Kendelse af 28-01-2015 - indlagt i TaxCons database den 27-03-2015

Faktiske oplysninger

SKAT har efter anmodning fra klageren genoptaget skatteansættelsen for indkomstårene 2003 – 2007 og 2010 – 2011, idet klageren er anset for omfattet af strafnedsættelsesordningen, jf. lov nr. 431 af 16. maj 2012 om midlertidig nedsættelse af straffen for overtrædelse af skatte- og afgiftslovgivningen vedrørende midler på udenlandske konti m.v.

For at være omfattet af ordningen for de anførte indkomstår kræves, at betingelserne herfor er opfyldt. Bl.a. skal klageren acceptere forslag til afgørelse samt betale skatten af forhøjelserne indenfor en frist, som vil fremgå af afgørelsen.

SKAT har ikke genoptaget skatteansættelsen for indkomstårene 2008 og 2009, idet de samlede indkomstændringer er negative, hvorfor disse år ikke er omfattet af strafnedsættelsesordningen. Disse indkomstår er derimod omfattet af de almindelige sagsbehandlingsregler, herunder klagereglerne.

SKAT har således ikke anset indkomstårene 2008 og 2008 for omfattet af mulighederne for genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27.

Om sagens opståen er oplyst, at anmeldelse efter strafnedsættelsesordningen er modtaget pr. mail af 27. juni 2013. Klageren ønskede at benytte strafnedsættelsesordningen vedrørende midler på udenlandske konti m.v. i Luxembourg, idet klageren ikke havde selvangivet renter og afkast fra konti og depoter i Luxembourg i de seneste 9 år.

Om klageren er oplyst, at han udrejste til Australien i 1995, og at han vendte tilbage til Danmark og blev fuldt skattepligtig fra den 1. januar 2003.

Denne sag omhandler alene nægtet genoptagelse af indkomstårene 2008 og 2009.

SKATs afgørelse

SKAT har vedrørende genoptagelse anført, at skatteansættelsen for indkomstårene 2010 og 2011 kan ændres som ordinære genoptagelser efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

SKAT er vedrørende indkomstårene 2003 – 2007 af den opfattelse, at klageren ved at undlade at selvangive renter og afkast på konti og depoter i Luxembourg forsætligt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget ansættelserne på urigtige eller ufuldstændige grundlag. Skatteansættelserne for disse indkomstår, hvor nettoændringerne er positive, kan derfor ekstraordinært genoptages efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, idet der er unddraget skatter.

Genoptagelsesanmodningen vedrørende indkomstårene 2008 og 2009, som netto resulterer i negative ansættelsesændringer (glemte fradrag), kan ikke imødekommes, da de ikke er omfattet af undtagelsesbestemmelserne i skatteforvaltningslovens § 27. Afgørelsen vedrørende manglende genoptagelse af disse indkomstår kan påklages selvstændigt uden følger for anvendelse af strafnedsættelsesordningen, da disse indkomstår ikke er omfattet af ordningen.

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klagerens skatteansættelse for indkomstårene 2008 og 2009 genoptages i overensstemmelse med den fremsendte selvanmeldelse af 27. juni 2013.

Til støtte for påstanden er gjort gældende, at der i nærværende sag er en række særlige omstændigheder, der samlet set bevirker, at betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, må anses for at være opfyldte.

Repræsentanten har anført, at lov nr. 431 af 16. maj 2012 havde virkning i perioden fra den 1. juli 2012 til den 30. juni 2013. Formålet med loven var, at personer, der havde haft midler stående på konti i en række udenlandske lande kunne anmelde disse beløb over for SKAT mod, at den pønale sanktion blev maksimeret til en bøde på 60 % af det unddragne beløb.

I Danmark havde klageren været ansat i familievirksomheden [virksomhed1] A/S. Virksomheden var bl.a. bygget op af klagerens fader, [person1]. Da klageren udrejste i 1995 modtog han en formue på ca. 8 mio. kr. Formuen blev indsat på en konto i det daværende [finans1] i Luxembourg. I den periode, hvor klageren boede i Australien, indsatte han ikke yderligere beløb på kontoen.

Pengene har været investeret via [finans1], senere [finans2], i bl.a. aktier, obligationer, valutaterminsforretninger og andre finansielle instrumenter/strukturerede produkter.

Da klageren i 2003 kom tilbage til Danmark, oplyste han ikke SKAT om kontoens eksistens. Ligeledes har han ikke i perioden betalt skat i Danmark af afkast fra kontoen.

Klagerens revisor fremsendte de sidste oplysninger til SKAT den 25. oktober 2013, hvorefter SKAT fremsendte forslag til afgørelse den 31. oktober 2013. Efterfølgende traf SKAT endelig afgørelse den 5. november 2013.

Repræsentanten har bemærket, at der er enighed mellem SKAT og klageren om, at nærværende klage ikke har betydning for klagerens mulighed for at gøre brug af amnestiordningen.

Det fremgår af de fremlagte oplysninger fra klagerens revisor, at klageren i 2008 og 2009 havde en samlet negativ skattepligtig indkomst på henholdsvis 832.865 kr. og 38.379 kr.

Repræsentanten har som begrundelse for, at klageren er berettiget til ekstraordinær genoptagelse i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, anført, at klagerens anmodning om genoptagelse/afgivelse af oplysninger til SKAT relaterer sig til den særlige amnestiordning, hvorunder det var en særskilt betingelse, at samtlige oplysninger blev givet til SKAT.

Repræsentanten har gjort gældende, at amnestilovens særlige betingelser og krav i sig selv må antages at udgøre en særlig omstændighed. Når klageren således anvender amnestiloven, og i forbindelse fremlægger samtlige oplysninger til SKAT, er dette jo med henblik på, at der skal ske genoptagelse af samtlige relevante indkomstår, dvs. indkomstår omfattet af de almindelige forældelsesregler.

Klageren har således haft en berettiget forventning om, at såfremt han opfyldte oplysningsbetingelserne, ville dette resultere i, at SKAT foretog en samlet genoptagelse af alle relevante indkomstår og opgjorde skatten med fradrag af tab m.v. i overensstemmelse med de almindelige regler. Der skal i den forbindelse ligeledes henses til, at den pønale sanktion udmåles med udgangspunkt i de unddragne skatter. Det medfører, at når klageren nægtes fradrag i de berørte indkomstår, bliver den pønale sanktion forøget med 60 % af skatteværdien af de nægtede fradrag.

På den måde bliver SKATs nægtelse reelt en ekstra ”straf”, selvom formålet med amnestiloven netop var at fastsætte en klar afgrænsning, således at de personer, der overvejede at anvende ordningen, på forhånd havde en mulighed for at vurdere konsekvenserne heraf.

Det forhold, at der ikke i lovens forarbejder er taget direkte stilling til nærværende problemstilling, taler ligeledes for, at der bør ske genoptagelse. Fortolkningstvivlen bør således ikke komme klageren til skade. At der er tale om en pønal lovgivning taler ligeledes afgørende herfor. Uklarheder og fortolkningstvivl skal på den baggrund komme klageren til gode.

Der skal i den forbindelse ligeledes henses til, at amnestiloven netop har til formål, at der skal foretages en korrekt indkomstopgørelse for samtlige indkomstår omfattet af ordningen. Såfremt klageren nægtes genoptagelse af de negative år, forspildes formålet med ordningen.

Dette taler ligeledes afgørende for, at der tillige skal ske genoptagelse af årene med negativ indkomst.

Herudover bør der lægges vægt på, at klageren med sin deltagelse i amnestiordningen har valgt at ”lægge kortene på bordet” og lade sig beskatte i Danmark af afkast m.v. vedrørende sine midler i Luxembourg. Såfremt han nægtes genoptagelse af de negative år, er der reelt tale om en ekstra pønal sanktion, som ikke ses at være forudsat i lovgivningen, jf. forarbejderne til amnestiloven.

Det er således gjort gældende, at en nægtelse af genoptagelse strider mod formålet og forarbejderne til amnestiloven, hvorfor der konkret bør ske genoptagelse af indkomstårene 2008 og 2009.

Repræsentanten har anført, at udover betingelsen om, at der skal være tale om særlige omstændigheder, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, findes der tillige i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, en yderligere betingelse for at gennemføre ekstraordinær genoptagelse.

Det er i medfør af denne bestemmelse et krav, at SKAT/skatteyder anmoder om genoptagelse senest 6 måneder efter det tidspunkt, hvor de pågældende har fået kendskab til de omstændigheder, der bevirker, at SKAT/skatteyder ønsker genoptagelse af de(t) pågældende indkomstår.

Repræsentanten har hertil anført, at klageren først blev klar over, at han havde haft et skattemæssigt tab og fik kendskab til størrelsen af tabet i forbindelse med udarbejdelsen af sine indkomstopgørelser for 2003-2012, da han kontaktede SKAT med henblik på anvendelse af amnestilovgivningen. Det var klagerens revisor, der beregnede skatterne, hvilket skete i perioden efter anmeldelsen til SKAT og frem til den 27. oktober 2013, hvor de sidste oplysninger blev fremlagt for SKAT.

Det var således først på tidspunktet for modtagelsen af SKATs forslag til afgørelse, at klageren fik endeligt kendskab til sit tab for 2008 og 2009.

Fristreglen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, er derfor overholdt.

Landsskatterettens afgørelse

Det fremgår bl.a. af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, at uanset fristerne i § 26 kan en ansættelse af indkomstskat foretages eller ændres efter anmodning fra den skattepligtige eller efter told- og skatteforvaltnings bestemmelse, hvis told- og skatteforvaltningen efter anmodning fra den skattepligtige giver tilladelse til ændring af ansættelsen som følge af, at der foreligger særlige omstændigheder.

Af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, fremgår, at en ansættelse kun kan foretages i de i stk. 1 nævnte tilfælde, hvis den varsles af told- og skatteforvaltningen eller genoptagelsesanmodning fremsættes af den skattepligtige senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen henholdsvis den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26.

Landsskatteretten bemærker, at klagerens henvendelse til SKAT efter det oplyste er forårsaget af den såkaldte amnestiordning i lov nr. 431 af 16. maj 2012 om midlertidig nedsættelse af straffen for overtrædelse af skatte- og afgiftslovgivningen vedrørende midler på udenlandske konti m.v. Som følge af klagerens henvendelse har SKAT ekstraordinært genoptaget de indkomstår, hvor der er grundlag for at foretage en ansættelsesændring. SKAT har nægtet at genoptage indkomstårene 2008 og 2009.

Landsskatteretten finder, at reglerne om ekstraordinær genoptagelse i medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, ikke kan finde anvendelse i det foreliggende tilfælde. Retten har lagt vægt på, at den såkaldte amnestiordning ikke kan anses for særlige omstændigheder i henhold til nævnte bestemmelse, idet der med særlige omstændigheder sædvanligvis menes personlige forhold eller myndighedsfejl.

Landsskatteretten er endvidere af den opfattelse, at klageren ikke har overholdt 6 måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2. Fristen på 6 måneder løber fra det tidspunkt, hvor den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26. Retten finder, at klageren må anses at have haft kendskab til sin negative skattepligtige indkomst for indkomstårene 2008 og 2009 senest på selvangivelsestidspunktet for de pågældende år. Såfremt den negative skattepligtige indkomst alene hidrører fra kontoen i Luxembourg, lægges det til grund, at klageren har haft adgang til sin konto og/eller har fået information om sine økonomiske forhold i form af årsopgørelser fra banken eller lignende, hvilke opgørelser sædvanligvis udsendes primo førstkommende indkomstår.

Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor.