Kendelse af 25-11-2016 - indlagt i TaxCons database den 25-03-2017

Markedsleje inkl. el og varme for stuehus

SKATs afgørelse

Af SKATs afgørelse af 6. december 2013 fremgår bl.a.:

”SKATs bemærkninger og begrundelse

SKAT finder det ikke dokumenteret eller sandsynliggjort, at [person1]s udlån af stuehuset til jægere, firmaer, loger eller foreninger er sket for at erhverve, sikre eller vedligeholde selskabets indkomst, jf. statsskattelovens § 6 stk. 1 litra A. Udlånene anses heller ikke som reklameudgifter omfattet af ligningslovens § 8 stk. 1. Det skyldes, at der ikke anses at være fornøden direkte erhvervsmæssig sammenhæng mellem selskabets aktiviteter (boligudleje og skovdrift) og udlånene til eksempelvis loge, jægere eller til en forenings markprøver.

Det er derimod SKATs opfattelse, at det forhold, at [person1] bl.a. har udlånt stuehuset til private formål, eksempelvis til overnatning, til en loges sommerfest eller til jægere på bukkejagt den 15. maj må anses at være udtryk for, at [person1] har rådighed over stuehuset i perioder, hvor det ikke anvendes erhvervsmæssigt af selskabet til møder m.v.

Selskabets rådgiver skriver, at stuehuset på ingen måde har karakter af en fritidsbolig, at bygningen på ingen måde er egnet til ferieophold eller lignende ophold med overnatning, og at

bygningen ikke er renoveret efter selskabets anskaffelse, blot nødtørftigt vedligeholdt udvendigt (sminket”). Videre skriver hun, at der således stadig er tale om en reelt saneringsmoden bygning, der ikke er isoleret, hvor taget er utæt, hvor der ikke er flugtveje fra soverummene i tagetagen (ved brand), hvor vandet ikke kan drikkes, og hvor køkken og toilet m.v. er de oprindelige.

Hertil bemærker SKAT, at stuehuset blev opført i 1850, og at der ikke foreligger oplysninger om, hvilke forbedringer stuehuset har undergået inden selskabets køb i 2000. Stuehuset blev i øvrigt anvendt til bolig frem til 15/11 1999, dvs. lige inden selskabets køb. Ved SKATs møde på adressen fremstod det ikke umiddelbart som en saneringsmoden ejendom.

Det er SKATs opfattelse, at den faktiske anvendelse af stuehuset i form af udlån til

overnatning, udlån til en loges sommerfest eller udlån til jægere på bukkejagt den 15. maj, kan sidestilles med anvendelse til fritidsformål, og at selskabets faktiske anvendelse således medfører, at stuehuset kan sidestilles med en fritids- eller sommerbolig, jf. definitionen i Den juridiske vejledning 2013-2, afsnit C.A.5.16.2. [person1]s rådighed over stuehuset omfattes derfor af reglerne i ligningslovens § 16 stk. 5. Der er endvidere henset til, at stuehuset rent faktisk har været anvendt til overnatninger i selskabets ejertid, jf. [person1]s oplysninger.

Rådgiver skriver endvidere, at årsagen til, at ejendommen ikke er renoveret efter selskabets anskaffelse er, at det aldrig har været selskabets plan at anvende denne til andet og mere end afholdelse af møder m.v. som led i arbejdet i og driften i skoven. Hertil bemærker SKAT, at stuehuset, ifølge [person1]s oplysninger, rent faktisk har været anvendt til andet end møder, eksempelvis til udlån til overnatning, udlån til en loges sommerfest eller udlån til jægere på bukkejagt den 15. maj.

På trods af rådgivers oplysninger om, at det registrerede elforbrug er ret konstant over året og er medgået til køleskabet, vandværket, lys til møder m.v. og lys på gårdspladsen (bevægelses-sensor) er det fortsatogså SKATs opfattelse, at elforbruget indikerer, at stuehuset har været brugt til andre formål end møder, idet elforbruget på 1.414 kWh årligt i gennemsnit er væsentligt højere end et forventet forbrug under 52 årlige møder, jf. følgende:

Videre har SKAT henset til, at der er indkøbt 906 l olie til opvarmning.

Via [person1]s ejerskab af anparterne i selskabet, har han bestemmende indflydelse, og økonomiske transaktioner mellem ham og selskabet skal ske til markedsværdien, jf. ligningslovens § 2 stk. 1. Værdi af rådigheden over boligen på [adresse1] til fritidsformål skal derfor ansættes skønmæssigt til markedslejen.

Markedslejen inkl. el og varme:

Markedslejen inkl. el og varme må bero på et skøn. Ved udøvelsen af skønnet skal der tages hensyn til boligens stand, beliggenhed, størrelse, alder, evt. ulemper, erhvervsmæssig anvendelse samt forbrug af el og varme.

Som eksempler på markedsleje for uge-udlejning af sommerboliger henvises til bilag 2 og 3:

Ifølge bilag 3 kan et sommerhus ved [...] på ca. 120 m2, bygget i 1857 og renoveret i 2008, indbringe 166.090 kr. årligt i 2013 ved udlejning i samtlige uger på ugebasis. Sommerhuset kan sammenlignes med boligen på [adresse1], hvad angår størrelse, beliggenhed og udsigt, men markedslejen for [adresse1] skal dog ansættes til et lavere beløb, idet der skal tages hensyn til følgende:

Det er SKATs opfattelse, at den skønsmæssige ansættelse af markedslejen for boligen på [adresse1] kan tage udgangspunkt i en gennemsnitlig leje på 1.869 kr. om ugen svarende til sommerhuset på 42 m2 i [by1], jf. bilag 2, idet SKAT finder, at ejendommene er sammenlignelige hvad angår standard, antal soverum, plads til 4 overnattende personer, vis afstand til indkøb og beliggenhed i skovområde.

I udgangspunktet på 1.869 kr. om ugen for [adresse1] skal der gives nedslag for følgende:

Videre skal der tages hensyn til:

Der er indkøbt 906 l olie til opvarmning af stuehuset den 17. januar 2011 for 7.107 kr. ekskl moms. Fakturaen er udstedt til [virksomhed1] A/S.

Prisen for opvarmning af et enfamilieshus på 120 – 130 m2 kan på baggrund af bilag 5 og Skatteministeriets vejledende mindstesatser i SKM 2010, 744 SKAT og SKM2012.658 SKAT skønnes til 2500/1000 l x 10.923 kr. = 27.308 kr. for 2011 og 2500/1000 l x 11.575 kr. = 28.938 kr. for 2012.

Da stuehuset ikke anses for anvendt som enfamilieshus, men som sommerbolig for [person1], skal der ske reduktion af de skønnede beløb for enfamilieshuse.

Efter en konkret vurdering af ovennævnte vedrørende leje, el og varme finder SKAT, at markedslejen inkl. el og varme for [person1]s rådighed over [adresse1] til sommerbolig kan ansættes skønsmæssigt til 36.000 kr. årligt i indkomstårene 2011 og 2012.

Under henvisning til ligningslovens § 2 stk. 1 og til statsskattelovens § 4 stk. 1 litra b ændres selskabets skattepligtige indkomster herefter sådan:

Indkomståret 2011:

Markedsleje inkl. el og varme for [person1]s rådighed over bolig på

[adresse1] til fritidsformål ansættes skønsmæssigt til 36.000 kr.

Indkomståret 2012:

Markedsleje inkl. el og varme for perioden fra 1. juni til 31. december 2011

for [person1]s rådighed over bolig på [adresse1] til fritidsformål

ansættes skønsmæssigt til 36.000 kr. x 6/12 måneder = 18.000 kr.

[person1] er i henhold til Højesterets dom af 1. september 2009, refereret i TfS 2009, 903 skattepligtig af rådigheden over stuehuset. På baggrund af definitionen af ”sommerboliger” i Den juridiske vejledning 2013-2, afsnit C.A.5.16.2 er det SKATs opfattelse, at [person1]s anvendelse af stuehuset på [adresse1] må anses at medføre, at han har sommerbolig til rådighed.

Beskatning hos ham skal ske efter ligningslovens § 16 A stk. 6, jf. § 16 stk. 5 for perioden frem til 1. januar 2012.

Fra 1. januar 2012:

Da [person1] bliver ansat i selskabet fra 1. januar 2012 ændres selskabets skattepligtig indkomst ikke for perioden fra 1. januar til 30. juni 2012, idet et beløb svarende til markedslejen vil kunne fradrages som yderligere løn. Der foretages derfor ingen ændring i selskabets indkomst for denne periode. Værdien af sommerboligen beskattes hos [person1] fra 1. januar 2012 efter ligningslovens § 16 stk. 5.

I henhold til skattekontrollovens § 7 A stk. 1 og stk. 3 samt til vejledning nedenfor skal selskabet fra 1. januar 2012 og fremover indberette værdi af sommerbolig til Indkomstregistret.

Klagerens opfattelse

Repræsentanten har på vegne af selskabet nedlagt påstand om, at SKATs ændringer af [virksomhed2] ApS´ skattepligtige indkomst med 36.000 kr. for indkomståret 2011 og 18.000 kr. for indkomståret 2012 nedsættes til 0 kr. for disse indkomstår.

Til støtte herfor har repræsentanten gjort gældende:

”[virksomhed2] ApS ejer endvidere ejendommen [adresse1], [by2]. Der er tale om en skovejendom på 63,6 ha. Ejendommen drives erhvervsmæssigt som et skovbrug. Driften sker efter principperne for naturnær skovdrift.

På ejendommen findes et stuehus opført i 1850.

SKAT anser stuehuset for at være til rådighed som fritidsbolig for [person1] og beskatter ham heraf efter reglen i LL § 16, stk. 5.

Vi er uenige i dette synspunkt og mener ikke, der er grundlag for beskatning efter denne regel. Vi anmoder derfor om, at den gennemførte beskatning ophæves.

Det fremgår af cirkulære nr. 72 fra 1996, punkt 12.5, at udtrykket “sommerbolig” dækker over enhver form for bolig, der har karakter af fritidsbolig, herunder sommerhus, fjeldhytte, ferielejlighed og lign.

Det er for det første vores opfattelse, at den omhandlede ejendom på ingen måde har karakter af en fritidsbolig, hvor formodningsreglen om privat anvendelse finder anvendelse. For det andet er det vores opfattelse, at bygningen på ingen måde er egnet til ferieophold eller lignende ophold med overnatning, og at den faktisk heller ikke har været anvendt hertil af [person1] og/eller hans familie.

Der er tale om en skovejendom med et areal på 63,6 ha., en ejendom der er købt som et erhvervsmæssigt aktiv og drevet som et professionelt skovbrug, hvilket da heller ikke er anfægtet af SKAT.

Landsskatteretten har ved tre kendelse af 18. november 2013, j.nr. 12-0198776, 12-0198685 og 12-0198802 fastslået, at der ikke er nogen formodning for privat rådighed, når en ejendom er anskaffet af hovedaktionærselskabet som et erhvervsmæssigt driftsaktiv.

Det er derfor vores opfattelse, at den formodning for privat anvendelse, der kan foreligge i hovedaktionær-situationer, ikke finder anvendelse i situationer som den foreliggende, hvor ejendommen utvivlsomt er anskaffet i driftsmæssigt øjemed og anvendes som sådant.

Det omhandlede stuehus, hvis stand er af tvivlsom karakter, se mere herom nedenfor, kan i realiteten alene anvendes til møder i relation til skovens drift, ligesom ejendommens arealer udenom huset lejlighedsvist har været stillet til rådighed for tredjemand. Den primære brug af stuehuset i disse situationer er reelt anvendelsen af husets toilet.

Allerede ved selskabets erhvervelse af skovejendommen stod det klart, at stuehuset trængte “til en kærlig hånd”, og at der var problemer med drikkevandet, der kom og stadig kommer fra egen boring på ejendommen. Vandet var allerede på daværende tidspunkt forurenet (colibakterier) og kunne ikke drikkes, og grundet disse forhold opnåede selskabet et afslag i købesummen.

Bygningen er ikke renoveret efter selskabets anskaffelse, blot nødtørftigt vedligeholdt udvendigt. Der er således stadig tale om en bygning, der er helt uegnet til boligformål, herunder fritidsbolig. Bygningen er ikke isoleret, taget er utæt (et forhold der også var beskrevet i købsaftalen), der er ikke flugtveje fra soverummene i tagetagen (ved brand), og vandet kan som beskrevet ikke drikkes. Det kan endvidere nævnes, at køkken, toilet m.v. er de oprindelige.

Bygningen er derfor i realiteten ikke anvendelig til boligformål.

Årsagen til, at ejendommen ikke er renoveret efter selskabets anskaffelse, er, at det aldrig har været selskabets plan at anvende denne til andet og mere end afholdelse af møder m.v. som led i arbejdet i og driften af skoven. Bygningen er således principielt opretholdt som en slags kontor for skovdriften.

Ejendommen har, som beskrevet af SKAT, nogle få gange været stillet til rådighed for foreninger m.v. Disse har imidlertid primært anvendt arealerne udendørs, eksempelvis jagtforeningens hundetræning og logens sommerfest i telt på gårdspladsen. De pågældende har således primært anvendt stuehusets toiletfaciliteter, men ikke bygningens øvrige rum.

Det er SKATs opfattelse, at el-forbruget indikerer større anvendelse af stuehuset end ovenfor beskrevet. Hertil bemærkes, at det registrerede el-forbrug er ret konstant over året og er medgået til køleskabet (drikkevarer til møder m.v.), vandværket, lys til møder m.v. og lys (med bevægelses-sensor) på gårdspladsen. Det samlede forbrug var i 2012 på 986 kWh. Til sammenligning udgør det gennemsnitlige årsforbrug i et parcelhus, jf. oplysningerne i SKATs bilag til kendelsen, mere end 4.000 kWh.

Endelig skal det bemærkes, at [person1]s private bolig er beliggende 10,6 km fra skovejendommen. Det har derfor efter vores opfattelse formodning imod sig, at familien trods stuehusets dårlige stand skulle anvende dette til fritidsformål.

Sammenfattende er det vores opfattelse

Vi mener derfor ikke, der er grundlag for at beskatte hovedaktionæren af rådigheden herover, hvorfor den gennemførte beskatning bør ophæves.

Sammenfatning

På basis af ovenstående er det vores opfattelse

(...)

SKATs udtalelse

Under sagsbehandlingen ved Skatteankestyrelsen har SKAT anført:

”(...)

Bortset fra, at revisor henviser til 3 Landsskatteretskendelser af 18. november, j.nr. 12-0198776, 12-0198685 og 12-0198802 er der ikke nye oplysninger i sagen, som ikke står i sagsfremstillingen.

SKATs kommentarer til disse afgørelser er følgende:

Fri sommerbolig

Som det fremgår af ovennævnte Landsskatteretskendelser beror afgørelsen af, om en hovedaktionær m.v. har rådighed over en sommerbolig på en samlet konkret vurdering.

[person1] har ifølge de fremkomne oplysninger anvendt stuehuset på [adresse1] til private fritidsformål, eksempelvis til udlån til en loges sommerfest, til en bekendts overnatning, til en forenings hundetræning samt til jægernes sammenkomst den 15. maj. Denne anvendelse anses for udsprunget af, at han har råderet over ejendommen. Dette bestyrkes af, at elforbruget på ejendommen indikerer, at stuehuset har været anvendt til andet end et ugentligt erhvervsmæssigt møde.

I modsætning hertil foreligger der ingen oplysninger om, at klagerne i de nævnte Landsskatteretskendelser har anvendt det sagerne i sagerne omhandlede stuehus til private formål, hvorfor omstændighederne i disse sager ikke er identisk med omstændighederne i selskabets sag. Der kan derfor ikke anlægges en analogibetragtning mellem de nævnte Landsskatteretskendelser og selskabets sag.

SKAT finder således fortsat, at [person1] skal beskattes af rådigheden over stuehuset på [adresse1] efter reglerne i ligningslovens § 16 A, stk. 6, jf. § 16 stk. 5 i 2010 og 2011 og efter reglerne i ligningslovens § 16 stk. 5, samt at selskabet skal beskattes af stuehusets markedsleje for indkomstårene 2011 og 2012.

(...)”

Klagerens udtalelse

Under sagsbehandlingen ved Skatteankestyrelsen har repræsentanten anført:

”Vi fastholder det i klageskrivelsen af 5. februar 2014 anførte, om at der ikke har været tale om privat brug af stuehuset på skovejendommen [adresse1]. For så vidt angår den af SKAT angivne private brug, ønsker vi at tilføje følgende:

For så vidt angår el-forbruget henvises til det tidligere anførte herom.”

Landsskatterettens afgørelse

Som skattepligtig indkomst betragtes med undtagelse af særligt fastsatte begrænsninger den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi. Det fremgår af statsskattelovens § 4, stk. 1.

Skattepligtige, der foretager handelsmæssige eller økonomiske transaktioner med en nærmere angivet kreds af interesseforbundne parter (kontrollerede transaktioner), skal ved opgørelsen af skatte- og udlodningspligtige indkomst anvende priser og vilkår i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktioner var afsluttet mellem uafhængige parter (armslængdeprincippet), jf. ligningslovens § 2, stk. 1.

Landsskatteretten har i en samtidig hermed truffet afgørelse for hovedanpartshaveren, sagsnummer 15-14-0388007, statueret, at hovedanpartshaveren har rådighed over sommerboligen. Selskabet skal beskattes af markedslejen af fri sommerbolig, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra b, jf. ligningsloven § 2, stk. 1. Landsskatteretten tiltræder SKATs skøn af markedslejen.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Værdi af jagt til rådighed

SKATs afgørelse

Af SKATs afgørelse af 6. december 2013 fremgår bl.a.:

”2.4 SKATs bemærkninger og begrundelse

Som det fremgår af Højesterets dom af 2. november 1999, refereret ovenfor, skal der ske beskatning af rådighed over jagtret, medmindre formodningen om udnyttelse af jagtretten bliver afkræftet.

SKAT finder ikke, at [person1] har afkræftet denne formodning. Det skyldes bl.a. at [person1] har foretaget regulering af vildt på [adresse1], og dette anses at kunne sidestilles med at drive jagt. Videre er der henset til, at jagtretten ikke er udlejet til andre.

[person1] anses derfor at have rådighed over selskabets jagtret, og at have udnyttet denne rådighed.

Markedsværdien af jagtretten er skattepligtig for selskabet, jf. bestemmelserne i ligningslovens § 2 stk. 1 og statsskattelovens § 4 stk. 1 litra b.

Jagtrettens markedsværdi:

Arealet på [adresse1] udgør 63,63 ha.

[person1] har oplyst, at ejendommen kun indeholder et normalt og uproblematisk jagtareal på 0,6 ha.

SKAT er ikke enig heri. Det skyldes, at det fremgår af jagtlovens § 19 stk. 1, at der under jagt ikke må afgives skud inden for en afstand af 50 m fra beboelsesbygninger, medmindre der foreligger samtykke fra beboeren. Samtidig står der i jagtlovens § 22 stk. 1 nr. 3, at ingen må jage på en måde, der medfører haglnedfald på en anden persons bolig, have eller gårdsplads. Som det fremgår af det indsendte materiale tolkes sidstnævnte som en afstand på 400 m ved hagljagt med største lovlige haglpatroner.

Som følge heraf anser SKAT det for muligt at drive jagt fra 44,6 ha + 0,6 ha, i alt ca. 45 ha, selvom den lovlige skudretning afhænger af, hvor på arealet jægeren er placeret i forhold til nærmeste bebyggelse.

Det er som udgangspunkt rådgiver og selskabets opfattelse, at mulighederne for at drive jagt i skoven er underlagt så mange restriktioner, at værdien heraf ved udleje til tredjemand reelt er 0 kr., og at såfremt det fortsat er SKATs opfattelse, at der skal beskattes værdi af jagt, kan værdien maks. udgøre 50 % af skovforeningens gennemsnitlige hektarpris på 500 kr., dvs. 250 kr.

SKAT finder fortsat, at værdi af jagtretten på [adresse1] kan ansættes skønsmæssigt til 45 ha a 500 kr., eller 22.500 kr. årligt i indkomstårene 2011 og 2012, idet der er henset til følgende:

- Jagtretten på [adresse1] anses for at omfatte rådyr, sporadisk forekomst af hjorte og krondyr, andet småvildt bortset fra ræve samt fuglevildt.

- Jagtarealet arealet omfatter både skov og sø.

- Ifølge annoncerne 1-4 udlejes der i 2012 og 2013 jagt på Djursland og Østjylland til priser varierende mellem 700 kr. og 1.500 kr. pr. ha, og disse priser anses som udtryk for markedslejen.

- [adresse1] er geografisk placeret på Djursland/i Østjylland,Ved at beregne markedslejen på baggrund af 45 ha er der reduceret for 18,1 ha, der ifølge [person1]s oplysninger enten er selvstændige arealer, som er for små til, at der må drives jagt, eller hegnede arealer, eller ligger inden for zone på 50 m fra bebyggelse.

- Rådgiver har oplyst, at den gennemsnitlige hektarpris udgør 500 kr. ifølge Skovdyrkerforeningen. Som det fremgår af Landsskatterettens kendelse af 3. november 2010 ((journalnr. 07-3697) er den geografiske placering af jagtområdet af betydning for prisfastsættelsen. SKAT finder, at udgangspunktet for skønnet over jagtlejen bør være udbud af jagtlejer i det relevante område, snarere end den gennemsnitlige pris på jagtlejer i Danmark, således der tages størst muligt hensyn til det geografiske aspekt.

- Der er restriktioner i afskudt vildt i annonce 2, idet der maks. må skydes 2 bukke på et år, og maks. en kronhjort eller kalv, og der må ikke skydes hinder. Jagten udlejes alligevel til 1.000 kr. pr. ha og omfatter endvidere jagthytte. Restriktioner i annoncen kan sammenlignes med de oplyste restriktioner omkring selskabets jagt. Selskabets jagtleje skal dog ansættes til et mindre beløb end 1.000 kr. pr. ha, idet prisen i annoncen indgår adgang til hytte, mens værdien af selskabets stuehus beskattes særskilt, jf. afsnit 1.

- Ved at ansætte markedsprisen for jagtretten på [adresse1] til et lavere beløb end prisen i de 4 annoncer, nemlig 500 kr. pr. ha, er der taget hensyn prisudviklingen i perioden fra 2011 til 2012/13 samt til [person1]s oplysninger om:at skovens drift er betinget af forekomsten af et vist antal og omfang af dyrearter, eksempelvis rådyr og ræve, således markedsleje skal fastsættes efter, at der skal være begrænsninger i en lejeaftale om antallet af nedlagte vildt.at der kun sporadisk er hjorte og kronvildt på arealet.at skovens placering er bynær, og at vildtbestanden er begrænset som følge heraf.

Under henvisning ligningslovens § 2, stk. 1 og til statsskattelovens § 4, stk. 1 litra B ændres selskabets skattepligtig indkomst for indkomstårene 2011 og 2012 herefter sådan:

Indkomståret 2011:

Markedsværdi af [person1]s rådighed over selskabets jagtret på

[adresse1] ansættes skønsmæssigt til 22.500 kr.

Beløbet på 22.500 kr. anses som maskeret udlodning til [person1], og

er skattepligtig for ham efter ligningslovens § 16 A stk. 1.

Indkomståret 2012:

Markedsværdi af [person1]s rådighed over selskabets jagtret på

[adresse1] i perioden fra 1. juli til 31. december 2011 ansættes

skønsmæssigt til 22.500 kr. x 6/12 måneder = 11.250 kr.

Beløbet på 11.250 kr. anses som maskeret udlodning til [person1],

og er skattepligtig for ham efter ligningslovens § 16 A stk. 1.

Efter [person1]s ansættelse 1. januar 2012:

Efter den 1. januar 2012 anses et beløb svarende til markedslejen som yderligere løn til [person1], og kan fradrages efter statsskattelovens § 6 stk. 1 litra a. Selskabets indkomst ændres derfor ikke for perioden fra 1. januar til 30. juni 2012.

Fra 1. januar 2012, hvor [person1] bliver ansat i selskabet, sker beskatningen hos ham efter ligningslovens § 16 stk. 1 og 3.

Selskabet skal fra 1. januar 2012 og fremover sørge for at indberette værdi af fri jagt til Indkomstregistret, jf. skattekontrollovens § 7 A stk. 1 og stk. 3 og vejledning nedenfor.

Klagerens opfattelse

Repræsentanten har på vegne af klageren nedlagt principal påstand om, at værdien af jagten nedsættes til 0 kr. Repræsentanten har nedlagt subsidiær påstand om, at værdien af jagten nedsættes til 250 kr. pr. ha.

Til støtte herfor har repræsentanten gjort gældende:

”Det er vores opfattelse, at mulighederne for jagt i den konkrete skov er undergivet så mange restriktioner, at værdien heraf ved udleje til tredjemand reelt er DKK 0. Af denne grund mener vi principalt, at der ikke er grundlag for at beskatte, således som det med SKATs kendelse er sket.

Begrundelsen herfor er dels beliggenheden i bynært område, der i sig selv giver begrænsninger i, hvor og hvordan der kan skydes. Hertil kommer, at skovens beliggenhed betyder, at der er relativt mange mennesker, der anvender skoven til motionsløb m.v., gåture, og geocaching har udlagt flere “poster” i skoven, hvilket i sig selv øger antallet af besøgende i skoven.

Skoven drives som nævnt efter principperne for “Naturnær Skovdrift” - Denne driftsmetode betyder i sig selv, at jagtmulighederne begrænses ikke ubetydeligt. Der må eksempelvis ikke afholdes egentlige jagter i skoven, der er begrænsninger i hvilke dyr, der må skydes, og der må ikke fodres for at trække dyr til — fodring er kun tilladt af “nød” i hårde vintre. Disse forhold betyder selvsagt, at jagten er mindre interessant for en jæger, og prisniveauet kan derfor ikke sammenlignes med prisen for et “almindelig” godt jagtområde.

Vi har fået oplyst, at Skovforeningen har opgjort den gennemsnitlige jagtleje til DKK 500 pr. hektar. Det er denne gennemsnitlige værdi, SKAT har anvendt ved beskatningen af [person1]. Det er imidlertid vores opfattelse, at jagten i den konkrete skov ikke har en “gennemsnitlig” værdi grundet de beskrevne restriktioner. Vi finder derfor, at den skattemæssige værdi reelt bør være DKK 0, eller såfremt der fortsat findes grundlag for beskatning, højst halvdelen af den gennemsnitlige jagtleje for “almindelig” gode jagtarealer.

Sammenfatning

På basis af ovenstående er det vores opfattelse

(...)

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten har i en samtidig hermed truffet afgørelse for hovedanpartshaveren, sagsnummer 15-14-0388007, statueret, at hovedanpartshaveren skal beskattes af værdien af rådighed over jagtretten på [adresse1], [by2], jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1, jf. ligningslovens § 16, stk. 5.

2 retsmedlemmer finder, at selskabets skattepligtige indkomst skal ændres med 22.500 kr. for indkomståret 2011 og med 11.250 kr. for indkomståret 2012, som konsekvens heraf.

1 retsmedlem finder, at markedslejen skal fastsættes til 400 kr. pr. ha.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.