Kendelse af 04-11-2015 - indlagt i TaxCons database den 28-11-2015

Faktiske oplysninger

Fortjenesten ved afståelsen af ejerlejligheden [adresse1].

Af skatteankenævnets sagsfremstilling fremgår følgende under afsnittet ”Fakta”:

”[person1]s mor, [person2] erhverver den 22. marts 2004, med overtagelsesdatoen den 1. juni 2004, ejerlejlighed nr. 14. beliggende på matr.nr. [...1], [adresse1]., [by1]. Kontant købesum udgør 1.399.000 kr., og ejerlejlighedens areal udgør 48 m².

[person1] står tilmeldt på adressen i perioden 1. maj 2004 til 28. juni 2008.

Han køber ejerlejligheden af sin mor med overtagelsesdatoen den 25. april 2008. Kontant købesum 1.400.000 kr. og ejendomsværdi udgør 1.550.000 kr. Der foreligger ingen købsaftale, men påstanden i klagen er, at der i februar 2008 bliver indgået en mundtlig aftale om, at [person1] skal købe ejerlejligheden. Købesummen bliver finansieret ved, at [person1] overtager den indestående restgæld på 2 realkreditlån i [finans1] på henholdsvis 1.120.000 kr. og 280.000 kr. eller i alt 1.400.000 kr.

Af Kontrol- og udsøgningsblanket R 75 fremgår det ikke, at [person1] har betalt renter af realkredit lån til [finans1], og der foreligger ikke dokumentation for, at han har overtaget de 2 realkreditlån.

Allerede den 28. april 2008 underskriver [person1] en formidlingsaftale med ejendomsmæglerkæden [virksomhed1] på [by1] om at sælge ejerlejligheden. [virksomhed1] har på forespørgsel fra SKAT oplyst, at de som hovedregel er ude at vurdere ejendomme, inden der indgås en formidlingsaftale med sælger. Købsaftale underskrives af køber den 9. maj 2008 og af [person1] som sælger den 13. maj 2008. Kontant salgssum udgør 1.895.000 kr., og overtagelsesdatoen er den 1. august 2008. Det fremgår af sagens oplysninger, at der er givet et nedslag på 150.000 kr. som følge af, at der skal etableres altaner på ejendommen. Salgssummen udgør herefter 1.745.000 kr. Først i forbindelse med den nye købers overtagelse af lejligheden bliver de 2 lån på i alt 1.400.000 kr. til [finans1] indfriet.

[person1] flytter den 28. juni 2008 til [adresse2], som er en andelslejlighed, der tilhører [person1]s mor. Lejligheden har stået tom siden 12. december 2007, hvor hans forældre fraflyttede den. Den 4. juni 2011 flytter han til [adresse3], [by1]

Følgende posteringer fremgår af kontoudskrift fra [finans2] (nu [finans3]) [kontonummer]. Kontoen tilhører [person1]:

*) indfrielse af realkreditlån hos [finans1]

#) anfordringslån til [person1]s far [person3]. Der foreligger et gældsbrev som kun er underskrevet af [person3]. Gælden er ifølge [person3] indfriet i 2011”

I forbindelse med Skatteankestyrelsens behandling af sagen er formidlingsaftalen vedrørende andelslejligheden [adresse2], indhentet. Aftalen blev underskrevet af klagerens moder den 21. november 2007. Af aftalens pkt. 7, fremgår, at aftalen er gældende i seks måneder fra dato, men kan af begge parter opsiges skriftligt uden varsel, og at aftalen skriftligt kan forlænges med tre måneder ad gangen. Der er ikke fremlagt dokumentation for, at formidlingsaftalen blev forlænget udover seks måneders perioden, jf. aftalens pkt. 7.

Fristoverskridelse og ansættelsens gyldighed

SKAT anmodede ved brev af 16. februar 2011 klageren om materiale til brug for behandling af sagen vedrørende afståelsen af ejerlejligheden [adresse1]., herunder blandt andet kontoudtog fra klagerens konti, og oplyste samtidig, at SKAT ifølge de indberettede salgsoplysninger kunne se, at klageren havde erhvervet den pågældende ejerlejlighed fra sin moder, og at denne handel var blevet finansieret ved klagerens overtagelse af de to realkreditlån i ejerlejligheden, men at ingen af lånene eller renter heraf havde været registreret hos klageren. Endvidere anførte SKAT, at klagerens fortjeneste ved afståelsen af ejerlejligheden ikke fremgik af de indberettede bankoplysninger.

I løbet af perioden fra 16. februar 2011 til den 23. juni 2011 rykkede SKAT løbende for det ønskede materiale, men det lykkedes ikke klagerens repræsentant at fremsende dette, og SKAT rykkede den 23. juni 2011 endnu engang klageren for fremsendelsen af det ønskede materiale, hvilket heller ikke frembragte det ønskede materiale. SKAT anmodede herefter den 12. august 2011 [finans2] og [finans4] om udskrifter af klagerens konti, hvilket SKAT modtog den 19. august 2011.

SKAT udsendte herefter forslag til afgørelse af 12. september 2011, hvorved SKAT foreslog en forhøjelse af klagerens kapitalindkomst med 395.000 kr. hidrørende fra afståelsen af ejerlejligheden.

Ved brev af 27. oktober 2011 indkaldte SKAT klagerens repræsentant til et møde den 16. november 2011 og udbad sig samtidig yderligere dokumentation, herunder blandt andet udgifter til ejendomsmægler og kommissionsaftalen vedrørende ejendommen. På mødet, der blev afholdt den 30. november 2011, blev formidlingsaftalen af 28. april 2008 fremlagt for SKAT.

SKAT udsendte herefter et nyt forslag til afgørelse af 26. januar 2012, der erstattede det tidligere fremsendte forslag til afgørelse af 12. september 2011, og forhøjede herved den skattepligtige fortjeneste fra 395.000 kr. til 398.856 kr. som følge af en nedsættelse af de tidligere skønnede handelsomkostninger. Ved afgørelse af 23. marts 2012 fastholdt SKAT, at fortjenesten ved afståelsen af ejerlejligheden var skattepligtig efter ejendomsavancebeskatningslovens § 1, men havde dog reduceret den skattepligtige fortjeneste fra 398.856 kr. til 248.856 kr. som følge af et dokumenteret nedslag i afståelsessummen på 150.000 kr.

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet har anset klageren for skattepligtig af fortjenesten i indkomståret 2008 ved afståelsen af ejerlejligheden [adresse1]., og har stadfæstet SKAT opgørelse af fortjenesten på 248.856 kr., der er fremkommet på følgende måde:

Nævnet har anført følgende begrundelse for afgørelsen vedrørende spørgsmålet om fortjenestens skattepligt:

”Ud fra en samlet og konkret vurdering af de oplysninger der foreligger, er det nævnets opfattelse, at det ikke er tilstrækkeligt sandsynliggjort, at det var hensigten med [person1]s overtagelse af lejligheden, at den fremadrettet skulle tjene som bolig for [person1].

Nævnet har lagt vægt på, at der kun foreligger en mundtlig aftale om, at [person1] skulle overtage ejerlejligheden. I klagen til nævnet er det påstanden, at der er indgået en mundtlig aftale ultimo februar 2008. Selv om en mundtlig aftale er gyldig og forpligtende, skal det kunne bevises, hvad der er aftalt. Da det er en aftale indgået mellem nært beslægtede mor og søn, må det efter nævnets opfattelse kræves, at købsaftalen skal være skriftlig, især så det kan dokumenteres, hvornår købsaftalen er indgået. Da dette ikke er dokumenteret, kan det ikke anerkendes, at aftalen er indgået ultimo februar 2008. Det er derfor skødedatoen den 25. april 2008, som må lægges til grund for aftalen om overtagelsen af ejerlejligheden.

Nævnet finder det usædvanligt, at der allerede den 28. april 2008 indgås en formidlingsaftale med [virksomhed1] om videresalg af ejerlejligheden til tredjemand, hvorfor det må formodes, at det allerede på overtagelsesdatoen har været hensigten at videresælge ejerlejligheden. Til støtte herfor kan det oplyses, at [virksomhed1] til SKAT har oplyst, at det er sædvanlig praksis, at man tager ud og vurderer lejligheden, før der indgås formidlingsaftale, og at der normalt går et par dage inden formidlingsaftalen bliver underskrevet.

Nævnet har endvidere lagt vægt på, at de 2 realkreditlån til [finans1] på henholdsvis 1.120.000 kr. og 280.000 kr. eller i alt 1.400.000 kr. først blev indfriet i forbindelse med [person1]s videresalg af ejerlejligheden. I klagen til nævnet er det påstanden, at debitorskifte i forældrehandler aldrig er et problem og slet ikke i 2008. Da der ikke foreligger en skriftlig tilkendegivelse fra [finans1], er det nævnets opfattelse, at debitorskiftet ikke er dokumenteret.

Nævnet er endvidere af den opfattelse, at [person1] havde sin mors andelslejlighed på [adresse2] B til rådighed, da han indgik en formidlingsaftale med [virksomhed1] om at sælge ejerlejligheden, på trods af at det i klagen er påstanden, at lejligheden var i salgskommission hos [virksomhed2], og at [person1] ikke havde råd til at betale den forventede husleje.

Nævnet skal i øvrigt bemærke, at selv om lejligheden var sat til salg, må det formodes, at den var beboelig, og [person1] boede da også i lejligheden fra den 28. juni 2008 til den 4. juni 2011, hvor han flytter til [adresse3], [by1]

Overtagelsesdatoen i forbindelse med videresalget til 3. mand af ejerlejligheden [adresse1]. er den 1. august 2008, hvor den oprindelige salgssum på 1.895.000 kr. med fradrag af udbetalingen på 90.000 kr., svarende til 1.805.000 kr., indsættes på [person1] konto i [finans2]. Samme dag indfris realkreditlånene hos [finans1]. Herefter posteres diverse ind- og udbetalinger, således at saldoen på kontoen den 5. september 2008 er på 386.172,26 kr.

Der overføres herefter den 9. oktober 2008 310.000 kr. til [person1]s far [person3], som i klagen til nævnet oplyser, at det er penge, han har lånt af sin søn. Der foreligger et gældsbrev, hvoraf fremgår, at [person3] har lånt beløbet. Det er et anfordringslån, hvilket vil sige at det er rente og afdragsfrit, der af begge parter kan opsiges straks til hel eller delvis indfrielse. Gældsbrevet er kun underskrevet af debitor [person3].

Se specifikation på side 2 i sagsfremstillingen vedrørende posteringer på kontoen i [finans2].

Under henvisning til ovenstående er det nævnets opfattelse, at det ikke er godgjort, at [person1] ved overtagelsen af ejerlejligheden den 25. april 2008 havde til hensigt at tage varigt ophold i ejerlejligheden. Det er derfor med rette, at avancen ved salget af lejligheden skal medregnes til den skattepligtige indkomst efter reglerne i ejendomsavancebeskatningslovens § 1. Beløbet beskattes som kapitalindkomst, jf. Personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 15.”

Nævnet har anført følgende begrundelse for afgørelsen vedrørende spørgsmålet om ansættelsens ugyldighed:

”Fristen for at ændre en skatteansættelse for personer med enkle økonomiske forhold er den 1. juli i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb, det vil sige, at fristen for indkomståret 2008 var den 1. juli 2010. jf. Bekendtgørelse nr. 1095 af 15 november 2005 om den korte ligningsfrist. SKAT har afsendt varsel den 26. januar 2012 og afgørelse den 23. marts 2012.

Imidlertid er det nævnets opfattelse, at ansættelsen for [person1] kan foretages efter bestemmelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 5, hvorfor den ”korte ligningsfrist” ikke gælder jf. § 3 i ovennævnte bekendtgørelse om den korte ligningsfrist.

Efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 5, kan told- og skatteforvaltningen uanset fristerne i skatteforvaltningslovens § 26 ændre skatteansættelsen, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Det skal dog ske senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26.

Det er nævnets opfattelse, at SKAT først ved modtagelse af kontoudskrifterne fra [finans2] den 19. august 2011 er blevet bekendt med, at en del af købesummen ved salget af ejerlejligheden er anvendt til at indfri de indestående realkreditlån i [finans1] på i alt 1.369.608,44 kr. og at der blev overført 310.000 kr. til [person1]s fars konto. Det er derfor nævnets opfattelse at 6 måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, er overholdt.

Da de dispositioner, der er foretaget omkring [person1]s køb og salg af ejerlejligheden, må anses for usædvanlige, og det må anses for at have bevirket, at skatteansættelsen for 2008 er foretaget på et urigtigt grundlag, er det derfor nævnets opfattelse, at der ikke skal statueres ugyldighed.”

SKATs indstilling i forbindelse med klagesagen

SKAT har indstillet, at skatteankenævnets afgørelse stadfæstes.

I forbindelse med retsmøde i Landsskatteretten anførte SKAT bl.a., at lejligheden var erhvervet af klagerens mor 4 år tidligere. Lejligheden blev solgt til klageren for samme pris, som moderen havde købt den for, og herefter solgte klageren lejligheden videre for 1,9 millioner kr. Det er derfor SKATs opfattelse, at lejligheden var videresolgt før aftalen mellem klageren og hans moder. Da der foreligger et skøde for så vidt angår overdragelsen fra klagerens mor til klageren, lægger SKAT dog denne overdragelse til grund. En forudsætning for skattefrihed i henhold til ejendomsavancebeskatningslovens § 8 er, at ejendommen har tjent som varig bolig. Lejligheden blev købt af klager den 25. april, og den 28. april blev der indgået formidlingsaftale. Sædvanligvis vil der i forbindelse med mægler skulle indhentes vurdering af lejligheden, fremskaffes regnskaber samt øvrige tal, og der skal tages billeder. Der er flere praktiske tiltag. Den 9. maj blev lejligheden solgt med henvisning til en mail af 5. maj.

SKAT anførte videre, at man forgæves havde forsøgt at indhente dokumentation hos klageren. Herefter blev [finans5] kontaktet, hvorefter der kom en indsigt i pengestrømmene på klagerens konto. Heraf fremgår, at provenuet fra videresalg af lejligheden gik til klagerens far. Der foreligger godt nok et gældsbrev.

Materialet fra banken blev modtaget den 19. august. Der blev sendt en agter inden for 6 måneder, og herefter blev der truffet afgørelse inden for 3 måneder. Klageren har desuden handlet groft uagtsomt ved at udeholde en ejendomsavance.

Klageren har ikke betalt afdrag i sin ejerperiode, og lånene er ikke umiddelbart indfriet i forbindelse med videresalget.

Klagerens opfattelse

Klageren har fremsat en principal påstand, om at SKATs ændring af ansættelsen for indkomståret 2008 er ugyldig, og en subsidiær påstand, om at ændringen af den skattepligtige indkomst for indkomståret 2008 ansættes til 0 kr.

I forhold til skatteankenævnets afgørelse har klageren anført følgende:

”1. Det fremgår af Skatteankenævnets afgørelse, at det er nævnets opfattelse, at det ikke er tilstrækkeligt sandsynliggjort, at det var hensigten med [person1]s overtagelse af lejligheden, at denne fremadrettet skulle tjene som bolig for [person1].

Til det skal det - ud over tidligere partsindlæg - anføres, at

a) der ultimo februar 2008 var indgået en mundtlig aftale om [person1]s overtagelse af lejligheden. Der vil i nødvendigt omfang kunne føres vidner, der kan bekræfte at der ultimo februar 2008 var indgået en aftale om, at [person1] skulle overtage lejligheden. Det foreliggende skøde er derfor alene effektueringen af den indgåede aftale.

b) det af skatteankenævnets afgørelse fremgår, at man finder det usædvanligt, at der den 28. april 2008 indgås en formidlingsaftale. Hertil bemærkes, at det tidligere overfor SKAT er beskrevet hvorledes forløbet har været, samt at køber “kendte” prisen - øjensynligt som følge af et andet salg som vedkommende var gået glip af. Derfor har forløbet om indgåelse af formidlingsaftalen ikke været “normalt’. Det skal bemærkes at der i afgørelsen refereres til et “normalt’ forløb.

c) der tidligere overfor SKAT er redegjort for, at der intet mærkeligt er i, at de 2 realkreditlån først indfries i forbindelse med videresalg af lejligheden. Ved indgåelse af købsaftale den 13. maj 2008 var der ingen grund til at gennemføre overtagelse af de to realkreditlån, da de jo alligevel nu skulle indfries. Overtagelsen af lånene står i skødet. Så efterfølgende notering af debitorovergang er alene en formalitet, og uden betydning for sagen i øvrigt. I øvrigt er der selvangivet renter af de to realkreditlån hos [person1] via refusionsopgørelsen for perioden 25. april 2008 og til indfrielsen.

d) andelslejligheden på [adresse2] var i salgskommission hos [virksomhed2] og derfor ikke tilrådighed for [person1]. Kommissionsaftale kan fremlægges. Var andelslejligheden solgt mellem 25. april og 28. juni 2008 - et salg der var en forpligtelse til at genemføre såfremt der viste sig en køber - ville denne ikke den 28. juni eller tidligere være tilrådighed for [person1]. [person1] har således ikke på nogen måde haft rådighed over en anden bolig. Lejligheden på [adresse2] var således heller ikke beboelig som følge af salgsforpligtelsen.

e) overførsel af DKK 310.000 til klagers far var - som tidligere beskrevet overfor SKAT - et ønske fra [person1]s side om, at placere pengene indtil han fandt en ny bolig. Pengene er således tilbagebetalt til [person1] i forbindelse med erhvervelse af lejligheden i [adresse3] samt købet af en bil.

f) [person1] med ovenstående i betragtning, erhvervede lejligheden i [adresse1] med henblik på at bo, hvilket tillige indikeres af, at han boede i lejligheden på dels aftaledagen for købet dels den formelle overtagelsesdag.

g) der intet grundlag er for at påstå, at [person1] på forsætligt vis eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Det er jo klart opfattelsen, at der ikke er sket et skattepligtigt salg og at salget er omfattet af fritagelsesbestemmelsen i ejendomsavancebeskatningsloven. Bemærkningerne om dels indfrielsen af realkreditlånene og dels den midlertidige placering af midler hos [person1]s far er uden betydning for sagens substans, jf. dels tidligere i sagen anførte og dels ovenstående bemærkninger. Ansættelsen er således ikke sket på et urigtigt grundlag, hvorfor der bør statueres ugyldighed.”

Til støtte for den principale påstand har klageren anført følgende:

”SKAT er ikke berettiget til under henvisning til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1 nr. 5 til på det pågældende tidspunkt at ændre indkomstopgørelsen for 2008. Sagen bør derfor afvises.

Baggrunden herfor er, at der ikke forsætligt eller groft uagtsomt er tale om, at skatteyder har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget skatteansættelsen på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

SKAT har således været i besiddelse af alle relevante oplysninger, for at kunne ændre skatteansættelsen for 2008 rettidigt. Herunder

At SKAT har haft adgang til oplysning om købs- og salgssummer

At SKAT har haft adgang til oplysning om købs- og salgsdatoer

At SKAT har haft adgang til oplysninger om finansiering af købesummen, herunder om overtagelse af eksisterende realkreditlån i ejendommen. Købesummen er i modsætning til som anført af SKAT i sin yderste konsekvens således ikke anvendt til at indfri [person1]’s mors realkreditlån, idet disse jf. indberettede oplysninger og tinglyst skøde, er overtaget af [person1] i forbindelse med købet fra hans mor. Renter af de anførte lån er i ejerperioden selvangivet af [person1], jf. den foreliggende sædvanlige refusionsopgørelse.

At der ikke foreligger en afgiftspligtig gave på DKK 310.000 på overførelsestidspunktet, i det der er udformet et sædvanligt anfordringsgældsbrev mellem de anførte parter.

SKAT’s modtagelse af kontoudtog fra [finans2] ændrer således intet for sagens udfald i forhold til de oplysninger, som SKAT oprindeligt har haft. SKAT er således ikke berettiget til at ændre den skattepligtige indkomst for 2008 med henvisning til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.”

Til støtte for den subsidiære påstand har klageren bl.a. anført følgende:

”Det har jf. ovenstående på intet tidspunkt været hensigten ikke at bebo eller beholde lejligheden. Lejligheden har i ejerperioden været beboet fra den 25. april – 28. juni 2008. Da lejligheden ligeledes har været beboet som lejer i perioden 1. maj 2004 – 24. april 2008, er der næppe tvivl om, at lejligheden har været beboet i ejerperioden, som krævet i ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1 som lyder: “Fortjeneste ved afståelse af en- og tofamilehuse og ejerlejligheder skal ikke medregnes, hvis huset eller lejligheden har tjent til bolig for ejeren eller dennes husstand i en del af eller hele den periode, hvori denne har ejet ejendommen”.

[person1] havde som ovenfor anført ikke rådighed over anden bolig – hverken på tidspunktet for overtagelsen af [adresse1], 1.th. eller på et senere tidspunkt i april, maj og juni måned 2008. [adresse1]. har således på salgstidspunktet tjent som varig og permanent bolig for [person1]. Andelslejligheden på [adresse2] var i salgskommission hos [virksomhed2] og derfor ikke til rådighed for [person1]. Var andelslejligheden solgt mellem 25. april og 28. juni 2008 - et salg der var en forpligtelse til at gennemføre såfremt der viste sig en køber - ville denne ikke den 28. juni eller tidligere være til rådighed for [person1]. [person1] har således ikke på nogen måde haft rådighed over en anden bolig. Lejligheden på [adresse2] var således heller ikke beboelig som følge af salgsforpligtelsen. [person1] har endvidere ikke haft rådighed over lejligheden [adresse2] alene af den grund, at den var ejet af hans mor. Jf. ligningsvejledningen E.J.1.6.1 fremgår under overskriften ”Husstand”, at husstand ikke omfatter en søn der har etableret sin egen husstand, jf. skd.1980.54.215.

Dernæst er det ikke korrekt, at [person1] ikke har overtaget realkreditforeningslånene i forbindelse med erhvervelsen af ejendommen. Dette fremgår dels af de indberettede oplysninger dels af det foreliggende skøde. At [person1]s navn endnu ikke var endeligt registreret hos realkreditinstitutterne skyldes alene den almindelig sagsbehandling, som blev stoppet da [person1] forinden registreringen heraf, havde solgt lejligheden.

Lånet til fader er på overførelsestidspunktet udformet på et almindeligt anfordringsgældsbrev, og er således uden betydning for handelen i øvrigt, I øvrigt er lånet tilbagebetalt til brug for erhvervelse af ejendommen [adresse3], [by1]

Der henvises til SKM2003.285.LSR der i sin substans svarer til nærværende. I denne kendelse når Landsskatteretten frem til, at skatteyderen ikke har haft andre boliger til rådighed, at skatteyderen har taget bolig i den omhandlende lejlighed og at skatteyderen – ligesom i denne sag - 3 uger efter overtagelsen af lejligheden har indgået endelig og bindende aftale om salg. Fortjenesten var derfor ikke skattepligtig.

Alene som følge af den foreliggende praksis jf. ovenstående kendelse, bør ændringen af den skattepligtige indkomst for 2008 ansættes til DKK 0.

Endelig skal der bl.a. henvises til SKM2011.266.BR, hvor retten under henvisning til en sag om ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 2, jf. § 8, stk. 1 afgør: “Det tiltrædes, som af sagsøgeren anført, at intentionerne om at sælge ikke i sig selv er afgørende for vurderingen af spørgsmålet om skattefrihed efter ejendomsavancebeskatningsloven..“. Disse intentioner forelå ikke, men det er SKAT’s påstand, at der foreligger sandsynlighed herfor. I relation til SKAT’s påstand henvises derfor til denne dom.

Så selv om SKAT som begrundelse for ændring af den skattepligtige indkomst for 2008 anfører, “at det ikke har været hensigten at du skulle beholde lejligheden.”, er dette jf. foreliggende domme og afgørelser ikke i sig selv afgørende for vurderingen af spørgsmålet om skattefrihed efter ejendomsejendomsavancebeskatningsloven.

Der henvises i øvrigt til de tidligere anførte kommentarer jf. ovenfor til SKAT’s gennemgang af sagen.

SKAT og Skatteankenævnet har ikke i sin gennemgang af sagen kunnet henvise til domme og afgørelser, der angiver en praksis som indeholdt i forslaget til skatteansættelse for 2008 for [person1], og har således intet objektivt grundlag anført for det fremsendte forslag.”

Klagerens repræsentant anførte endvidere på retsmødet i Landsskatteretten, at fortjeneste ved salg af én- og tofamilieshuse er skattefri i henhold til ejendomsavancebeskatningslovens § 8, den såkaldte parcelhusregel. Spørgsmålet er herefter, om ejendommen har tjent til beboelse for klageren. Klageren og hans moder indgik i februar 2008 en mundtlig aftale om, at klageren skulle overtage lejligheden i april 2008. Dette er det afgørende tidspunkt ved vurderingen af klagerens hensigt. Klageren har forklaret, at han og hans kæreste havde fået studiejob, og de ønskede derfor at blive ejere af lejligheden. Det var klagerens far, der havde fastsat prisen til 1,4 millioner kr. Der var ikke en mæglervurdering. Klagerens far oplyste, at lejligheden var blevet prisfastsat i henhold til reglen for familieoverdragelse, dvs. den offentlige vurdering – 15 %. Klageren forklarede endvidere, at han havde taget kontakt til [virksomhed1], da der var en potentiel køber af lejligheden, som var gået glip af et køb af en lejlighed i nr. 14. Repræsentanten oplyste, at den 25. april, hvor skødet blev underskrevet, var en fredag, og den 28. april, hvor formidlingsaftalen blev indgået med [virksomhed1], var en mandag. Der var ikke tale om en proforma-handel. Det var klagerens hensigt at bo i lejligheden, da han indgik den mundtlige aftale med sin mor. Der var ikke en bagkant på beboelsesperioden. Efter henvendelsen fra den potentielle køber gik det dog hurtigt, hvilket var kendetegnende for ejendomsmarkedet på det tidspunkt. Det er ikke periodens længde, hvor lejligheden har været beboet, der er afgørende, men ejerens hensigt ved erhvervelsen af ejendommen. Klageren har boet i lejligheden i hele perioden, og hans ejendele har været i lejligheden. Repræsentanten bemærkede, at det at forældrenes andelslejlighed på [by2] stod tom ikke er ensbetydende med, at lejligheden stod til klagers disposition i april måned.

Det er SKAT, der har bevisbyrden for, at der foreligger groft uagtsomhed. Der skal være en subjektiv tilregnelse på tidspunktet. Der var tale om en mundtlig aftale, der efterfølgende blev skrevet ned. Efterfølgende blev lejligheden solgt, da der kom en potentiel køber. Der er således ikke tale om grov uagtsomhed.

SKAT havde desuden tilstrækkelige oplysninger i september 2011. Der gælder endvidere samme 3 måneders frist for en ordinær ansættelse som ved en ekstraordinær ansættelse.

Den første agter fra SKAT blev sendt den 12. september 2011, og der blev truffet afgørelse efter 6 måneder, den 23. marts 2012. Der gælder herefter en 3 måneders frist for at udsende afgørelsen, og den frist er således overskredet. Det var ikke nødvendigt at sende en ny agterskrivelse den 26. januar 2012, som ikke har betydning. SKAT kunne have korrigeret i afgørelsen.

Landsskatterettens afgørelse

Fortjenesten ved afståelsen af ejerlejligheden [adresse1].

Efter ejendomsavancebeskatningslovens § 1, stk. 1, skal fortjeneste ved salg af fast ejendom medregnes til den skattepligtige indkomst efter reglerne i denne lov.

Efter ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1, skal fortjeneste ved afståelse af en- eller tofamilieshuse og ejerlejligheder dog ikke medregnes, hvis huset eller lejligheden har tjent til bolig for ejeren eller dennes husstand i en del af eller hele den periode, hvori denne har ejet ejendommen, og hvor ejendommen har opfyldt betingelserne for at kunne afstås skattefrit efter nærværende stykke. Ifølge bestemmelsens forarbejder beror det på en konkret vurdering, hvorvidt der er tale om reel beboelse.

Som anført af skatteankenævnet kan det ikke anses for godtgjort, at ejerlejligheden reelt blev overdraget til klageren forud for underskrivelsen af det endelige skøde af 25. april 2008. Da der foreligger et skøde, og da SKAT ikke har bestridt, at klageren er ejer af lejligheden efter den 25. april 2008, lægger Landsskatteretten til grund, at klageren ved underskrivelsen af det endelige skøde blev ejer af ejerlejligheden [adresse1].

Allerede den 28. april 2008 indgik klageren herefter en formidlingsaftale om salg af den pågældende lejlighed, hvilket førte til afståelsen af ejerlejligheden [adresse1]. ved købsaftale af 13. maj 2008 med overtagelse den 1. august 2008.

Henset til at klagerens salgsbestræbelser således blev påbegyndt i umiddelbar forlængelse af klagerens overtagelse af ejerskabet til ejerlejligheden, og til at ejerlejligheden blev afstået knap en måned efter, kan ejerlejligheden ikke anses for at have tjent til bolig for klageren i den periode, hvori klageren ejede ejerlejligheden, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1.

Det forhold, at klagerens moders andelslejlighed [adresse2], hvortil klageren flyttede den 28. juni 2008, var i salgskommission hos en ejendomsmægler på tidspunktet for ejerlejlighedens overdragelse den 13. maj 2008, kan ikke føre til andet resultat, da formidlingsaftalen med ejendomsmægleren udløb den 21. maj 2008.

Fristoverskridelse og ansættelsens gyldighed

I henhold til § 3 i bekendtgørelse om en kort frist for skatteansættelse for personer med enkle økonomiske forhold (Bekendtgørelse nr. 1095 af 15. november 2005 med ændringer) finder fristen i § 1, hvorefter told- og skatteforvaltningen skal afsende varsel om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat for fysiske personer senest den 30. juni i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb, ikke anvendelse, når betingelserne for ekstraordinær ansættelse efter skatteforvaltningslovens § 27 er opfyldt.

Efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, kan told- og skatteforvaltningen uanset ovennævnte frist foretage eller ændre en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Henset til at klageren kun i en kort periode var ejer af ejerlejligheden, og at ejendommen i denne periode var sat til salg hos en ejendomsmægler, har klageren ikke haft et tilstrækkeligt sikkert grundlag for at antage, at fortjenesten under de anførte forudsætninger utvivlsomt var fritaget for beskatning efter ejendomsavancebeskatningslovens § 8. Klageren henvendte sig efter det oplyste ikke til SKAT i forbindelse med ejerlejlighedens afståelse med henblik på en afklaring af dette spørgsmål, og klagerens manglende selvangivelse af fortjenesten ved afståelsen af ejerlejligheden, der hermed bevirkede, at klagerens ansættelse er blevet foretaget på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, må herefter på det foreliggende grundlag tilregnes klageren eller nogen på dennes vegne som groft uagtsomt.

Af den tidligere gældende bekendtgørelse nr. 270 af 11. april 2003 (om en kort ligningsfrist), § 5, fremgik det udtrykkeligt, at den forkortede ligningsfrist ikke var gældende, såfremt betingelserne for ekstraordinær ansættelse efter skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, var opfyldt.

Det fremgår af lovforarbejderne til skatteforvaltningsloven L 110 (FT 2004/2005), tillæg A, s. 4254:

”...Der stilles forslag om, at skatteministeren bemyndiges til at fastsætte en kort frist for told- og skatteforvaltningens afslutning af ligningsarbejdet, jf. § 26, stk. 1, 5. pkt.

Det er tanken at udnyttet bemyndigelsen til at videreføre ordningen efter bekendtgørelse 270 af 11. april 2003...”.

Bestemmelsen i § 3 i bekendtgørelse nr. 1095 af 15. november 2005 må forstås således, at såfremt betingelserne for ekstraordinær ansættelse er opfyldt og ansættelsen er varslet inden for den frist, der gælder efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, så gælder 6 måneders fristen i § 27, stk. 2, ikke. Der kan herved henvises til SKM 2015.496BR og lovforarbejderne til skatteforvaltningsloven (FT 2004/2005, tillæg A, s. 4254). I henhold til skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1 skal varsel være udsendt senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb, og afgørelse skal være udsendt senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Der foreligger ikke i henhold til skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, en absolut frist for ansættelse senest 3 måneder efter varslingen. Der kan herved bl.a. henvises til Venstre Landsrets dom gengivet i SKM 2013.493, hvoraf bl.a. fremgår, at forarbejderne til § 26 i lovforslag nr. L 104 1995/1996 ikke giver grundlag for at forstå bestemmelsen på den måde, at der gælder en absolut frist for ansættelse senest 3 måneder efter varslingen.

Såvel SKATs forslag til afgørelse af 12. september 2011, som forslag til afgørelse af 26. januar 2012, der afløste forslaget af 12. september 2011, er afsendt inden 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb, og ansættelsen er foretaget den 23. marts 2012, hvorfor ansættelsen er foretaget inden 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen må således anses for rettidigt foretaget.

Landsskatteretten stadfæster herefter skatteankenævnets afgørelse.