Kendelse af 15-09-2015 - indlagt i TaxCons database den 07-11-2015

Skønsmæssig forhøjelse

Faktiske oplysninger

SKAT har konstateret, at klageren har solgt sin andelslejlighed [adresse1] den 15. maj 2012. I forbindelse med salget har klageren indfriet de lån, som blev optaget i forbindelse med køb af andelslejligheden.

Klagerens fader har indtil salget af andelslejligheden betalt klagerens terminer til [finans1].

Med udgangspunkt i den selvangivne indkomst og de kendte formueforhold primo og ultimo 2012 har SKAT opgjort et negativt privatforbrug på 32.995 kr. for klageren:

Formue primo -197.727Formue ultimo 322.860

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens indkomst skønsmæssigt med 130.000 kr.

SKAT har foretaget en skønsmæssig forhøjelse af klagerens indkomst som følge af en privatforbrugsopgørelse. På baggrund af klagerens forbrug i tidligere år har SKAT skønnet, at klageren skal have et positivt privatforbrug på 100.000 kr. Ved skønnet har SKAT taget udgangspunkt i, at klageren har bopæl et andet sted end på [adresse2]. Baggrunden herfor er, at dette blev konstateret ved en ransagning den 16. januar 2012.

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klagerens indkomst ikke skal skønsmæssigt forhøjes.

SKAT har ved opgørelsen af klagerens privatforbrug lagt til grund, at klageren ikke har bopæl på [adresse2], da hun anses at bo på [adresse3]. Klagerens far er tilmeldt [adresse3] fra den 11. maj 2012.

Klagerens økonomi har været presset i 2012 bl.a. som følge af, at hun havde udgifter både til huset på [adresse2] og andelslejligheden på [adresse1]. Klageren har derfor levet af lån fra familien og almisser fra sin nu tidligere kæreste.

Klagerens repræsentant har henvist til Den Juridiske Vejledning, afsnit A.B.5.3.3, vedrørende et lavt privatforbrug. Det følger heraf, at SKAT skal kunne konstatere og begrunde, at bogføring og regnskaber i en selvstændigt drevet virksomhed eller i selskabet er mangelfulde i en sådan grad, at bogføringen og regnskaberne kan tilsidesættes som grundlag for opgørelsen af den skattepligtige indkomst for den skattepligtige fysiske person.

Dette ses ikke at være gjort i klagerens sag. SKAT anses derfor ikke at have hjemmel til at foretage den skønsmæssige forhøjelse af klagerens indkomst.

SKATs efterfølgende udtalelse til Skatteankestyrelsen

Der er henvist til Den Juridiske Vejledning, afsnit A.B.5.3.3, hvoraf det fremgår, at SKAT skal påvise eller sandsynliggøre, at den skattepligtige har et større privatforbrug, end det de selvangivne oplysninger giver mulighed for.

Der kan ikke godkendes et negativt privatforbrug, da det ikke er muligt. Derimod kan størrelsen af et positivt privatforbrug diskuteres.

Såfremt klageren har modtaget almisser fra en tidligere kæreste, vil hun også være skattepligtig heraf, medmindre betingelserne om 2 års bofællesskab i boafgiftslovens § 22 er overholdt. Disse almisser er således indirekte kommet til beskatning ved den skønsmæssige forhøjelse.

Forudsætningen for at ændre den skønsmæssige forhøjelse må være, at der fremlægges oplysninger, der dokumenterer/sandsynliggør, at det af SKAT opgjorte privatforbrug ikke er korrekt.

Der er indsendt et gældsbrev af 16. december 2011. Gældsbrevet blev ikke fundet ved ransagningen den 16. januar 2012. For at gældsbrevet kan tillægges værdi ved opgørelsen af privatforbruget, må det dokumenteres, hvor meget der løbende er lånt i perioden 1. januar 2012 til 31. december 2012, hvilket er forudsætningen for at opgøre et korrekt privatforbrug for 2012.

Klagerens bemærkninger til SKATs efterfølgende udtalelse

Repræsentanten har endnu en gang henvist til Den Juridiske Vejledning, afsnit A.B.5.3.3. SKAT har ikke opfyldt kravet om, at det skal konstateres og begrundes, at bogføring og regnskaber i en selvstændigt dreven virksomhed eller i selskabet er mangelfulde i en sådan grad, at bogføringen og regnskaberne kan tilsidesættes som grundlag for opgørelsen af den skattepligtige indkomst for den skattepligtige fysiske person.

Landsskatterettens afgørelse

Al indtægt er som udgangspunkt skattepligtig, jf. statsskattelovens § 4.

SKAT har opgjort et negativt privatforbrug. Der er ikke grundlag for at tilsidesætte SKATs opgørelse. Det bemærkes, at privatforbrugsopgørelsen ikke har været påvirket af, hvor klageren har haft bopæl.

Landsskatteretten stadfæster hermed SKATs afgørelse for så vidt angår dette klagepunkt.

Lejeindtægter

Faktiske oplysninger

Klageren købte den 15. oktober 2005 ejendommen [adresse2], [by1]. I 2006 købte hun 50 % af andelslejligheden [adresse1], [by1]. De øvrige 50 % blev ejet af [person2]. Klageren og [person2] boede på adressen i perioden 2. oktober 2006 til den 21. august 2008, hvor [person2] fraflyttede adressen. Klageren boede i lejligheden til den 23. februar 2010, hvor hun ifølge CPR-registret flyttede til [adresse2].

Ifølge Folkeregistret har følgende personer været tilmeldt og er stadig tilmeldt adressen [adresse2]:

Klagerens fader har ifølge CPR-registret været tilmeldt adressen [adresse1] i perioden 1. september 2007 til 11. maj 2012.

Af politiets rapport om bopælsoplysninger fremgår følgende om de to adresser ved ransagningen den 16. januar 2012:

”I rækkehuset [adresse1] var der et soveværelse, hvilket blev benyttet af [person5] idet hun ved ransagningen sagde: ”jeg har ikke fået redt min seng”. Klædeskabet i soveværelset var fyldt med kvindetøj. I en kurv indeholdende tøj og tasker blev [person5]’s bærbare computer fundet tændt.

På badeværelset var der alene ting hidrørende fra en kvinde, bl.a. hygiejne bind.

På gæsteværelset var der flere flyttekasser indeholdende kvindetøj. Personlige papirer tilhørende [person5], samt kvindetasker.

I entreen/bryggers var der 2 par kvindesko.

[person5] blev forespurgt om, hvem der boede på stedet. Hun forklarede, at for det meste var det hende, men hun boede også på [adresse2]. Hendes far boede nogle gange på adressen [adresse1].

I huset [adresse2] var der et soveværelse, som bar præg af at blive brugt af 2 personer. Der var 2 store klædeskabe indeholdende store mængder herretøj samt kvindetøj. I klædeskabene var der også en del herresko. På 1. sal var der et værelse, som bar præg af at være benyttet af en dreng idet der var en masse computerdele og adskilte fjernstyrede biler.

[person5] oplyste, at værelset blev benyttet af hendes bror. [person5] blev spurgt om, hvor hun boede, hvorefter hun svarede: ”jeg bor herinde på gæsteværelset”. I pågældende værelse var ingen former for personlige genstande, foreholdt dette forklarede [person5], at hun sov der engang imellem.”

Det fremgår endvidere af politiets ransagningsrapport over [adresse2], at der på gæsteværelset blev fundet et løst liggende haglgevær. Klageren oplyste, at det tilhørte [person1].

Af politiets ransagningsrapport for [adresse1] fremgår, at politiet ikke fandt noget som tilhørte [person1] under ransagningen, selvom han stod tilmeldt på adressen.

Pr. 11. maj 2012 har han været tilmeldt [adresse3], [by1].

SKATs afgørelse

SKAT har anset klageren for skattepligtig af lejeindtægter med 90.000 kr.

Klageren anses at have haft bolig på [adresse1], selvom [person1] står tilmeldt på adressen i CPR-registret, og klageren er tilmeldt [adresse2]. [person1] er tilmeldt adressen [adresse1] fra den 1. september 2007 til 11. maj 2012. Fra den 11. maj 2012 er han tilmeldt adressen [adresse3], [by1]. Boligen på [adresse3] har været udlejet til en anden. Dette lejemål er dog ifølge CPR-registret ophørt pr. 1. april 2012, da personerne flytter derfra.

Det er herefter SKATs opfattelse, at klageren har boet på [adresse3], efter at [adresse1] blev solgt. Registreringerne i CPR-registret anses således ikke at være i overensstemmelse med de faktiske forhold.

Indtægt ved udlejning af [adresse2] er skattepligtig indkomst efter statsskattelovens § 4. Det gælder også i den udstrækning, hvor [adresse2] stilles til fri disposition for familie eller andre med nær tilknytning til klageren. I den forbindelse tages der udgangspunkt i den objektive udlejningsværdi for ejendommen.

Klagerens fader har i tidligere år betalt ydelserne på kreditforeningslånet i [adresse2], [by1]. Klageren har ikke indsendt kontoudtog for 2012. SKAT har derfor antaget, at samme forhold gør sig gældende for 2012.

Ved at ydelserne på kreditforeningslånet bliver betalt af klagerens fader, tilgår der klageren en formuefordel i forbindelse med udlejningen. Denne formuefordel er klageren skattepligtig af, da den har en direkte tilknytning til udlejningen.

Der tilgår også klageren et fradrag for renter på lånet, uden at klageren har betalt de pågældende renter.

Da det antages, at [person1] har betalt de faktiske terminsopkrævninger til [finans1], anses denne betaling for at svare til den objektive udlejningsværdi, jf. SKM 2012.716.SR.

Der er også taget hensyn til, at lejer betaler de øvrige udgifter på ejendommen.

Med henvisning til de observationer, der blev gjort af politiet den 16. januar 2012 for både [adresse1] og [adresse2], anses klageren for at bo alene på [adresse1], og klagerens fader anses for at bo på [adresse2] sammen med [person3] og [person4].

Fra det tidspunkt, hvor andelslejligheden bliver solgt, anses klageren for at bo på [adresse3], [by1].

Registreringer i CPR-registret kan i det givne tilfælde ikke tillægges nogen betydning, da de ikke anses for at være i overensstemmelse med de faktiske forhold.

Ud fra de oplysninger, som SKAT har adgang til, udgør betalingerne til kreditforeningen 90.326 kr. Klageren skal således beskattes af en lejeindtægt på [adresse2] i 2012 på 90.000 kr.

Kapitalafkastet for 2012 udgør 1 % af 1.777.250 eller 17.772.

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klageren ikke skal beskattes af lejeindtægter med 90.000 kr.

Landsskatterettens afgørelse

Lejeindtægter er skattepligtige, jf. statsskattelovens § 4, litra b.

Klagerens moder og broder er tilmeldt adressen [adresse2]. Ejendommen er ejet af klageren. Derudover anses klagerens fader også at have bopæl på adressen, særligt henset til oplysningerne fra politiets ransagning i januar 2012. Der anses ikke at være grundlag for at fastslå, at klagerens fader efter januar 2015 er flyttet til [adresse3], [by1], på trods af, at han har været tilmeldt adressen pr. 11. maj 2012.

Klagerens fader har i tidligere indkomstår betalt af på klagerens terminslån. Beløbet er opgjort til ca. 90.000 kr. årligt. Beløbet er anset at svare til den objektive udlejningsværdi. Da klagerens fader også anses at have bopæl i 2012 på [adresse2], som vederlagsfrit har været stillet til rådighed for ham, klagerens moder og broder, skal klageren beskattes af den objektive udlejningsværdi, der fastsættes til 90.000 kr., jf. statsskattelovens § 4, litra b.

Landsskatteretten stadfæster hermed SKATs afgørelse for så vidt angår dette klagepunkt.

Fradrag for istandsættelsesudgifter

Faktiske oplysninger

Klageren har fratrukket vedligeholdelsesudgifter med 7.125 kr. i 2012.

Klageren har for Skatteankestyrelsen fremlagt en faktura af 5. oktober 2011 fra [virksomhed1] på i alt 18.741,25 kr. Heraf fremgår:

”

Vare nr.Vare navnEnh.prisAntalEx. moms

Periode 17. og 20. september

Opmåling, indkøb og demontering,

Tilpasning og montering af 3 vinduer

Fugning og bortkørsel af affald

100Arbejdstimer inkl. kørsel 300,00195.700,00

200[...] vinduer8.557,50 18.557,50

200[...] fugemasse 515,50 1 515,50

200Karmskruer og bagstop 220,00 1 220,00”

Ifølge fakturaen er den senest rettidig betaling den 13. oktober 2011. Det er anført med håndskrift, at fakturaen er betalt den 15. januar 2013.

SKATs afgørelse

SKAT har ikke godkendt fradrag for vedligeholdelsesudgifter med 7.125 kr.

SKAT har anmodet klageren om at dokumentere det foretagne fradrag. Da dokumentationen ikke er indsendt, nægtes der fradrag for beløbet på 7.125.

Udgifter afholdt på en udlejningsejendom er desuden ikke omfattet af ligningslovens § 8 V. I stedet kan der være fradrag for udgiften i lejeindtægten i henhold til statsskattelovens regler. Forudsætning for fradrag er dog, at udgiften kan dokumenteres.

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at der skal godkendes fradrag for vedligeholdelsesudgifter med 7.125 kr.

I henhold til ligningslovens § 8 V kan der godkendes et såkaldt håndværkerfradrag (servicefradrag) på op til 15.000 kr. om året inklusive moms for arbejdsløn til service og vedligeholdelse. Der er fremlagt dokumentation for udgiften i form af en faktura fra [virksomhed1]. Der er foretaget fradrag for arbejdsløn inkl. moms på 7.125 kr.

Efterfølgende udtalelse fra SKAT til Skatteankestyrelsen

Ifølge den fremsendte faktura kan udgiften henføres til [adresse2]. SKAT har anset ejendommen for at være en udlejningsejendom, hvorved udgifter afholdt herpå ikke er omfattet af ligningslovens § 8 V, men derimod omfattet af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Fakturaen er udstedt den 5. oktober 2011. Betalingen er sket den 15. januar 2013. Ifølge fakturaen var sidste rettidig betaling den 13. oktober 2011.

Såfremt der gives fradrag i klagerens lejeindtægter i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, skal det dokumenteres, at klageren har betalt udgiften.

Klagerens bemærkninger til SKATs udtalelse

Der er fremlagt dokumentation for udgiften i form af faktura fra [virksomhed1].

Der er ikke tale om en udlejningsejendom. Da udgiften er dokumenteret, skal der godkendes fradrag for udgiften i henhold til ligningslovens § 8 V.

Landsskatterettens afgørelse

Ifølge den dagældende ligningslovs § 8 V kan der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrages udgifter, der er betalt og dokumenteret til arbejdsløn til hjælp og istandsættelse i hjemmet, jf. stk. 2-6.

Fradraget er bl.a. betinget af, at arbejdet er udført vedrørende en helårsbolig, hvor den skattepligtige person har fast bopæl på tidspunktet for arbejdet udførelse, jf. ligningslovens § 8 V, stk. 2, nr. 2, og at arbejdet er udført og betalt i perioden fra og med den 1. juni 2011 til og med den 31. december 2012.

Der er fremlagt en faktura af 5. oktober 2011 fra [virksomhed1] vedrørende perioden 17. og 20. september 2011. Der er afholdt udgift til arbejdstimer inkl. kørsel med 5.700 kr. ekskl. moms. Fakturaen skulle være betalt senest den 13. oktober 2011. Det er ikke dokumenteret, at fakturaen er betalt. Fakturaen er med håndskrift anført betalt den 15. januar 2013.

Udover at det ikke anses for tilstrækkeligt dokumenteret, at klageren har haft bopæl på [adresse2] i efteråret 2012, jf. ligningslovens § 8 V, stk. 2, nr. 2, er udgiften ikke dokumenteret at være betalt inden den 31. december 2012, ligningslovens § 8 V, stk. 2, nr. 5. Klageren opfylder således ikke betingelserne for at få fradrag for udgiften i 2012, jf. ligningslovens § 8 V.

Landsskatteretten stadfæster hermed SKATs afgørelse for så vidt angår dette klagepunkt.

SKATs afgørelse stadfæstes i sin helhed.