Kendelse af 17-06-2016 - indlagt i TaxCons database den 06-08-2016

Faktiske oplysninger

Formalitet

Den 6. februar 2012 modtog SKAT en redegørelse fra klageren om overførsler fra udlandet samt kopi af alle bankkvitteringer. Varsel om forhøjelse blev udsendt den 2. april 2012, og den 1. maj 2012 udsendte SKAT afgørelse af klagerens indkomst for indkomstårene 2008, 2009 og 2010.

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet har ikke anset de foretagne forhøjelser for forældet.

Klageren er som udgangspunkt underlagt den forkortede ligningsfrist i bekendtgørelse 2005-11-15 nr. 1095. SKAT findes dog at have været berettiget til at genoptage ansættelsen i medført af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 5, jf. bekendtgørelsens § 3, idet klageren findes at have handlet mindst groft uagtsomt ved at undlade at oplyse SKAT om pengeoverførslerne fra udlandet.

På et retsmøde har SKATudtalt, at den korte ligningsfrist ikke finder anvendelse, da klageren må anses for at have handlet groft uagtsomt. Da ansættelserne er foretaget inden for den ordinære ligningsfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, er det ikke relevant at vurderer 6-måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, da denne alene er relevant, hvis ansættelsen er foretaget efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

For så vidt angår begrundelseskravet er det korrekte, at der fejlagtigt ikke er oplyst om de relevante retsregler vedrørende ansættelsesfristerne, men dette bør ud fra en konkret væsentlighedsvurdering ikke medføre ugyldighed, og desuden ses forholdet at være repareret ved skatteankenævnet.

Klagerens opfattelse

Klageren har fremsat påstand om, at de foretagne forhøjelser er forældet i henhold til skatteforvaltningslovens regler.

Udgangspunktet for Projekt Money Transfer er, at der er tale om strafbare forhold. Med mindre der foreligger en strafbar grov uagtsomhed eller fortsæt til ikke at selvangive korrekt, er der ikke hjemmel i skatteforvaltningslovens § 27. Sagen bør derfor afvises til en eventuel straffesag er afsluttet.

På et retsmøde fremførte klagerens repræsentant, at SKATs afgørelse må anses for ugyldig dels på grund af begrundelsesmangler, dels da ansættelsen må anses for forældet. Der er hverken i SKATs forslag til ansættelse eller i afgørelsen henvist til de relevante regler omkring ansættelsesfrister herunder henvist til bekendtgørelse nr. 1095 af den 15. november 2005 vedrørende den forkortede ligningsfrist. Ligeledes er der ikke redegjort for, hvorfor SKAT mener, at klageren har handlet groft uagtsomt ved ikke at oplyse om transaktionerne fra udlandet. Klageren er ikke bogføringspligtig, og der er ikke i øvrigt krav om, at man skal give oplysninger omkring penge, der modtages fra udlandet. Desuden er der tale om indsætninger på bankkonti, hvorfor oplysninger om indestående automatisk bliver indberettet til SKAT ved årets afslutning. Der er derfor ikke grundlag for at anse klageren for at havde handlet groft uagtsomt.

SKAT har endvidere ikke overholdt ansættelsesfristen i § 1, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1095 af 15. november 2008, da SKAT først varslede forhøjelserne den 2. april 2012, og da klageren ikke har handlet groft uagtsomt og dermed ikke er omfattet af undtagelsesbestemmelsen i § 3 i samme bekendtgørelse. Hertil kommer, at såfremt betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, måtte anses for opfyldt, skal fristreglen i bestemmelsens stk. 2, overholdes, og det er SKAT, der har bevisbyrden for, at 6-månedersfristen er overholdt. Det kan ikke udledes af SKATs afgørelse eller af sagens øvrige oplysninger, hvornår SKAT har konstateret, at der er overført penge til klageren, og dermed hvornår SKAT konkret er kommet til kundskab om forholdet, men det må herefter have formodningen imod sig, at reaktionsfristen er overholdt.

Landsskatterettens afgørelse

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, at:

” Told- og skatteforvaltningen kan ikke afsende varsel som nævnt i § 20, stk. 1, om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Denne frist gælder ikke for den skatteberegning, der er en følge af ansættelsen. Har det betydning for den skattepligtiges mulighed for at varetage sine interesser, at fristen for at foretage ansættelsen forlænges, skal en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes. Skatteministeren kan for grupper af skattepligtige fastsætte kortere frister end angivet i 1. og 2. pkt.

…”

Af Bekendtgørelse nr. 1095 af 15. november 2005 om en kort frist for skatteansættelse af personer med enkle økonomiske forhold, fremgår det, at:

”§1. Uanset fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 1. pkt., skal told- og skatteforvaltningen afsende varsel om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat for fysiske personer inden den 1. juli i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb. Dog gælder fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 1. pkt., i følgende tilfælde:

1) Når den skattepligtige ikke anses for at have enkle økonomiske forhold, jf. § 2.

2) Når den skattepligtige selv anmoder om genoptagelse af sin skatteansættelse, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2. Fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 1. pkt., gælder i så fald for de ændringer af ansættelsen, der er en følge af genoptagelsesanmodningen.

3) Når told- og skatteforvaltningen af egen drift agter at nedsætte en skatteansættelse.

4) Når en ændring af en skatteansættelse er begrundet i et forhold, og et helt tilsvarende forhold begrunder genoptagelse af en skatteansættelse for et tidligere indkomstår. Fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 1. pkt., gælder i så fald for ændringen af skatteansættelsen for det tidligere indkomstår.

…

§ 2. En skattepligtig anses ikke for at have enkle økonomiske forhold, hvis den pågældende

1) har indkomst eller fradrag af en sådan art, at den/det ikke er dækket af rubrikkerne på den fortrykte selvangivelsesblanket (blanket 04.048) for det pågældende indkomstår,

2) har deltaget i et anpartsprojekt som nævnt i personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 10 eller 12, eller i et anpartsprojekt som nævnt i personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 10, 12 eller 13, som affattet ved lovbekendtgørelse nr. 772 af 29. august 2003,

3) har status som hovedaktionær efter aktieavancebeskatningsloven, eller

4) har indkomst fra eller fradrag vedrørende aktiver eller passiver i udlandet, Færøerne eller Grønland.

§ 3. Fristerne i § 1 gælder ikke, når betingelserne for ekstraordinær ansættelse efter skatteforvaltningslovens § 27 er opfyldt. Skatteforvaltningslovens § 27 gælder i så fald for de punkter i ansættelsen, der omfattes heraf. For de øvrige dele gælder den korte ligningsfrist”

Af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 samt § 27, stk. 2, fremgår det, at:

Uanset fristerne i § 26 kan en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat foretages eller ændres efter anmodning fra den skattepligtige eller efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis:

…

5) Den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Landsskatteretten finder, at SKAT har været berettiget til at genoptage skatteansættelsen i medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. Klageren har ved at undlade at oplyse SKAT om pengeoverførsler fra udlandet handlet mindst groft uagtsomt.

Landsskatteretten finder endvidere, at fristen i § 27, stk. 2 tidligst løber fra den 6. februar 2012, hvorfor 6 måneders fristen er iagttaget ved fremsendelse af agterskrivelse den 2. april 2012. Landsskatteretten finder ikke, at der foreligger sådanne begrundelsesmangler, at SKATs afgørelse kan anses for at være ugyldig.

Realitet

Faktiske oplysninger

SKAT har i forbindelse med projekt Money-Transfer modtaget oplysninger om, at klageren i 2008, 2009 og 2010 har modtaget følgende beløb fra selskaberne [virksomhed1] AG og [virksomhed2] Ltd, der er hjemmehørende i henholdsvis Liechtenstein og Belize:

Af fremlagte overførselsbilag fremgår, at der er overført følgende beløb fra udlandet til klagerens konto i 2008, 2009 og 2010:

Ifølge overførselsbilagene udbetales beløbene fra følgende selskaber:

Overførslerne er i perioden januar – juli 2008 benævnt “commission”. Herefter er overførslerne benævnt ”loan”.

Klageren har den 20. december 2007 indgået en rammeaftale med [virksomhed3] Ltd om lån på op til 1.600.000 kr. Selskabet har hjemsted i Belize og har postadresse i Liechtenstein. Det fremgår af aftalen, at klageren kan låne op til 1.600.000 danske kr. Lånet forrentes med en årlig rente på 2 % p.a. regnet fra udbetalingstidspunktet. Renten tilskrives og forrentes først ved lånets tilbagebetaling den 1. januar 2018. Det fremgår endvidere af rammeaftalen, at lånet ydes i takt med, at behov for likviditet opstår hos klageren over en periode på max. 4 år.

Det fremgår endvidere, at lånet er uopsigeligt fra kreditors side indtil 1. januar 2018, hvor det automatisk forfalder til fuld indfrielse inkl. renter, medmindre debitor på et tidligere tidspunkt indleder salgsforhandlinger om sin bopæl, hvorved gælden forfalder til betaling i forbindelse med handlens effektuering. Fra debitors side kan gældsbrevet til enhver tid indfries helt eller delvist med 1 dags varsel.

Rammeaftalen er underskrevet af klageren som debitor og af [person1] for [virksomhed3] Ltd som kreditor.

[virksomhed3] Ltd administreres og kontrolleres af [person1], der har bopæl i Schweitz. [person1] behersker endvidere selskabet [virksomhed1] AG, der har hjemsted i Lichtenstein. [person1] var endvidere indehaver af agenturet for [virksomhed4] Ltd.

SKAT har ved brev af 7. februar 2012 bl.a. anmodet klageren om redegørelse for, hvorledes han er kommet i kontakt med [virksomhed3] Ltd og hvem [virksomhed3] Ltd er. Klageren har hertil ved mail af 1. marts 2012 oplyst, at han er kommet i kontakt med [person1], da han blev anbefalet ham af en bekendt. Klageren ved ikke, hvem [virksomhed3] Ltd er i forhold til ejerforhold m.v., eller hvorfor der er sket overførsler fra flere konti. Klageren har i øvrigt oplyst, at han bestilte overførslerne 3-6 måneder forud.

Klageren har ikke selvangivet lønindkomst i de påklagede indkomstår. Der er modtaget tjenestemandspension på 172.785 kr. i 2008, 176.953 kr. i 2009 og 179.854 kr. i 2010. Klageren har i forbindelse med klagesagens behandling oplyst, at har været i arbejde i flere år. Han oppebærer derfor en årsløn udover sin tjenestemandspension.

Klageren ejer ikke fast ejendom. Klagerens bolig ejes af hans ægtefælle. Lånet er ikke tinglyst i ejendommen.

Klageren har for SKAT fremlagt kopi af sit brev af 3. februar 2008 til [virksomhed3] Ltd, hvori klageren spørger, hvorfor der står ”commission” ved udbetaling fra selskabet. I det fremlagte svar af 27. juli 2008 fra [virksomhed3] Ltd, beklager [person1], at de er kommet til at skrive kommission på låneoverførslerne til klageren. Det anføres endvidere, at overførslerne sker i henhold til gældsbrevet mellem klageren og [virksomhed3] Ltd Klageren har ikke fremlagt et gældsbrev.

I forbindelse med klagesagens behandling har klageren fremlagt følgende materiale:

”I, [person2], hereby wish to cancel my 4 policies and wish to have the money transferred to [person1]

(…)”

“Confirmation

Dear Mr. [person2],

Herewith we acknowledge receipt of your letter dated April 19 ^th 2013 in wich you inform us that you would like to cancel the policies mentioned above ahead of time.

We will then handle your request as soon as possible, and let you have a written confirmation that your police is cancelled.

Should you have further questions, please do not hesitate to contact us”

”Herewith we confirm you that your policies have been cancelled as per 1^st May 2013.

The surrender value was wired according to your instructions (see copy of your surrender request here enclosed.)

All insurance claims of this policy are expired.”

Kontoudskrifterne for policenr. [...]91-1, [...]93-2, [...]95-1 er enslydende således:

”[Liechtenstein], 23.05.2013

Statement as of 01.05.2013:

Policeholder: [person2], 16.11.1962

As requested we shall remit the amount to the

Bank account No. [...70]

Account holder [person1]

Bank adress [finans1] AG, [Tyskland]

IBAN No. [...]”

Kontoudskrift for policenr. [...]95-1 ser således ud:

”[Liechtenstein], 23.05.2013

Statement as of 01.05.2013:

Policeholder: [person2], 16.11.1962

The credit balance will be paid according to your instructions to the following account:

IBAN No. [...]

Account holder [person1]

Bank adress [finans1] AG, [Tyskland]”

Beløbene udgør omregnet til danske kroner 60.267 kr. ved kurs 7,58.

Klageren har oplyst, at han havde 75.000 kr. indestående på de 4 konti hos [virksomhed4]. Differencen vedrører angiveligt gebyr på grund af opsigelse før den aftalte tid.

Klageren har på et retsmøde oplyst, at han i 2005-2006 var ansat i forsvaret og arbejdede ved [...]. Han arbejdede i døgnvagter og havde således ca. 5 vagter pr. måned. Herud over havde han et arbejde som sælger og oppebar ca. 300.000 kr. årligt herfra. I 2006 var han udsat for en rideulykke, hvilket medførte skader i både den ene arm og nakken og gjorde ham uarbejdsdygtig i en længere periode. Han blev pensioneret fra forsvaret og mistede sin indtægt som sælger. Som følge heraf havde han brug for et lån og fik anbefalet [person1], som han holdt et møde med og siden indgik låneaftalen med. Aftalen var, at han kunne låne op til et vist beløb, og at han så skulle betale tilbage, når han kunne. Klageren arbejder nu på et stutteri. Sammen med pensionen fra forsvaret har han en indkomst på niveau med den, han havde før ulykken. Det var [person1], der havde tilbudt ham de vilkår, der fremgår af aftalen.

SKAT har anset de modtagne beløb for lønindkomst og forhøjet indkomsten for 2008, 2009 og 2010 med henholdsvis 389.740 kr., 359.090 kr. og 459.360 kr.

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet har stadfæstet SKATs afgørelse.

Som det fremgår af praksis, jf. afgørelserne i SKM2010.500, SKM2011.81 og SKM2011.97, stilles der strenge krav til klagers bevisbyrde for, at der eksisterer et reelt låneforhold og, at der ikke er tale om skattepligtig indkomst, når der foreligger usædvanlige omstændigheder.

På det foreliggende grundlag anses de modtagne beløb for skattepligtig indkomst jf. statsskattelovens § 4.

Efter en samlet vurdering anses der ikke at foreligge et reelt låneforhold mellem klager og [virksomhed3] Ltd Der er herved henset til det foreliggende materiale, herunder at rammeaftalen er indgået i 2006 på meget usædvanlige vilkår og selve gældsbrevet er udfærdiget efterfølgende i februar 2012, samt til beløbsstørrelsen på lånet, forrentningen, tilbagebetalingsaftaler m.v.

SKAT har på et retsmøde henvist til Landsskatterettens afgørelse af 11. februar 2016, offentliggjort som SKM2016.184.LSR og fremhævet, at denne afgørelse vedrører præcis den samme situation som nærværende sag. I den pågældende sag fandt Landsskatteretten, at der ikke var tale om et lån men om skattepligtig indkomst.

Klagerens opfattelse

Klageren har fremsat påstand om, at forhøjelserne skal nedsættes til 0 kr.

Der er ikke tale om indkomst, der skal beskattes. Beløbene er lån og der er udfærdiget låneaftale. Der er også afdraget på lånet i 2013. I 2015 skal der tilbagebetales over 100.000 kr.

I 2013 blev der oppebåret en indkomst på 360.000 kr. plus tjenestemandspensionen, altså i alt 550.000 kr., hvorfor der er mulighed for at tilbagebetale hele beløbet.

Det var meningen, at lånet skulle sikres med pant i ejendommen, men det blev ikke til noget, da ejendommen er ejet af klagerens ægtefælle.

Landsskatterettens afgørelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4. Skatteydere skal selvangive deres indkomst og kunne dokumentere deres indtægts- og formueforhold. Det følger af skattekontrollovens §§ 1, 6 og 6 B. Klageren har ikke pligt til at føre regnskab.

Landsskatteretten finder det ikke godtgjort, at indsætningerne på klagerens bankkonto vedrører successive udbetalinger på et lån fra [person1], først via selskabet [virksomhed1] AG og efterfølgende via [virksomhed3] Ltd Lånevilkårene anses at være meget usædvanlige. Der er bl.a. henset til, at der ikke er stillet sikkerhed for lånet, at der ikke er aftalt en tilbagebetalingsprofil, samt at der ikke betales renter løbende.

Landsskatteretten finder derfor, at der påhviler klageren et skærpet krav om bevisførelse. Landsskatteretten finder ikke, at klageren har løftet denne bevisbyrde og anser derfor indsætningerne for skattepligtig indkomst, jf. statsskattelovens § 4.

Skatteankenævnets afgørelse stadfæstes derfor.