Kendelse af 25-04-2016 - indlagt i TaxCons database den 27-05-2016

Faktiske oplysninger

Klageren lider af Morbus Bechterew også kaldet rygsøjlegigt samt osteoperose. Diagnosen blev stillet i 1998.

Klageren har fremlagt lægeerklæring fra overlæge [person1], fra Medicinsk Center, Reumatologisk klinik H på [Hospital1] af 29. april 2005 hvoraf fremgår:

”Ovennævnte lider af mb. Bechterew samt osteoperose. Diagnosen blev stillet i 1998.

Patienten anvender egen bil, da offentlig transport ikke er tilrådelig (pludselige opbremsninger etc.)”

Klageren har ligeledes fremlagt en lægeerklæring fra afdelingslæge, speciallæge i reumatologi, [person2], [by1] hospital af 8. oktober 2013, hvoraf fremgår:

”Ovennævnte patient lider af mb. Bechterew og osteoporose. Er fortsat under behandling på reumatologisk ambulatorium, [Hospital2].

Patienten anvender egen bil, da offentlig transport ikke er tilrådelig (pludselige opbremsninger etc.)”

Der foreligger i materiale modtaget fra SKAT oplysninger om klagerens arbejdssteder, antal arbejdsdage og kørslens omfang. Det fremgår også heraf, at klageren ejer bil.

SKATs afgørelse

SKAT har nægtet fradrag efter ligningslovens § 9 D, men godkendt fradrag efter ligningslovens § 9 C for 2012.

SKAT har som begrundelse anført:

”Det anses ikke at være en nødvendighed at anvende egen bil, ifølge indsendte lægeerklæring og derfor ikke at have særlige udgifter til transport, som følge af sygdommen.”

SKAT har til sagen udtalt:

”SKAT kan tiltræde skatteankestyrelsens indstilling med følgende bemærkninger:

Klagen vedrører indkomstårerne 2011 og 2012, og fradrag for befordring efter ligningslovens § 9 D. Den skattepligtige ønsker fradrag med 17.760 kr. i det første indkomstår, og med 31. 768 kr. i det andet indkomstår. SKAT har nægtet fradraget, og skatteankestyrelsen foreslår nu, at de påklagede afgørelser fastholdes.

Der ses ikke med klagen, eller ved det afholdte møde, at være fremkommet nye oplysninger, eller nye synspunkter i øvrigt, der kan medføre et andet resultat end det allerede ved tidligere lejlighed meddelte, og SKAT fastholder således sin afgørelse af 11. oktober 2013.”

Klagerens opfattelse

Repræsentanten har på klagerens vegne har nedlagt påstand om at der godkendes fradrag for befordringsudgifter efter ligningslovens § 9 D i indkomstårene 2011 og 2012.

Repræsentanten har herfor anført:

”Klageren påstår, at han er berettiget til fradrag for befordringsudgifter efter ligningslovens § 9 D i indkomstårene 2011 og 2012.

Til støtte for denne påstand gør klageren gældende,

at han lider af kronisk sygdom,

at hans arbejdsplads ligger så langt fra bopælen, at apostlenes heste må anses for at være et uegnet transportmiddel, og

at benyttelse af offentlig transport indebærer en risiko for alvorlige helbredsmæssige konsekvenser.

Sagsfremstilling

Klageren fik i 1998 stillet diagnosen Morbus Bechterew samt osteoporose.

Om Morbus Bechterew hedder det i en artikel af speciallæge i gigtsygdomme [person3], Netdoktor.dk, 8. januar 2014, http:// www.netdoktor.dk/sygdomme/fakta/morbus_becterew.htm.:

”Bechterews sygdom er en særlig form for gigtbetændelse. Den hedder også spondylitis ankylopoietica, men har ikke noget dansk navn (ofte bruges dog betegnelsen rygsøjlegigt). Symptomerne på sygdommen er: Rygsmerter der ikke svinder i hvile. Stivhed i ryggen. Indskrænket bevægelighed. Sygdommen skyldes betændelse i tilhæftningen af ledbånd, sener samt ledkapsler i ryg, bækken og brystkasse. Cirka hver tredje, der lider af sygdommen, har smerter og hævelse i skuldre, hofter og knæled. Sygdommen kan imidlertid også påvirke andre organer, specielt øjne, hjerteklapper og lunger. Sygdommen er kronisk og forløber ofte med forskellige grader af betændelsesaktivitet. Sygdommen kan medføre svær misdannelse af ryggen.”

Om osteoporose hedder det i en artikel af overlæge, dr. med. [person4], Netdoktor.dk, 8. januar 2014, http:// www.netdoktor.dk/sygdomme/fakta/knogleskoerhed.htm.:

”Knogleskørhed (osteoporose) betyder skrøbelige eller porøse knogler og skyldes, nedsat knoglestyrke og knoglemængde. Sygdommen bevirker, at der kan opstå knoglebrud ved almindelige dagligdags belastninger eller ved fald på gulvet eller jorden. Disse brud kaldes 'lav-energibrud' i modsætning til ’høj-energi’, der kan opstå i forbindelse med trafikulykker, fald fra stige eller fald på trapper.”

Sygdommene har ikke forhindret klageren i at arbejde, men klageren er til gengæld nødsaget til at befordre sig med bil til sin arbejdsplads. Se hertil erklæring af 29. april 2005 fra overlæge [person1] (bilag 2) og erklæring af 8. oktober 2013 fra afdelingslæge, speciallæge i reumatologi, [person2] (bilag 3).

Procedure

Et fradrag efter ligningslovens § 9 D er betinget af, at merudgifter til transport kan anses for at være nødvendige for at den kronisk syge kan bestride et job på en indtægtsgivende arbejdsplads. Se hertil lov 486/1951 § 7 (§ 20, stk. 2). Merudgifterne skal være begrundet i helbredshensyn. Se hertil præmisserne i Landsskatterettens kendelse af 5. februar 1992, j.nr. 610-8827-00029, gengivet i TfS 1992.142

Denne betingelse er selvsagt opfyldt, hvis den kronisk syge slet ikke kan komme frem til sin arbejdsplads uden at være tvunget til at have sådanne merudgifter til transport. Eksempelvis såfremt den kronisk syge er afhængig af en elektrisk kørestol, som ikke lader sig medbringe i et offentligt transportmiddel.

Men betingelsen må også være opfyldt, når benyttelse af offentlig transport ville betyde, at en forbliven på den pågældende arbejdsplads ikke kan anses for sandsynlig. Jf. herved ordene ”opretholde indtægtserhvervelsen” i lov 486/1951 § 7 (§ 20, stk. 2). Eksempelvis fordi benyttelse af offentlig transport indebærer en risiko for alvorlige helbredsmæssige konsekvenser for den kronisk syge.”

Landsskatterettens afgørelse

Efter ligningslovens § 9 D, stk. 1, 1. pkt. (www.retsinfo.dk), er det en betingelse for fradrag efter denne bestemmelse, at den skattepligtige godtgør, at vedkommende som følge af invaliditet eller kronisk sygdom har haft særlige udgifter til befordring mellem hjem og arbejdsplads

Det er uden betydning for fradrag efter bestemmelsen, at skatteyderen ikke har haft merudgifter i forhold til den øvrige lokalbefolkning, jf. TfS1992.142.LSR.

Bestemmelsen i ligningslovens § 9 D må efter forarbejderne forstås således, at afholdelse af udgifterne skal have været nødvendige for at sikre indkomsterhvervelsen, jf. SKM 2005.75VLD (www.skat.dk)

Det er ubestridt, at klageren siden 1998 har lidt af de kronisk sygdomme osteoporose og Morbus Bechterew. Det er herefter afgørende, hvorvidt det har været nødvendigt for klageren at afholde de særlige udgifter, som følge af denne. Dette beror på en retlig vurdering, der foretages på grundlag af samtlige oplysninger, hvor en lægefaglig vurdering tillægges særlig betydning.

Efter de foreliggende oplysninger, hvor særligt er lagt vægt på den lægefaglige vurdering, anses det for godtgjort, at klageren har særlige udgifter til befordring mellem bopæl og arbejdsplads. Her er lagt vægt på, at lægeerklæringen godtgør, at det i det konkrete tilfælde på grund af sygdommen, er nødvendigt for klageren at anvende egen bil.

Landsskatteretten giver således klageren medhold.

Som konsekvens af afgørelsen slettes det efter ligningslovens § 9C af SKAT ansatte befordringsfradrag for indkomståret 2012.