Kendelse af 02-02-2017 - indlagt i TaxCons database den 18-03-2017

Faktiske oplysninger

Selskabet [virksomhed1] ApS (selskabet), cvr-nr. [...1], blev stiftet den 29. november 1999. Selskabets formål var frem til 18. april 2013 formueforvaltning. Herefter var selskabets formål at drive virksomhed med investering i og udlejning af fast ejendom.

Den 1. september 2011 erhvervede selskabet ejendommen [adresse1], [by1], fra hovedanpartshaveren. Købesummen udgjorde 495.000 kr. Den offentlige ejendomsværdi udgjorde pr. 1. oktober 2010 296.200 kr. Der foreligger et salgsbudget af 18. august 2010, fra ejendomsmægler [person1], [virksomhed2], hvoraf handelsprisen på 495.000 kr. fremgår.

Selskabet købte den 1. september 2011 ejerlejligheden [adresse2], [by2], for 2.300.000 kr. fra hovedanpartshaveren og dennes ægtefælle. Den offentlige ejendomsvurdering udgjorde pr. 1. oktober 2009 2.200.000 kr. og pr. 1. oktober 2011 1.800.000 kr. Ejendommen var via [virksomhed3] udlejet i perioden 1. september 2011 til 31. december 2011 udlejet i 4 uger og i 27 uger i perioden 1. januar 2012 til 31. december 2012.

Selskabet har afholdt udgifter af køb til indretning [adresse3], småanskaffelser, kontorartikler, kontorhold m.v., kontingenter og medarbejderudgifter ved møder. Udgifterne udgør i alt 80.842 kr. Hovedanpartshaveren har oplyst til SKAT, at bilagsmaterialet er gået tabt, da arkivmaterialet blev opbevaret i en kælder, som blev oversvømmet i forbindelse med et skybrud.

Selskabet har afholdt udgifter til køb af komfur. Udgiften udgør 3.298 kr.

SKATs afgørelse

SKAT har ikke godkendt fradrag for udgifter for 3.298 kr. til komfur, jf. statsskattelovens § 6, litra a, idet SKAT anser et komfur for en installation, der skal afskrives efter afskrivningsloven. Der kan ikke ske afskrivning, idet der ikke kan afskrives på installationer i beboelsesejendomme, jf. afskrivningslovens § 15, stk. 4.

SKAT har ikke godkendt fradrag for afholdte udgifter for i alt 80.842 kr., idet der ikke foreligger dokumentation herfor.

SKAT har ansat handelsprisen for ejendommen [adresse1], [by1] til 296.200 kr.

SKAT har ansat værdi af sommerhus til rådighed til 187.500 kr., jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra b, jf. ligningsloven § 2, stk. 1. Den skattepligtige værdi er anset som yderligere løn til hovedanpartshaver, jf. statsskatteloven § 6, litra a.

Af SKATs afgørelse af 7. november 2013 fremgår bl.a.:

”3.5 SKATs endelige afgørelse

Vedr. kontonr. 30300 [by2] rep. & vedligehold hus:

Vedr. bilag 2571. Der godkendes ikke fradrag for udgift til køb af komfur 3.298 kr. til ejendommen i [by2] i henhold til statsskatteloven § 6a. Komfur anses for en installation. Installationer skal afskrives efter afskrivningslovens regler. Det fremgår af afskrivningsloven § 15 stk. 4, at der ikke kan afskrives på installationer i beboelsesejendomme med en eller to selvstændige lejligheder.

Revisor anfører i skrivelsen, at der er tale om reparation af kogeplader. Jfr. indsendt bilag fremgår det, at der er købt et Bosch komfur, induktion 60 cm. Det skal hertil bemærkes, at der ikke er tale om reparation af et eksisterende komfur men derimod køb af nyt.

Der henvises til afgørelse i SKM 2008.124BR

Heri fik skatteyderen ikke medhold, idet byretten fandt, at udgifterne til hårde hvidevarer ikke kan fradrages som driftsomkostninger efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, eller som vedligeholdelsesomkostninger efter samme bestemmelses litra e, og at der ikke er afskrivningsret på hårde hvidevarer, dvs. installationer, der befinder sig i en- eller tofamilieshuse, der anvendes til beboelse, jf. afskrivningsloven § 15, stk. 4

SKAT fastholder ansættelsen.

Fratrukket ej dokumenteret vedligeholdelsesudgifter 80.842 kr.

Vedr. kontonr. 30557 [adresse3] rep & ved.hol

Der er pr. 30.9.11 fratrukket køb til indretning 23.565,91 kr. Der er ikke modtaget dokumentation for udgiften. Der er, i henhold til statsskatteloven § 6a, ikke godkendt fradrag for udgiften på grund af manglende dokumentation.

Hovedanpartshaver [person2] oplyste på mødet, at købet af møbler var foretaget i [virksomhed4]. Møblerne blev indkøbt af lejer. Ved fraflytningen tog lejeren møblerne med, da de ingen værdi havde efter hovedanpartshavers vurdering. Der foreligger ikke yderligere dokumentation.

Revisor har pr. telefon den 29. oktober 2013 opfordret SKAT til at foretage en konkret vurdering af punktet igen. Det synes urimeligt, at der nægtes fradrag i selskabet samtidig med at hovedanpartshaver beskattes af beløbet som udlodning. Der fremkommer ikke yderligere dokumentation.

Det er fortsat SKATs opfattelse, at når der ikke foreligger dokumentation for de i selskabet afholdte udgifter i alt 80.842 kr. anses disse for at være tilført hovedanpartshaver eller anses for at være afholdt i hovedanpartshaver interesse, og anses derfor som maskeret udlodning i henhold til Ligningsloven § 16 A stk. 2 og medregnes til den skattepligtige indkomst jf. stk.1.

(...)

”1.5. SKAT’s endelige afgørelse

SKAT har modtaget kopi af faktura fra [virksomhed5] A/S vedrørende betaling af tilslutningsafgifter på ejendommen [adresse1], [by1] på 79.083 kr.

Ved vurderingen pr. 1.10.2006 er der på sammenligningsgrunden fradrag for forbedringer med 57.000 kr. og nr. 7 fradrag for forbedringer på 83.600 kr.

Der er således betalt tilslutningsafgifter for begge grunde.

Forskellen i vurderingen på de 2 grunde er størrelsen i m2. Pris pr. kvm., ved vurderingen pr. 01.10.2010, er 90 kr. Hertil er lagt én byggeret på 108.000 kr. hvilket giver en samlet vurdering på henholdsvis 236.200 kr. og 296.200 kr.

Endvidere henvises der til vedlagte udtræk fra [...dk], at grundene i området har været udbudt til salg i 2012 og 2013 i et prisniveau mellem 225.000 kr. – 270.000 kr.

Det er SKAT’s opfattelse, at den foreliggende vurdering pr. 1.10.2010 på 296.200 kr. må anses for at være udtryk for den reelle handelspris, hvorfor ansættelsen fastholdes i sin helhed.”

(...)

”4.5 SKAT’s endelige afgørelse

Selskabets formål er ved købet af ejendommen i 2011 formueforvaltning. Den 19.4.2013 foretages der en vedtægtsændring hvor selskabets formål ændres til, at drive virksomhed med investering i og udlejning af fast ejendom samt anden investering.

Revisor oplyser, at [virksomhed3] har bekræftet, at formidlingsaftalen skal forstås sådan, at [virksomhed3] har den fulde rådighedsret over ejendommens anvendelse til udlejning.

Det fremgår af aftalen vedrørende ejerspærring og belægning for:

”Du må spærre op til 3 uger til eget brug i højsæsonen (A og B).

Du kan altid spærre for udlejning 14 dage før en ikke-udlejet uge uanset sæsonperiode.”

Som det fremgår af aftalen med [virksomhed3] har ejeren rådighed over lejligheden, da det altid er muligt at reservere ejendommen til privat brug.

[person2] må som eneanpartshaver sidestilles med selskabet, og der er ikke andre end [person2], der faktisk har kunnet udnytte retten til egen brug.

I SKM2010.859.LSR fremgår det:

En udlejningsaftale vedrørende en sommerbolig i Frankrig, hvorved ejerne fuldstændigt fraskrev sig rådigheden over boligen, medførte, at der ikke skulle ske beskatning af fri bolig.

I modsætning til afgørelse i SKM2010.859.LSR har [person2] ikke fuldstændigt eller positivt afskåret rådighedsperioden til en begrænset periode. Derimod er der mulighed for at benytte lejligheden hele året.

I skrivelse af 31. maj 2012 fra [virksomhed3] fremgår det: ”Vi er glade for, at du har valgt at genoptage samarbejdet med [virksomhed3] A/S omkring udlejningen af dit sommerhus”

Der foreligger ingen yderligere oplysninger om i hvilken periode samarbejdet ikke har været eksisterende.

Efter en konkret vurdering af de foreliggende oplysninger er det fortsat SKAT’s opfattelse, at hovedanpartshaver [person2] har haft rådighed over ejendommen [adresse2], [by2], hvis anvendelse er sommerbolig.”

(...)

”Værdi af sommerhus til rådighed beregnes således:

Vedr. 2011:

Periode 1.9.2011 – 31.12.2011 = 16 uger. Jfr. foreliggende oplysninger fra [virksomhed3] er ejendommen udlejet 4 uger i denne periode. Den skattepligtige værdi for 2011 er opgjort til

((1/4 % af 2.200.000 kr.) * 12 uger) = 66.000 kr.

Vedr. 2012:
Jfr. opgørelse fra [virksomhed3] har ejendommen været udlejet i 27 uger i 2012.

Den skattepligtige værdi for 2012 er opgjort til:

Uge 22 – 34 ((1/2 % af 1.800.000 kr.) * 2 uger = 18.000 kr.

Øvrige uger ((1/4 % af 1.800.000 kr.) * 23 uger = 103.500 kr.

I alt 121.500 kr.

Værdi af sommerhus til rådighed anses for at være yderligere løn til hovedanpartshaver.”

Klagerens opfattelse

Repræsentanten har på vegne af selskabet nedlagt påstand om, at SKATs ansættelser ændres til det selvangivne.

Til støtte for påstanden har repræsentanten henvist til klageskrivelsen i den sammenholdte sag for selskabets hovedanpartshaver, hvoraf bl.a. fremgår:

”3.1 Overdragelsen af ejendommen beliggende [adresse1]

("grunden")

SKATs afgørelse er forkert, idet handelsprisen er udtryk for markedsprisen.

Sælgerne af grunden, klager og [person3], satte grunden til salg i august 2010 hos ejendomsmægler [person1] til en pris på 495.000 kr. Som bilag 5 vedlægges kopi af salgsbudget af 18. august 2010.

Den 30. september 2011 blev grunden på baggrund af [person1]s ejendomsmæglervurdering solgt til [virksomhed1] ApS for 495.000 kr., bilag 6.

Handlens parter var fra starten kun interesseret i at grunden blev overdraget til markedsprisen. Dette understøttes af, at grunden fra starten var til salg for en mindre pris end den offentlige ejendomsvurdering, som i august 2010 var 575.900 kr.

Grunden har i udstykningen karakter af liebhavergrund, og det var derfor ikke muligt at sammenligne prisen med øvrige grunde i udstykningen. De grunde, som SKAT sammenligner med har således ikke denne karakter.

Det fremgår af lov om omsætning af fast ejendom ("ejendomsmæglerloven") og god ejendomsmæglerskik, at ejendomsmægleren har en civilretlig forpligtelse til at ejendomme sælges til markedsprisen.

[person1] er en uafhængig ejendomsmægler, der sagkyndigt fastsatte markedsprisen til 495.000 kr. Der er intet grundlag for at tilsidesætte ejendomsmæglerens civilretlige forpligtelse til at prissætte grunden korrekt.

Det fremgår endvidere af østre Landsrets dom af 12 oktober 2007, refereret i SKM2008.12.0LR, at:

"Inden indgåelsen af overdragelsesaftalen indhentede [by3] Kommune hos en statsautoriseret ejendomsmægler en vurdering af handelsprisen, og landsretten finder under de foreliggende omstændigheder ikke grundlag for at anfægte denne vurdering (..)."

Der er heller ikke i denne sag grundlag for at anfægte ejendomsmæglervurderingen.

[virksomhed1] ApS erhvervede derfor grunden til markedsprisen.

(...)

3.3 [virksomhed1] ApS' hus beliggende [adresse4] ("huset")

[virksomhed1] ApS har ikke stillet huset til rådighed for [person2], der derfor ikke kan anses for skattepligtig af værdi af fri bolig.

Det forhold, at et selskab ejer en bolig er ikke ensbetydende med, at en hovedaktionær vil blive beskattet heraf, og selskabets ejerskab kan ikke i sig selv anses for tilstrækkeligt. Det beror således på en konkret vurdering, om [person2] har haft rådighed over huset på en måde, der udløser skat.

Det skat fremhæves, at huset ikke er vurderet som - og heller ikke er et sommerhus. Der er tale om en helårsbolig, og huset har været udlejet som sådan. Det forhold, at der ikke er bopælspligt på ejendommen gør den ikke skattemæssigt til et sommerhus, jf. blandt andet praksis efter ejendomsavancebeskatningslovens § 8.

Erhvervelsen af huset har været et led i driften af selskabet, der har som aktivitet at udleje ejendomme, og huset huset har - som [virksomhed1] ApS' øvrige ejendomme - karakter af driftsaktiv.

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslag L 237 1999/2000, at:

"Beskatning efter denne formodningsregel forudsætter, at den pågældende direktør eller medarbejder i et eller andet omfang råder privat over sommerhuset.".

Som det ses forudsætter loven, at beskatning kun kan se vedrørende sommerhuse. Baggrunden for at overdrage huset til [virksomhed1] ApS var blandt andet, at [person2] hverken ønskede at anvende - eller råde over - huset privat, men ønskede at det indgik i selskabets almindelige drift.

Endvidere understøttes [person2]s manglende rådighed af det faktum, at hun inden overdragelsen anvendte huset privat, hvilket er illustreret af kopi af bookingliste 2011. Efter overdragelsen har hun i øvrigt ikke anvendt huset privat, hvilket fremgår af bookingliste 2011-2013. Bookinglisterne fra 2011- 2013 er vedlagt som bilag 11.

Under disse omstændigheder er der ikke grundlag for at beskatte [person2] som sket.

3.4 Beskatning af maskeret udbytte og manglende fradrag for driftsomkostninger

3.4.1 Manglende fradrag for driftsomkostninger

De tidligere fremførte over for SKAT fastholdes. Herudover bemærkes det, at [virksomhed1] ApS er et mindre ejendomsselskab, som er omfattet af lempeligere krav til bogføringen end større virksomheder. Dette fremgår af både ordlyden og forarbejderne til bogføringslovens § 6:

"Kravet om at tilrettelægge og udføre bogføringen under hensyn til virksomhedens omfang og art indebærer, at kravene til den bogføringspligtige afhænger af virksomhedens størrelse, antallet af transaktioner og transaktionernes økonomiske omfang. Også andre forhold kan være af betydning. Heraf følger, at meget små virksomheder ikke er forpligtet til at tilrettelægge deres bogføring på helt samme systematiske måde som større virksomheder.

F.eks. behøver den lille virksomhed ikke nødvendigvis samme omfang af interne kontroller, ligesom beskrivelser af bogføringen som følge af et forholdsvist enkelt system ofte kan holdes på et absolut minimum."

Videre fremgår det, at:

"Forslagets § 6, stk. 1, 2. pkt., indebærer, at den bogføringspligtige skal etablere et tilfredsstillende bogføringsmiljø med nødvendige interne kontroller til sikring mod, at regnskabsmaterialet bevidst eller ubevidst forsvinder."

Skybruddet den 2. juli 2011 havde en force majeure-lignende karakter, som en virksomhed som [virksomhed1] ApS ikke kunne tage højde for ved etableringen af et tilfredsstillende bogføringsmiljø.

Til illustration fremgår det af Beredskabsstyrelsens "Redegørelse vedrørende skybruddet i [...] lørdag den 2. juli 2011", vedlagt som bilag 12, s.5, at:

"Oversvømmelse i [virksomhed6]s kældre på [adresse3] førte til kortslutning og brand, så alle it-systemer måtte lukkes ned. Det resulterede i sorte skærme og afgangsskilte pa stationer og perroner, ligesom det umuliggjorde udkald via højtalere. Togpassagerer kunne derfor ikke få informationer om forsinkelse og aflyste tog. Oversvømmelse af en teknikkælder betød endvidere risiko for et svigt, der potentielt kunne have medført nedbrud på store dele af banestrækningerne i hele Danmark. [virksomhed6] fik elforsyning tilbage den 3. juli om morgenen og kl. 18:00 kerte alle it-systemer igen.

Der bør ikke stilles større krav til [virksomhed1] ApS' opbevaring af materiale end til en af Danmarks mest betydningsfulde infrastrukturinstitutioners IT­ systemer.

3.4.2 Beskatning af maskeret udbytte

Der er under alle omstændigheder ikke i denne situation adgang til at beskatte de afholdte omkostninger som maskeret udbytte efter ligningslovens § 16A.

Efter almindelige forvaltningsretlige principper er der ikke hjemmel til at foretage beskatning i en situation, hvor skatteyderen som følge af force majeure-lignende omstændigheder ikke har nogen reel mulighed for at føre dokumentation.

Det er med andre ord muligt at fastholde, at selvom behørig dokumentation ikke er fremlagt - og selskabet derfor ikke kan få fredrag - medfører dette ikke, at [person2] automatisk beskattes privat af de afholdte udgifter.

Udgifter fremgår behørigt af klassekladdee og den elektroniske bogføring. De vandskadede dokumenter kan fremvises for landsskatteretten.”

Klagerens bemærkninger af 2. november 2016

Repræsentanten har den 26. oktober 2016, pr. e-mail, indsendt følgende bemærkninger:

”Ad faktum - [adresse2], [by2]

Som der blev redegjort for på kontormødet i Skatteankestyrelsen 30. september 2016, er der faldet et meningsforstyrrende "ikke" ud i klagen som refereret under "Klagerens opfattelse". Sætningen uden fejl hedder: "Endvidere understøttes [person2]s manglende rådighed af det faktum, at hun ikke inden overdragelsen anvendte huset privat..". Huset var omfattet af virksomhedsskatteloven, som netop forudsætter udelukkende erhvervsmæssig anvendelse. I øvrigt er ejendommen en helårsbolig, som ikke omfattet af zonelovgivningen. Derfor bør henvisninger til sommerhus korrigeres. Der er tale om et helårshus uden bopælspligt. Efter skattesagen opstod blev ejendomme i øvrigt straks udlejet til samme lejer hele året.

Dernæst blev der på kontorforhandlingen redegjort for, at [person2] fysisk er afskåret fra at have rådighed over ejendommen. Sagsbehandleren blev udtrykkeligt spurgt, om der var behov for yderligere dokumentation, og sagsbehandleren bekræftede, at det var godtgjort, at [person2] ikke fysisk kunne råde over ejendommen.

Det er vigtigt, at dette faktum fremstilles korrekt for Landskatterettens medlemmer.

Det blev med lægeerklæring, fotodokumentation, forklaringer med videre dokumenteret, at ejendommen ikke kan anvendes af [person2] på grund af hendes handicap, som bevirker at hun (også i de pågældende år) ikke kunne gå, men var bundet til sin kørestol. Ejendommens adgangsforhold blev gennemgået, adgangsforhold som bevirker, at [person2] slet ikke kan komme ind i huset. Ligeledes er ejendommen opdelt i flere plan med køkken og badeværelse på forskellige niveauer. Selv hvis [person2] kunne komme ind i huset kunne hun ikke komme rundt eller bruge badeværelset.

Efter kontorforhandlingen anså vi dette som et godkendt faktum af Skatteankestyrelsen, fordi dette udtrykkeligt blev bekræftet.

Ved vurderingen af om [person2]s skal beskattes af en rådighed over ejendommen ud fra en formodningsregel om rådighed, er det selvsagt relevant, at [person2] er fysisk afskåret fra at råde over boligen.

Der kan være gode grunde til en streng bevisbyrde for at afkræfte rådighed. Efter praksis er en erklæring til udlejningsbureauet om, at ejeren er afskåret fra selv at bruge ejendommen tilstrækkelig. Det er ganske enkelt en fejl, denne erklæring ikke er underskrevet. Efter praksis har sådan en fejl normalt alvorlige konsekvenser, hvis der ikke er andre forhold, der kan afkræfte for­ modning om rådighed.

Det forhold, at [person2] er fysisk afskåret fra at råde over ejendommen til eget brug er et langt bedre bevis end en erklæring på papir, som [person2] uden problemer kunne have skrevet til udlejningsbureauet.

Det forekommer foruroligende formalistisk, hvis en erklæring mellem udlejer og [person2] om, at [person2] ikke har rådighed over ejendommen tillægges større betydning end det konkrete faktum, at [person2] fysisk er afskåret fra at bruge ejendommen. Stadfæster Landskatteretten en sådan formalisme betyder det, at skatteydere, der får rådgivning om at skrive under på et papir, står bedre end dem, der fysisk er afskåret fra at råde over ejendommen, hvilket ikke kan være rigtigt.

Som refereret under pkt. 4.5. i SKATs endelige afgørelse: "[person2] må som eneanpartshaver sidestilles med selskabet, og der er ikke andre end [person2], der faktisk har kunnet udnytte retten til eget brug".

Videre anfører SKAT samme sted: "I modsætning til afgørelse i SKM2010.859.LSR har [person2] ikke fuldstændigt eller positivt afskåret rådighedsperioden til en begrænset periode. Derimod er der mulighed for at benytte lejligheden hele året."

Dette viser, at både SKATs afgørelse og Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, hviler på et forkert faktum. Det korrekte faktum blev som nævnt under kontorforhandlingen bekræftet som fuldt og behørigt dokumenteret.

Hertil kommer, at det ligeledes på kontorforhandlingen blev dokumenteret, at [person2] har et andet og meget bedre hus, som er et sommerhus på adressen [adresse5], [by4]. Dette hus er væsentlig større og handicapvenligt, og derfor det eneste hus [person2] har brugt som sommerhus.

Endeligt kan nævnes, at det forhold at boligmarkedet og priserne på ejendomme som [adresse2], [by2], faldt i den pågældende periode, kan ikke lægges [person2] til last. At ejendommen viste sig at falde i værdi fratager ikke ejendommen karakter af et investeringsgode.

Ved vurderingen af om [person2] skal beskattes af fri sommerbolig må det derfor lægges til grund,

AD jus - LL § 16, stk. 5

For det første er ejendommen ikke en sommerbolig. Derfor kan der som udgangspunkt ikke ske beskatning af en sommerbolig. En eventuel beskatning må afgøres efter § 16, stk. 7, om en helårsbolig. Betingelserne for beskatning herefter er ikke opfyldt.

For det andet lægger praksis afgørende vægt på de konkrete omstændigheder og om formodningen om en konkret rådighed anses for afkræftet.

SKM2009-459.LSR:"Afgørelsen af, om klageren har rådighed over sommer­ boligerne, beror på en konkret vurdering. Efter det oplyste har erhvervelsen af sommerboligerne været et led i driften af selskabet, der har som aktivitet at opføre og udleje ejendomme. De er anskaffet på grund af klagerens lokal­ kendskab og ligger i meget kort afstand til klagerens bolig. Sommerboligerne har således karakter af driftsaktiver."

SKM2013-417.BR:"På baggrund af den fremlagte redegørelse til [finans1] og oplysningerne om finansieringen af projektet, samt det oplyste om sommer­ husets stand, finder retten, at det må lægges til grund, at [virksomhed7] ApS erhvervede sommerhuset med henblik på nybyggeri og videresalg. Det må således også lægges til grund, at sommerhuset ikke blev erhvervet med henblik på A's private brug heraf. Det fremgår af sagen, at selskabet efter erhvervelsen af sommerhuset ved generalforsamlingen i 2007 ændrede vedtægternes formålsbestemmelse til specifikt at omfatte ejendomsinvestering. Retten finder derfor, at situationen i denne sag adskiller sig væsentlig fra en række tidligere afgørelser omhandlende tilfælde, hvor selskaber - uden at det har nogen sammenhæng med selskabets formål og virksomhed i øvrigt - har erhvervet sommerboliger som udlejes."

Landsskatterettens afgørelse af 16. april 2010, journal nr. 09-02148: "Efter det oplyste har erhvervelsen af sommerhuset været et led i påbegyndelsen af driften af [virksomhed8] ApS, der har handel med og investering i ejendomme, herunder ombygning og istandsættelse af ejendomme med henblik på videresalg, som aktivitet. Erhvervelsen og renovering af ejendommen anses herefter for at være et led i driften af selskabet."

Landsskatterettens afgørelse af 18. november 2013, journal nr. 12-0198685: "Tre retsmedlemmer finder, at det må lægges til grund, at erhvervelsen af landejendommen har været et led i driften af det overordnede selskab [virksomhed!] ApS, der har til formål at erhverve, sælge og udvikle ejendomme. Der er herved lagt vægt på, at det er dokumenteret, at hovedanpartshaverne har langvarig og intens erfaring med mange projekteringer af varierende størrelse, herunder [virksomhed7]. Erhvervelsen af omhandlede ejendom må herefter betragtes som erhvervelse af et driftsaktiv."

SKM 2015.629SR. Heraf fremgår, at det indgår i vurderingen om råderet, hvis der er en anden bolig til rådighed: " SKAT har endvidere henset til, at spørger og dennes nærtstående bor fast i [medlemsstat], og når de lejlighedsvis er på ferie i Danmark, har de en større og mere komfortabel lejlighed beliggende i samme kvarter i [by]."

Skatteankestyrelsen henviser til SKM2009.558HR. Det anføres, at det følger af dommen, at beskatning kan ske, når der alene er tale om en adgang til at råde eller en råderet. De konkrete omstændigheder i nævnte sag var, at A kunne bruge en hotellejlighed i "[virksomhed9] I/S". Der var tale om en luksuspræget hotellejlighed, og der var intet dokumenteret under sagen, der kunne afkræfte formodningen om A's rådighed over ferieboligen. Det fremhæves i dommen, at "Afgørende er herefter, om sommerboligen efter en konkret vurdering, jf. herved også cirkulære nr. 1af 2. januar 2001, kan anses for at være stillet til hovedanpartshaverens rådighed til privat brug." Herefter konkludereres det i domme: "På den baggrund har A haft ad­ gang til at benytte ferielejligheden privat i de pågældende indkomstår." Højesteret stadfæstede.

I denne sag om [person2] er de faktiske omstændigheder helt anderledes. Særligt og afgørende er den forskel, at [person2] ikke har adgang til at benytte ejendommen i [by2] privat. En fantasirådighed ud fra en abstrakt fortolkning frigjort fra de konkrete omstændigheder: "Hvis [person2] kunne gå kunne hun have brugt ejendommen" er heldigvis ikke et grundlag danske domstole anvender. Dansk retstradition hylder konkrete afgørelser konkret begrundet efter de dokumenterede omstændigheder. At beskatte [person2] i denne sag vil være at indføre en hidtil uset formalisme i dansk ret frigjort fra de dokumenterede kendsgerninger.

Derudover fastholdes de i klagen anførte synspunkter om sagernes øvrige forhold. Som også fremhævet under kontorforhandlingen i spørgsmålet om bilag, der er gået til i en oversvømmelse (oversvømmelsen og tab af papirer blev også anerkendt som et faktum under kontorforhandlingen), er der forskel på ikke at godkende fradrag som følge af, at bilag er gået til i en oversvømmelse, og til at antage, at de omhandlede udgifter er private udgifter betalt af selskabet, hvilket i øvrigt ville være en strafbar handling. Det er ikke sådan [person2] driver virksomhed. Der må være plads til eventuelt at skønne et fradrag, eller i det mindste blot nægte fradragsretten uden at udbyttebeskatte [person2].”

Landsskatterettens afgørelse

Komfur

Det fremgår af statsskattelovens § 6, litra a, at udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, herunder ordinære afskrivninger, kan fradrages i den skattepligtige indkomst.

Af afskrivningslovens § 15, stk. 4, fremgår, at der ikke kan afskrives på installationer i beboelsesejendomme med en eller to selvstændige lejligheder. Ejere af ejerlejligheder, der benyttes til beboelse, kan ikke afskrive på installationer i den bygning, hvori ejerlejligheden findes.

Et komfur anses som en installation, der skal afskrives efter afskrivningslovens regler. Der kan ikke afskrives for komfuret, jf. afskrivningslovens § 15, stk. 4.

SKATs afgørelse stadfæstes.

Udgifter

Det er en forudsætning for fradrag efter statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a, at udgiften er afholdt som led i den erhvervsmæssige drift af en virksomhed, hvilket betyder, at der ikke kan foretages fradrag for privatudgifter.

Landsskatteretten finder efter det i sagen oplyste godtgjort, at selskabet er berettiget til et fradrag jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Fradraget fastsættes skønsmæssigt til 25 pct. af de samlede udgifter på 80. 842 kr.

Som konsekvens heraf ændrer Landsskatteretten SKATs afgørelse.

Lejeindtægt

Som skattepligtig indkomst betragtes med undtagelse af særligt fastsatte begrænsninger den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi. Det fremgår af statsskattelovens § 4, stk. 1.

Skattepligtige, der foretager handelsmæssige eller økonomiske transaktioner med en nærmere angivet kreds af interesseforbundne parter (kontrollerede transaktioner), skal ved opgørelsen af skatte- og udlodningspligtige indkomst anvende priser og vilkår i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktioner var afsluttet mellem uafhængige parter (armslængdeprincippet), jf. ligningslovens § 2, stk. 1.

Landsskatteretten har i en samtidig hermed truffet afgørelse for hovedanpartshaveren, sagsnummer 14-0432261, statueret, at hovedanpartshaveren ikke har haft rådighed over sommerboligen.

Selskabet skal dermed ikke beskattes af markedslejen af fri sommerbolig, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra b, jf. ligningsloven § 2, stk. 1. Selskabets skattepligtige indkomst nedsættes til det selvangivne.

Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse.

Anskaffelsessum

Landsskatteretten har i en samtidig hermed truffet afgørelse for hovedanpartshaveren, sagsnummer 14-0432261, statueret, at handelsværdien ikke udgør en højere værdi end den seneste offentliggjorte ejendomsvurdering.

Selskabets anskaffelsessum for [adresse1], [by1] ansættes derfor til 296.200 kr.

SKATs afgørelse stadfæstes.