Kendelse af 02-11-2015 - indlagt i TaxCons database den 04-12-2015

Faktiske oplysninger

I 2009, 2010 og 2011 drev klageren en enkeltmandsvirksomhed som revisor i virksomheden [virksomhed1] Klageren var bosat i Sverige, men havde et sommerhus i Danmark.

Klageren har desuden oplyst, at ved en række af de udgifter, som der er foretaget fradrag for, findes der ikke længere bilag eller anden dokumentation, og klageren har bekræftet, at formuleringen ”ej dokumentation”, som er anvendt flere gange i SKATs afgørelse, dækker over, at der ikke forefindes bilag eller lignende.

Virksomhedens omsætning

Ifølge virksomhedens regnskab for 2011 var omsætningen på i alt 49.600 kr. med tillæg af 5.000 kr. for igangværende arbejde. Ifølge regnskabet var årets resultat et underskud på 11.375 kr.

Klageren har fremlagt kopi af fakturaer, udstedt af [virksomhed1] med påført CVR.nr. [...1], fra den 4. januar 2011 til og med 24. oktober 2011, fakturanr. 48 til og med 54 (dog mangler faktura nr. 49), som viser en samlet omsætning på i alt 39.600 kr. med tillæg af moms med i alt 9.900 kr.:

Af kontoudtog fremgår, at den manglende faktura nr. 49 dækker over et beløb på 10.000 kr. med tillæg af moms, vedrørende kunden [virksomhed2].

Klageren har fremlagt en kontoudskrift, som dækker perioden fra 3. januar 2011 til 30. december 2011. Der er blandt andet ikke fremlagt fakturaer for følgende indbetalinger, som SKAT har forhøjet omsætningen med (efter fradrag af moms):

Af udskriften fremgår det også, at der er indbetalt i alt 63.500 kr. via giro, ligesom der er indbetalt i alt 17.925 kr. med teksten ”FI Indbetaling”. Der er heller ikke fremlagt fakturaer for disse indbetalinger, som SKAT også har forhøjet omsætningen med (efter fradrag af moms).

Klageren har oplyst, at indbetalingerne mærket ”giro” er indbetalinger fra egne konti og har fremlagt udskrifter fra blandt andet private kreditkort.

Kontanthævningerne på kreditkortene samt giro- og ”FI”-indbetalingerne på kassekreditten i 2011 fordeler sig således:

*⁾ De fem hævninger markeret med *, er kontanthævninger foretaget med kortet benævnt ”[person5] **** **** **** 9439” ifølge kontoudtog fra Eurocard.

Udgifter relateret til sommerhus

Klageren har oplyst, at bopælen i Sverige var en andelsbolig, mens sommerhuset i Danmark var på 77 kvadratmeter, hvoraf cirka halvdelen blev anvendt erhvervsmæssigt til kontor m.v., og klageren har redegjort nærmere for indretningen og den erhvervsmæssige brug:

Der er tre værelser i sommerhuset, hvoraf det ene anvendes til kontor, ligesom saunaen anvendes til kontor i form af opbevaringsrum. Der er lås på døren ind til kontoret, men døren aflåses i praksis ikke. Kontoret er indrettet med almindelige kontormøbler, computer m.v.

Klageren har ifølge virksomhedens regnskab for 2011 haft følgende udgifter, der relaterer sig til sommerhuset:

Klageren har i brev af 7. november 2013 angivet, at beløbene er angivet med 50 %, og at udgiften til el derfor er på 2.842 kr.

Kørsel og befordring

Klageren har fratrukket 12.480 kr. til befordring mellem hjem og arbejde, for kørsel mellem klagerens hjem i Sverige og sommerhuset i Danmark.

Ifølge revisionsvirksomhedens årsregnskab for 2011 har klageren haft udgifter på i alt 18.350 kr. til autodrift. Klageren har i brev af 7. november 2013 angivet at have haft udgifter på i alt 12.067 kr. til autodrift i indkomståret 2011.

Over for Landsskatteretten har klageren fremlagt en oversigt over erhvervsmæssig kørsel, dvs. kørsel til og fra kunderne:

Diverse udgifter

Klageren har ifølge virksomhedens regnskab for 2011 haft følgende udgifter:

Som dokumentation for udgifter til kontorartikler, der ikke er godkendt fradrag for af SKAT, har klageren fremlagt faktura af 23. juni 2011 fra [virksomhed9]. Det fremgår af fakturaen, at varerne er betalt af [virksomhed1], men leveret hos [person5].

Som dokumentation for udgifter til edb, der ikke er godkendt fradrag for af SKAT, har klageren fremlagt faktura af 16. marts 2011 fra [virksomhed10] vedrørende tilslutning og installation af Samsung tv i sommerhuset samt faktura af 9. december 2011 fra [virksomhed10] vedrørende antivirus fjernet fra [person5]s (klagerens hustru) computer samt oprydning og opdatering af tre computere.

Som dokumentation for udgifter til telefon og mobilt bredbånd er der fremlagt bankudskrifter og betalingsoversigter.

Som dokumentation for udgifter til kontingenter, der ikke er godkendt fradrag for af SKAT, har klageren fremlagt faktura af 1. januar 2011 fra [virksomhed11]. Udgiften er ifølge oplysninger fra SKAT fratrukket to gange. Der er ikke fremlagt yderligere dokumentation.

Som dokumentation for udgifter til aviser og faglitteratur har klageren fremlagt faktura af 23. april 2011 fra [virksomhed12] og girokort fra Penge og Privatøkonomi. Både fakturaen og girokortet er udstedt til [person5].

Der er ikke fremlagt dokumentation for udgifter til porto og gebyr, inkasso, småanskaffelser og låneomkostninger.

SKATs afgørelse

Ved afgørelse den 11. november 2013 har SKAT forhøjet overskud af virksomhed fra det selvangivne med -11.375 kr. til 130.894 kr. Ved senere afgørelse den 21. november 2013 er overskud af virksomhed dog kun forhøjet til i alt 124.750 kr.

Forhøjelsen er sket på baggrund af, at der er konstateret en højere omsætning i virksomheden end angivet i regnskabet, samt at der ikke er godkendt fradrag for en række udgifter.

Ifølge bankindsætninger på klagerens bankkonto er der registreret yderligere indsætninger med i alt 100.728 kr. med tillæg af 25 % moms med 25.182 kr., og dette anses som yderligere omsætning i virksomheden.

SKAT har ikke godkendt befordringsfradrag på i alt 12.480 kr., da der ikke er fremlagt dokumentation.

Der er ikke godkendt fradrag for følgende udgifter på grund af manglende dokumentation:

Vedrørende følgende udgifter har SKAT ikke godkendt fradrag for dele af beløbene på grund af manglende dokumentation eller fordi udgifterne er anset for at være af privat karakter:

Der er desuden ikke godkendt fradrag for følgende udgifter relateret til klagerens sommerhus, da de er anset for at være udgifter af privat karakter:

På denne baggrund er regnskabet korrigeret. Der er blandt andet henvist til statsskattelovens § 6.

SKAT har desuden truffet afgørelse vedrørende moms, som er behandlet i en selvstændig afgørelse, ligesom der er truffet afgørelse for indkomstårene 2009 og 2010.

Klagerens opfattelse

Klageren har fremsat påstand om, at SKATs forhøjelse ændres til det selvangivne.

De beløb, som er indsat på bankkontoen, og som SKAT har anset for at være yderligere omsætning, vedrører ikke virksomheden, men er interne overførsler mellem klagerens egne konti. Der er fremlagt udskrifter fra blandt andet private kreditkort, der viser, at der er tale om interne overførsler mellem egne konti, og dermed ikke yderligere omsætning.

Sommerhuset har delvist været anvendt erhvervsmæssigt til kontor, og klageren har ved møde redegjort for brugen og indretningen. På denne baggrund skal der godkendes fradrag for de udgifter, der er erhvervsmæssigt relateret til kontoret i sommerhuset.

Øvrige udgifter, herunder f.eks. til telefon, samt udgifter vedrørende kørslen mellem bopælen i Sverige og sommerhuset, er også erhvervsmæssige, og der skal derfor godkendes fradrag, da der er fremlagt dokumentation. Telefonen var blandet benyttet, og kørslen blev foretaget i egen bil, som var indregistreret i Sverige.

Klageren har oplyst, at der ikke foreligger bilag på en række af de udgifter, der er foretaget fradrag for, men der skal alligevel godkendes fradrag, da der er tale om erhvervsmæssige udgifter.

På retsmøde 21. oktober 2015 forklarede klageren, at indsætningerne på virksomhedens bankkonto stammede fra hævninger på det privat MasterCard. Der var således tale om rene formueoverførsler, der ikke havde nogen skattemæssige konsekvenser. Den tidsmæssige forskydning skyldtes, at banken lå i [by5], og at klageren derfor ikke kunne indsætte beløbene samme dag, som beløbene blev hævet.

Klageren var endvidere af den opfattelse, at SKATs ændringer ikke alene kunne støttes på bankindsætningerne. SKAT skulle også kunne henvise til timesedler, fakturaer eller lignende bilag, der understøttede, at overførslerne var udtryk for skattepligtig omsætning.

Klageren fandt det i øvrigt mærkværdigt, at SKAT kunne medregne omsætning på baggrund af mangelfuldt transaktionsspor, når SKAT ikke kunne godkende fradrag på grund af de samme mangler.

Landsskatterettens afgørelse

Virksomhedens omsætning

Som skattepligtig indkomst betragtes den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, jf. statsskattelovens § 4, dog med de undtagelser og begrænsninger, der er nævnt deri.

Ifølge virksomhedens regnskab for 2011 var omsætningen på i alt 49.600 kr. med tillæg af 5.000 kr. for igangværende arbejde, men ifølge de fremlagte fakturaer, hvoraf faktura nr. 49 mangler, var omsætningen på i alt 39.600 kr.

Over for Landsskatteretten har klageren fremlagt en kontoudskrift, som dækker perioden fra den 3. januar 2011 til 30. december 2011. Af udskriften fremgår der flere indbetalinger, som ikke umiddelbart kan afstemmes med de fremlagte fakturaer.

Af udskriften fremgår det også, at der er indbetalt i alt 63.500 kr. via giro og i alt 17.925 kr. med teksten ”FI Indbetaling”, som heller ikke umiddelbart kan afstemmes med fakturaer. Klageren har oplyst, at indbetalingerne kan afstemmes med overførsler mellem egne konti, herunder kreditkort.

Landsskatteretten har lagt særligt vægt på, at klagerens private kreditkorthævninger hverken tidsmæssigt eller beløbsmæssigt ses at have nogen sammenhæng med giro- og FI-indbetalingerne på kassekreditkontoen. Klageren har dermed ikke sandsynliggjort, at giro- og FI-indbetalingerne stammer fra hævninger på klagerens egne kreditkort. Indbetalingerne må anses som skattepligtig omsætning i virksomheden.

For de øvrige indsætninger på bankkontoen, som SKAT har forhøjet omsætningen med, anses klageren heller ikke at have godtgjort, at der er tale om skattefrie indtægter, eller indtægter som i forvejen indgår i den selvangivne omsætning.

Vedrørende dette punkt stadfæster Landsskatteretten SKATs opgørelse af omsætningen.

Fradrag for udgifter relateret til sommerhus

Udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, herunder ordinære afskrivninger, kan fradrages. Det følger af statsskattelovens § 6, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Dette kræver, dels at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Efter praksis er fradrag for udgifter til arbejdsværelse i skatteyderens egen bolig betinget af, at arbejdets art og omfang bevirker, at værelset kan anses for et særskilt arbejdsværelse, der ikke hører med til boligens almindelige opholdsrum. Fradragsret forudsætter endvidere, at kontoret i væsentligt omfang anvendes som skatteyderens hovedarbejdssted inden for normal arbejdstid, jf. Højesterets dom af 4. november 2003, offentliggjort i SKM2003.488.HR, eller at lokalet har en særlig indretning, der gør det uegnet til privat brug.

Så vidt ses har klageren ikke foretaget forholdsmæssigt fradrag for udgifter til selve den andel af sommerhuset, som det er blevet oplyst har været anvendt til erhvervsmæssige formål. Klageren har i stedet foretaget fuldt fradrag for forsikring, ejendomsskat, el- og vandforbrug, diverse udgifter vedrørende alarm.

Vedrørende disse punkter er Landsskatteretten enig med SKAT i, at der ikke kan godkendes fradrag. Herved er der lagt vægt på, at sommerhuset anses for at være klagerens private bolig, og at kontorfaciliteternes møblering ikke gør sommerhuset eller dele heraf uanvendeligt til opholdsrum eller privat brug i øvrigt, samt at det ikke er dokumenteret, at kontorfaciliteterne udelukkende anvendes erhvervsmæssigt. Der er yderligere henset til, at klagerens revisorarbejde og omfanget heraf ikke kan anses for at udgøre en så betydelig brug af kontorfaciliteterne, at disse af den grund må anses for uegnet til privat anvendelse.

Hvad angår udgift til indkøb af varmepumpe og lignende anskaffelser anses det ikke for dokumenteret, at der er tale om en helt eller delvist erhvervsmæssig udgift, jf. statsskattelovens § 6, samt afskrivningslovens § 5 og § 11. Herved er der lagt vægt på, at udgiften som udgangspunkt har privat karakter, når der henses til den private brug af sommerhuset, og at klageren ikke har godtgjort andet.

Vedrørende disse punkter stadfæster Landsskatteretten afgørelsen fra SKAT.

Fradrag for kørsel og befordring

Selvstændige erhvervsdrivende og andre med indtægtsgivende arbejde, der ikke er lønmodtagere, kan foretage fradrag for udgifter til erhvervsmæssig befordring efter ligningslovens § 9B, stk. 1, som omfatter:

Det er en betingelse for fradrag, at der er afholdt erhvervsmæssige udgifter og at de almindelige betingelser i ligningslovens § 9B er opfyldt. Fradraget foretages i den personlige indkomst.

Efter forarbejderne til ligningslovens § 9B, er der ikke grundlag for at antage, at § 9B omfatter befordring mellem to arbejdspladser, når den ene arbejdsplads også er skatteyderens bopæl, jf. Højesterets dom af 27. juni 2003, offentliggjort som SKM.2003.336HR.

Vedrørende fradrag for udgifter til kørsel mellem klagerens bopæl i Sverige og sommerhuset i Danmark er Landsskatteretten enig med SKAT i, at der ikke kan godkendes fradrag. Herved er der lagt vægt på, at sommerhuset ikke kan anses som en arbejdsplads i lovens forstand, men i stedet anses som en privat bopæl, hvorfor kørslen også anses som privat.

På dette punkt stadfæster Landsskatteretten afgørelsen fra SKAT.

Over for Landsskatteretten har klageren fremlagt en oversigt over erhvervsmæssig kørsel, dvs. kørsel til og fra kunderne. Af oversigten fremgår kundernes navne og by, antal kørte km, samt antal gange, der er kørt til den enkelte kunde, og kørslen er opgjort til i alt 3.288 km, som er ganget med 3,67 kr. pr. kørt km, i alt fradrag med 12.067 kr. Henset til, at der ikke foreligger kørebog, kilometerregnskab eller lignende, og at den fremlagte oversigt ikke opfylder kravene hertil, kan der kun godkendes fradrag ved en skønsmæssig opgørelse af den foretagne kørsel. Der henvises generelt til SKATs juridiske vejledning, afsnit C.A.4.3.3.3 (www.skat.dk).

SKAT har ikke godkendt fradrag for erhvervsmæssig kørsel, men Landsskatteretten anser det for sandsynligt, at der er foretaget mindst én returkørsel til de kunder, som fremgår af den fremlagte oversigt, og hvor der samtidig er udstedt en faktura i 2011 vedrørende den pågældende kunde.

Der godkendes derfor skønsmæssigt fradrag for erhvervsmæssig kørsel vedrørende [person6] i [by1] med 250 km, [virksomhed6] i [by2] med 270 km, [virksomhed5] i [by3] med 400 km, [virksomhed4] i [by2] med 280 km, [virksomhed3] i [by4] med 258 km og [virksomhed2] i [by4] med 262 km, i alt 1.720 km. De gange, hvor der ifølge den fremlagte oversigt er foretaget mere end én returkørsel til samme kunde, er der kun godkendt fradrag for én returkørsel.

Der ses desuden ikke grundlag for at godkende eventuelt befordringsfradrag efter ligningslovens § 9C.

Vedrørende dette punkt ændrer Landsskatteretten afgørelsen fra SKAT og godkender fradrag for erhvervsmæssig befordring, jf. ligningslovens § 9B, stk. 1, med 1.720 km gange 3,67 kr. pr. kørt km, i alt 6.312,40 kr.

Diverse fradrag

Udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, herunder ordinære afskrivninger, kan fradrages. Det følger af statsskattelovens § 6, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Dette kræver, dels at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Der er ikke fremlagt dokumentation for udgifter til porto og gebyr, inkasso, småanskaffelser, kontingenter og låneomkostninger. Klageren har således ikke dokumenteret, at disse udgifter er afholdt, samt dokumenteret de eventuelle udgifters erhvervsmæssige relevans. Der kan derfor ikke godkendes fradrag for udgifterne.

Vedrørende disse punkter stadfæster Landsskatteretten afgørelsen fra SKAT.

Der foreligger bilag på en række udgifter til edb, kontorartikler og avisabonnementer, men henset til, at disse er leveret til den private bopæl i enten sommerhuset eller Sverige eller leveret til [person5], samt henset til virksomhedens art og omfang, anses disse udgifter for som udgangspunkt at have privat karakter, da det ikke er godtgjort at udgifterne er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten.

Vedrørende disse punkter stadfæster Landsskatteretten afgørelsen fra SKAT.

Vedrørende telefonudgifter og lignende har klageren foretaget fradrag med 2.527 kr. De fremlagte bankudskrifter og betalingsoversigter anses ikke for at være tilstrækkelig dokumentation. Landsskatteretten anser det derfor ikke for godtgjort, at der har været afholdt yderligere erhvervsmæssige udgifter til telefon og internet, end der allerede er godkendt af SKAT.

Vedrørende dette punkt stadfæster Landsskatteretten afgørelsen fra SKAT.