Kendelse af 29-02-2016 - indlagt i TaxCons database den 09-04-2016

SKAT har givet afslag på anmodning om ændring af udbetalingsperioden for en ratepensionsordning.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse

Faktiske oplysninger

Klageren har en ratepensionsordning i [finans1].

Klageren har den 14. juni 2012 indgået aftale om, at udbetaling sker over 10 år således, at sidste rate udbetales 1.12.2021. Efterfølgende er der med datering samme dato lavet en ny aftale, hvorefter udbetalingsperioden forlænges med 12 år.

[finans1] har gennemført udbetalingen, som senest aftalt, altså med en udbetalingsperiode på 22 år.

[finans1] har den 24. oktober 2013 henvendt sig til SKAT på klagerens vegne og anmodet om, at udbetalingsperioden bibeholdes til at være 10 år, som oprindelig aftalt.

[finans1] har beskrevet forløbet således:

”Maj 2012 holder vi møde med [person1] omkring udbetaling af hans ratepensioner. Vi aftaler en 10 årig udbetalingsperiode og drøfter mulighederne for efterfølgende at forlænge udbetalingsperioden.

Juni 2012 sendes dokumenter på udbetalingen frem til underskrift (10 årige udbetaling). Desuden vedlægges dokument om forlængelse (til 22 år). Vi aftaler, at drøfte en evt. forlængelse nærmere i slutningen af året, idet [person1] ikke kender sin økonomi for 2013.

I november/december 2012 skriver banken efter samtale med [person1] til revisor for dennes mening om pensionen skal forlænges eller forblive på 10 år. Revisor vender ikke tilbage på denne henvendelse.

Den 6. december 2012 taler vi med [person1] om, hvad der skal ske og [person1] beslutter, at det skal være en udbetaling over 10 år — dvs. udbetalingsperioden skal ikke forlænges 22 år. Dette bekræfter [person1] på mail af 6. december 2012 til [finans1].

SKAT har i afgørelsen (SagsID [...]) henvist til denne mail, hvor [person1] skriver, at han holder fast i den udbetaling, som vi har planlagt. SKAT har forstået dette som aftalen om forlængelse (22 år), men dette er ikke korrekt. Derimod var der tale om en bekræftelse af en forudgående samtale om en 10 årig periode.

[finans1] kan derfor bekræfte, at det er en 10 årig udbetalingsperiode, som [person1] ønsker.

Bank får fejlagtigt forlænget udbetalingsperioden og derved forlænges ratepensionsudbetalingen med 12 år til 22 år.

[finans1] henstiller til, at denne fejl ikke bør have konsekvenser for [person1], og han derfor får tilladelse til at afkorte udbetalingsperioden.”

Der foreligger mailkorrespondance, hvoraf fremgår:

9.11.2012[finans1] spørger klagerens revisor om udbetalingsperioden skal fortsætte over 10 år eller forlænges og anmoder om svar inden 1. december 2012, da fristen for at forlænge er 1. december 2012.

12.11.2012Revisoren kvitterer for modtagelen.

6.12.2012[finans1] skriver til revisoren, at de formoder, at han har aftalt med klageren, at han beholder den nuværende udbetalingsperiode, da de intet har hørt.

6.12.2012Klageren skriver til [finans1], at han heller ikke har hørt fra revisoren og, at den udbetaling de har planlagt skal følges.

6.12.2012[finans1] svarer, at de vil se, om de kan gøre noget i forhold til arbejdsproceduren.

SKATs afgørelse

SKAT har givet afslag på klagerens anmodning om ændring af udbetalingsperioden.

SKAT har begrundet det således:

”Du har den 14. juni 2012 underskrevet en aftale om at udbetaling fra ratepensionen skal ske over en periode på 10 år, startende i 2012. Samme dag har du underskrevet en aftale om, at udbetalingerne fra og med 2013 skal ske over en periode på 22 år.

Den 6. december 2012 skriver du til [finans1], at udbetalinger fra ratepensionen skal følge det der er planlagt.

SKAT finder, at du ved meddelelsen af 6. december 2012 har tilkendegivet, at det er de aftaler, der er underskrevet den 14. juni 2012, der skal være gældende. Det vil sige, at udbetalingerne fra og med 2013 skal ske over en periode på 22 år.”

Klagerens opfattelse

Klageren har fremsat påstand om, at hans anmodning skal imødekommes.

Til støtte for det har klageren fremført:

”Jeg underskriver aftale om udbetaling af min ratepension 14. juni 2012 med en 10 årig udbetalingsperiode. Ved samme lejlighed underskriver jeg aftale om forlængelse af udbetalingsperioden til 22 år.

Da jeg, på grund af økonomiske udfordringer, og et skattemæssigt underskud ikke kender til min økonomi aftaler jeg med min bank, at vi skal tale sammen i slutningen af året om ordningen skal forlænges eller fortsætte med en udbetaling over 10 år.

Som aftalt taler jeg med banken i slutningen af november og i starten af december 2012 om jeg ønsker at forlænge udbetalingsperioden. Jeg beslutter, at jeg vil holde fast ved de 10 år, selvom min revisor ikke har reageret på min og bankens henvendelse. Min beslutning skyldes at jeg har brug for udbetalingerne.

Jeg sender derfor en mail til banken den 6. december 2012 og beder om at udbetalingsperioden fortsætter med en 10-årig udbetalingsperiode. SKAT har imidlertid forstået min mail af 6. december 2012, således at jeg Ønskede at fortsætte med den længere udbetalingsperiode. Dette er forkert. Mailen bekræftede en længere telefonsamtale om, at jeg netop med denne mail ønskede at holde fast i den 10 års udbetalingsperiode.

Min bank [finans1] reagerer ikke på min mail af 6. december og får fejlagtigt igangsat forlængelsen fra 2013. Dette betyder jo så at jeg får en langt lavere udbetaling.

I perioden fra januar til oktober 2013 modtager jeg udbetalinger i henhold til forlængelsen, dvs, et lavere beløb end jeg havde regnet med. Da dette kørte automatisk, var jeg ikke opmærksom på fejlen, da jeg formodede at forholdene var i orden.

Da jeg opdagede fejlen tog jeg kontakt til [finans1], som kontaktede skat med henblik på at få rettet udbetalingsperioden. Det vil være af meget stor betydning for min Økonomi og familieliv, hvis jeg kunne få tilladelse til at forkorte udbetalingsperioden tilbage til 10 år som oprindelig aftalt.”

Landsskatterettens afgørelse

Det følger af pensionsbeskatningslovens § 11A, stk. 2, at kontohaveren før rateudbetalingen påbegyndelse vælger udbetalingsforløbet. Det følger af pensionsbeskatningslovens § 30, at efter første rateudbetaling kan udbetalingsperioden forlænges.

Klageren har den 14. juni 2012 indgået aftale om, at udbetaling af en ratepensionsordning skal ske over 10 år således, at sidste rate udbetales 1.12.2021. Efterfølgende er der samme dato lavet en ny aftale, hvorefter udbetalingsperioden forlænges med 12 år.

Ved årets udgang har pengeinstituttet effektueret aftalen med den længste udbetalingsperiode.

I oktober 2013, 10 måneder efter aftalen er effektueret, anmoder klageren om, at der gives tilladelse til at omgøre udbetalingsperioden således, at den ændres til 10 år, da det er en misforståelse, at pengeinstituttet har effektueret aftalen med den længste udbetalingsperiode.

Det er rettens opfattelse, at der ikke er hjemmel til ændre den effektuerede aftale. Der er i øvrigt lagt vægt på, at effektueringen er i overensstemmelse aftalen, at der ikke er tale om en åbenbar fejldisposition og, at klageren ikke straks har gjort indsigelse mod gennemførelsen.

Retten stadfæster således SKATs afgørelse.