagen og heller ikke SKATs udtalelse i sagen dateret 9. september 2016, idet forslagene principielt er en kopi af hinandens forslag, som bygger på en rigid og kolossal snæver anvendelse af forskellige lovparagraffer uden hensyntagen til sagens omstændigheder. Jeg finder fortsat forslagene til afgørelse i sagen for uacceptabel, urimelig og uretfærdig.

Endvidere, at jeg stadigvæk ønsker at udtale mig mundtligt for Landsskatteretten under et retsmøde.

Jeg har følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens foreløbige vurdering af sagen.

Jeg kom tilbage til Danmark i 1974 efter knapt fire år i Frankrig, og jeg har ikke indbetalt til mine pensionsordninger i Frankrig efter min afrejse.

På det tidspunkt (1974) er der ikke nogen lov, som tilsiger, at en skatteyder, idet han bliver fuld skattepligtig til Danmark, har mulighed for at vælge mellem en eller anden skattemodel for en fransk pension, som først kan komme til udbetaling 34 år senere.

Af gode grunde kan en skatteyder ikke vælge! Denne valgmulighed indføres nemlig først i 2004 (altså 30 år efter at jeg er kommet hjem fra Frankrig) ved lovforslag L 33 7. oktober 2004 hvori det hedder:

Jeg citerer:

Lovforslaget fremsættes som led i regeringens bestræbelser på at fjerne huller i den gældende skattelovgivning.

Lidt længere fremme:

Herudover bliver der foreslået en række ændringer, som ikke vedrører skattehuller. Det blev f.eks. foreslået, at skatteydere, der har ikke fradragsberettige pensionsordninger oprettet før 18. februar 1992 får frihed til at vælge at få disse beskattet efter reglerne i lovens afsnit II A. Ordninger oprettet eller erhvervet den 18. februar 1992 eller senere er omfattet af disse regler. Dermed skabes der ligestilling mellem to ens ordninger.

Citat slut.

I lovforslaget står der intet om, at man vil indføre en tidsbegrænsning. Men ved behandlingen af lovforslaget og bemærkninger til loven, så fandt man ud af, at der ikke skulle kunne spekuleres i en sådan valgfrihed, hvorfor der indføres tidsbegrænsningen 1. januar 2006.

Jeg vil gerne her fremhæve, at jeg ikke har tænkt mig at spekulere eller snyde nogen, men jeg vil

heller ikke selv snydes på grund af dårlig skattelovgivning (dårligt håndværk/lovgivningssjusk).

Man kunne f.eks. have skrevet den mulighed ind i loven, at personer som har pensioner oprettet før 18. februar 1992 i udlandet og som af en eller anden grund ikke har kunnet henvende sig inden fristen 1. januar 2006, at de får taget deres skattemæssige situation op til drøftelse sammen med SKAT i forbindelse med deres pensionering og selvangivelse.

Jeg mener, at når SKAT bliver konfronteret med dårlig skattelovgivning, som rammer nogle helt uskyldige, så bør SKAT råbe "vagt-i-gevær" overfor skattelovgiverne og derefter se på omstændighederne i sagen, og ikke rigidt hænge sig i paragrafferne.

Jeg må gå ud fra, at det på ingen måde kan have været intentionen med loven, at ramme en skatteyder i min situation, som ikke ønsker at snyde nogen eller spekulere.

Med hensyn til skatteministeriets svar på min henvendelse til skatteministeren, skal jeg blot henlede opmærksomheden på [person1]s svar, sidste afsnit, hvor han udtrykker, at det er beklageligt osv. Efter min opfattelse så er det er mere end beklageligt! Jeg mener det er urimeligt og uacceptabelt.

Endvidere, at det er en absurd tanke at tro, at mit franske pensionsinstitut minutiøst skulle følge dansk skattelovgivning (læse lovtidende), således at de kunne have henvendt sig til mig inden

1. januar 2006.”

Landsskatterettens afgørelse

Frem til vedtagelsen af lov nr. 429/1998 blev løbende, livsbetingede udbetalinger fra udenlandske pensionsordninger beskattet efter statsskattelovens § 4, litra c, uanset om der havde været fradragsret/bortseelsesret for præmieindbetaling eller ikke, mens der ikke skete beskatning af afkastet.

Efter vedtagelsen af lov nr. 429/1998 blev udenlandske pensionsordninger, som ikke kunne omfattes af pensionsbeskatningslovens afsnit I, og som var oprettet den 18. februar 1992 eller senere, omfattet af pensionsbeskatningslovens afsnit II A, nærmere bestemt §§ 53 A og B.

For ordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A kunne løbende, livsbetingede udbetalinger herefter ske uden indkomstbeskatning. Samtidig blev afkastet fra ordningen skattepligtig.

Ved en senere tilføjelse til lovens § 6 ved lov nr. 1388/2004 (§5, stk. 2) kunne ordninger oprettet forud for den 18. februar 1992 tillige omfattes af bestemmelsen, såfremt den skattepligtige gav meddelelse herom inden den 1. januar 2006.

Baggrunden for indsættelsen af en frist fremgår af forarbejderne til loven, L33 2004/1, under bemærkningerne til de enkelte bestemmelser, § 5, nr. 2. Heraf fremgår følgende:

”Da der ikke skal kunne spekuleres i en sådan valgfrihed ved først at vælge beskatning efter pensionsbeskatningslovens afsnit II A umiddelbart forud for det tidspunkt, hvor pensionen kan udbetales, foreslås det, at skatteyderne inden den 1. januar 2006 skal have besluttet sig for, om ordningen skal beskattes efter lovens afsnit II A. For skatteydere, der endnu ikke er fuldt ud skattepligtige til Danmark, foreslås det, at de skal beslutte sig i forbindelse med skattepligtens indtræden. Der er i begge tilfælde tale om absolutte frister. Der er således f.eks. ikke mulighed for dispensation, såfremt skatteyderen har glemt inden den 1. januar 2006 at meddele, at denne ønsker sin pensionsordning beskattet efter pensionsbeskatningslovens afsnit II A.”

Idet der ikke er givet meddelelse til Told- og Skattestyrelsen indenfor fristen den 1. januar 2006, er det således med rette, at der er sket beskatning af de løbende udbetalinger efter statsskattelovens § 4, litra c, idet det ikke er muligt af dispensere fra fristen.
Lov nr. 1388/2004 er offentliggjort i Lovtidende, og muligheden for at vælge ny beskatning for udenlandske pensionsordninger oprettet før den 18. februar 1992 er beskrevet i Nyhedsbrev af 25. januar 2005, offentliggjort på Skatteministeriets hjemmeside, samt i Ligningsvejledningen 2005, afsnit A.C.3.3 – fra den 15. januar 2005.

Landsskatteretten finder herefter, at [virksomhed4]- og [virksomhed3] pensionerne er skattepligtige til Danmark jf. statsskattelovens § 4, litra c.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.