Kendelse af 09-11-2016 - indlagt i TaxCons database den 07-01-2017

Faktiske oplysninger

Selskabets hovedaktivitet var at eje og drive godset [...] med dertil hørende landbrug, skov og bygninger samt anden dermed forbundet virksomhed.

Selskabets regnskabsmæssige resultat i indkomstårene 2011 og 2012 har udgjort henholdsvis -3,7 millioner kr. og 1,3 millioner kr., mens selskabets regnskabsmæssige egenkapital udgjorde 16,7 millioner kr. pr. 31. december 2011 og 29,4 millioner kr. pr. 31. december 2012 29.4 mio. kr.

I administrationen i selskabet var ansat to personer, en bogholder og selskabets direktør. Selskabets direktør var endvidere selskabets hovedaktionær, da han ejede 49 % af aktierne i selskabet.

En stor del af direktørens arbejdede bestod i at føre tilsyn med de ansatte, herunder assistere dem med opgaver. Arbejdet bestod endvidere i forskelligt kontorarbejde, herunder salgsaftaler, markplaner, samt andre opgaver forbundet med jobbet som direktør for et gods med ca. 700 ha. jord og skov, samt omkring 20 udlejningsboliger.

Selskabet har oplyst, at udbetaling af befordringsgodtgørelse skete via lønseddel på grundlag af udskrevne logbøger dannet i gps-baseret system ”triplog pro”. Direktøren gennemgik herefter kørelisten før udskrift. Efter udskrift af logbøgerne skulle disse godkendes af selskabets bogholder, som attesterede for godkendelse heraf på forsiden af opgørelsen. Beløbet udbetaltes herefter sammen med næste måneds løn via lønsystemet som skattefri godtgørelse. Lønsystemet indberettede til SKAT, og bogholderen bogførte udgiften i regnskabet for selskabet.

Der er blevet fremlagt udskrift fra den elektroniske kørebog, hvor der på forsiden enten er angivet at være kørt i en Land Rover med registreringsnummeret [reg.nr.1] eller i en VW Passat med registreringsnummeret [reg.nr.2]. Forsiden på udskrifterne er blevet underskrevet af bogholderen.

Det fremgår ikke af køreloggerne specifikation af kørsler, hvilken bil, der blev kørt i, da det udelukkende fremgår af forsiden. For de enkelte kørsler er destinationerne i flere tilfælde angivet med forkortelser, eksempelvis LB 03 Kontor, LB 13 Smedie og LB 12 Siloport S. Der er således ikke angivet en egentlig adresse for disse stedbetegnelser.

I køreloggen er der to gange foretaget fejlregistreringer, hvorved privat kørsel er blevet angivet som erhvervsmæssig kørsel. Den første gang var den 20. november 2011, hvor der var kørsel til ”middag”, mens den anden gang var den 7. marts 2011, hvor der var kørsel til ”børnehave”.

SKATs afgørelse

SKAT har ændret selskabets skattepligtige indkomst, således at udbetalt skattefri befordringsgodtgørelse til selskabets direktør er anset som yderligere løn til denne.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført:

”SKAT har gennemgået den indkomst, I har selvangivet for indkomstårene 2011 og 2012.

Resultatet er, at selskabets skattepligtige indkomst bliver ændret med i alt 0 kr.

(...)

SKATs ændringer

(...)

1.Omkvalificering af kørselsgodtgørelse til yderligere løn til [person1].

(...)

Det er SKAT’s opfattelse, at selskabets udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelse til [person1] i indkomstårene 2011 til 2012 ikke opfylder betingelserne jf. ligningslovens § 9 B og beløbet er derfor at anse som skattepligtig løn til [person1] jf. statsskattelovens § 4, Vestre Landsrets afgørelse SKM2002.525.VLR og Landsskatterettens afgørelse SKM2006.229.LSR.

Det er arbejdsgiverens ansvar, at skattefri godtgørelse bliver udbetalt i overensstemmelse med reglerne herfor, og konsekvensen af, at der ikke føres kontrol, er, at godtgørelsen bliver skattepligtig i henhold til statsskattelovens § 4.

Arbejdstagerens adgang til at opnå fradrag for erhvervsmæssig kørsel er en undtagelse fra de almindelige regler om opgørelse af den skattepligtige indtægt.

Jfr. lovbekendtgørelse nr. 28 af 18. januar 2000, fastsættes det i § 2 stk. 1, at det er en forudsætning for udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse, at arbejdsgiveren/hvervgiveren fører kontrol med antallet af kørte kilometer i lønmodtagerens egen bil eller på lønmodtagerens egen motorcykel.

Skattemyndighederne har som udgangspunkt ikke mulighed for at vurdere skatteyderens egen angivelse af det kørte antal kilometer. Den kontrol som arbejdsgiveren efter reglerne skal udøve, er derfor af afgørende betydning. Skatteyderen har bevisbyrden for, at betingelserne for, at det udbetalte beløb er skattefrit, er opfyldt.

Der kan således ikke som betingelse for godkendelse af skattefri kørselsgodtgørelse kræves et egentligt kørselsregnskab, men der kan stilles krav om, at udbetalingerne og dermed de kørte erhvervsmæssige kilometer kan kontrolleres.

SKAT finder, at selskabet ikke har foretaget den krævede kontrol for udbetalingen af kørselsgodtgørelsen jf. § 2 stk. 1, samt at opgørelserne ikke opfylder betingelserne i § 2 stk. 2. Der er herved henset til:

Endvidere er det SKAT’s opfattelse, at når der udbetales skattefri kørselsgodtgørelse til selskabets hovedanpartshaver [person1], må der på grund af interessefællesskab stilles strenge krav til dokumentationen for, at betingelserne for skattefrihed er opfyldt jf. SKM2010.778.VLR.

Udbetalt kørselsgodtgørelse godkendes som yderligere løn til [person1] efter reglerne i statsskattelovens § 6 stk. 1 litra 1.

Selskabets udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelse til [person1] i indkomstårene 2011 til 2012 opfylder ikke betingelserne jf. ligningslovens § 9 B og beløbet er derfor at anse som skattepligtig løn til [person1] jf. statsskattelovens § 4, Vestre Landsrets afgørelse SKM2002.525.VLR og Landsskatterettens afgørelse SKM2006.229.LSR.

SKAT finder, at selskabet ikke har foretaget den krævede kontrol for udbetalingen af kørselsgodtgørelsen jf. § 2 stk. 1, samt at opgørelserne ikke opfylder betingelserne i § 2 stk. 2. Der er herved henset til:

Når der udbetales skattefri kørselsgodtgørelse til selskabets hovedaktionær [person1], må der på grund af interessefællesskab stilles strenge krav til dokumentationen for, at betingelserne for skattefrihed er opfyldt jf. SKM2010.778.VLR. SKAT finder ikke, at selskabet har opfyldt disse strenge krav jf. ovennævnte punkter.

Udbetalt kørselsgodtgørelse godkendes som yderligere løn til [person1] efter reglerne i statsskattelovens § 6 stk. 1 litra 1.”

Selskabets opfattelse

Selskabet har nedlagt påstand om, at den udbetalte befordringsgodtgørelse til selskabets direktør skal være skattefri og ikke anses som yderligere løn.

Der er til støtte for påstanden anført:

Ved skrivelse af 3. oktober 2013 har Skat foretaget ændring af ovennævnte selskabs skattepligtige indkomst for indkomstårene 2011og 2012.

Ændringen har ikke umiddelbart påvirket selskabets egen skattepligtige indkomst, da det drejer sig om en omkvalificering af fratrukket udbetalt skattefri kørselsgodtgørelse til at udgøre yderligere fradragsberettiget løn. Ændringen vedrører udbetalinger foretaget til selskabets direktør [person1], som ligeledes ejer 49 % af aktierne i selskabet.

Udbetalingerne udgør kr. 47.960 for 2011og kr. 51.973 for 2012.

Ændringen medfører som nævnt ingen korrektion til selskabets indkomst, men har medført en øget skattepligtig indkomst hos [person1].

Vi skal på vegne af selskabet klage over den af Skat foretagne omkvalificering af den fra selskabet udbetalte kørselsgodtgørelse.

Såfremt vi opnår medhold i klagen, forudsætter vi samtidig, at de foretagne udbetalinger behandles som skattefrie hos [person1], og at skatteyders skattepligtige indkomst for 2011 og 2012 samtidig korrigeres til det oprindeligt selvangivne.

For god ordens skyld skal pointeres, at klagen alene omhandler punkt 1 i Skats afgørelse af 3. oktober 2013.

Efter Skats opfattelse opfylder selskabets udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelse til [person1] ikke betingelserne i Ligningslovens §9 b.

Vi er uenige i denne vurdering og henviser til nedenstående.

I henhold til Skatteministeriets bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000 om rejse- og befordringsgodtgørelse skal selskabets bogføringsbilag vedrørende den erhvervsmæssige kørsel indeholde følgende oplysninger.

1. Modtagerens navn, adresse og CPR-nr.

2. Kørslens erhvervsmæssige formål

3. Dato for kørslen

4. Kørslens mål med eventuelle delmål

5. Angivelse af antal kørte kilometer

6. De anvendte satser

7. Beregning af befordringsgodtgørelsen

Lønmodtagers bilag til arbejdsgiveren skal som minimum indeholde.

a) Kørslens erhvervsmæssige formål

b) Dato for kørslen

c) Kørslens mål med eventuelle delmål

d) Angivelse af antal kørte kilometer

e) Adresser på de steder, som den erhvervsmæssige kørsel er foregået til og fra

f) Bilens registreringsnummer

Det er vores opfattelse at selskabet samt [person1] fuldt ud opfylder samtlige punkter.

Det skal indledningsvist bemærkes, at selskabet og [person1] bestyrer og driver et gods på ca. 650 ha landbrug og skov og med yderligere 17 udlejningshuse, friskole og 6 store vindmøller.

Siden år 2005 har der i virksomheden og hos [person1] været et ønske om at føre en meget nøje, præcis og detaljeret registrering over den foretagne kørsel i de forskellige biler. Der har derfor siden 2005 været installeret en [virksomhed1] (elektronisk GPS baseret kørebog) i bilerne.

Al kørsel registreres på denne måde automatisk med angivelse af såvel startsted, mål og delmål. Det giver for en bil gennemsnitligt 3.600 registreringer årligt.

Som stedbetegnelse anvendes forkortelser som eksempelvis LB 03 Kontor (godskontor, [...] 3, [by1]), LB 13 Smedje (smedjen, [...] 13, [by1] og M7 SØ (mark 7 sydøst).

Stop i for eksempel mark og skov er det ikke muligt at registrere med en adresse, men samtlige stop registreres af [virksomhed1] med deres nøjagtige GPS position, hvorefter det på et baggrundskort er muligt at se bilens nøjagtige rute og stop.

I den elektroniske kørebog er blandt andet anvendt følgende betegnelser for kørslen.

Tilsyn. Dækker eksempelvis over at tilse maskinreparationer, reparationer på bygninger, møde med medarbejdere forskellige steder på godset, tilse udlejningshuse m.v.

Kontor. En fælles betegnelse for arbejde på godskontoret, såsom administration, post, telefoni, markstyring, mails, møder samt almen driftsledelse af hele godset.

Tilsyn marker. Dækker ture i marken for at tilse stand m.v., ukrudtstryk, vurdering af tiltag i forhold til vækststadie m.v.

Tilsyn markarbejde. Dækker besigtigelse og godkendelse af igangværende markarbejde, jordbearbejdning, såning, sprøjtning og høst m.v.

Hjem. Parkering for natten LB 02 Hovedtrappe ([...] 2, [by1]) på bygningens sydside tæt på godskontoret, der er beliggende på bygningens vestside.

Herudover foretages der naturligvis også andre kørsler - eksempelvis ture til værksted, maskinforhandler, samarbejdspartnere og leverandører for afhentning af reservedele og forbrugsstoffer.

Til orientering og dokumentation er vedlagt udskrift fra [virksomhed1] for perioden 16. februar til 15. marts 2011, hvilket er samme periode som Skat tidligere har spurgt til.

Loggen består af i alt 278 registreringer for måneden. Der er kørt nøjagtigt 1.283,3 kilometer, fordelt på 701,1erhvervsmæssige og 582,2 private.

Ligeledes vedlægges endvidere skærmprint af [virksomhed1], der detaljeret viser et eksempel på en kørsel foretaget den 11. marts kl. 11.49 fra smedjen til kontoret. Kørslen er endvidere vist på det tilhørende kort, og findes også registreret på side 21i den ovennævnte log.

Som yderligere dokumentation, og som illustration af de nøjagtige registreringer, der finder sted i virksomheden, vedlægges endvidere detaljeret timeopgørelse for [person1] for samme periode - i alt 121 registreringer. Det skal bemærkes, at der ikke nødvendigvis er en direkte sammenhæng mellem timeregistreringer og den medsendte log over kørsler i perioden. Dette skyldes at timeregistreringen foretages og opsummeres pr. dag. Eksempelvis vil 4-5 gange daglig kørsel mellem LB 03 Kontor og LB 13 Smedje være samlet i en daglig registrering på i alt 1,5 time, mens hver enkelt kørsel er detaljeret registreret i loggen.

Selskabets administration består af to personer - direktør [person1] samt bogholder [person2].

Som anført ovenfor samt dokumenteret i det fremsendte materiale, foretages detaljeret registrering i [virksomhed1] af samtlige de kilometer som [person1] kører i sin private bil. Hver måned udskrives kørselsregnskabet fra systemet, hvorefter det gennemgås og godkendes af [person2]. Kørselsgodtgørelse for den erhvervsmæssige kørsel udbetales sammen med efterfølgende måneds løn til [person1]. Lønsystemet sørger for de korrekte indberetninger til Skat.

[person2] gennemgår og kontrollerer det modtagne kørselsregnskab, herunder formål og omfang af kørslen, og attesterer efterfølgende for godkendelsen på forsiden af opgørelsen.

På forsiden af de månedlige opgørelser fra [virksomhed1] er ligeledes ved angivelse af nummerplade anført hvilken bil det drejer sig om.

Som beskrevet ovenfor, og dokumenteret i vedhæftet dokument, viser [virksomhed1] systemet de nøjagtige koordinater for hver kørsel, ligesom det kan dokumenteres yderligere grafisk ved indtegning på elektroniske kort. Systemet i sig selv muliggør således en fuldstændig kontrol af al kørsel i bilen.

Det er korrekt som Skat anfører, at der i [virksomhed1] den 7. marts 2011ved en fejl er anført erhvervsmæssig kørsel udfor 4,4 kilometers kørsel til børnehave. Formålet med kørslen er korrekt anført i teksten, men ved en banal fejl er typen indtastet som erhverv i stedet for privat.

Det er også korrekt, at denne fejl ikke efterfølgende blev fanget og opdaget i kontrollen udført af [person2].

Det skal hertil dog bemærkes at der i den pågældende periode var det i alt 278 registreringer i loggen. Efter vores opfattelse er det ude af proportioner, hvis en enkelt banal ubetydelig fejl som denne, skulle medføre at et ellers så detaljeret, nøjagtigt og gennemkontrolleret kørselsregnskab ikke kan godkendes.

Ud af 278 registreringer og samlet 1.283,3 kilometer, er der konstateret en uopdaget fejlregistrering på 4,4 kilometer.

Tilsvarende gør sig i stort set samme målestok gældende for en registrering fra november 2010.

Der bør i den sammenhæng også henses til, at der samlet set er tale om et væsentligt antal registreringer. Uanset hvor automatiseret processen er gjort og hvor udviklet kontrolprocedurerne er, vil der altid kunne forekomme fejl. I denne situation er de dog ganske ubetydelige i forhold til det samlede billede.

Samtlige de ovenfor nævnte betingelser for udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelse er efter vores opfattelse mere end opfyldt i denne sag, og vi har meget svært ved at se hvordan systemet og kontrollen skulle kunne forbedres yderligere.

Det er derfor vores klare opfattelse, at de foretagne udbetalinger på kr. 47.960 for 2011og kr. 51.973 for 2012 opfylder samtlige betingelser for skattefri kørselsgodtgørelse, og derfor skal kvalificeres som sådan.”

Landsskatterettens afgørelse

Godtgørelser, der udbetales af arbejdsgiveren for udgifter, som en lønmodtager påføres af arbejdet, medregnes ved indkomstopgørelsen. Det fremgår af ligningslovens § 9, stk. 4. Det gælder dog ikke for godtgørelser for befordringsudgifter omfattet af ligningslovens § 9 B, såfremt godtgørelsen ikke overstiger satser, som fastsættes af Skatterådet.

Følgende udgifter til befordring til og fra en arbejdsplads anses for erhvervsmæssig befordring ifølge ligningslovens § 9B, stk. 1:

Arbejdsgiveren skal kontrollere, om betingelserne for at udbetale skattefri godtgørelse er opfyldt. Ifølge § 2 i bekendtgørelse om rejse- og befordringsgodtgørelse (bekendtgørelse nr. 173 af 13.03.2000) er det en betingelse for at få udbetalt skattefri befordringsgodtgørelse, at arbejdsgiveren har ført kontrol hermed, og at der foreligger bogføringsbilag, der indeholder:

Det bemærkes, at klageren som hovedaktionær har et interessefælleskab med selskabet, hvorfor der stilles strengere krav til dokumentation for, at betingelserne for skattefrihed er opfyldt, jf. SKM2010.778.VLR.

Det udarbejde kørselsregnskab er alene blevet attesteret af bogholderen på forsiden, men har derudover ingen antydninger af kontrol. Der er således ikke markeringer eller korrektioner af eventuelle uklarheder eller fejl, selvom formålet med kørslen flere gange er uklart angivet, eksempelvis ”besøg”, ”[...]”, ”indkøb” og ”forespørgsel”. Ligeledes er fejlregistreringerne med formålet ”børnehave” og ”middag” ikke blevet opdaget.

Dette viser, at der ikke er sket en egentlig kontrol og gennemgang af kørselsregnskabet, hvorved betingelsen for at kunne få udbetalt skattefri befordringsgodtgørelse ikke er opfyldt.

Det følger af bekendtgørelse om rejse- og befordringsgodtgørelse § 2, stk. 3, at hele den udbetalte befordringsgodtgørelse anses for personlig indkomst, hvis godtgørelsen udbetales med et højere beløb end Ligningsrådets satser.

Da arbejdsgiveren ikke har ført den fornødne kontrol, er betingelsen for at få udbetalt befordringsgodtgørelsen skattefrit ikke opfyldt, jf. SKM2002.525.VLR, hvori arbejdsgiverens manglende kontrol medførte beskatning af den udbetalte godtgørelse. Befordringsgodtgørelsen anses således for personlig indkomst og beskattes i overensstemmelse hermed.

Landsskatteretten stadfæster herefter SKATs afgørelse.