Kendelse af 12-01-2016 - indlagt i TaxCons database den 20-02-2016

Klagepunkt

SKATs afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

Personlig indkomst

Honorar fra [virksomhed1] ansat til

985.497 kr.

0 kr.

383.000 kr.

Faktiske oplysninger

G

[klub1] er stiftet i 1993 med klageren som formand gennem alle årene. Klageren har haft fuldmagt til karateklubbens bankkonto i [finans1]. Klageren har således fungeret som både formand og kasserer, selv om der officielt var valgt en kasserer.

[by1] Kommune har haft mistanke om, at det udarbejdede regnskab for 2011 ikke er retvisende, hvorfor kommunenhar anmodet [virksomhed2] ([virksomhed2]) om at foretage en gennemgang af [klub1]s regnskab for 2011.

Af [virksomhed2]s rapport fremgår blandt andet:

”Ifølge aftale med forvaltningen har vi gennemgået det af [klub1] udarbejdede regnskab for 2011 med tilhørende bilag.

Vi har til brug fur vurdering af [klub1]s regnskab for 2011 udført de handlinger, der er aftalt med [by1] Kommune.

Vores arbejde er udført i overensstemmelse med den internationale revisionsstandard om aftalte arbejdshandlinger. Arbejdshandlingerne er udført for at hjælpe [by1] Kommune til at vurdere pålideligheden af [klub1]s regnskab for 2011.

Vi har fået forelagt:

Mappe med bilag fra [klub1]

[klub1]s bogføring for 2011

Regnskabsposterne er bogført og der er bilag der understøtter denne bogføring. Vi har dog ikke set dokumentation for at udgifterne er betalt i form af bankudskrifter. Der er således ikke dokumentation for hvem der har modtaget pengene.

Det har ikke været muligt at få forelagt bankudskrifter til trods for forvaltningen flere gange har anmodet [klub1] om at fremsende denne dokumentation.

P

[virksomhed2]s gennemgang er derfor udelukkende foretaget på baggrund af det modtagne materiale i form af bogføring og modtagne bilag.

I nedenstående er der redegjort for denne gennemgang.

I 2011 udviser regnskabet udgifter for i alt 1.490.392 kr. og indtægter for 1.437.612 kr.

[klub1]s regnskab for 2011 kan i overordnet specificeres således:

Tabel 1 - Indtægter ifølge regnskab 2011 - [klub1]

Medlemskontingenter under 25 år

830.113

Medlemskontingenter over 25 år

195.075

Kommunalt tilskud (vedr. 2010 regnskabet)

277.200

Løntilskud

105.224

Tilskud fra [by1] kommune lederkurser

30.000

Indtægter i alt

1.437.612

Tabel 1 viser at [klub1] i 2011 har haft indtægter for DKK 1.437.612. Det kommunale tilskud på 277.200 kr. vedrører tilskud fra [by1] Kommune vedrørende regnskabet for 2010. Løntilskud på 105.224 kr. vedrører indtægter fra [by2] Kommune vedrørende fleksjob fur [person1].

Tabel 2 - Udgifter ifølge regnskab 2011 - [klub1]

[virksomhed1]

Administration- porto og administration m.v.

172.991

165.000

Markedsføring - hjemmeside

60.807

60.000

Licenser, forsikring udstyr m.v.

184.268

158.000

Kurser, lederuddannelse

156.888

152.554

Stævner, diæter, godtgørelse, løn og skat

173.777

0

Gæsteinstruktører m graduering

400.048

196.042

Aktiviteter, sommerlejr m.v.

317.153

253.901

PBS

24.459

0

Udgifter i alt

1.490.391

985.497

Tabel 2 viser at [klub1] i 2011 har haft udgifter for i alt 1.490.391 kr. Heraf er 985.497 kr. betalt til den frivillige forening ([forening1] v/[person1]).

Det skal bemærkes, at både [klub1] (CVR.nr. [...1] oprettet 11.09.2006) og [virksomhed1] (CVR.nr. [...2] oprettet 10.03.2008) har samme adresse: [adresse1], [by2], og e-mail adr. til begge frivillige foreninger er [...]@com.

Tabel 3— specifikation af udgifter betalt i 2011 til den frivillige forening [virksomhed1]

Bilag

Dato

Tekst til bilagsregnskab

Beløb til [virksomhed1]

Redegørelse for de enkelte bilag

203

20.2.2011

Træning Thailand

52.102.

Slutafregning træningsophold Thailand

204

20.2.2011

Træning Japan

89.464

Træningsophold Japan

303

20.2.2011

[virksomhed1] gebyr

101.174

Fly Japan – [person2] sensei + 350 licenser

304

23.3.2011

[virksomhed1] sommerlejr

56.434

A conto forudbetaling sommerlejr

402

25.3.2011

Udlæg [person2] og [person3]

8.427

Udlæg gæsteinstruktører – sensei [person2] og sensei [person3]

514

5.4.2011

Aktiviteter

2.559

[virksomhed1] stempler m.v.

515

20.5.2011

Aktiviteter

81.401

Slutafregning træningsophold Japan, delophold april maj

516

9.5.2011

Markedsføring

60.000

Overført fra [klub1] til [virksomhed1] administration

517

4.5.2011

Organisationsbidrag

158.000

Overført fra [klub1] til [virksomhed1] administration

604

15.6.2011

Aktiviteter

1.185

Karate pas

605

25.6.2011

Aktiviteter

13.722

Deltagerbetaling karate pas

718

14.7.2011

Aktiviteter

56.377

A conto sommerlejr

719

28.7.2011

Aktiviteter

54.682

Slutafregning sommerlejr

720

4.7.2011

Licenser

15.000

Overført fra [klub1] til [virksomhed1] administration

721

1.7.2011

Licenser

150.000

Overført fra [klub1] til [virksomhed1] administration

907

21.9.2011

Aktiviteter

27.074

Gæsteinstruktør [person2] sensei, september

908

21.9.2011

Aktiviteter

11.359

Faktura gæsteinstruktør [person4] sensei, september

1008

29.10.2011

Aktiviteter

7.255

Faktura slutafregning træningsophold UK

1009

29.10.2011

Aktiviteter

39.282

Faktura slutafregning træningsophold i Japan, delophold i oktober

Ialt

985.497

Tabel 3 viser, at der er udbetalt 985.497 kr. til den frivillige forening [virksomhed1].

Kommentarer til udvalgte bilag:

Bilag 516 og 517 henholdsvis 60.000 kr. og 158.000 kr. (Betaling for administration)

Ifølge bilag 516, som er en kontooverførsel netbank fra [klub1]s konto til [virksomhed1]’s fremgår det af teksten, at det er ”[virksomhed1] administration” for [klub1]. I alt 60.000 kr.

Ifølge bilag 517, som er en kontooverførsel netbank fra [klub1]s konto til [virksomhed1]’s konto, fremgår det af teksten at det at beløbet vedrører “[virksomhed1] administration”, i alt 158.000 kr.

Der er ikke yderligere dokumentation for disse overførsler, så det har ikke været muligt at se hvilke administrative ydelser [klub1] har købt af [virksomhed1] og hvad denne administration dækker.

Det kan ikke udelukkes, at det er [person1] der alene har foretaget disse overførsler på i alt 218.000 kr. fra [klub1]s konto til [virksomhed1]’s konto.

Bilag 720 og 721 på henholdsvis 15.000 kr. og 150.000 kr. (Betaling for konsulentbistand)

Ifølge bilag 720, som er en kontooverførsel netbank fra [klub1]s konto til [virksomhed1]’s konto, fremgår det af teksten at det er Konsulent for [klub1]. I alt 15.000 kr.

Ifølge bilag 721 som er en kontooverførsel netbank fra [klub1]s konto ti] [virksomhed1]’s konto fremgår det af teksten at det at beløbet vedrører “Konsulent for [klub1]”, i alt 150.000 kr.

Der er ikke yderligere dokumentation for disse overførsler, så det har ikke været muligt at se, hvilke konsulentydelser [klub1] har køb og hvem der bar leveret disse ydelser.

Det kan ikke udelukkes at det er [person1] der alene har foretaget disse overførsler på i alt 165.000 kr. fra [klub1]s konto til [virksomhed1]’s konto.

Ovenstående bilag er ikke fremsendt som en faktura til kasserer [person5], men bilaget er en bankoverførsel uden navn på hvem der har foretaget overførslen.

Kommentarer til øvrige bilag betalt til den frivillige forening [virksomhed1]

Generelt er alle bilag der er betalt til den frivillige forening [virksomhed1] meget mangelfulde, og det har bl.a. ikke været muligt at se underbilag til de fakturaer der er fremsendt til [klub1] c/o kasserer [person5]. (med undtagelse af bilag vedrørende administration og konsulentydelser).

På de 19 bilag, der svarer til en udbetaling på 985.497kr. til [virksomhed1], har vi ikke set dokumentation for de på bilagene medtagne udgifter.

Der er ikke dokumentation for:

Flybilletter

Hotelophold

Aflønning af udenlandske instruktører

Betalte licenser

A conto udbetalinger

Udlæg fly til gæsteinstruktører

Udgifter til [virksomhed1] stempler

Vi har derfor ikke mulighed for at vurdere bilagenes ægthed.

Såfremt vi skal vurdere disse udgifter/bilag yderligere, skal [by1] Kommune anmode [klub1] og diverse underbilag, der dokumenterer udgifterne. Aftaler/kontrakter mellem [klub1] og den frivillige forening [virksomhed1] vedrørende administration og konsulentydelser bør ligeledes indhentes som dokumentation for de 383.000 kr., som [klub1] har betalt for disse ydelser.

[person1]

Ifølge regnskabet for 2011 er der ifølge bilag fra DataLøn udbetalt lønninger i størrelsesorden 145.589 kr. Det fremgår ikke af bilagene, hvem lønnen er udbetalt til, men det må formodes det er til [person1], idet det fremgår af Dataøn at adressen er [adresse2], [by2].

[klub1] modtager også indtægter fra [by2] Kommune vedrørende [person1], som er ansat i flexjob i [klub1]. Dette kan understøtte at lønudbetalingerne han henføres til [person1] idet der ikke kan udbetales flexjobtilskud såfremt der ikke er tale om et ansættelsesforhold.

Vi har ikke ved vores gennemgang set en ansættelseskontrakt vedrørende [person1].

Ved bilagsgennemgangen konstaterede vi ligeledes, at [person1] får refusion af telefonregninger. I 2011 har [klub1] betalt telefonregninger for 7.298 kr.

[person1] modtager endvidere et årligt skattefrit tilskud på 4.850 kr. som ifølge SKATs vejledning kan udbetales til ulønnet arbejde i en frivillig forening. Beløbet skal dække omkostninger til telefon, internet, kontorartikler, og køb at sportstøj m.v.

Beløbet er skattefrit og kan udbetales uden der foreligger dokumentation.

Konklusion

Vi har gennemgået [klub1]s regnskab for 2011 mcd tilhørende bilag.

Gennemgangen er foretaget på baggrund af udleveret materiale fra [by1] Kommune som omfatter [klub1]s bilag og bogføring for 2011. Det har ikke været muligt at få dokumenteret bogføringen i form af bankudskrifter. Det har således ikke været muligt at få dokumenteret om betalingerne har fundet sted og hvem der har modtaget pengene.

Det forelagte regnskab udviser indtægter for 1.437.612 kr. og udgifter for 1.490.391 kr.

Størsteparten af [klub1]s udgifter for 2011 i alt 985.497 kr. er betalt til den frivillige forening (International [forening1] v/[person1]).

Der er bl.a. betalt 165.000 til konsulentbistand til [...] Det fremgår ikke af bilaget hvilke ydelser der er modtaget for denne betaling.

Der er bl.a. betalt 218.000 kr. for administration til [...]. Det fremgår ikke af bilagene, hvilke ydelser, der er modtaget for denne betaling.

Det kan ikke udelukkes, at det er [person1], der alene har foretaget disse overførsler vedrørende administration og konsulentydelser på tilsammen 383.000 kr. fra [klub1]s konto til [virksomhed1]’s konto.

Generelt vedrørende bilag betalt til [virksomhed1]

På de 19 bilag der svarer til en udbetaling på 985.497 kr. til [virksomhed1] har vi Ikke set dokumentation for de på bilagene medtagne udgifter.

Der er ikke dokumentation for:

Flybilletter

Hotelophold

Aflønning al udenlandske instruktører

Betalte licenser

Aconto udbetalinger

Udlæg fly til gæsteinstruktører

Udgifter til [virksomhed1] stempler

Vi har derfor Ikke mulighed for at vurdere bilagenes ægthed.

Såfremt vi skal vurdere disse udgifter/bilag yderligere [by1] Kommune anmode [klub1] og diverse underbilag, der dokumenterer udgifterne. Aftaler/kontrakter mellem [klub1] og den frivillige forening [virksomhed1] vedrørende administration og konsulentydelser bør ligeledes indhentes som dokumentation for de 383.000 kr. som [klub1] har betalt for disse ydelser.

[person1]

Ifølge regnskabet for 2011 er der ifølge bilag fra DataLøn udbetalt lønninger i størrelsesorden 145.589 kr. Det fremgår ikke af bilagene, hvem lønnen er udbetalt til men det må formodes det er til [person1], idet det fremgår af DataLøn, at adressen er [adresse2], [by2].

[klub1] modtager også indtægter fra [by2] Kommune vedrørende [person1], som er ansat i flexjob i [klub1]. Dette kan understøtte, at lønudbetalingerne kan henføres til [person1], idet der ikke kan udbetales flexjobtilskud, såfremt der ikke er tale om et ansættelsesforhold.

Vi har ikke ved vores gennemgang set en ansættelseskontrakt vedrørende [person1].

Ved bilagsgennemgangen konstaterede vi også, at [person1] for dækket telefonregninger. I 2011 har [klub1] betalt telefonregninger for 7.298 kr.

[person1] modtager endvidere et årligt skattefrit tilskud på 4.850 kr., som ifølge SKATs vejledning kan udbetales til ulønnet arbejde i en frivillig forening. Beløbet skal dække omkostninger til telefon, internet, kontorartikler, og køb af sportstøj m.v. Beløbet er skattefrit og kan udbetales uden der foreligger dokumentation.

Samlet konklusion

Ud fra ovenstående er det vores opfattelse at regnskabet er meget mangelfuldt dokumenteret. Der er udbetalt 985.497 kr.(størsteparten af [klub1]s udgifter) til den frivillige forening ([forening1] v/[person1]), som vi ikke har set underliggende dokumentation for i form af bilag/aftaler og bankudskrifter.”

[by1] Kommune har i 2013 anlagt sag mod klageren og 2 øvrige bestyrelsesmedlemmer samt klubbens revisor om tilbagebetaling af tilskud udbetalt til karateklubben i henhold til folkeoplysningsloven for årene 2007 – 2010 på i alt. 1.077.954 kr.

Af dommen fra retten i [by3] fremgår bl.a. følgende af vidneafhøringerne:

[person5] har forklaret, at han kom ind i klubben før 1999. Han var instruktør og han kom hurtigt ind i bestyrelsen. Han husker, der var sommerlejre hvert år. (...). Han har deltaget i ture som instruktør. Han har været i Italien til VM og seminar. I Bulgarien har han deltaget i stævne og seminar. Turene var relevante for hans undervisning. Gæsteinstruktører er nødvendige for, at de højt graduerede kan gradueres.

Det var [person1], der lavede regnskabet og foreviste det for ham. Han husker ikke, om [person1] i den forbindelse medbragte bilag. Han mener ikke at klubbens midler er blevet anvendt til ikke klubrelaterede formål.


Han lavede ikke som kasserer bogføring. Han har kun kigget på regnskabet og ikke på bilagene. Han har ikke har kendskab til, at [person1] afholdte udlæg for klubben.

(...)

[person6] har forklaret, at han er uddannet teknisk assistent. Har været bilsælger og nu er han driftsassistent i et boligselskab. (...). Han var i bestyrelsen fra 2007 til 2009. Som kasserer i samme periode havde han ingen funktioner. (...).

Han har ikke i klubben oplevet, at der blev afholdt unødvendige udgifter. (...). Det er ikke unormalt, at klubberne, det gælder også hans nuværende klub, modtager en samlet opkrævning for alle udgifter til rejser fra forbundet. Det samme gælder udgifter til gæsteinstruktører. Det er ikke usædvanligt, at gæsteinstruktørerne laver håndskrevne bilag.

Regnskaberne blev godkendt på generalforsamlinger, hvortil alle medlemmer var indkaldt, men hvor normalt kun han, [person1] og [person5] deltog. (...).

[person7] har forklaret, at han havde kendt [person1] i mange år inden klubben blev stiftet.

(...). Når årsregnskabet var klar, kom [person1] forbi hans kontor med regnskabet og ringbind med bilag. (...). Han anvendte 2-3 timer sammen med [person1] hvert år. Han gennemgik regnskabet og gennemgik stikprøvevis bilagene. Kontoudtogene fra banken var også med. Han fik altid en fornuftig forklaring på sine spørgsmål. (...)

Han kendte ikke [person1]s involvering i [virksomhed1], Danmark. Han vidste, at [person1] foretog udlæg for klubben, da klubben ikke havde noget betalingskort.

Regnskaberne var underskrevet af flere bestyrelsesmedlemmer inden han fik regnskabet. Det lagde han vægt på, da han ikke havde sin daglige gang i klubben, og han betragtede underskrifterne som en bekræftelse på, at der ikke var tale om et ”one man show” fra [person1]s side. (...)

Han studsede ikke over omfanget af udgifter til [virksomhed1]. Han husker ikke, om udgifterne til [virksomhed1] indgik i stikprøvekontrollen.

(...)

[person8] har forklaret, at han har været medlem af klubben fra 2007 til 2011. (...)

Foreholde revisionsrapport (ekstrakten side 563) bekræftede han, af han var med på turen til Thailand. (...) Turen var arrangeret af klubben, og der var egenbetaling på ca. 6.000 kr. (...) Foreholdt den følgende side, forklarede han, at han ikke havde været med på tur til Japan, men har deltaget i kurser med gæsteinstruktører fra Japan.

Klubben havde ofte gæsteinstruktører, og der var i det hele taget et højt aktivitetsniveau.

(...)

[person9] har forklaret, at han er ansat ved politiet. Han har ikke været medlem af [klub1], men har dyrket karate siden han var 7 år. Han er medlem af [klub2], som hører under samme forbund [virksomhed1]. [virksomhed1] arrangerede ofte seminarer. Der blev efterfølgende afregnet til [virksomhed1]. Seminarerne var med udenlandske instruktører. [virksomhed1]s overhoved kom til Danmark 3-4 gane om året.

(...) De udenlandske instruktører modtager betaling fra de forlader hjemmet til de kommer hjem igen, det vil sige både honorar og dækning af rejseudgifter. Der skal betales kontant i en lukket kuvert og gerne til instruktørens repræsentant, men ikke direkte til gæsteinstruktøren. Klubberne får ikke altid kvitteringer fra gæsteinstruktørerne. Det er ikke velset at kræve kvitteringer i det udenlandske miljø.

Hans klub betaler licens til forbundet hvert år for hvert medlem. Udgifter til gæsteinstruktører udgør 75-80 % af klubbens udgifter. (...)”

Retten i [by3] har ved dom af 15. august 2015 frikendt de 4 sigtede og har begrundet dommen således:

”(...)

Af disse grunde finder retten ikke, at kommunen i tilstrækkelig grad har dokumenteret, at de ydede tilskud ikke er anvendt i overensstemmelse med loven, hvorfor de sagsøgte frifindes.”

Klageren har selv udarbejdet redegørelse for 2011 for anvendelsen af det i sagen anførte beløb på 985.497 kr. Af redegørelsen fremgår, at karateklubben har udbetalt 383.000 kr. til ([forening1]). På bilagene var anført: ”licenser165.000 kr., markedsføring 60.000 kr. og organisationsbidrag 158.000 kr.”

Vedrørende bidrag til markedsføring på 60.000 kr. har klageren anført: [virksomhed1] karatepas, hjemmeside, årsmærker m.v. overført til [virksomhed1] hovedforbund i udlandet.

Vedrørende licenser på 165.000 kr. har klageren anført: [virksomhed1] karatelicenser, gradueringsgebyrer, årsmærker m.v. overført til [virksomhed1] hovedforbund i udlandet.

Vedrørende organisationsbidrag på 158.000 kr. har klageren anført: [virksomhed1] licenser, gradueringsgebyrer, årsmærker m.v. overført til [virksomhed1] hovedforbund i udlandet.

Der ses i lighed med tidligere år ikke at være udarbejdet et regnskab for [virksomhed1] i 2011.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens personlige indkomst med 985.497 kr.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført:

”Du har fået honorar fra [virksomhed1] cvr. [...2], som drives af dig. Beløbet anses reelt udbetalt til dig og er dermed skattepligtig indkomst hos dig. Du skal betale arbejdsmarkedsbidrag og skat af beløbet. Reglerne står i statsskattelovens § 4 c.

Foreningen [virksomhed1] er registreret på din adresse i dit navn og der er ikke oplysninger om, at andre personer er involveret i driften af denne.

Der er ifølge det foreliggende udbetalt 985.497 kr. til [virksomhed1] fra [klub1] i

2011 vedrørende en række udgifter.

Der er i [by1] karateklub udgifter på kr. 1.490.391 hvoraf kr. 985.497 er betalt til [virksomhed1]. Der er ikke indsendt dokumentation i form af udgiftsbilag for, hvad de overførte midler har dækket.

Begge foreninger er registreret på din privatadresse og du anses for at have haft bestemmende indflydelse i begge foreninger. Der henvises til den tidligere fremsendte rapport fra [virksomhed2].

[by2] Kommune vil blive underrettet om ændringerne i din indkomst, idet det kan have betydning for udbetaling af ydelser.

Jf. telefonsamtale og brev fra din repræsentant i december 2013, har du ikke dokumentation for afholdelse af udgifter vedrørende modtagelsen af 985.497 kr.”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at hans personlige indkomst for 2011 nedsættes til det selvangivne beløb

Det er til støtte for påstanden blandt andet anført:

”SKAT anmodede allerede 11. december 2012 [finans1] om kontoudtog for både [klub1] og [virksomhed1]. SKATs brev til [finans1] af 11. december 2012 er vedhæftet.

Hvis man fra SKATs side have gjort sig den ulejlighed at tjekke påstandene i [virksomhed2] rapporten (notatet) med de faktuelle oplysninger, (kontoudtog), ville SKAT meget enkelt kunne havde konstateret, at [virksomhed2] notatet var helt forkert.

Der er jf. kontoudtog fra [finans1] kun overført kr. 383.000 i 2011 fra [klub1] til [virksomhed1] og alle posteringer er der gjort rede for, kontoudtog fra [finans1] 2011 er vedhæftet.

Der er til SKAT tidligere redegjort for samtlige bilag, afgørelsen handler om, redegørelse for bilag kr. 985.497 vedhæftet.

Kommentarer til notat/rapport fra [virksomhed2]:

[virksomhed2] skriver “arbejdet er udført i overensstemmelse med den internationale revisionsstandard”.

Som amatøridrætsklub i Danmark er man ikke underlagt den internationale revisionsstandard.

[by1] Kommune har efter 2011 skærpet deres krav til regnskab og revision væsentligt for foreninger under fritidslovens bestemmelser.

Revisions og regnskabsbestemmelserne 2010/2011 er nu fjernet fra [by1] Kommunes hjemmeside.

Før 2012 var intet krav om statsautoriseret revisor, bankkontoudtog og underbilag skulle indgå, ligeledes var det op til foreningen selv at disponere over midler.

I de 20 år [klub1] har eksisteret, er der aldrig benyttet bankkontoudtog og underbilag til årsregnskabet.

Det var normal praksis, at man samlede bilag igennem året og til sidst tastede bilag ind.

Det har desuden været normal praksis i de fleste mindre amatøridrætsklubber.

Det har aldrig tidligere været anfægtet af kommunen, ej heller SKAT.

[virksomhed2] notatet er bestilt af [by1] Kommune, som har stævnet [klub1] og [person1].

Notatet er således ikke objektivt og bør afvises.

Det er normal praksis, at specielt kampsportsklubber betaler store summer for træningsophold i indland/udland, træningslejre, gradueringer, licenser, årskontingenter, administration, konsulentbistand, udenlandske instruktører m.v. til deres respektive hovedforbund, her [virksomhed1]

Et eksempel er sortbæltegradueringer, som foretages af japanske gæsteinstruktører, og typisk løber op i kr. 2.000-6.000 pr. person. Penge som ryger direkte ud af landet.

Et andet eksempel er træningsophold i udlandet, som også er ganske bekosteligt.

[virksomhed1] har i 2011 afholdt længerevarende træningsophold i Thailand og Japan,, hvor deltagerne bl.a. skulle træne Thai boksning som et supplement til deres kamptræning.

Hovedforbundene overfører således store beløb til udlandet for betaling af ovennævnte.

Det er nødvendigt for at bibeholde organisationsforhold, gradueringsrettigheder m.v.

Der har ikke tidligere været krav om, at der skulle ligge skriftelige aftaler m.v. omkring disse dispositioner, ej heller at disse skulle dokumenteres via underbilag m.v.

Løntilskud fra [by2] Kommune og lønudgift vedrører [person1]´ ansættelse i fleksjob.

Der har aldrig været krav om, at man skulle fremvise ansættelseskontrakter, men disse findes selvsagt.

(...)”

Klageren har endvidere anført:

”Både [klub1] og [virksomhed1] er nedlagt i CVR i december 2012.

Det har aldrig været kutyme at bede om underbilag til samlefaktura og aconto afregninger.

Der er aldrig blevet spurgt efter underbilag tidligere og disse er for længst kassereret.

[klub1] har altid været klar over, hvad man fik for disse betalinger af samlede afregninger.

Eksempel:

Hvis et firma eller forening bestiller en pakkerejse med fly, hotel, forplejning m.v. til nogle af sine

medarbejdere, vil rejseselskabet typisk sende en faktura på hele beløbet, eventuelt en aconto faktura først. Rejseselskabet vil da aldrig sende underbilag der viser, hvad de enkelte poster som fly, hotel, forplejning m.v. koster.

Der henvises endvidere til dom fra Retten i [by3], afsagt 7. August 2015, herunder specielt:

Side 29, 5. afsnit:

“Retten bemærker indledningsvis, at efter det oplyste om klubbens aktivitetsniveau, herunder at klubben betalte udlandsture for instruktører og betalte for udenlandske instruktørers rejse til og ophold i Danmark samt honorarer til disse, findes det ikke sandsynliggjort, at klubben ikke har anvendt de modtagne tilskud til sådanne relevante aktiviteter.”

Side 30, 2. afsnit:

“Retten bemærker, at bilag vedrørende 2011, for hvilket år der ikke er udbetalt tilskud til klubben, ikke kan tillægges afgørende betydning, men at det efter de afgivne forklaringer heller ikke findes godtgjort, at de pågældende bilag ikke dækker over relevante udgifter.” (...)”

Klagerens bemærkninger til sagsfremstillingen

”Det er med undren, at Skatteankestyrelsen i sin sagsfremstilling, side 11, næstsidste afsnit, går imod dom fra Retten i [by3], afsagt 7. august 2015.

Der er tidligere, overfor SKAT, redegjort for alle posteringer, bilag m.v.

Endvidere er der jf. dom fra retten i [by3], klart redegjort for posteringer, bilag m.v. for 2011.

Har til orientering vedhæftet redegørelse til SKAT 2011, da jeg ikke kan se, den indgår som bilag.

Under retssagen i [by3] blev følgende forklaret og fremvist, (fremgår adskillige steder i dommen under partsforklaringer):

[virksomhed1] passport, foto vedhæftet.

Dette blev fremvist i natural for dommeren i retssagen mod [klub1] og indgik som bevis i sagen. Passene blev indkøbt af [virksomhed1] fra [virksomhed3] i Japan for 350 kr. pr. stk. og solgt videre for samme beløb til klubber under [virksomhed1], herunder [klub1].

Passet, som er indbundet med guldtryk, skulle alle nye medlemmer have som personlig dokumentation for graduering, kurser m.v.

Med en stor udskiftningsfrekvens, specielt på børneholdene, blev der i gennemsnit solgt ca. 200 pas om året til [klub1] alene, hvilket svarer til ca. 70.000 kr.om året, afregnet til [virksomhed3] gennem [virksomhed1].

Ved kyu gradueringer (bælteprøver til lavere grader) i klubben, skulle eleverne betale 150 kr. pr. gang, ca. 4 gange om året. Ca. 300 medlemmer blev gradueret 4 gange om året, hvilket svarer til ca. 180.000 kr. om året, afregnet til [virksomhed3] gennem [virksomhed1].

Sortbæltegradueringer, ca. 20 gange om året af i snit 3.000 kr. pr. person pr. gang, svarede til ca. 60.000 kr. om året, afregnet til [virksomhed3] gennem [virksomhed1].

Årskontingent til [virksomhed3] for ca. 400 elever af 250 kr. pr. år, svarende til ca. 100.000 kr.om året, afregnet til [virksomhed3] gennem [virksomhed1].

Herudover blev bl.a. afregnet konsulent timer/honorar til udenlandske gæsteinstruktører, som blev afregnet med [virksomhed1] og faktureret videre til klubberne under [virksomhed1], herunder [klub1].

Det er ganske almindelig procedure indenfor karate sporten, at klubberne betaler disse ganske store beløb til deres danske hovedorganisation, som så overfører beløbene til Japan.

[virksomhed1] var bare en mange hovedorganisationer i Danmark inden for karate sporten. Der blev navngivet flere danske hovedorganisationer bl.a. [...], [...], [...], [...], [...], [...], som alle fakturer deres respektive klubber og efterfølgende afregner med hovedorganisationen i udlandet, typisk Japan.

Det er ganske urimeligt, at menige bestyrelsesmedlemmer, som bruger en stor del af deres fritid på at undervise børn og unge, samt drive klubber og hovedorganisationer, risikerer at blive straffet økonomisk for dette.

De fleste bestyrelsesmedlemmer er blot lægfolk, som ikke har regnskabsmæssig erfaring m.v., men blot gør det efter bedste evne.

Det bør nævnes, at jeg blev erklæret insolvens af fogedretten i [by4] september 2013.

Såfremt jeg virkelig havde fået 383.000 kr. trukket ud af [virksomhed1], ville fogedretten have gjort udlæg i de aktiver, der måtte være herfra. Fogedretten kunne konstatere, at der intet var at gøre udlæg i.

Det er derfor ganske usandsynligt, at jeg skulle have modtaget 383.000 kr. fra [virksomhed1] i 2011. Brev fra [...] advokater til Fogedretten i [by4] er vedhæftet.

Jeg håber med ovenstående samt bilag, at Skatteankestyrelsen vil genvurdere sin sagsfremstilling.”

Landsskatterettens afgørelse

Som skattepligtig indkomst betragtes med undtagelse af særligt fastsatte begrænsninger den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi. Det fremgår af statsskattelovens § 4, stk. 1.

Da klageren som formand har haft fuldmagt til foreningernes konti og da det må lægges til grund, at kassereren i [klub1] alene fik regnskabet forelagt til underskrift, lægges det til grund, at hævningerne og overførslerne er foretaget af klageren. Af vidneforklaringerne i dommen fra Retten i [by3] vedrørende krav om tilbagebetaling af modtagne i tilskud i tidligere år fremgår, at [klub1] har haft besøg af udenlandske karateinstruktører, ligesom klubben har deltaget i stævner i udlandet. Afregningen af disse udgifter er dokumenteret ved hævninger via Eurocard. Det lægges herefter til grund, at overførsler til [virksomhed1] vedrørende træningsophold, gæsteinstruktører m.v. er anvendt til betaling af foreningens udgifter.

Det anses ikke for dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at de foretagne overførsler til [virksomhed1] vedrørende administration, i alt 383.000 kr., er medgået til betaling af foreningens udgifter. Hævningerne anses herefter at være tilgået klageren som skattepligtig indkomst, jf. statsskattelovens § 4.

Forhøjelsen af klagerens personlige indkomst nedsættes herefter til 383.000 kr.