Kendelse af 17-03-2016 - indlagt i TaxCons database den 09-04-2016

Faktiske oplysninger

Klageren har siden den 30. november 2009 modtaget løn fra danske arbejdsgivere med følgende beløb:

Klageren var ifølge telefonlisten på [by1] Kommunes hjemmeside ansat som social- og sundhedsassistent ved [virksomhed2], [...], [adresse1], [adresse2], [by2]. Klageren har ligeledes selv forklaret at hans sædvanlige arbejdsplads er [adresse1], [by2].

Der er fra [by1] Kommune indberettet et timetal i 2011 på 1890 timer og 2012 på 1916 timer, hvilket må anses for fuldtidsarbejde.

Klageren har ifølge folkeregisteret ingen adresse i Danmark, men en kontaktadresse på [adresse3], [by3], Tyskland. Klager har fremlagt en tysk bopælsattest for 2013 for adressen [adresse3], [by3], en tysk attest om registrering på adressen siden 1. november 2008 samt kvittering for ejendomsskat på ejedommen.

[adresse3], [by3], er et 2-familieshus med kælder, hvor klagerens forældre var registreret i 2011. Klageren har forklaret, at han ejer huset, som er det han er opvokset i, samt at han har haft lejet lejligheden på første sal i huset ud. Klageren har ligeledes forklaret, at han har tog et lån, for at renovere huset og lejerne derfor i 2013 blev opsagt.

Klageren har overfor Skatteankenævnet forklaret, at har planlagt at blive i Danmark i ca. 5 år, for at få erfaring inden for plejesektoren, indtil han skal overtage hans forældres private plejehjem.

Ved opslag på KRAK og ifølge klagerens egne oplysninger til SKAT har klageren haft følgende adresser i Danmark:

[adresse4], [by2].

[adresse5], [by4].

[adresse6], [by2].

[adresse7], [by2].

Klageren har for Skatteankestyrelsen forklaret, at han i Danmark bor sammen med [person1] og hendes søn.

[person1] er ansat hos [by1] Kommune som social- og sundhedsassistent på samme ældrecenter som klageren og har været ansat siden 2010. [person1] har tilmeldt sig folkeregister adresse i Danmark, bl.a. fordi hendes søn går i skole her.

[person1]s familie er bosiddende i [Tyskland].

Klageren har fremlagt en masse kvitteringer for færgeoverfart [by5] – [by6], køb af benzin samt varekøb. Ved gennemgang af de af klageren indsendte kvitteringer er konstateret, at klageren oftest rejser sammen med to andre personer, hvoraf den ene er et barn, samt at de fleste kvitteringer fra forretninger er fra områder i nærheden af [udl-by1] og [by6], overvejende fra [Tyskland], men også en del fra [by7], [udl-by2] og bordershoppen i [by6].

Der er endvidere indsendt kvittering for leje af feriehytte lydende på familien [person2]/[person3] og gæstekort fra november lydende på [person2] og [person1].

Klageren har til klagen vedlagt en sagsfremstilling, hvor han nærmere forklarer om forløbet og sine forhold.

SKATs afgørelse

SKAT har nedsat det selvangivne befordringsfradrag til 3.478 kr.

SKAT har som begrundelse anført:

”Du oplyser, at klagebehandlingen for indkomståret 2011 ikke er afgjort endnu og sagen for indkomståret 2012 er afgjort på forkert grundlag, idet SKAT ikke har anmodet om dokumentation og der ikke er taget hensyn til dobbeltbopæl. Du har efterfølgende afholdt møde ved SKAT i [by1] den 9. december 2013. Du oplyser, at befordringsdraget for 2012 er opgjort forkert af SKAT. Du oplyser, at din normale arbejdsplads er [by2] og kørsel til [by8] har været ca. 15 dage i 2012. Du har med mødet oplyst, at du er tilmeldt adressen [adresse3], [...] [by3] og har fremsendt oplysninger om ejendomsskat og dokumentation for udgift til tysk revisor for udfyldelse af tysk selvangivelse. Du har ikke fremsendt nogen form for dokumentation for transporten til/fra Tyskland.

Det fremgår af ligningslovens §9C, at der er fradrag for befordring frem og tilbage mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads med et beløb, som beregnes på grundlag af den normale transportvej ved bilkørsel efter en kilometertakst, der fastsættes af Skatterådet. Det følger af SKM 2004.162 HR, at det er den skattepligtige, der ønsker fradrag, der skal bevise eller sandsynliggøre, at der har fundet befordring sted i det påståede omfang. Det følger af SKM 2001.431 VLR, at der stilles skærpede krav til sandsynliggørelse af befordringens omfang, når afstanden mellem hjem og arbejdsplads er usædvanlig lang.

SKAT er af den opfattelse, at du har sædvanlig bopæl i Danmark, jf. SKATs afgørelse for indkomståret 2011 og skatteankenævnsafgørelsen for indkomståret 2011. SKAT har afgjort sagen i henhold til oplysninger i 2011, hvor forholdene er blevet belyst vedrørende samme forhold.

SKAT vurderer fortsat, at din sædvanlige bopæl er i Danmark. SKAT godkender fradrag for befordring jf. nedenstående med 3.478 kr.

Befordringsfradrag kan herefter opgøres således:

[by2] l5 km x 2 = 30 km

0-24 km 0 kr.

24-30km = 6 km a 2,10 kr. i 201 dage = 2.533 kr.

[by8] 27 km x 2 = 54 km

0-24 km = 0 kr.

24-54 km 30 km a 2,l0 kr. i l5 dage = 945 kr.

Fradrag i alt 3.478 kr.

Du oplyser at du stadig er tilmeldt i Tyskland og dit liv er i Tyskland, selv om din kæreste bor i Danmark. Du har fortsat et stort fradrag i Tyskland, idet du i 2008 var gået konkurs med eget firma. Du fremsender datoer for køb af færgebilletter, brændstof og indkøb. Det at der er rejst til Tyskland, anses for at være private udgifter. Fradrag for befordring efter Ligningslovens § 9C kan fratrækkes til sædvanlig bopæl. SKAT anser fortsat den sædvanlige bopæl til at være i Danmark. Fradrag for befordring godkendes med 3.478 kr.”

SKAT er den 12. november 2015 kommet med følgende udtalelse til sagen:

”SKAT kan tiltræde skatteankestyrelsens indstilling med følgende bemærkninger:

Sagen vedrører indkomståret 2012 og fradrag for befordring i henhold til ligningslovens § 9 C. Den skattepligtige ønsker fradrag for befordring med 144.586 kr., og Skatteankestyrelsen finder – ligesom SKAT -, at den skattepligtiges kørsel i Tyskland er af privat karakter og foreslår, at SKAT’s afgørelse stadfæstes vedrørende dette punkt. Skatteankestyrelsen foreslår endelig, at der indrømmes pågældende et fradrag for befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejde i Danmark med 3.478 kr. og at SKAT’s afgørelse vedrørende dette punkt også fastholdes.

SKAT har gennemgået sagen på ny. Såfremt den skattepligtige måtte være berettiget til et befordringsfradrag i den angivne størrelse er det den skattepligtige, der skal sandsynliggøre eller bevise rigtigheden heraf. Den skattepligtige skal også sandsynliggøre, eller bevise, rigtigheden af sine oplysninger om, at hans sædvanlige bopæl i henhold til den nævnte bestemmelse skulle være Tyskland. Den skattepligtige skal tilsvarende også bevise, eller sandsynliggøre, rigtigheden af sine oplysninger om sin henvendelse m.v. til SKAT og SKAT’s evt. besvarelse.

Ved fornyet gennemgang ses der ikke at være tilvejebragt nogen sandsynliggørelse, eller noget bevis for rigtigheden hvorved også bemærkes, at bevis herfor må være særlig streng, idet der herved er lagt vægt på den forholdsvis store afstand, der efter det foreliggende er ved nærværende.

På det foreliggende fastholder SKAT således sin afgørelse.”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om godkendelse af befordringsfradrag på 144.586 kr.

Klageren har herfor anført:

”Jeg er uenig med skatten over nedskæring af min kørselfradrag i årsopgærelse fra 2012.

Derfor klager jeg over skattens afgørelsen fra den 14 januar 2014. Jeg havde allerede klaget i december måned over den første afgørelse, men jeg havde ikke fået en eneste svar fra skattens medarbejder før midt i januar og efter jeg havde kontaktet hende flere gange.

Derudover vil jeg gerne klage over at skattens medarbejder er selv uenig imellem og man bliver straffet for noget trods at man har holdt sig til det som man har fået at vide af skattensmedarbejder.

Jeg har en dobbeltbopæls forhold imellem tyskland og danmark. Mit hovedbopæl er tyskland og har hele tiden været tyskland. Danmark bruger jeg kun som andet bopæl imens jeg er på arbejde i danmark.

Mit livsforhold er tyskland, fordi min familie, venner, livsinteresser og personlige forhold ligger der. Trods at jeg har en kæreste i danmark. Min personlige og livsforhold er i tyskland, fordi min familie har et get private plejehjem og jeg opholder mig bare i nogle år i danmark for at samle erfaringer i erhervlivet. Mine ferie og mine fri dage kører jeg til tyskland, for at være stadigvæk integreret i vores virksomhed.

Derudover er jeg stadigvæk fuld skattepligtigt i tyskland.

Jeg vil have en anerkendelse for mine turer som jeg er kørt til tyskland og tilbage som jeg har sandsynliggjordt igennem kvitteringer. Så vil jeg gerne henvise til, at jeg har spurgt skatten efter, om det er ellers tysklands skat som er ansvarlig for de km jeg kører igennem tyskland og for overfarten fra tyskland til danmark og om skatten i danmark er så kun ansvarlig for de km jeg kører igennem danmark plus overfarten til tyskland.

Det blev afvist af skatten, at det er dem som er ansvarligt. Ellers jeg havde jeg været med til det, bare at man få det at vide.”

Klageren er i mail af 28. oktober 2015 fremkommet med følgende indsigelse til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling:

”Sidste gang havde jeg jo ikke nogen dokumenter med til møde, da jeg ikke var klar over at jeg skulle have dem med for at kan svare på spøgsmålene.

Da jeg kunne godt mærke bagefter at der var også f.eks. en billet som jeg havde købt forkert og som blev ændret i havn og derfor så det ud at jeg var rejst ind i landet og direkt ud igen.

Udover skal jeg tale med jer om tyske lovgivning i hensyn til fremvisning af udgifter som jeg må slet ikke aflevere til jer da mit hovedskattepligt ligger i tyskland og ikke i danmark.

Jeg har selv lagt mærke til at der bliver tit misforstået mine forklaringer da jeg gør det på et mål som jeg har lært i tyskland.

Så skal jeg også minder jer på at på [adresse4] f.eks. har vi boet med 5 mennesker i alt. Plus at adresserne er kun gemt på krak da jeg selvfølgelig har også bruge for telefon, internet, strøm osv. her i danmark.

Derfor blev der gemt disse adresser i krak, plus at jeres danske virksomheder kan jo ikke gemme en tyske adresse under en danske telefonnummer og leveringsadresse er jo ikke ligesom bopælsadresse.”

Landsskatterettens afgørelse

Fradrag efter ligningslovens § 9 C gives for befordring mellem sædvanligbopæl og arbejdspladsen.

Begrebet sædvanlig bopæl er fastlagt gennem en lang og betydelig praksis. Herefter afgøres tvivlsspørgsmål om, hvad der må anses for en skatteyders sædvanlige bopæl ud fra en samlet vurdering af, hvor den pågældende har centrum for sine livsinteresser. I vurderingen indgår forhold som personlig, social, familie- og boligmæssig tilknytning til stedet, opholdenes hyppighed og tilmelding til folkeregistret. Spørgsmålet kan således ikke afgøres ud fra et enkelt kriterium.

Under hensyn til, at klageren har arbejdet i Danmark siden november 2009, har boet i Danmark sammen med sin kæreste og hendes barn og har været fuldtidsansat hos [by1] Kommune siden 2010, anses klageren ud fra en konkret helhedsvurdering, at have sædvanligbopæl i Danmark i 2012.

Landsskatteretten finder, at den pågældende kørsel i Tyskland er af privat karakter og stadfæster herefter SKATs afgørelse.