Kendelse af 19-04-2016 - indlagt i TaxCons database den 27-05-2016

Indkomståret 2011

SKAT har ikke imødekommet klagerens anmodning om genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

Landskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

I forbindelse med færdiggørelse af klagerens selvangivelse for 2012 har klageren og klagerens revisor afholdt et møde. Ved mødet har revisoren nævnt muligheden for, at klageren kunne foretage skattemæssige afskrivninger på erhvervsmæssige bygninger.

Efterfølgende har klageren via tast selv foretaget genoptagelse for 2011. Genoptagelsen blev på daværende tidspunkt begrundet med, at klageren havde glemt skattemæssige afskrivninger på erhvervsmæssige bygninger. Klagerens revisor har ved kontormøde med Skatteankestyrelsen præciseret begrundelsen, idet årsagen til anmodningen skulle findes i, at det som følge af den økonomiske situation på ejendomsmarkedet ville være fornuftigt at foretage afskrivninger.

Den 5. september 2013 sendte SKAT brev til klageren, hvor der blev anmodet om, at han indsendte dokumentation for nedsættelsen på 232.465 kr. af overskud af virksomhed.

Den 15. oktober 2013 sendte revisoren en e-mail til SKAT, hvoraf det fremgik, at der var beregnet afskrivninger på ejendommen [adresse1], [by1] med 209.360 kr., og at der var beregnet afskrivninger på ejendommen [adresse2], [by2] med 23.105 kr. I alt var der foretaget afskrivninger for 232.465 kr.

Den 25. november 2013 traf SKAT afgørelse om, at klagerens anmodning om genoptagelse ikke kunne imødekommes.

SKATs afgørelse

SKAT har ikke imødekommet klagerens anmodning om genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, og derved ikke tilladt bygningsafskrivninger for 232.465 kr. i indkomståret 2011.

SKAT har i den forbindelse anført følgende:

”Vi har ændret din skat

SKAT har ændret grundlaget for din skat for 2011 sådan:

Din digitale anmodning om genoptagelse iht skatteforvaltningslovens § 26 stk. 2, kan ikke imødekommes, jf. afskrivningsklovens § 52 og bekendtgørelse nr. 1287 af 13. december 2005.

Sagsfremstilling og begrundelse:

1. Ændring af afskrivninger

Selvangivet afskrivning:0 kr

Anmodet om afskrivning:232.465 kr

Godkendt afskrivning:0 kr

1.1 De faktiske forhold

Via tast selv er der foretaget digital genoptagelse for 2011, hvor begrundelse for ændring er oplyst til:

”Glemt skattemæssig afskrivning på erhvervsmæssige bygninger ”

5/9 2013 har SKAT sendt brev til [person1] ([person1]) med anmodning om at han indsender dokumentation af den ændring på 232.465 kr som overskud af virksomhed er nedsat med.

15/10 2013 modtaget mail fra revisor [person2] ([virksomhed1])

Vedhæftet mailen fremsendes bilag på afskrivning på 2 ejendomme.

På ejendommen [adresse1], [by1] har revisor beregnet afskrivning på 209.360 kr

På ejendommen [adresse2], [by2] har revisor beregnet afskrivning på 23.105 kr

samlet afskrivning:232.465 kr

1.2 Dine bemærkninger

Skatteyder ikke fremkommet med bemærkninger til forslag.

1.3 Retsregler og praksis

1.4 SKAT’s bemærkninger og begrundelse

Efter Afskrivningslovens § 1 er det en forudsætning for afskrivning på udgifter til anskaffelse og forbedring af aktiver, at aktiverne benyttes erhvervsmæssigt.´

Efter Afskrivningslovens § 52 kan den selvangivne afskrivningssats ændres ved, at der indgives meddelelse om ændring til told- og skatteforvaltningen senest 3 måneder efter udløbet af selvangivelsesfristen. Ændring af den selvangivne afskrivningssats efter udløbet af 3-måneders-fristen kræver tilladelse fra told- og skatteforvaltningen.

Afskrivningslovens § 52 vedrører alene ændring af afskrivningssatsen. Anmodninger om ændring af de selvangivne afskrivningsbeløb, der skyldes, at afskrivningsgrundlaget ikke blev opgjort korrekt i selvangivelsen, skal behandles efter reglerne i Skatteforvaltningslovens § 27 om ekstraordinær ansættelse.

Det følger af Afskrivningslovens § 52, stk. 1, at en skattepligtig, der har afskrevet efter afskrivningsloven, kan ændre den selvangivne afskrivningssats, når meddelelse herom er indgivet til den skatteansættende myndighed senest 3 måneder efter udløbet af selvangivelsesfristen. Efter bestemmelsen skal den skattepligtige blot indsende en meddelelse om, hvorledes den selvangivne afskrivningssats ønskes ændret. Told- og skatteforvaltningen foretager ved den skattepligtiges indsendelse af meddelelsen en prøvelse af, om betingelserne for at ændre den selvangivne afskrivningssats er til stede. Dvs. om tidsfristen på 3 måneder er overholdt, og om den ændrede afskrivningssats er i overensstemmelse med afskrivningslovens regler.

Det følger endvidere af Afskrivningslovens § 52, stk. 2 , 1. pkt., at den selvangivne afskrivningssats i andre tilfælde end de i stk. 1 nævnte kun kan ændres efter tilladelse fra told- og skattteforvaltnin-gen.

Skatterådet er ifølge Afskrivningslovens § 52, stk.2, 2. pkt., bemyndiget til at fastsætte nærmere regler for told- og skatteforvaltningens udøvelse af sin kompetence til at tillade efterfølgende ændring af afskrivningssatsen. Denne bemyndigelse har Skatterådet udnyttet i bekendtgørelse nr. 1287 af 13. december 2005. Bekendtgørelsen træder i kraft den 31. december 2005 og har virkning for ansøgninger, der modtages den 1. november 2005 eller senere. Med bekendtgørelsen videreføres de retningslinier, som det nu nedlagte Ligningsråd fastsatte i TSS-cirkulære 2000-34 (ophævet).

Bekendtgørelsen vedrører kun tilfælde, hvor anmodningen om efterfølgende af- og nedskrivninger indgives senere end 3 måneder efter fristen for indgivelse af selvangivelse, idet den skattepligtige inden for denne frist efter loven har ret til at få ændret satsen for af- og nedskrivninger, jf. ovenfor.

Efter bekendtgørelsen er der adgang til at ændre af- og nedskrivninger ved såvel danske som udenlandske indkomstændringer. Baggrunden for, at også udenlandske indkomstændringer er omfattet af bekendtgørelsen er et ønske om også at fastsætte retningslinier for adgangen til at ændre af- og nedskrivninger i tilfælde, hvor en udenlandsk myndighed ændrer indkomsten for et sambeskattet datterselskab hjemmehørende i udlandet, et selskab hjemmehørende i Danmark med fast driftssted i udlandet eller en personlig ejet virksomhed med fast driftssted i udlandet.

Efter bekendtgørelsen har den skattepligtige, i tilfælde hvor den selvangivne eller ansatte indkomst ændres, inden for visse frister adgang til helt eller delvist at udligne den skattemæssige effekt af ansættelsesændringen ved at få ændret sine af- og nedskrivninger. Det påhviler den skatteansættende myndighed at gøre den skattepligtige opmærksom herpå. Da bekendtgørelsen indeholder samme retningslinier som de tidligere regler fastsat af Ligningsrådet i TSS-cirkulære 2000-34 (ophævet), har følgende afgørelser fortsat betydning:

Når ønsket om efterfølgende ændring af af- og nedskrivninger ikke skyldes en ansættelsesændring, vil en ansøgning efter bekendtgørelsen kunne imødekommes, når den senest indgives 3 år efter udløbet af det pågældende indkomstår, og der foreligger særlige omstændigheder, eller når der er foretaget af- og nedskrivninger uden skattemæssig effekt, eller den skattepligtige har undladt at foretage bundne afskrivninger, herunder straksfradrag, jf. Afskrivningslovens § 18, stk. 2, og nedrivningsfradrag efter Afskrivningslovens § 22.

Adgangen til at ændre af- og nedskrivninger gælder dog ikke, hvis virksomheden er ophørt, eller aktivet er afhændet, og ansøgningen indgives efter fristen for indgivelse af selvangivelse for ophørs- eller afståelsesåret. (fristen for selvangivelsen 2011 var den 1/7-2012)I så fald kan en ansøgning kun imødekommes, hvis der foreligger særlige omstændigheder.

Særlige omstændigheder kan eksempelvis være, at skattemyndigheden har foretaget en urigtig retlig vurdering, der har afskåret den skattepligtige fra fuldt ud af udnytte sin adgang til at foretage skattemæssige afskrivninger.

Glemte fradrag anses ikke for at være særlige omstændigheder.

Da der er tale om glemte fradrag kan anmodning om genoptagelse iht skatteforvaltningslovens § 26 stk. 2, ikke imødekommes.

2. Overskudsdisponering virksomhedsskatteordningen

Selvangivet indkomst til beskatning efter reglerne i virksomhedsskatteordningen: 353.672 kr

Anmodet om indkomst til beskatning efter reglerne i virksomhedsskatteordningen: 121.207 kr

2.1 De faktiske forhold

Anmodning om ændring af overskudsdisponeringen er en afledt ændring af virksomhedens overskud.

2.2 Dine bemærkninger

afvent

2.3 Retsregler og praksis

Virksomhedsskattelovens § 10, stk. 1,3 og 4. pkt.

REGEL

Når virksomhedens overskud bliver ændret, fordi der sker ligningsmæssige ændringer, har den selvstændige efterfølgende mulighed for at ændre på eller hensætte beløb til senere hævning. Se Virksomhedsskattelovens § 10, stk. 1, 3. og 4. pkt.

Hensættelsen eller ændringer af hensættelserne kan højst udgøre et beløb, der svarer til ændringen af virksomhedens skattemæssige resultat. Den selvstændige har denne mulighed, når betingelserne i skatteforvaltningsloven for at ændre skatteansættelsen er opfyldt. Se Skatteforvaltningslovens § 26 og § 27

2.4 SKAT’s bemærkninger og begrundelse

Da SKAT ikke kan godkende en ændring af virksomhedens overskud, kan der heller ikke godkendes en ændring i overskudsdisponeringen jf. virksomhedsskattelovens § 10.

(…)”

Klagerens opfattelse

Klageren har fremsat påstand om, at der skal godkendes genoptagelse af indkomstansættelsen for 2011 efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

Klageren har i forbindelse med sin klage anført følgende:

”Klagen vedrører alene SKAT's nægtelse af at gennemføre min klients ønske om ændring af indkomstansættelsen for 2011 i overensstemmelse med skatteforvaltningslovens § 26 stk.2.

Efter bestemmelsen skatteforvaltningens §26 stk.2 kan en skattepligtig anmode om at få ændret sin indkomst 3 år tilbage. Dette betyder, at en skattepligtig p.t.kan få ændret sin indkomst for 2010, 2011 og 2012.

Skat anfører i sin afgørelse, at en skattepligtig ikke kan få lov til at ændre afskrivningssatsen på en afskrivningsberettiget ejendom jfr.afskrivningslovens §52 mere end 1 år tilbage.

Jeg er ikke enig i SKAT's fortolkning af afskrivningslovens § 52, idet denne klart angiver, at "enskattepligtig, der har afskrevet efter denne lov" skal anmode om ændring af afskrivningssats senest 3 måneder efter udløbet af selvangivelsesfristen.

I denne sag har min klient ikke tidligere afskrevet efter denne lov. Ønsket om at påbegynde afskrivning opstår ved et møde mellem min klient og undertegnede i forbindelse med færdiggørelse af selvangivelsen for 2012, hvor jeg nævner muligheden for at foretage skattemæssige afskrivninger på erhvervsmæssigt benyttede bygninger.Begrundelse for at foretage denne ændringer, at erhvervsmæssige ejendomme gennem de seneste år er faldet betydeligt i værdi, hvilket tydeliggør behovet for at foretage afskrivninger.

Efter min opfattelse må det derfor være skatteforvaltningslovens bestemmelser om genoptagelse af indkomstansættelser, der gælder i denne sag.

Jeg skal derfor på min klients vegne anmode om, at skatteankestyrelsen anerkender, at min klient kan få mulighed for at ændre sin indkomst således,at der kan indrømmes fradrag for skattemæssige afskrivninger i optil 3 år.

(…)”

Klageren har den 23. november 2015 fremsendt to anonymiserede afgørelser, hvor SKAT har godkendt efterfølgende afskrivninger i henhold til skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

Landskatterettens afgørelse

Efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2 skal en skattepligtig, der ønsker at få ændret sin ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat, senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen.

Af forarbejderne til ændring af den dagældende skattestyrelseslov er det beskrevet hvilke typer oplysninger, der var omfattet af skattestyrelseslovens § 34, stk. 2. Skattestyrelseslovens § 34, stk. 2 er videreført i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

Af forarbejderne til lov nr. 381 af 2. juni 1999 om ændring af skattestyrelsesloven og andre love (L192 som fremsat den 4. marts 1999) er der anført følgende om skattestyrelseslovens § 34, stk. 2:

”Genoptagelsesfristen gælder de pligtmæssige selvangivelsesoplysninger, der er fastsat efter § 1 i skattekontrolloven. Fristerne for ændring af oplysninger i selvangivelsen om valg mellem flere muligheder, f.eks. valg af virksomhedsordningen eller valg af afskrivningsprocent, er reguleret i de enkelte særlove, hvori adgangen til disse særlige valg er givet.”

Som følge af at indgivelse af afskrivningsoplysninger ikke er en pligtmæssig selvangivelsesoplysning, må det udledes, at fristerne for ændring af afskrivninger er reguleret i afskrivningsloven.

Af afskrivningslovens § 52 fremgår det:

”En skattepligtig, der har afskrevet efter denne lov, kan ændre den selvangivne afskrivningssats, når meddelelse herom er indgivet til told- og skatteforvaltningen senest 3 måneder efter udløbet af selvangivelsesfristen.

Stk. 2. Ændring af den selvangivne afskrivningssats efter udløbet af fristen i stk. 1 kræver tilladelse fra told- og skatteforvaltningen. Skatterådet kan fastsætte nærmere regler for told- og skatteforvaltningens udøvelse af kompetencen efter 1. pkt.”

Selvom klageren inden anmodningen om genoptagelse ikke havde foretaget nogen afskrivninger på sine erhvervsmæssige bygninger, og der derfor kan opstå tvivl omkring, hvorvidt der er afskrevet efter denne lov, må det efter det ovenfor anførte om skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2 lægges til grund, at afskrivningslovens § 52 desuagtet finder anvendelse i denne situation.

Dette understøttes af Landsskatterettens afgørelse af 24. april 2014. Sagens klager ønskede at foretage efterfølgende afskrivninger af en personbil. Der havde ikke tidligere været afskrevet på personbilen. Landsskatteretten afgjorde sagen i henhold til afskrivningslovens § 52 og Skatterådets bekendtgørelse nr. 1287 af 13. december 2005 om efterfølgende af- og nedskrivninger m.v.

At der som anført af klageren er truffet afgørelse af SKAT efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, i to andre sager om samme spørgsmål, der ikke har været forelagt Landsskatteretten til prøvelse, kan ikke føre til et andet resultat.

I nærværende sag var selvangivelsesfristen for indkomståret 2011 den 1. juli 2012. Fristen efter afskrivningslovens § 52, stk. 1 for ændring af afskrivninger for indkomståret 2011, må således være den 1. oktober 2012. Anmodningen om genoptagelse er først foretaget i 2013. Fristen er derfor ikke overholdt.

Bekendtgørelse nr. 1287 af 13. december 2005 er vedtaget med hjemmel i afskrivningslovens § 52, stk. 2.

Af bekendtgørelsens § 3, stk. 1 fremgår det bl.a., at såfremt ansøgningen indgives senere end tre måneder efter udløbet af selvangivelsesfristen, men senest tre år efter udløbet af det pågældende indkomstår, har den skattepligtige adgang til efterfølgende ændring af af- og nedskrivninger, når der foreligger særlige omstændigheder, eller når af- eller nedskrivningerne er foretaget uden at have skattemæssig effekt.

Da klagerens indkomst til beskatning vil blive nedsat, såfremt der gives tilladelse til skattemæssige afskrivninger, har de ikke-foretagende afskrivninger haft skattemæssig effekt.

Der skal derfor tages stilling til, om der foreligger særlige omstændigheder. I Østre Landsrets dom af 11. februar 2004, gengivet i SKM2004.86.ØLR , blev der truffet afgørelse efter dagældende TSS cirkulære 2000-34. Retningslinjerne er efterfølgende videreført i bekendtgørelse nr. 1287 af 13. december 2005.

I sagen havde det sagsøgende selskab foretaget afskrivninger på goodwill, som selskabet efterfølgende ville have tilbageført. Selskabets revisor havde ikke været opmærksom på, at der var kommet en lovændring, hvorefter afskrivning på goodwill var blevet ændret fra at være bundne til ubundne. Dette var årsagen til, at der var foretaget afskrivninger, selvom selskabet havde haft underskud. Østre Landsret lagde til grund, at afskrivningerne blev foretaget som følge af fejl hos selskabets revisor. På baggrund heraf forelå der ikke særlige omstændigheder.

I nærværende sag har klageren oplyst, at det som følge af den økonomiske situation på ejendomsmarkedet vil være fornuftigt at foretage efterfølgende afskrivninger. Selvom det herefter viser sig, at det vil være fordelagtigt for klageren at foretage afskrivninger, kan dette ikke anses for værende en særlig omstændighed. Endvidere må særlige omstændigheder som udgangspunkt forstås som særlige forhold, der vedrører den enkelte person og ikke samfundet som helhed. Der kan som følge heraf ikke foretages efterfølgende afskrivninger.

Den påklagede afgørelse stadfæstes dermed.