Kendelse af 18-03-2016 - indlagt i TaxCons database den 29-04-2016

Faktiske oplysninger

Virksomheden [virksomhed1] I/S, er registreret den 01-06-2008 med klageren og hans samlever som ejere, og virksomheden er afmeldt den 28-02-2010.

Virksomhedens resultat er selvangivet hos klageren, mens hans samlever ikke har medregnet resultat fra virksomheden i registreringsperioden.

Virksomheden har været registeret med moms, ATP, A-skat og AM-bidrag i perioden 01-06-2008 til 28-02-2010.

Der er angivet løn i 2010 for januar og februar med følgende:

Der er angivet moms for 1. kvartal 2010 med:

Virksomheden [virksomhed2], cvr-nr. er [...1], er registreret første gang den 01-10-2008.

Virksomheden har været registreret med følgende navne:

Virksomheden har i perioden 01-03-2010 til 31-08-2010 været registreret med AM-bidrag, moms, ATP og A-skat.

Der er ikke indberettet lønoplysninger i 2010.

Klageren har drevet pizzeria i [butikscenter] siden 2008. Virksomheden er drevet under begge virksomhedsregistreringer. Pizzeriaet er ifølge en fremlagt købekontrakt solgt i sommeren 2010 med overtagelse den 01-09-2010.

Klageren har selvangivet resultat af virksomhed med et underskud på 78.956 kr. i indkomståret 2010.

SKAT har modtaget kontoudtog for følgende konti og perioder:

På konto [...55] erhvervskonto [virksomhed1] I/S er der i 2010 indsat i alt 792.212 kr.

Heraf vedrører 317.463 kr. indbetalinger på dankort og 354.728 kr. kontante indbetalinger.

Klageren har redegjort for de største af kontantindbetalingerne med disse oplysninger:

Som dokumentation for klagerens salg af [virksomhed1] i 2010 har klageren indsendt 4 stk. kvitteringer, som han har udstedt for modtagelse af betalingen. Kvitteringerne er udstedt med disse oplysninger:

Kvitteringerne er udstedt til [virksomhed8], som har CVR-nr. [...2].

Klageren har oplyst, at han har udfærdiget kvitteringerne i sommeren 2013 til brug for den dokumentation, som SKAT har indkaldt for indsættelserne på kontoen. Der er efter det oplyste ikke på salgstidspunktet udstedt kvitteringer/salgsaftaler eller andre dokumentationer for salget.

SKAT har indkaldt kontroldokumentation hos [virksomhed8], og har modtaget de samme kvitteringer, som klageren har indsendt. SKAT har modtaget en kopi af en købekontrakt, hvoraf det fremgår, at [virksomhed1] er overdraget for 400.000 kr. Kontrakten er underskrevet den 18-08-2010. Der fremgår ingen specifikation af overdragelsessummen, som er oplyst til at udgøre inventar og tilbehør.

På konto [...13] – lønkonto er der indsat i alt 334.241 kr. i 2010.

Der er følgende større indsættelser:

Klageren har til SKAT oplyst, at indsættelsen fra [virksomhed3] på 25.000 kr. vedrører hans salg af forretning i 2009.

Han har yderligere til SKAT oplyst, at alene dankortsalg er bogført og indsat på banken. Beløb vedrørende alt kontantsalg har klageren efter det oplyste opbevaret på privatadressen, og når han har betalt regninger, har han indsat penge i banken til betaling af regningerne.

Klageren har til SKAT indsendt dokumentation for, at han har lånt 100.000 kr. i indkomståret 2010 af [virksomhed9]. Beløbet er indsat på klagerens bankkonto [...13] ved check udstedt til [virksomhed5]

[virksomhed9] har til SKAT indsendt redegørelse for udlånet og tilbagebetaling af dette.

Beløbet er efter det oplyste tilbagebetalt således:

På klagerens lønkonto nr. [...13] fremgår, at der er hævet 283.980 kr. i 2010.

På hans erhvervskonto nr. [...55] fremgår, at der er hævet 797.574 kr. i 2010.

Der har således i 2010 været følgende indsættelser og hævninger:

Som dokumentation for resultat af virksomhed i 2010 har klageren indsendt en saldobalance, en kassekladde, kasseboner og bilagsmapper. Saldobalancen viser følgende opgørelse af virksomhedens resultat:

Kassebonernes grand total pr. 31-03-2010 viser en omsætning på 374.498 kr. og pr. 31-05-2010 en omsætning på 260.498 kr.

Kassekladden viser omsætning opdelt i perioder på:

SKAT har anmodet klageren om at indsende privatforbrugsopgørelser for ham og hans samlever for indkomstårene 2010, 2011 og 2012, men disse er ikke modtaget hos SKAT. SKAT har beregnet privatforbrugene til -448.394 kr., -35.263 kr. og -115.250 kr. for indkomstårene 2010, 2011 og 2012.

Klageren har til Skatteankestyrelsen indsendt kopi af udbetalingsbilag vedrørende provenu af lån med 1.134.271,97 kr. fra [finans1] den 28-04-2008, som er indsat på konto nr. [...24].

Det fremgår af Det Centrale Personregister, at husstanden omfatter klageren, hans samlever og deres 2 børn, og af BBR-oplysninger fremgår det, at familien bor i et hus med 6 værelser på i alt 176 kvm.

Samtidig med afgørelsen i nærværende sag har Landsskatteretten afsagt kendelse i klagerens momssag, hvortil der henvises.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens indkomst vedrørende yderligere omsætning i hans virksomhed for indkomstårene 2010, 2011 og 2012 med henholdsvis 257.985 kr., 200.000 kr. og 332.000 kr.

For indkomståret 2010 har SKAT anset, at klageren ikke har medregnet alle indtægter til den skattepligtige indkomst.

Den indsendte saldobalance er ikke retvisende, og SKAT har derfor tilsidesat saldobalancen som grundlag for opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Det begrundes med:

Den skattepligtige indkomst må herefter opgøres efter et skøn. SKAT har valgt, at skønnet skal foretages ud fra en privatforbrugsopgørelse.

Da SKAT ikke har modtaget en privatforbrugsopgørelse for husstanden og ikke har indkaldt bankkontoudtog for klagerens samlever, er privatforbrugsopgørelserne udarbejdet alene på grundlag af de oplysninger, som SKAT har modtaget fra klageren.

SKAT har ved den skønsmæssige fastsættelse af virksomhedens omsætning sammenlignet det privatforbrug, som kan beregnes ud fra oplysninger i skattemappen for indehaveren og hans ægtefælle, med det privatforbrug som skal kunne dække privatforbrug for en husstand med to voksne og to børn.

I privatforbrugsberegningen er der korrigeret for det selvangivne underskud af virksomhed med de oplysninger omkring virksomhedsindtægter og -udgifter, der fremgår af den saldobalance, som klageren har indsendt.

Ved gennemgang af klagerens bankkonti har SKAT anset følgende betalte udgifter for at vedrøre private udgifter, der tillægges et normalt privatforbrug:

Privatforbrug for 2010 kan ud fra de modtagne oplysninger opgøres således:

*(Formuen er for lav med 637.500 kr. både primo og ultimo 2010, idet den samlede ejendomsværdi ifølge R75 udgør 2.550.000 kr. både primo og ultimo og ikke 1.275.000 kr. som forudsat af SKAT. Påvirkningen af privatforbruget i 2010 bliver dog 0 som følge heraf, (Skatteankestyrelsen)).

Opgørelsen viser et negativ privatforbrug på 635.789 kr. før korrektioner. For at få et privatforbrug på bare 0 kr., har klageren anvendt 635.789 kr., som ikke er oplyst til SKAT.

Ud fra de opgørelser der er udarbejdet af Danmarks Statistik, har en familie med 2 børn et gennemsnitligt privatforbrug på 445.000 kr. Et gennemsnitligt forbrug for alle indkomstgrupper er 312.000 kr.

SKAT vurderer i nærværende tilfælde, at det totale privatforbrug som minimum skal fastsættes til 370.000 kr.

Da SKAT ikke har modtaget en privatforbrugsopgørelse for husstanden, har SKAT beregnet privatforbruget for klagerens samlever til 90.800 kr. Privatforbruget for samleveren er alene beregnet med baggrund i de oplysninger, der fremgår af skattemappen.

Derefter vil der mangle følgende indtægter til at dække et gennemsnitligt privatforbrug for husstanden:

De manglende indtægter er indtægter fra klagerens virksomhed, der ikke er medregnet på selvangivelsen for indkomståret 2010.

En afstemning af opgørelsen over til klagerens bankkonti sandsynliggør størrelsen af de ikke selvangivne indtægter således:

Indtægter i virksomhed efter ændring:

Opgørelsen viser, at der er indsat færre indtægter på kontoen i 2010, end der er beregnet indtægter i virksomheden. Klageren har dog oplyst, at kontantbeholdning kun er indsat på kontoen i det omfang, der har været udgifter til betaling. Derfor finder SKAT, at opgørelse af privatforbrug og manglende indtægter til dækning af privatforbruget, fuldt ud kan begrundes i dette forhold.

Klageren har fremlagt dokumentation for, at han har solgt sin virksomhed for 400.000 kr. til virksomheden [virksomhed8]. Avance ved salg af virksomhed skal opgøres ud fra de regler, der fremgår i afskrivningslovens § 9.

Ved salget af virksomheden for 400.000 kr. er det ikke specificeret, hvilke aktiver salget vedrører. SKAT har ikke modtaget regnskaber for 2009, og har derfor ikke mulighed for at konstatere, om der er saldoværdier eller genvundne afskrivninger ultimo indkomståret 2009, der skal regulere salgssummen i en avanceopgørelse for 2010.

Ud fra kontoudtog og det regnskabsmateriale der foreligger, er der udgifter til [virksomhed15]. Da udgiften ud fra bankkontoudtog kan opgøres til 38.469 kr. i 2010, og leasingudgifter til bil jævnfør saldobalancen alene udgør 18.402 kr., antager SKAT, at leasingudgiften er afholdt til leasing af diverse inventar og driftsmateriel.

Der er ikke aktiveret yderligere inventar og driftsmidler m.v. på saldobalancen. Udgifter til inventar anser SKAT derfor for straksafskrevet. Udgifterne kan derfor ikke modregnes ved opgørelsen af den skattemæssige avance ved salg af virksomheden.

SKAT anser herefter hele beløbet ved salg af virksomhed for at være skattepligtig indkomst.

Uanset at SKAT mener, der er tilgået flere indtægter i virksomheden, end oplyst på saldobalancen, godkendes alene fradrag for de udgifter i virksomheden, som fremgår af den indsendte saldobalance. Det skyldes, at SKAT ikke kan godkende fradrag for udgifter, der ikke er dokumenteret.

Der godkendes dog på det foreliggende grundlag fradrag for udgifterne, der fremgår af saldobalancen.

Klageren har ikke godtgjort, at indtægten vedrørende [virksomhed3] ikke skal medregnes og beskattes i indkomståret 2010. Ved opgørelsen vil der derfor ikke blive taget hensyn til indtægten som en indtægt, der er skattefri og kan regulere den opgjorte privatforbrugsberegning.

Ud fra en vurdering af samtlige forhold, herunder at indtægten fastsættes efter et skøn, og at SKAT ikke har fyldestgørende oplysninger om ægtefællens indtægts- og udgiftsforhold, har SKAT valgt skønsmæssigt at forhøje indkomsten i virksomheden for indkomståret med 800.000 kr.

SKAT har herved foretaget et forsigtigt skøn, som giver plads til indregning af et rimeligt beløb af eventuelle ikke-medregnede og ikke-skattefrie indtægter for hele husstanden.

SKAT anser hele det skønsmæssigt ansatte beløb på 800.000 kr. for at vedrøre indtægter i virksomhed.

Indtægten, der skal medregnes i virksomhedens skattepligtige overskud, opgøres således:

Resultat af virksomhed kan herefter opgøres sådan:

Renteudgift udgør jf. saldobalance 3.475 kr.

Klageren oplyser, at han har levet af indtægter fra en sag, hvor han i 2001 blev dømt, og hvor han stadig havde nogle penge til rådighed.

Han har ikke dokumenteret, at han har haft indtægter til rådighed til forbrug, eller på anden måde sandsynliggjort størrelsen af disse indtægter. Han har heller ikke på et tidligere tidspunkt selvangivet indtægterne som skattepligtige indtægter. SKAT kan derfor ikke lægge denne oplysning til grund for at ændre den skønsmæssigt ansatte indkomst.

Alle indtægter er skattepligtige efter statsskattelovens § 4, også indtægter, der er erhvervet ved ulovlig virksomhed, er omfattet af bestemmelsen, jf. Højesterets dom af 18-12-1998, 237/1998.

Klageren oplyser endvidere, at han har levet af indtægter, han har fået ved salg af [virksomhed1].

Indtægterne fra salget af virksomheden indgår i SKATs beregning af privatforbruget. Salg af virksomhed skal også medregnes til den skattepligtige indkomst jf. reglerne i statsskattelovens § 4 og afskrivningslovens § 9.

Der fremgår ingen fordeling af de solgte aktiver i overdragelsesaftalen. Der indgår ikke en opgørelse af avance ved salg af virksomhed i den indsendte saldobalance. SKAT kan ikke ud fra det foreliggende materiale foretage en korrekt opgørelse af de skattemæssige værdier ved salget, og SKAT har derfor været nødsaget til, at opgøre den samlede skattepligtige indkomst efter et skøn.

Yderligere har SKAT ved den skønsmæssige ansættelse foretaget et forsigtigt skøn, og der er taget højde for indregning af eventuelle ikke-medregnede og ikke-skattepligtige indtægter for hele husstanden med 114.989 kr.

SKAT fastholder, at indtægter ved salget af virksomheden ikke skal påvirke det opgjorte privatforbrug yderligere.

Klageren har oplyst, at udgifterne på 324.468 kr., som SKAT har opgjort som private udgifter, vedrører virksomheden.

Ved nærmere gennemgang af virksomhedens bilagsmateriale, har SKAT konstateret, at der er bilag til husleje og Centerforeningsbidrag udstedt af [finans2].

SKAT har ikke været opmærksom på dette, som kan opgøres således:

Det fremgår af virksomhedens saldobalance, at der er afholdt udgifter med 177.068 kr. eksklusiv moms til husleje og 10.327 kr. eksklusiv moms til centerforeningsbidrag, i alt 187.395 kr.

I opgørelsen af de private udgifter på 324.468 kr. indgår udgifter til [finans2] med i alt 237.235 kr. inklusiv moms.

Udgifter til husleje betalt til [finans2], 177.068 kr., og centerforeningsbidrag, 10.327 kr., i alt 187.395 kr., skal ikke påvirke privatforbrugsopgørelsen, idet udgifterne allerede er medregnet i virksomhedens resultat.

Der er ikke i den indsendte saldobalance foretaget fradrag for øvrige udgifter, der fremgår af opgørelsen på 324.468 kr.

En korrektion af beløbet, såfremt SKAT kan godkende udgifterne som erhvervsmæssige, vil ikke medføre reguleringer i privatforbrugsopgørelsen, idet en regulering samtidig vil medføre et yderligere underskud af virksomhed, og dermed øge det beregnede negative privatforbrug tilsvarende.

SKAT har derfor ikke taget yderligere stilling til, om udgifterne er fradragsberettigede efter reglerne i statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Ændringen vedrørende husleje og centerforeningsbidrag til [finans2] medfører, at ansat overskud af virksomhed bliver ændret sådan:

Overskud af virksomhed for indkomståret 2010 udgør 179.029 kr. jf. ovenstående. Der er selvangivet underskud med 78.956 kr., og forhøjelse af indkomsten udgør herefter 257.985 kr.

Privatforbrug 2011

SKAT har modtaget kontoudtog for konto ”[...77] – Lønkonto” for perioden 07-03-2011 – 07-11-2012.

Der er i perioden 07-03-2011 – 31-12-2011 hævet 117.335 kr. og indsat 117.527 kr. Der er sket kontante indbetalinger med 45.058 kr. Derudover er der indgået løn med 72.469 kr.

Der er betalt 22.000 kr. med teksten [finans2] og 10.000 kr. med teksten [virksomhed15]

Klageren har i 2011 haft lønindkomst fra [virksomhed16] P/S. Det er oplyst, at klageren har haft A-indkomst på 87.980 kr. Han har betalt 20 kr. i A-skat og 7.032 kr. i AM-bidrag.

Klageren har oplyst, at han ikke har drevet virksomhed i indkomståret 2011, og han har ikke selvangivet resultat af virksomhed eller angivet momsoplysninger i indkomståret.

[virksomhed5] har været registreret som aktiv i indkomståret 2011, men uden registrering af pligter.

Det fremgår af Centralregisteret for motorkøretøjer, at klageren i indkomståret 2010 har anskaffet en Volkswagen Golf Plus med registreringsnummer [reg.nr.1] den 02-02-2011. Det fremgår af de indsendte kontoudtog, at der er betalt til bilfinans i juli måned med 4.442 kr.

Der er sket forhøjelse af lån i [finans3] A/S i indkomståret.

Klageren har oplyst, at han ikke har haft yderligere skattepligtige indtægter i virksomheden i indkomståret 2011 med 200.000 kr.

På grundlag af forholdet for indkomståret 2010, har SKAT ligeledes foretaget en privatforbrugsopgørelse for indkomståret 2011.

Privatforbrugsopgørelse 2011

SKAT mener ikke, at klageren har selvangivet samtlige indtægter for indkomståret 2011.

En privatforbrugsberegning viser, at han har haft et negativt privatforbrug. Derfor må indtægten opgøres efter et skøn, hvor SKAT tager udgangspunkt i samme privatforbrug, som for indkomståret 2010 på 370.000 kr.

Af de oplysninger der fremgår i skattemappen kan privatforbruget for klagerens samlever beregnes til 130.733 kr. Der vil herefter for husstanden mangle følgende indtægter til at dække et gennemsnitligt privatforbrug:

Ud fra en vurdering af samtlige forhold, herunder at indtægten fastsættes efter et skøn, og at SKAT alene har meget begrænsede oplysninger om udgifter og indtægter i form af få kontoposteringer samt at SKAT ikke har fyldestgørende oplysninger om samleverens indtægts- og udgiftsforhold, har SKAT skønsmæssigt forhøjet indkomsten for indkomståret 2011 med 250.000 kr.

SKAT anser indkomsten for optjent i virksomheden [virksomhed5]

Forholdet medfører følgende ændringer af den skattepligtige indkomst

Privatforbrug 2012

SKAT har modtaget kontoudtog for konto [...77] – Lønkonto for perioden 07-03-2011 – 07-11-2012.

Der er i perioden 01-01-2012 til 07-11-2012 i alt 17 posteringer på kontoen. Der er indsat 14.718 kr. Heraf er 9.023 kr. feriepenge. Der er hævet 14.129 kr., og der er foretaget kontante indbetalinger med 4.000 kr.

Klageren har oplyst, at han ikke har drevet virksomhed i indkomståret 2012. Han har ikke selvangivet resultat af virksomhed i indkomståret, og der er ikke angivet momsoplysninger i indkomståret.

[virksomhed5] har været registreret som aktiv i indkomståret 2012, men har ikke været registreret med pligter som A-skat, moms m.v.

På grundlag af forholdene for indkomstårene 2010 og 2011, har SKAT ligeledes foretaget en privatforbrugsberegning for indkomståret 2012.

Privatforbrugsopgørelse 2012

SKAT mener ikke, at klageren har selvangivet samtlige indtægter for indkomståret 2012. En privatforbrugsberegning ud fra de oplysninger der foreligger viser, at han har haft et negativt privatforbrug. Derfor må indtægten opgøres efter et skøn, hvor SKAT tager udgangspunkt i samme privatforbrug, som for indkomståret 2010 på 370.000 kr.

Af de oplysninger der fremgår i skattemappen kan privatforbrug for samleveren beregnes til 70.585 kr. Der vil herefter mangle følgende indtægter til at dække et gennemsnitligt privatforbrug for husstanden:

Ud fra en vurdering af samtlige forhold, herunder;

har SKAT skønsmæssigt forhøjet indkomsten for indkomståret med 415.000 kr. SKAT mener, at indtægten vedrører indkomst fra [virksomhed5]

Forholdet medfører følgende ændringer af den skattepligtige indkomst

Klagerens opfattelse

Klageren har fremsat påstand om, at forhøjelserne skal nedsættes til 0.

Han har været indkaldt til møde hos SKAT, hvor han har forklaret, at han ikke har tjent pengene, men SKAT stoler ikke på ham.

Klageren fik i indkomståret 2001 en dom i en sag, hvor han havde tjent penge, og der er stadig nogle på kistebunden.

Der er udarbejdet en saldobalance for indkomståret 2010, som viser, at virksomheden har givet underskud.

Klageren har herudover oplyst, at han igennem ca. 25 år har været aktiv i gamer-miljøet, og derigennem har optjent nogle midler. Han mener, at han i de 3 indkomstår har tjent i alt ca. 125.000 kr. ved at spille hasard og poker.

Desuden har klageren og hans samlever ikke fælles økonomi. Dette betyder umiddelbart, at forhøjelsen ikke kan foretages op til 370.000 kr., som opgjort af SKAT i henhold til tallene fra Danmarks Statistik, men derimod kun op til 185.000 kr. svarende til det halve af SKATs grundlag for forhøjelsen. Parterne betaler således ingenting for hinanden, og selv når de er ude at spise, betaler de hver for deres egen mad.

For indkomstårene 2011 og 2012 er indkomsten ændret med henholdsvis 200.000 kr. og 332.000 kr., som klageren ikke har tjent, da firmaet aldrig er kommet op at stå.

Efter telefonmødet med Skatteankestyrelsens sagsbehandler har klageren indsendt dokumentation for udbetaling af et lån i sin ejendom den 28-04-2008 med 1.134.271,97 kr., som er indsat på klagerens konto nr. [...24].

Klageren ønsker derfor sagen behandlet i skatteankenævnet.

Landsskatterettens afgørelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4. Skatteydere skal selvangive deres indkomst og kunne dokumentere deres indtægts- og formueforhold. Det følger af skattekontrollovens § 1, § 6 og § 6 B.

Indkomsten kan forhøjes, hvis det selvangivne privatforbrug er usandsynligt lavt. Det følger af en fast praksis, der er tiltrådt af Højesteret i domme af 21. juni 1967 (Ugeskrift for Retsvæsen 1967.635) og 5. februar 2002 (SKM2002.70.HR). Skattemyndighederne kan efter et skøn fastsætte indkomsten, så den giver mulighed for et rimeligt forbrug. Indkomsten kan også forhøjes, hvis der påvises en yderligere indtægtskilde.

I det indkomstår, hvori en virksomhed sælges eller i øvrigt ophører (ophørsåret), kan der ikke afskrives eller straksafskrives på driftsmidler eller skibe omfattet af dette kapitel. Fortjeneste eller tab medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for ophørsåret og opgøres som forskellen mellem på den ene side salgssummen for de i ophørsåret solgte driftsmidler og skibe, herunder salgssummen for straksafskrevne driftsmidler og skibe, og på den anden side saldoværdien ved ophørsårets begyndelse med tillæg af beløb, der i ophørsåret er anvendt til nyanskaffelser. Det fremgår af afskrivningslovens § 9, stk. 1, 1. og 2. pkt.

Privatforbrugsopgørelserne for indkomstårene 2010, 2011 og 2012 udviser negative beregnede privatforbrug på henholdsvis -448.394 kr., -35.263 kr. og -115.250 kr. Klageren må derfor have haft indtægter, der ikke er oplyst i selvangivelsen, og indtægterne må ansættes skønsmæssigt.

Det er ikke dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at klageren har rådet over en formue, der har kunnet dække privatforbruget.

For indkomståret 2010, hvor klageren har solgt sin virksomhed, er der dokumenteret en salgssum på 400.000 kr., som er skattepligtig, og som umiddelbart indgår i skønnet fra SKAT med et nettobeløb, idet SKAT ikke har haft oplysninger om saldo primo på driftsmidler og inventar, hvorefter disse ligeledes indgår i skønnet.

Klageren har til Landsskatteretten oplyst, at han ikke har fælles økonomi med sin samlever, og derfor udgør hans del af husstandens grundlag for ændring af privatforbruget 50 pct. af 370.000 kr., svarende til 185.000 kr.

Privatforbrugsberegningen er med rette foretaget for hele husstanden, jf. praksis i blandt andet Landsskatterettens afgørelse med journal nr. 12-0256727, som kan findes via internettet på adressen www.afgoerelsesdatabasen.dk.

Samleverens privatforbrug for indkomståret 2010 er beregnet til 90.800 kr., som indgår i privatforbrugsberegningen. Det beregnede gennemsnitlige privatforbrug skal opgøres for hele husstanden i henhold til Danmarks Statistiks oplysninger, hvorefter et acceptabelt privatforbrug ligger i niveauet 370.000 kr. og også omfatter 2 hjemmeboende børn. Klageren har ikke fremlagt dokumentation for, at dette gennemsnitlige privatforbrug skal fraviges i klagerens tilfælde.

Klageren har indsendt kopi af brev fra [finans1] med provenuudbetaling af lån den 28-04-2008 med i alt 1.134.271,97 kr. Det er ikke dokumenteret, at klageren har anvendt beløbet eller en del heraf til privatforbrug i indkomstårene 2010 – 2012. Hvis beløbet er indsat på en bankkonto, indgår det allerede i privatforbrugsopgørelsen via den opgjorte formue.

Klagerens beregnede privatforbrug for indkomståret 2010 udgør -448.394 kr., og SKAT har indrømmet klageren et nedslag i ansættelsen på (-448.394 kr. + den foretagne ændring 257.985 kr.) i alt 190.409 kr. Landsskatteretten anser ikke, at der herudover kan indrømmes yderligere nedslag for indkomståret 2010.

For indkomstårene 2011 og 2012, hvor de beregnede privatforbrug udgør henholdsvis -35.263 kr. og -115.250 kr., indgår samleverens beregnede privatforbrug i privatforbrugsopgørelserne med henholdsvis 130.733 kr. og 70.585 kr. Husstandens beregnede gennemsnitlige privatforbrug fastsættes fortsat til 370.000 kr. med baggrund i oplysninger fra Danmarks Statistik og den ovenfor nævnte praksis.

Skattemyndighedernes skøn over klagerens indtægter bringer hans privatforbrug op på linje med et gennemsnitligt beregnet privatforbrug ifølge Danmarks Statistik. Der er herefter ikke grundlag for at ændre skattemyndighedernes skøn over klagerens indkomst.

Landsskatteretten stadfæster derfor afgørelsen.