Kendelse af 28-06-2016 - indlagt i TaxCons database den 06-08-2016

SKAT har pålagt selskabet at indeholde A-skat og AM-bidrag for den del af arbejdet, der er udført her i landet, da selskabet har beskæftiget udenlandsk arbejdskraft omfattet af reglerne om arbejdsudleje.

Faktiske oplysninger

[virksomhed1] A/S er producent af grafisk prepress udstyr. Selskabet har været momsregistreret siden 1. april 1999.

Der er udført renoveringsarbejde på ejendommen beliggende [adresse1], [by1].

Ejendommen ejes af I/S [adresse2], cvr-nr. [...1], der ejes således:

50 % af [virksomhed2] ApS, cvr-nr. [...2]

50 % af [virksomhed3] ApS, cvr-nr. [...3].

[person1] ejer [virksomhed3] ApS, og [virksomhed3] ApS ejer [virksomhed1] A/S.

[person1] ejer 13 udlejningsejendomme, og [virksomhed3] ApS ejer 5 udlejningsejendomme.

[person1] har haft følgende lønindtægter fra [virksomhed1] A/S:

SKAT har foretaget en talmæssig opgørelse på baggrund af følgende fakturaer fra [virksomhed4] herefter [virksomhed4]) og [virksomhed5] (herefter [virksomhed5]):

Af fakturaerne fremgår 2 polske nip-numre. Navn og adresse er dog det samme på begge nip-numre. De personer, som SKAT traf ved kontrol den 7. marts 2012 oplyste, at de var ansat i [virksomhed4]. I juni 2012 blev SKAT bekendt med fakturaer fra [virksomhed5]. SKAT er ikke vidende om, hvorvidt de antrufne personer er ansat i dette firma.

På grund af manglende oplysninger har SKAT vurderet, at samtlige fakturaer fordeles med ¾ på ansatte og ¼ på indehavere.

Der skal ikke betales arbejdsudlejeskat af de penge, som ejeren af den polske virksomhed har fået. SKAT har ingen oplysninger om, hvor meget løn de ansatte har fået, og arbejdsudlejeskatten er beregnet som ¾ af 343.000 kr., eller 257.250 kr.

Beregning af AM-bidrag og arbejdsudlejeskat:

Følgende er frafaldet hos arbejdsgiver:

Arbejdsudleje fra [virksomhed4], nip-nr. [...1] og [virksomhed4], nip.nr. [...2]

SKAT foretog den 7. marts 2012 uanmeldt kontrolbesøg i samarbejde med arbejdstilsynet og politiet på adressen [adresse1], [by1].

Ved kontrolbesøget traf SKAT 4 polske arbejdere i gang med at ombygge ejendommen til 4 selvstændige lejligheder. 2 af de polske arbejdere stak af. De kom dog tilbage, da [person1] dukkede op på adressen. De 4 arbejdere var ejeren af det polske firma [virksomhed4] samt 3 af hans ansatte.

SKAT foretog interview af ejeren af den polske virksomhed samt de 3 ansatte, som oplyste følgende:

Det er om de ansatte i det polske firma oplyst:

Efterfølgende har [person1] indsendt fakturaer fra den polske virksomhed samt afleveret konto­ specifikationer for konto 21171 - fremmede entreprenører samt årsregnskab 2011/2012.

[person1] var den 19. februar 2013 til møde med [person3] og [person4] i [Skattecentret]. Ved mødet fremkom [person1] med følgende oplysninger:

Ejendommen beliggende [adresse1], [by1], ejes af I/S [virksomhed6], hvor [person1] er medejer. [virksomhed1] A/S har kun været mellemled i formidlingen af arbejdskraften.

Der er ingen skriftlig kontrakt med den polske virksomhed.

[virksomhed1] A/S har ikke byggevirksomhed som en del af selskabets formål.

[virksomhed1] A/S har beregnet erhvervelsesmoms af de fakturaer, som er modtaget fra den polske virksomhed og fratrukket denne som købsmoms. Der er senere sket endelig afregning mellem [virksomhed1] A/S og I/S [virksomhed6].

Grunden til, at [virksomhed1] A/S var mellemled var, at I/S [virksomhed6] ikke er momsregistreret og dermed ikke kunne fratrække en købsmoms løbende.

I/S [virksomhed6] har fået lavet tegninger ved arkitekt. Håndværkerne udregner, hvilke materialer der skal bruges, og [person1] sørger for bestillingen.

[person1] oplyste til SKAT, at ca. 90 % af materialerne er købt direkte gennem I/S [virksomhed6] og de resterende ca. 10 % gennem [virksomhed1] A/S. Blandemaskiner og stilladser er lejet af I/S [virksomhed6].

Eventuelle fejl laves om af det polske firma/de polske arbejdere uden yderligere fakturering af arbejdstid, men derudover har det polske firma ingen økonomisk risiko.

[person1] oplyste i mail af 8. april 2013, at han tidligere har rettet henvendelse til en person i SKAT for at få oplyst, hvordan han skulle forholde sig, inden han entrerede med polske håndværkere. Han henviser til en sag 08-153972, som han oplyser, er blevet mailet til ham.

I den aktuelle sag har SKAT ikke set denne mail og kan ikke udtale sig om forholdet, da SKAT ikke er klar over, hvad der er blevet spurgt om. Såfremt der havde været tale om et bindende svar, ville sagen have været i SKATS systemer.

SKATs afgørelse

Efter en samlet vurdering af de foreliggende oplysninger er det SKATs opfattelse, at der er tale om arbejdsudleje for de 3 ansatte ved ombygning af ejendommen [adresse4], [by1]. Dette begrundes ud fra de foretagne dispositioner, hvor de polske virksomheder har faktureret til [virksomhed1] A/S.

[virksomhed1] A/S anses i kraft heraf for at være hovedentreprenør under ledelse af [person1].

Det er endvidere lagt til grund, at der er udført renoveringsarbejde på en ejendom, som [person1] har disponeret over.

[virksomhed1] A/S er derfor indeholdelsespligtig af AM-bidrag og A-skat opgjort til 91.581 kr.

Klagerens opfattelse

Selskabets repræsentant, [person1], har påklaget SKATs afgørelse, idet han ikke er enig i SKATs vurdering af forholdet.

SKATs vejledninger om, hvilke kriterier der har været gældende for at være omfattet af reglerne om arbejdsudleje, har været uklare og i meget stort omfang været afhængige af SKATs egne vurderinger. Vurderinger der ikke har været gennemskuelige for [virksomhed1] A/S.

Repræsentanten har anført, at de ydelser, der er omfattet af nærværende sag, på ingen måde er en integreret del af [virksomhed1] A/S’s aktiviteter og kan derfor ikke være arbejdsudleje.

[virksomhed1] A/S har over for SKAT redegjort for, hvorfor der ikke foreligger arbejdsudleje. Repræsentanten har deltaget i et møde hos SKAT den 19. februar 2013 og på dette redegjort for, hvorfor der efter [virksomhed1] A/S’s opfattelse ikke foreligger arbejdsudleje.

SKATs behandling af sagen har været unødig langtrukken og SKATs dokumentation for, hvorfor der foreligger arbejdsudleje, er ikke velbegrundet.

Repræsentanten har om de to nip.nr. oplyst, at der er tale om samme firma og adresse. Dette er ikke korrekt. [virksomhed4] har adresse på ul. [adresse4], [Polen] med nip.nr. [...1], og [virksomhed5] har adresse [adresse5], [Polen] med nip.nr. [...2].

Inden samarbejdet blev indledt med de pågældende firmaer, blev det kontrolleret, at de pågældende firmaer var registreret i Polen.

I 2009 forespurgte [person1] SKAT om, hvordan [virksomhed1] A/S skulle forholde sig ved anvendelse af udenlandske virksomheder. Efter lang tids venten blev han telefonisk kontaktet af en medarbejder fra SKAT i [by3]. Han beklagede den lange ventetid og fremsendte efterfølgende momsreglerne for anvendelse af udenlandske firmaer.

Repræsentanten har bemærket, at de polske virksomheder af praktiske grunde ikke leverede materialer til byggeriet. Et polsk firma kan ikke umiddelbart få en konto hos en dansk trælasthandel.

Materialer blev efter specifikation fra de polske firmaer bestilt hos [virksomhed7] af repræsentanten og betalt af [virksomhed1] A/S. Samme fremgangsmåde er anvendt af de danske firmaer, der har været tilknyttet byggepladsen.

Håndværktøj, der har været det væsentligste værktøj, tilhører de polske firmaer. Større maskiner, hovedsagligt betonblandere, er indlejede fra [virksomhed7]. [virksomhed1] A/S ejer ikke den type udstyr.

Det er anført, at repræsentanten er arbejdsgiver, instruerer og fører tilsyn med byggeriet. Dette er ikke korrekt. Repræsentanten har ingen håndværksmæssig baggrund, og [virksomhed1] A/S beskæftiger ikke medarbejdere med håndværksmæssig baggrund. Den eneste ansatte i [virksomhed1] A/S er repræsentanten, der er revisor af uddannelse.

[virksomhed1] A/S, som repræsentanten ejer og er direktør for, var indtil 2009 producent af maskiner til trykkerier mm. [virksomhed1] A/S har ikke haft aktiviteter indenfor byggeri og anlæg og har derfor ingen forudsætninger for at varetage ovennævnte opgaver.

Repræsentanten har gennemgået tegninger og beskrivelser med de polske firmaer helt på samme måde som med de danske firmaer på pladser.

De polske firmaer har selv forestået arbejdets planlægning og udførelse. Antallet af medarbejdere, der fastsættes af de polske firmaer, har varieret mellem 2 og 4 medarbejdere afhængig af arbejdets karakter.

Generelt har arbejdsopgaverne været omfattende men simple, og de polske firmaer har uden besvær selv kunnet planlægge og udføre disse.

Tilsyn med byggeriet er udført af ingeniør [person5], der har forestået tegninger og beskrivelser til byggeriet.

De polske firmaer, der begge arbejder indenfor byggeri, udfører arbejde indenfor beton-, murer-, tømrer- og malerarbejde.

Når de enkelte arbejder er afsluttede, har repræsentanten godkendt arbejdet og eventuelle mangler, der skulle udbedres. Derefter er den endelige pris aftalt. Prisen har overvejende været baseret på medgået tid. Samme arbejdsform er anvendt for danske firmaer.

Arbejdet på [adresse1] har været renoveringsopgave af en mere end 100 år gammel bygning. Ved renoveringsopgaver er det vanskeligt på forhånd at vurdere tidsforbruget, fordi der under arbejdet ofte opstår uventede arbejder. Som følge heraf er betaling efter medgået tid den mest rimelige betalingsmåde.

Den anvendte afregningsmåde er helt klart den bedste og mest rimelige i et byggeri som den omhandlede byggesag. Hvis de polske firmaer skulle have afgivet et fast tilbud med pris og tid, ville byggeudgifterne have været væsentlig større. De runde beløb på fakturaerne er netop et udtryk for, at der faktureres, når en arbejdsopgave er afsluttet, og prisen endeligt er aftalt. Prisen blev aftalt på grundlag af et fælles skøn over antal arbejdstimer. Prisen blev ikke ændret på grundlag af de faktisk anvendte antal arbejdstimer. Undertiden tog arbejdet længere tid, undertiden kortere, men fakturaer blev udstedt på den aftalte pris. Næsten alle fakturaerne er i runde aftalte beløb.

Det er anført, at repræsentanten er ansvarlig for sikkerheden på byggepladsen. Det er korrekt, at det stillads, der anvendes af samtlige på byggepladsen, er bestilt af [virksomhed1] A/S. Men den generelle sikkerhed er de enkelte firmaers ansvar. Arbejdstilsynet har således udstedt påbud til [virksomhed4] om sikkerhedsmæssige mangler.

Repræsentanten har efterfølgende anført, at ingeniør [person5] løbende har ført tilsyn med byggeriet. Der er fremlagt faktura af 20. september 2011 fra [virksomhed8], der har beregnet sig et honorar på 20.000 kr. for et timeforbrug på 40 timer a 500 kr.

Repræsentanten har givet udtryk for, at han over for SKAT havde anmodet om at få en bemærkning fra SKATs medarbejder indføjet i SKATs sagsfremstilling, hvilket ikke er sket. Bemærkningen fra medarbejderen vedrørte en udtalelse om, at reglerne på området løbende var blevet strammet op for at beskytte ”den danske model”.

Repræsentanten har tillige anført, at der oprindeligt var tale om et enkelt polsk firma, men at dette senere blev delt i to firmaer.

Landsskatterettens afgørelse

Pligt til at betale indkomstskat omfatter bl.a. personer, der stilles til rådighed for at udføre arbejde her i landet (arbejdsudleje), jf. kildeskattelovens 2, stk. 2, nr. 3.

Vurderingen af, om der foreligger arbejdsudleje, foretages ud fra en række forskellige forhold, herunder blandt andet hvem der har det overordnede ansvar for og leder arbejdet, hvem der bærer risikoen, herunder den økonomiske risiko, for arbejdet, om arbejdet udføres på en arbejdsplads, som hvervgiveren disponerer over, om vederlaget er beregnet efter medgået tid, samt hvem der har stillet arbejdsredskaber og materiel til rådighed.

Det er som udgangspunkt SKAT, der har bevisbyrden for, at et aftaleforhold er arbejdsudleje. Hvis en aftale er uklar og/eller hvis parterne ikke har efterlevet aftalen, kan det dog blive skatteyderen, der skal godtgøre, at der foreligger entreprise.

I den foreliggende sag er der ingen skriftlige aftaler mellem selskabet og den/de polske virksomhed(er), og selskabet har endvidere ikke på anden vis belyst, hvilket arbejde den polske virksomhed har udført, ligesom der ikke er fremlagt oplysninger om, hvordan arbejdet er udført. De fremlagte fakturaer belyser ikke i tilstrækkelig grad indholdet af de konkrete arbejdsopgaver.

Under disse omstændigheder påhviler det selskabet at godtgøre, at de aftaler, det har indgået med den/de polske virksomhed(er), var entrepriseaftaler og ikke aftaler om arbejdsudleje. Denne bevisbyrde har selskabet ikke løftet. De manglende oplysninger om, hvad der er indgået aftale om, og det forhold, at selskabet har leveret en del materiale til brug for renovering af ejendommen, samt det oplyste om, at de polske virksomheder af praktiske grunde ikke leverede materialer til byggeriet, skaber en formodning for, at selskabet har haft såvel ansvar og risiko som instruktionsbeføjelser. Det forhold, at ingeniør [person5] har ført tilsyn med byggeriet har ingen selvstændig betydning for vurderingen af instruktionsbeføjelsen. Selskabets aftaleforhold med den/de polske virksomhed(er) anses derfor for arbejdsudleje i overensstemmelse med SKATs afgørelse.

I forbindelse med enhver udbetaling af A-indkomst skal den, for hvis regning udbetalingen foretages, indeholde foreløbig skat i det udbetalte beløb. Indeholdelsespligten ved udbetaling af A-indkomst påhviler den, for hvem arbejdet udføres, jf. kildeskattelovens 46, stk. 1. I forbindelse med arbejdsudleje skal indeholdelse ske med 30 % jf. kildeskattelovens § 48 B.

Personer, der har lønindkomst m.v. fra beskæftigelse udført her i landet, skal endvidere betale arbejdsmarkedsbidrag. Lønnen kan være fritaget for bidrag, såfremt de pågældende personer er omfattet af hjemlandets sociale forsikring, jf. den dagældende arbejdsmarkedsfondslovs 7, stk. 1, litra a, og § 11, stk. 1. Det er der imidlertid ingen oplysninger om i denne sag.

Når der ikke foreligger oplysninger om, hvor meget de udenlandske arbejdstagere har fået i løn, beregnes de indeholdelsespligtige beløb efter praksis på grundlag af de fakturerede beløb. Selskabet var derfor forpligtet til at indeholde arbejdsmarkedsbidrag med 8 % og A-skat med 30 % i vederlag betalt til den polske virksomhed.

Når der foreligger arbejdsudleje, er vederlaget til de udenlandske arbejdstagere omfattet af skattepligt til Danmark, jf. kildeskattelovens 2, stk. 1, nr. 3. De er herefter skattepligtige af A-indkomst,dvs. enhver form for vederlag i penge samt i forbindelse hermed ydet fri kost og logi for personligt arbejde i tjenesteforhold. Det følger af kildeskattelovens 43, stk. 1.

For så vidt angår hæftelse er den, som undlader at opfylde sin pligt til at indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, over for det offentlige umiddelbart ansvarlig for betaling af manglende beløb, medmindre han godtgør, at der ikke er udvist forsømmelighed fra hans side. Det fremgår af kildeskattelovens 69, stk. 1, og den dagældende arbejdsmarkedsfondslovs 15, stk. 2.

Ud fra sagens oplysninger har der ikke foreligget en sådan uklarhed om selskabets indeholdelsespligt, at det kan fritages for hæftelsesansvar for den manglende indeholdelse af arbejdsmarkedsbidrag og A-skat. Der er endvidere ikke fremlagt oplysninger, der kan fritage selskabet for hæftelsen.

Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor.