Kendelse af 08-02-2016 - indlagt i TaxCons database den 09-04-2016

Faktiske oplysninger

Klageren er hovedanpartshaver i [virksomhed1] ApS. [virksomhed1] ApS ejer ejendommen [adresse1] og [adresse2], ejd.nr. [...], som er en 268 ha plantage beliggende rundt om [virksomhed1], [adresse3], der ejes af klagerens ægtefælle og, hvor klageren har bopæl.

Ifølge jagtlejekontrakt er 225 hektar udlejet til [virksomhed2]. Klageren er medlem af bestyrelsen fra 1. april 2010 til 31. marts 2015.

Ifølge jagtlejekontrakten er lejen det første år (1. april 2010 til 31. marts 2011) 100.000 kr., hvorefter det reguleres efter nettoprisindekset.

[virksomhed1] ApSs økonomichef [person1] har på forespørgsel om perioden før 1. april 2010 følgende i mail af 30. august 2013 oplyst:

”Jagten har ikke været udlejet før 1/4 2010, idet store dele af skoven har været indhegnet i forbindelse med nyplantning efter stormfaldet i december 1999. Disse hegn er fjernet i løbet af vinteren 2009/10.”

[virksomhed1] ApS har i mail af 11. juni 2013 på forespørgsel oplyst følgende:

”Jagt [...]. Kort vedr. jagtlejeaftale vedr. de 225 hektar er vedhæftet. [person2] er medlem af jagtkonsortiet [virksomhed2]. Dette består af i alt 17 medlemmer der hver, også [person2], årligt betaler DKK 24.500 for medlemskab. Medlemskabet dækker ud over jagtretten i [virksomhed1] plantage, også jagtretten til 500 hektar i [virksomhed2] A/S. For dokumentation kan kasserer i jagtkonsortiet, [person3] kontaktes på tlf. [...].

[virksomhed1] ApS har jagtretten til de resterende 43 hektar i [virksomhed1] plantage. På medsendte kort er [...] indrammet med grønt. Området indrammet med rødt er fredet for jagt, som led i en forvaltningsplan for kronvildt i området. Som det fremgår, omfatter [virksomhed1] plantage også en del af det fredede område. Dette er ikke udlejet.”

I mail til SKAT af 29. august 2013 fremgår følgende:

”Jeg vedlægger det gældende pürschregulativ.

Du har hertil også brug for en redegørelse. Vi ønskede i bestyrelsen, at der skulle etableres et 100 % fredet område som en del af vor forvaltningsplan for specielt kronvildt. Vi lavede et fuldt oplæg, men der opstod betydelig utilfredshed i medlemsskaren. Efter mange diskussioner frem og tilbage blev resultatet, det du kender fra kortet, men vi måtte i bestyrelsen acceptere, at det blev muligt at jage på ansitz i pürschperioderne, hvilket vil sige at et medlem må gå ind til et tårn eller en stige og sætte sig og håbe på, at et ønsket stykke vildt kommer forbi indenfor en acceptabel skudafstand.

Områderne drives aldrig af, så vi kommer der aldrig på fællesjagterne.

Vi har i bestyrelsen tilstræbt at reducere antallet af hochsitze og stiger i de jagtreducerede områder. Inde i områderne er der kun 4 tilbage, medens alle andre står på kanten af områderne. I det af [person2] tilmeldte område findes der ikke skydepladser, ligesom jagtselskabet ikke har skydepladser i vort jagtreducerede område på [virksomhed1].

Jeg håber, at have oplyst dig helt omkring ændringen fra jagtfrit til jagtreduceret område. Reelt er forskellen de ovennævnte 4 skydepladser, der kan benyttes under pürsch.”

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens indkomst med værdi af fri jagtret således:

2010

2011

2012

SKAT har som begrundelse anført:

Ud fra de modtagne indsigelser fremgår det tydeligt, at du er en aktiv jæger.

Af indsigelserne fremgår følgende:

Beskatning af fri jagt er omfattet af bestemmelsen i ligningslovens § 16 om "værdien af hel eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder.

Der er således tale om en beskatning af den reelle benyttelse, og ikke en rådighedsbeskatning i lighed med beskatning af fri bil.

Det er derfor kun [person2]s reelle vederlagsfri benyttelse af selskabet [virksomhed1] ApS' jagtarealer, der skal beskatte.

SKAT er ikke enig heri. Det er SKATs opfattelse, at du som hovedanpartshaver i [virksomhed3] ApS har haft rådighed over jagtretten, og at du med henvisning til TfS1999.877 HR skal beskattes af rådigheden, med mindre at du kan afkræfte formodningen for at have udnyttet jagtretten.

Vedrørende de 41 hektar beliggende [adresse4], [by1]:

Der fremgår ikke nogle specifikke indsigelser vedrørende dette areal, hvorfor SKAT fastholder, at du ikke har afkræftet formodningen for at have udnyttet jagtretten.

Vedrørende arealet omkring [virksomhed1] ApS, der ikke er udlejet - dvs. 268 hektar fra 1. januar 2010 til og med 31. marts 2010:

Det fremgår det at indsigelsen, at skoven ikke har været anvendelig for jagt de 3 måneder forinden arealet udlejes til jagtkonsortiet, da skoven blev indhegnet ved nyplantningen i 1999. Men det fremgår endvidere:

•at hegnene i skoven først blev påbegyndt nedtaget i 2010,

•at størstedelen først er nedtaget i 2011/2012

•og at der står enkelte hegn tilbage

Det er SKATs opfattelse, at skoven også er anvendelig for jagt i de første 3 måneder af 2010, når den er anvendelig, og har en jagtværdi for 3. mand fra 1. april 2010, hvor der fortsat ud fra ovenstående må være en del hegn i skoven.

I indsigelserne henvises til dit jagtudbytte og de jagter du har gået på, og derudfra konkluderes det, at der ikke kan være afholdt jagter i skoven fra januar 2010 til marts 2010.

Det er SKATs opfattelse, at det ved vurdering af om du har rådigheden af jagtretten ikke er afgørende om der er skudt dyr eller fugle eller om du har afholdt jagter. Du er bosiddende i en privat ejendom midt i skoven, der er ejet af [virksomhed3] ApS, hvori du er hovedanpartshaver, og det er SKATs opfattelse, at du, der er en aktiv jæger, ikke har afkræftet formodningen for at du har udnyttet jagtretten i skoven i perioden januar 2010 til udgangen af marts 2010 inden skoven blev udlejet til det jagtkonsortie, hvori du selv er bestyrelsesmedlem.

Vedrørende de 43 hektar, der er inkluderet i de 268 hektar, og benævnes henholdsvis jagtreduceret og jagtfredet område, henvises der til nedenstående.

Vedrørende arealet omkring [virksomhed1] ApS, der ikke er udlejet - dvs. 43 hektar fra og med 1. april 2010:

Af indsigelserne fremgår det, at der ikke afholdes jagt i dette område, og at der ikke sker fodring af vildtet. Efter SKATs opfattelse, har skatteyder ikke afkræftet formodningen for at have udnyttet jagtretten i dette område, fordi det ikke har været muligt at lave drivjagt i området, idet det er muligt at jage på ansitz i pürschperioderne, jf. [person3]s mail af 29. august 2013.

Vedrørende retten til at afholde 1 jagt om året på de 225 hektar, uden jagtselskabet [virksomhed2], jf. lejeaftalens § 9:

Af indsigelserne fremgår det, at selskabet [virksomhed3] ApS anvender denne jagt til repræsentative formål, og inviterer kunder og forretningsforbindelser.

SKAT har i mail af 23. oktober 2013 anmodet rådgiver [person4] om oplysninger om, hvilke forretningsforbindelser og kunder, der har deltaget i jagterne i henholdsvis 2010, 2011 og 2012.

SKAT modtager den 28. oktober 2013 ovenstående oplysninger fra [person4], og vurderer, at der ud over [virksomhed4] ikke er tale om [virksomhed3] ApSs kunder men søsterselskabet [virksomhed5] A/Ss kunder. SKAT kontakter [person4], der oplyser, at hun er enig i denne vurdering. Hun tilføjer, at der er tale om skattefrit tilskud i koncernen.

Ud fra ovenstående er det SKATs vurdering, at du som hovedanpartshaver ikke skal beskattes af den årlige decemberjagt, hvorfor SKAT frafalder dette punkt.

Der er ikke indsigelser til værdiansættelsen. Men af indsigelserne fremgår det, at der deltager mellem 14-18 deltager i december jagten, mens at det er inviteret mellem 29 og 36 deltagere, hvorfor SKATs vurdering af at der kan deltage mellem 15-20 i december jagten må anses som realistisk.

Værdien af den fri jagt, som du skal beskattes af jf. ligningsloven § 16, stk. 1 og 3, kan hermed opgøres til 61.064 kr. i 2010, 27.101 kr. i 2011 og 27.574 kr. i 2012 og 27.853 kr. i 2013., jf. nedenstående opgørelse. Fra og med indkomståret 2013 og fremadrettet skal [virksomhed1] ApS indberette jagtværdien som B-indkomst til eIndkomstregisteret, jf. Skattekontrolloven § 7 A.

2010

268 hektar fra januar til marts a 612 kr. * 41.004 kr.

43 hektar fra april til december a 622 kr. 20.060 kr.

Samlet fri jagt 2010 61.064 kr.

2011

43 hektar fra januar til marts a 622 kr. 6.687 kr.

43 hektar fra april til december a 633 kr. 20.414 kr.

Samlet fri jagt 2011 27.101 kr.

2012

43 hektar fra januar til marts a 633 kr. 6.805 kr.

43 hektar fra april til december a 644 kr. 20.769 kr.

Samlet fri jagt 2012 67.574 kr.

2013

43 hektar fra januar til marts a 644 kr. 6.923 kr.

43 hektar fra april til december a 649 kr. 20.930 kr.

Samlet fri jagt 2013 67.853 kr.

* Ud fra at nettoprisindekset er 119,5 i januar 2009.

SKAT har til klagen udtalt:

”Vi har følgende kommentarer til de nye oplysninger, som ikke står i sagsfremstillingen:

Indledningsvis skal det nævnes, at vi har konstateret, at de 41 hektar ([adresse4], [by1]), som det fremgår af afgørelsen, at [person2] skal beskattes af ikke er medtaget i talopstillingen, så han reelt set ikke er blevet beskattet heraf. Det beløber sig i 25.400 kr. i 2010, 25.840 kr. i 2011 og 26.291 kr. i 2012.

Kommentarer til den primære påstand — [person2] skal ikke beskattes af fri jagt:

Som et fremgår af afgørelsen, så er SKAT med henvisning til TfS 1999.877 HR ikke enig i, at der er tale beskatning af den reelle benyttelse, men mener der er tale om en rådighedsbeskatning.

Vi vil i øvrigt henvise til SKATs artikel — Jagt på dobbeltroller.

Det er således ikke afgørende, hvem der kommer på jagt, hvor meget anden jagt man har til rådighed, ligesom det ikke er afgørende hvor meget, man har skudt.

Derudover henvises der til afgørelsen.

Kommentarer til den subsidiære påstand beskatningen skal nedsættes:

SKAT er ikke enig i skatteyders påstand om, at SKAT ikke har anfægtet lejen på 100.000 kr. årligt til [virksomhed2], hvorfor de 100.000 kr. må anses som markedslejen.

Da det af aftalen med [virksomhed2] fremgår, at udlejer har ret til en årlig jagt på de 225 hektar, har SKAT tillagt værdien af en dagsjagt på 40.000 kr., da udlejeres ret til denne dagsjagt vil reducere lejeindtægten fra 3. mand. Markedsværdien af jagten udgør efter SKATs opfattelse 140.000 kr., svarende til en hektarpris på 622 kr.(612-649 kr.), hvilket fremgår af afgørelsen. SKAT er således ikke enig i, at de 100.000 kr. må anses som markedsværdien.

SKAT har fundet flere annoncer på jagter i området omkring [...] på [...dk]. Annoncerne er udvalgte og kun medtaget, hvis de omhandler skove eller jagtarealer, der ligger op af skov. Annoncerne vedrører tillige områder, der ligger inden for en radius af under 100 km, 5 ligger indenfor en radius af 50 km. Derudover er der rå- og/eller kronvildt på områderne. Udfra oplysningerne om skov (skov eller areal op ad skov trækker værdien op) med en stor bestand af kronvildt (råvildt, men i særdeleshed kronvildt trækker værdien op) vurderet, at rnarkedsværdien for jagt [...] ligger på 625-675 kr. pr. hektar. SKAT har herefter valgt at tage udgangspunkt en markedsværdi på 612— 649 kr. pr. hektar, svarende til den værdi, der er anvendt ved udlejning til [virksomhed2] og tillagt værdien af en dagsjagt, hvilket samlet udgør markedsværdien.

I klagen har skatteyder henvist til 7 annoncer, og har herudfra beregnet en hektarpris på 251 kr. jf. nedenstående opgørelse:

(.........)

Da SKAT ikke finder de annoncer, som skatteyder har henvist til i sin klage for sammenlignelige,

vil SKAT henvise til, at det må være korrekt at anvende den markedspris [virksomhed3] ApS selv har anvendt overfor 3. mand (lejepris tillagt værdi af dagsjagt). En pris som i øvrigt ligger i samme niveau, som SKAT har skønnet ud fa de annoncer, som SKAT har henvist til.

I klagen fremgår som begrundelsen for de lavere priser følgende:

“Så ved leje som enkeltperson frem for konsortium er prisen pr. ha således lavere.”

Hertil skal det tilføjes følgende, som også fremgår af afgørelsen side 13:

Ved værdiansættelse af fri jagt tager SKAT ikke hensyn til om værdien svarer til udleje til et konsortium eller til udleje til enkeltpersoner. Hovedanpartshaveren, som beskattes af fri jagt, vil jo frit kunne råde over jagtarealet, han vil kunne bestemme, om han vil have andre med på jagt og han vil kunne bestemme over vildtudbyttet.

Af mailen fra 11. juni 2013 fra [person1], øko. chef [virksomhed1] ApS fremgår det, at der i jagtkonsortiet [virksomhed2] er 17 medlemmer, der hver indbetaler 24.500 kr. Konsortiets medlemmer betaler således samlet 416.500 kr. for at have jagten på 725 hektar (500 hektar i [virksomhed2] (der ligger op ad [...]) og 225 hektar i [...] Plantage), svarende til en hektarpris på 574,48 kr. [virksomhed2] har ikke fri jagt, da aftalen med i hvert fald [virksomhed1] ApS er begrænset, da udlejer har ret til en årlig jagt.

Det er herudfra SKATs opfattelse, at hektarprisen på 574,48 ikke svarer til markedsprisen på fri jagt. Men samtidig ses det, at markedsprisen er langt højere end de 251 kr., som skatteyder henviser til i klagen. Det skal endvidere anføres, at en del af både de 225 hektar og de 500 hektar indgår i et jagtreduceret område, hvilket fremgår af mail med jagtkonsortiets kasser [person3] af 26. og 29. august 2013.

Af klagen fremgår det afslutningsvis, at det er klages opfattelse, at man bør fordele jagtlejen over de perioder, som det er tilladt at gå på jagt, og de anfører endvidere at jagtsæsonen strækker sig over 7 måneder.

Det er SKATs opfattelse, at jagtlejen er en årlig leje, hvilket også fremgår af annoncerne på [...dk], og det er SKATs opfattelse, at den skal fordeles på alle årets 12 måneder, selvom

jagtsæsonen ikke strækker sig over årets 12 måneder.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at der ikke skal ske beskatning og subsidiært er påstået, at værdien af jagtretten skal nedsættes til 17.705 kr. i 2010, 10.793 kr. i 2011 og 2012.

Som begrundelse har repræsentanten anført:

Beskatning af fri jagt er omfattet af bestemmelsen i ligningslovens § 16 om “værdien af hel eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder”.

Der er således tale om en beskatning af den reelle benyttelse, og ikke en rådighedsbeskatning i lighed med beskatning at fri bil,

Det er derfor kun [person2]s reelle vederlagsfri benyttelse at selskabet [virksomhed3] ApS’ jagtarealer, der skal beskattes.

Generelt kan det oplyses, at [person2] er medlem at Jagtselskabet [virksomhed2] og deltager i Ca. 7-8 jagter årligt sammen med selskabet.

Derudover ejer [person2] privat en plantage beliggende 5 km fra [virksomhed3] med god jagt på kronvildt, dåvildt og råvildt samt ræv, hare og sneppe. Der afholdes årligt 2 jagter i dette område.

[person2] deltager ligeledes som gæst på jagter arrangeret andre steder i landet.

Vi har fået oplyst, at der til Miljøministeriet er indberettet følgende udbytte i de omhandlede år:

- 2010: 5 pattedyr og ænder skudt i 2 forskellige kommuner

- 2011: 7 pattedyr skudt i 3 forskellige kommuner

- 2012: 4 pattedyr og 3 ænder (ingen oplysning om fordeling på kommuner)

Beskatning af fri jagt på 268 ha fra januar til marts 2010

Som tidligere oplyst, blev skoven indhegnet ved nyplantning efter stormfaldet i 1999.

Skoven har derfor ikke været anvendt til jagt før 1. april 2010, hvor den udlejes til jagtselskabet [virksomhed2].

Hegnene er nedtaget af [virksomhed4], der også forestod nyplantningen.

Hegnene omkring skoven er ifølge skovfoged [person5] fra [virksomhed4] begyndt nedtaget i 2010. Han oplyser, at størstedelen først er nedtaget 2011/2012 og at der stadig stk. enkelte hegn tilbage skoven, Skoven har derfor ikke været anvendelig til jagt før udlejningen i april 2010.

SKAT har dog forhøjet [person2]s skattepligtige indkomst med værdi af fri jagt på de 268 ha. I perioden januar til marts 2010.

I 2010 har [person2]s jagtudbytte været på 5 pattedyr og ænder skudt i 2 forskellige kommuner jf. indberetningen til Miljøministeriet.

Antager vi, at blot et enkelt stykke vildt er nedlagt i en anden kommune, er der altså kun skudt 4 stykker vildt i Hovborg og Hølund Søgaard plantager i dette år, Så ved deltagelse på 7 jagter med jagtselskabet, 2 jagter i den private plantage og en december jagt arrangeret af [virksomhed3] ApS er udbyttet 0,4 stykker vildt pr. jagt.

Dette underbygger, at der ikke har været afholdt jagter på Jagtselskabets område i perioden januar til marts 2010,

Det er derfor vores påstand, at beskatning for perioden januar til marts 2010 helt skal bortfalde.

Beskatning af fri jagt på 43 ha i 2010, 2011 og 2012

Som tidligere oplyst, afholdes der ikke jagt på dette område, da man ønsker, at området skal være jagtfrit af hensyn til vildtet.

Vi har modtaget et kort over området udarbejdet medio april 2010 med tilføjelse at hoch sitze i området primo 2011. Kopi heraf et vedlagt i bilag 2.

Det fremgår at dette kort, at der er to jagtfrie områder i plantagen. Det ene område er markeret med rød skravering. Dette indikerer, at området ikke er omfattet at det af jagtselskabet lejede område. Dette er derfor de nævnte 43 ha. Det er derfor vores påstand, at beskatning af fri jagt i dette område helt skal bortfalde.

Værdiansættelsen

[virksomhed2] betaler årligt 100.000 kr. i jagtleje. SKAT har ikke anfægtet denne leje, hvorfor vi antager, at der er enighed om, at dette er markedslejen for 225 ha. af arealet. Jagtselskabet [virksomhed2] har dog kun jagtretten på dette område i 364 ud af 365 dage årligt.

Omregnet giver dette en markedspris på (100.000/364*365)/225 445,67 kr/ha. årligt.

Men for at have et sammenligningsgrundlag, har vi fundet de seneste annoncer for udlejning at jagtarealer i Jylland på [...dk].

(.......)

Et gennemsnit af disse annoncer giver således en pris på 251 kr/ha. årligt.

Så ved leje som enkeltperson frem for som konsortium er prisen pr. ha. således lavere.

Hvis man i stedet anvender de ovenfor fundne gennemsnitspriser, ville arealerne i [...] kunne værdiansættes påfølgende måde:

43 ha (jagtfrit område): 251*43 = 10.793 kr.årligt.

268 ha (uanvendeligt til jagt): 251*268*3/12 = 16.817 kr.for perioden januar til marts.

Men da jagtsæsonen ophører senest 31.1. kan sidstnævnte areal uanset indhegning eller ej ikke anvendes i perioden februar til marts.

Fordeler man i stedet jagtlejen over de perioder, hvor det er tilladt at gå på jagt, fås et lidt andet resultat. Råbukke må jages i perioden 16.5. —15.7. samt 1.10. —31.1, mens de fleste øvrige hjortearter kan jages i perioden 1.9. —31.1. jf. Bekendtgørelse om jagttid for visse pattedyr og fugle m.v. nr. 1404 at 18. november 2010.

Jagtsæsonen strækker sig dermed over 7 måneder af året.

Med denne fordeling vil det samlede areal i [...] i stedet kunne værdiansættes til:

268 ha (uanvendeligt til jagt): 251*268*1/7 = 9.610 kr.for perioden januar til marts.

Den eventuelle beskatning kan dermed ikke overstige følgende:

(.......)

De beløb SKAT når frem til, er dermed alt for høje.

Skulle Landsskatteretten ikke nå frem til, at vores primære påstand om, at [person2] Hansen ikke skal beskattes af fri jagt, er det korrekte udfald af sagen, gør vi subsidiært gældende, at beskatningen skal nedsættes til det ovenfor anførte.

Repræsentanten har supplerende, i anledning af SKATs udtalelse til klagen, udtalt:

”Primær påstand - beskatningsretten

Vi er fortsat uenige i, at der er tale om en rådighedsbeskatning. Beskatningen er som nævnt omfattet af ligningslovens § 16 om “værdien af hel eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder”. Der er således tale om en beskatning af den reelle benyttelse, og ikke en rådighedsbeskatning i lighed med beskatning at fri bil.

SKAT har ikke angivet nogen hjemmel til at opfatte forholdet anderledes.

SKAT henviser til afgørelsen offentliggjort i TfS 1999. 877 HR som dokumentation for at der er tale om en rådighedsbeskatning og ikke en beskatning af den faktiske anvendelse.

Følgende fremgår af den juridiske vejledning afsnit C.B.3.5.3.1:

(........)

Subsidiær påstand - Værdiansættelsen

Markedslejen for udlejning til konsortiet:

Det fremgår ikke noget sted af afgørelsen, at SKAT har anfægtet, at markedslejen for udlejning til Jagtkonsortiet i hele jagtsæsonen pånær en enkelt dag i december er 100.000.

SKAT skriver desuden i brev af 17. marts 2014, at deres opfattelse er, at markedslejen kan fastsættes til 140.000 kr. svarende til konsortiets lejepris på 100.000 kr. tillagt værdien at en dagsjagt i december måned, som SKAT her fastsætter til 40.000 kr.

SKAT har dermed opdelt markedsværdien i en dagsjagt i december og en restperiode.

Da dagsjagten i december er udnyttet af selskabet [virksomhed1] ApS m.fl. har SKAT frafaldet beskatning af [person2] på dette punkt. [person2] skal dermed ikke beskattes at værdien af dagsjagten.

Beskatningen af anvendelse af arealerne i perioderne ud over den ene jagtdag i december, kan dermed aldrig overstige en værdi omregnet på baggrund at Jagtkonsortiets leje på 100.000 kt.

Vi fastholder dog, at en eventuel beskatning skal være lavere, da arealerne, der efterfølgende er udlejet til Jagtkonsortiet, i perioden 1. januar — 31. marts 2010 var indhegnede, og der derfor ikke var hverken rå- eller kronvildt på området, der kunne nedlægges.

Havde arealet været anvendeligt til jagt før 1. april 2010, ville det selvsagt have været lejet ud til Jagtkonsortiet før denne dato, da jagtsæsonen for de fleste vildtarters ved kommende løbet fra 1. september til 31. januar jf. Miljøministeriets hjemmeside (se [...]www. naturstyrelsen.d k/Naturoplevelser/Jagt/omjagt/hvor og hvornaar/jagttider).

Det øvrige areal SKAT ønsker at beskatte, var — og er — som tidligere nævnt holdt jagtfrit, og derfor ikke anvendt.

De fremfundne annoncer:

Vi stiller os noget undrende overfor, at SKAT konkluderer, som de gør, i forhold til de at os fremfundne annoncer. Vi vil herunder fremdrage to eksempler:

Annonce 2859:

Det undrer os at man ud fra en beskrivelse at, at der ud over “en god vildtbestand at råvildt, fasaner..” er en “sporadisk forekomst af kronvildt” betyder, at der ingen kronvildt er.

At det samtidig skal respekteres, at udlejer selv afholder en årlig jagt på arealet, er da fuldt ud sammenligneligt med [person2]s situation — her afholder [virksomhed1] ApS også en årlig jagt på arealet, som ikke skal indregnes i den værdi, [person2] eventuelt skal beskattes af.

Annonce 542:

Det undrer os også, at SKAT kan konkludere, at der i dette tilfælde er tale om udlejning af et areal, der ikke ligget i nærheden at skov, blot fordi det ikke fremgår af annoncen. Tilgengæld fremgår det, at arealet ligger nær Klosterheden, der er et stort område i Vestjylland med en del skov. At Naturstyrelsens hjemmeside fremgår, at “med et samlet areal på 6.400 ha udgør Klosterheden et af de største skovområder i Danmark”. Det fremgår endvidere at her “findes blandt andet en at landets største krondyrbestande”

(se http /www.naturstyrelsen.dk/ Naturoplevelser/Beskrivelser/Vestjylland/Klosterheden).

Vi stiller os derfor uforstående overfor SKATs afvisning at disse annoncer som sammenligningsgrundlag for en markedsleje.”

Landsskatterettens afgørelse

Ifølge statsskattelovens § 4 betragtes som skattepligtig indkomst den skattepligtiges samlede årsindtægter bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi. I ligningslovens § 16 er principperne for den skattemæssige værdiansættelse af personalegoder fastsat.

Det følger af ligningslovens § 16A, at alt, hvad der udloddes til en aktionær er skattepligtig indkomst og af ligningslovens § 2 fremgår, at transaktioner mellem interesseforbundne parter skal ske på markedsvilkår. Det fremgår videre af ligningslovens § 16, stk. 1, at personalegoder beskattes med markedsværdien af godet, jf. ligningslovens § 16, stk. 3. Jf. i øvrigt Højesteretsdom af 2. november 1999 (Tfs. 1999.877), hvor udnyttelse af jagten ansås for afkræftet for en af personerne, som havde godtgjort, at han ikke længere var aktiv jæger.

Det er ubestridt, at klageren er aktiv jæger og i hele perioden har gået på jagt.

For så vidt angår beskatningen i perioden 1. januar 2010 til 30. marts 2010, hvor de 268 ha ikke har været udlejet, har klageren haft arealet til rådighed. Det har formodningen for sig, at han som aktiv jæger derfor også har udnyttet retten. Retten finder, at værdiansættelsen af jagt skal ske med udgangspunkt i markedsprisen, der fastsættes på årsbasis.

For så vidt angår de 43 ha finder Landsskatteretten det ikke tilstrækkeligt godtgjort, at det ikke er muligt at udøve jagt på området og at dette heller ikke sker. Det bemærkes, at den påberåbte jagtfrihed ifølge det oplyste er en forpligtelse som selskabet, der ejer området, har pålagt sig selv.

Hvad angår værdiansættelsen finder retten, at der kan tages udgangspunkt i den aftalte leje for det udlejede areal. Denne leje er aftalt til 100.000 kr. svarende til 444 kr. pr. ha. Det er aftalt lejen pristalsreguleres.

Værdi af jagtret fastsættes herefter således:

2010 268 ha a 444 kr. i 3 måneder29.748

43 ha a 444 kr. i 9 måneder14.319

44.067

2011 43 ha a 454 kr. 19.522

2012 43 ha a 465 kr. 19.995

For 2010 nedsættes ansættelsen således med 16.997 kr., for 2011 med 7.579 kr. og for 2012 med 7.579 kr.