Kendelse af 09-02-2015 - indlagt i TaxCons database den 27-03-2015

Indkomståret 2011

SKAT har nedsat anskaffelsessummen med 215.000 kr. vedrørende selskabets køb af den faste ejendom [adresse1], [...], [by1] fra hovedanpartshaveren.

Landsskatteretten fastsætter anskaffelsessummen til 1.125.000 kr.

Faktiske oplysninger

Selskabet erhvervede 1. august 2011 ejendommen beliggende [adresse1], [...], [by1] for 1.125.000 kr. af selskabets hovedanpartshaver.

SKATs afgørelse

Selskabets anskaffelsessum vedrørende køb af ejendommen [adresse1] af dets hovedanpartshaver skal fastsættes til 910.000 kr.

[...]

Selskabets opfattelse

Selskabets repræsentant har fremsat påstand om, at anskaffelsessummen for den omhandlede ejendom skal ansættes til det af selskabet anførte på 1.125.000 kr.

[...]

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten har i en samtidig hermed truffen afgørelse i klagesagen for hovedanpartshaveren [person1], fundet, at overdragelsessummen vedrørende salg af ejendommen [adresse1] skal fastsættes til 1.125.000 kr., således at indkomst vedrørende maskeret udlodning nedsættes med 215.000 kr.