Kendelse af 15-12-2015 - indlagt i TaxCons database den 23-01-2016
Skatteankenævnet har givet afslag på anmodning om ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2008 vedrørende godtgørelse af betalt norsk skat på 192.835 kr.
Landsskatterettenstadfæster nævnets afgørelse.
Det fremgår af Skatteankenævnets fakta oplysninger:
”[person1] har i nogle år arbejdet i Norge for det danske firma [virksomhed1] A/S i [by1]. I 2008 havde han en bruttoindkomst på 677.280 kr. Han er fuldt skattepligtig i Danmark, og har betalt arbejdsmarkedsbidrag i Danmark, idet han har bopæl og er socialt sikret i Danmark.
Han har ifølge hans norske årsopgørelse, der er udskrevet den 30. juni 2010, betalt kildeskat i Norge med 212.187 Nkr. Omregnet til danske kroner udgør beløbet 192.835 kr. Der er udbetalt overskydende skat fra Norge, idet der oprindeligt er indeholdt 266.951 Nkr.
Der er udsendt en dansk årsopgørelse udskrevet den 12. oktober 2009, efter at SKAT havde foretaget hans skatteansættelse på grundlag af et forslag til ansættelse af indkomst dateret den 28. august 2009. [person1] havde ikke selvangivet sin indkomst.
Ansættelsen blev foretaget på grundlag af de oplysninger, som arbejdsgiveren havde indberettet til SKAT om hans indkomst, herunder at der kun var betalt et mindre beløb i A-skat i Danmark. Ifølge bemærkninger på indberetningen til SKAT står anført ”Arbejde i Norge. Skat afregnet til Norge kr. 0”.
Der er således ikke godskrevet betalt norsk skat på årsopgørelsen, da SKAT ikke på daværende tidspunkt havde oplysningerne herom. Årsopgørelsen resulterede i en restskat på 292.820 kr. Der foreligger ingen oplysninger om, at [person1] har klaget over skatteansættelsen eller har anmodet om at få godskrevet den norske skat i efteråret 2009 eller senere.
SKAT oplyser, at man i nogle tilfælde anvender de norske skattelister, men at disse ikke var offentliggjort på tidspunktet for skatteansættelsen for 2008, som skete i oktober 2009.
Den nævnte restskat har været under inddrivelse fra SKATs Inddrivelse, der i november 2012 sendte et gældserkendelsesbrev om restskatten til [person1]. Det var først på dette tidspunkt, at han blev opmærksom på, at skatten for 2008 ikke var ”på plads”.
[person1] har den 12. januar 2013 anført følgende i gældserkendelsesbrevet:
”På betingelse af at påklaget genoptagelse for 2008-2010 for betalt norsk skat + fradrag udenlandsk indkomst medregnes.”
Der er ingen underskrift men alene en datering på dokumentet.
[person1] har i perioden fra 2002 til maj 2009 været samlevende med en kæreste, som smed hans breve ud. Efter at samlivet ophørte, fik [person1] en depression, hvor han ikke var i stand til andet end at arbejde og var ligeglad med de breve han modtog. Der foreligger ikke nogen lægeerklæring til bekræftelse af depressionen, eller oplysninger om han har været i behandling.
Den 10. december 2012 anmoder hans revisor [person2] om en genoptagelse af skatteansættelsen for 2008-2010 bl.a. med henblik på godskrivning af manglende norsk skat for 2008. SKAT genoptager 2009 og 2010, men ikke 2008, se afsnit 3.
Sekretariatet har forespurgt SKAT, hvordan sagen har været behandlet. Følgende er oplyst fra Inddrivelsen:
”Pågældende rykket for restskat 2008 i december 2009, der var på det tidspunkt betalingsaftale på anden restance som ikke blev overholdt for godt.
Der blev den 11.01.2010 aftalt henstand til den 15.02.2010.
30.06.2010 blev pgl. varslet med lønindeholdelse på kravet, den 20.07.2010 blev der udsendt afgørelse om lønindeholdelse.
Der blev afregnet nogle småbeløb på lønindeholdelsen i november 2010 og januar 2011.
Lønindeholdelsen blev annulleret 14.11.2012, da der ikke var blevet afregnet på den igennem længere tid.
14.11.2012 blev der udsendt gældserkendelse på sagen.
Der er modtaget gældserkendelse underskrevet den 12.01.2013 efter at der var varslet udlægsforretning på sagen.
Kravet anses for at være forældelsesafbrudt den 20.07.2010 i forbindelse med at afgørelse om lønindeholdelse blev udsendt og igen den 12.01.2013.
Der blev lavet aftale med betaling af kr. 8.000 pr. måned fra den 01.02.2013, aftalen er ikke overholdt for godt og blev annulleret 24.06.2013. ””
lagerens årsopgørelse for indkomståret 2008 blev udskrevet pr. 12. oktober 2009.
Klageren anmodede SKAT om genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2008 den 11. december 2012 med henblik på godskrivning af betalt norsk skat. Som begrundelse for den sene anmodning blev anført klagerens skilsmisse.
SKAT behandlede klagerens anmodning om genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2008 og traf afgørelse den 9. april 2013, hvor anmodningen blev afslået.
Klage over SKATs afgørelse blev modtaget af [Skatteankenævnet] den 16. juli 2013. Skatteankenævnet stadfæstede den 25. oktober 2013 SKATs afgørelse.
Klage over skatteankenævnets afgørelse blev modtaget af Landsskatteretten den 31. december 2013.
Nævnet har ikke imødekommet ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2008.
Nævnet har som begrundelse for afgørelsen anført:
”Nævnet har modtaget nye oplysninger fra revisor ved indsigelse modtaget den 8. oktober.
Det fremgår heraf af gældserkendelsen først er sendt i 2012 og ikke i 2011, hvorfor 6 måneders fristen i relation til ekstraordinær genoptagelse er overholdt.
Derfor har nævnet undersøgt, hvordan SKAT har forholdt sig med hensyn til opkrævning af restskatten for 2008. Fra SKAT er det oplyst at der ad flere gange er aftalt dels afdragsordninger, dels lønindeholdelse, som dog ikke er overholdt. Efter nævnets opfattelse må [person1] både ved modtagelsen af årsopgørelse og senere i forbindelse med rykkerne fra SKAT om afdrag på restskatten, uden tvivl have været klar over, at den norske skat ikke har været godskrevet på årsopgørelsen på grund af den manglende indberetning fra arbejdsgiveren.
Det er således ikke alene den modtagne gældserkendelse fra november 2012, der skal være afgørende for, om [person1] har reageret inden for 6 måneder. Han har således flere gange inden udløbet af fristen i skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 8, været i kontakt med SKAT om restancen, herunder fået afgørelser om lønindeholdelse, som han kunne have reageret på ved at søge skatteansættelsen genoptaget inden for den ordinære frist.
Nævnet finder på den baggrund ikke, at der i indsigelsen er fremkommet oplysninger, der kan ændre nævnets forslag til afgørelse.
Der er som udgangspunkt en streng praksis med hensyn til ekstraordinær genoptagelse, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8. Uanset beløbsstørrelsen er der for eksempel ikke mulighed for ekstraordinær genoptagelse, hvis man har glemt eller overset et fradrag. Reglerne i § 27, stk. 1, nr. 8, er i praksis hovedsagelig anvendelig i situationer, hvor SKAT har begået ansvarspådragende fejl, eller hvis ansættelsen på grund af en fejl begået af SKAT er materielt forkert og derfor efter en konkret vurdering må anses for at være urimelig at opretholde, eksempelvis Landsskatterettens kendelse af 12. november 2009.
Hvis man ikke har opfyldt sin selvangivelsespligt, og SKAT derfor har foretaget en skønsmæssig ansættelse, som efterfølgende viser sig at være for høj, er dette ikke i sig selv tilstrækkeligt til at anse det for at være en myndighedsfejl. Det er således ikke en myndighedsfejl, hvis ansættelsen er foretaget skønsmæssigt på grundlag af de oplysninger, der var til rådighed på ansættelsestidspunktet.
Hvis ansættelsen derimod er for høj i forhold til de oplysninger, der var til rådighed på tidspunktet for ansættelsen – kan der være tale om en myndighedsfejl. F.eks. hvis der i den skønsmæssige ansættelse ikke tages højde for angivne lønudgifter for ansatte eller indberettede renteudgifter, der utvivlsomt er fradragsberettigede.
Andre særlige omstændigheder udover myndighedsfejl, der kan medføre genoptagelse efter § 27, stk. 1, nr. 8, kan være alvorlig sygdom. I praksis er der tale om situationer, hvor den skattepligtige ikke har kunnet varetage sin situation på grund af længerevarende hospitalsindlæggelse som følge af alvorlig sygdom, psykisk sygdom eller børns alvorlige sygdom.
Nævnet lægger til grund for sagens afgørelse, at [person1] allerede ved modtagelsen af årsopgørelsen i oktober 2009 blev bekendt med, at den norske skat ikke var godskrevet. Selv om det fremgår på hans lønseddel for arbejdsgiveren, gjorde han ikke indsigelse overfor forslaget til ansættelse af 28. august 2009, eller klagede til SKAT over den manglende godskrivning på årsopgørelsen.
Nævnet finder ikke, at det er en fejl i SKATs sagsbehandling, at skatten ikke blev godskrevet, idet arbejdsgiveren ikke har indberettet, at der er betalt norsk skat. Det fremgår direkte af indberetningen, at afregnet norsk skat er 0 kr. og SKAT har ikke haft adgang til de norske skattelister på tidspunktet for skatteansættelsen.
Det må ligeledes lægges til grund, at det er [person1] selv, der i første række har ansvaret for, at skatteansættelsen er korrekt, idet han har pligt til at indsende selvangivelse i Danmark, og at indberette de nødvendige oplysninger til en korrekt skatteansættelse. Det fremgår tydeligt af årsopgørelsen, at ansættelsen er foretaget på grundlag af en manglende selvangivelse, og at han skal gøre opmærksom på, hvis der er fejl i årsopgørelsen. Dette har han ikke gjort.
[person1] er flere gange ved rykkere og aftaler om afdragsordning fra 2009 -2010 blevet gjort opmærksom på sin skattegæld for 2008. På dette tidspunkt kunne han stadig have nået at reagere herpå ved at anmode om en genoptagelse efter de almindelige regler i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, som giver mulighed for genoptagelse indtil 1. maj 2012. Men først i december 2012 anmoder han om genoptagelse.
Nævnet mener på baggrund af ovenstående bemærkninger ikke, at der for [person1] foreligger særlige omstændigheder, herunder at der skulle være begået fejl ved SKATs sagsbehandling, idet SKAT har lagt de oplysninger, der var indberettet fra arbejdsgiveren til grund for skatteansættelsen.
Betingelserne for ekstraordinær genoptagelse er derfor ikke opfyldt, og SKATs afgørelse herom stadfæstes.”
Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at skatteansættelsen for indkomståret 2008 skal genoptages ekstraordinært med henblik på godtgørelse af betalt norsk skat på 192.835 kr.
Der er til støtte herfor anført:
”[Skattecentret] skriver, at da skønsmæssig ansættelse blev lavet 28.08.2009, da kunne man ikke se, hvor meget der var betalt i norsk skat, men der står at der er trukket norsk skat, blot ikke hvor meget.
Hvorfor [virksomhed1] har skrevet 0,-, ved jeg ikke for if. End og Year Certificate 2008 (vedlagt) står der 266.951kr.
Dansk skat har vidst, at der har været betalt norsk skat, hvorfor det undrer mig at min klient ikke kan få det godskrevet, selvom SKAT ikke havde nogen skatteliste pr. 28.08.2009, ligesom det virker mærkeligt, at [person1] er kommet til at betale både fuld norsk og dansk skat af den samme indkomst i 2008.
SKAT skriver endvidere, at hvis den skønsmæssige ansættelse åbenbart er sat for højt – det er lønnen ikke, men når betalt norsk skat ikke er kompenseret, vil jeg opfatte det som fejlagtig ansættelse, hvorfor der anmodes om ekstraordinær genoptagelse.
Endelig vil jeg anføre, at der er klaget over 2008 inden 3 år fra der forelå norsk skatteopgørelse for 2008, hvilket forelå den 30.06.2010.
Desuden er gældserklæringen underskrevet på betingelse af 2008-10, og dermed godtgørelse for betalt norsk skat.
Det påføres endvidere det urimelige i, at min klient siger, at han opfatter sagsbehandlingen som at han har fået en bøde på 192.835 kr. udover de 5.000 kr. for ikke at have afleveret selvangivelse 2008 til tiden. Det er et meget stort beløb.
Min klient har endvidere sagt til mig, at det er en større bøde, at man normal får for ikke at være lovlydig eller have lavet mindre økonomisk kriminalitet.
Min klient mener ikke, at han har lavet noget kriminelt, han har bare så langt nede efter skilsmissen, at han ikke fik åbnet breve fra skat og reageret tidsnok.
Jeg skal herved anmode om genoptagelse af 2008 med det formål at få Dkr. 192.835 godtgjort.”
En skattepligtig kan anmode SKAT om at få genoptaget sin skatteansættelse, hvis den skattepligtige kan fremlægge nye oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde en ændring. Anmodningen skal ske inden 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.
Klagerens anmodning om genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2008 er modtaget hos SKAT den 11. december 2012 og er derfor indgivet efter udløbet af fristen for ordinær genoptagelse.
Uanset fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, om ordinær genoptagelse, kan SKAT imødekomme anmodningen om ændring, hvis en af de objektive betingelser for ekstraordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-7, er til stede.
En ansættelse kan kun foretages i de i stk. 1 nævnte tilfælde, hvis den varsles af Told og Skatteforvaltningen eller genoptagelsens anmodning fremsættes af den skattepligtige senest 6 måneder efter, at Told- og Skatteforvaltningen henholdsvis den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelse af fristerne i § 26. Dette fremgår af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt.
Klageren opfylder ikke betingelserne for genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-7.
Det bemærkes herved, at allerede fordi klagerens anmodning om genoptagelse er fremsat senere end 6 måneder efter den norske årsopgørelse dateret 30. juni 2010, kan genoptagelse i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 4, ikke imødekommes.
Genoptagelse kan herefter alene ske, hvis der er særlige omstændigheder, der begrunder, at anmodningen ikke er fremsat før. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.
Ifølge bemærkningerne til den tilsvarende bestemmelse i den tidligere gældende skattestyrelseslovs § 35, stk. 1, nr. 8, finder bestemmelsen anvendelse i de tilfælde, hvor særlige omstændigheder medfører, at det må anses for urimeligt at opretholde skatteansættelsen. Bestemmelsen kan blandt andet finde anvendelse, hvor en urigtig ansættelse skyldes svig fra tredjemand eller andre særlige omstændigheder, som ikke kan bebrejdes den skattepligtige, eller hvor der er begået ansvarspådragende fejl af den skatteansættende myndighed. Derudover kan bestemmelsen finde anvendelse, såfremt myndighederne har foretaget en åbenbart urimelig skønsmæssig ansættelse. Bestemmelsen kan yderligere finde anvendelse, hvor der er begået fejl af den skatteansættende myndighed, uden af fejlene kan anses for ansvarspådragende, når fejlen har medført en materielt urigtig ansættelse, og det efter en konkret bedømmelse må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen. Ved vurderingen af, om der foreligger særlige omstændigheder, der kan give anledning til en ekstraordinær skatteansættelse, kan det tillægges vægt, om skatteansættelsen har væsentlig økonomisk betydning for den skattepligtige. En skønsmæssig ansættelse eller et glemt fradrag berettiger som udgangspunkt ikke til en ekstraordinær genoptagelse. Bestemmelsen er tiltænkt et snævert anvendelsesområde. Der henvises til Højesterets dom af 2. juni 2003, offentliggjort som SKM2003.288H).
Sådan som sagen foreligger oplyst, er det Landsskatterettens opfattelse, at der ikke foreligger sådanne særlige omstændigheder, der giver anledning til ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8. Der er lagt vægt på, at klageren ikke har dokumenteret særlige forhold, som berettiger til ekstraordinær genoptagelse, og at SKAT i forbindelse med udarbejdelsen af årsopgørelsen for indkomståret 2008 ikke kan anses for at have begået myndighedsfejl.
Det er klagerens ansvar, at årsopgørelsen fra SKAT er rigtig, ligesom glemte fradrag ikke i sig selv berettiger til ekstraordinær genoptagelse, jf. eksempelvis afgørelsen i SKM2008.902.BR.
Det bemærkes, at der alene er taget stilling til, hvorvidt der er grundlag for ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2008 i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8. Der er således ikke taget stilling til sagens materielle indhold, dvs. om der er grundlag for godtgørelse af betalt norsk skat på 192.835 kr.
Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.