Kendelse af 22-12-2016 - indlagt i TaxCons database den 18-03-2017

Faktiske oplysninger

Selskabet [virksomhed1] ApS blev stiftet den 25. februar 2000 og var et datterselskab af [virksomhed2] ApS. Begge selskaber var ejet og ledet af klageren. Selskaberne var sambeskattede med holdingselskabet som moderselskab. Selskabernes regnskabsår løb fra 1. juli – 30. juni).

Af regnskabets revisorpåtegning vedrørende selskabet for indkomståret 2011 fremgik det, at:

”Selskabet har tabt mere end 50 % af sin egenkapital, og er derfor omfattet af kapitaltabsreglerne.

(...)

Selskabet har ikke overholdt bogføringslovgivningens krav om, at bogføringen skal tilrettelægges og udføres i overensstemmelse med god bogføringsskik under hensyn til virksomhedens art og omsætning.”

SKAT har ved gennemgang af [virksomhed1] ApSs, herefter benævnt selskabet, regnskab konstateret manglende overensstemmelse mellem selskabets kontospecifikationer og de til SKAT indgivne momsangivelser. Selskabet har til SKAT afleveret 2 bilagsmapper, som dækker henholdsvis regnskabet for 1. juli 2010 – 30. juni 2011 samt perioden 1. juli – 31. december 2011. I det indleverede materiale var endvidere bankkontoudtog for selskabets bankkonto dækkende perioden 1. juni 2010 – marts 2012.

SKAT forhøjede klagerens skatteansættelser for indkomståret 2010 og 2011 (perioden 1. januar 2011 – 30. juni 2011) med henholdsvis 667.254 kr. og 635.491 kr. ved afgørelse af 3. april 2013.

Efterfølgende udvidede SKAT den regnskabsmæssige gennemgang og rekvirerede selskabets regnskabsmaterial for perioden 1. juli 2011 – 30. juni 2012.

Der er ikke revisionsforbehold for regnskabet vedrørende perioden 1. juli 2011 – 30. juni 2012.

SKAT foretog gennemgang af selskabets konto 2010 – håndværkeromkostninger. Udgifterne udgør i henhold til kontospecifikationerne 1.067.546,50 kr. ekskl. moms. Momsbeløbet udgør 266.886,62 kr.

SKATs gennemgang af regnskabsmaterialet for indkomståret 2012 (1. juli 2011-30. juni 2012) medførte en forhøjelse af den selskabernes skattepligtige indkomst på 744.724 kr.

Forhøjelsen var bl.a. begrundet i ikke godkendte fradrag vedrørende nedenstående håndværkerudgifter:

Momstilsvaret blev endvidere forhøjet med 216.025 kr.

SKAT konstaterede i øvrigt en indtægt i 2. halvår 2011, som ikke var medtaget i selskabets regnskab. Beløbet inkl. moms udgjorde 43.750 kr.

Der blev samtidig truffet afgørelse i klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2011 og 2012 den 27. november 2013.

Klagerens repræsentant har fremlagt nedenstående tro og loveerklæring:

”ENTREPRISE -ADMINISTRATIONEN

[by1] 05.11.2013

[person1]

(vedrørende selskabet)

[virksomhed3] v/ [person2] (opløst)

Cvr - nr. [...1]

[adresse1]

[by2]

Tro og Love -erklæring

(til brug for SKAT evt. LSR)

Vedr. betalinger fra [virksomhed1] ApS.udførte underentrepriser i 2011+ 2012.

Overfor [virksomhed1] ApS. v./ Direktør [person3] og selskabets revisor, statsautoriserede revisionsaktieselskab [person4], erklærer undertegnede hermed følgende, vedrørende de af SKAT underkendte betalinger fra [virksomhed1] ApS. for udførte underentrepriser:

Undertegnede har i perioden 2011 og 2012 under direktør [person3]s sygdom, fungeret som controller og entreprisekoordinator for [virksomhed1] ApS.

Undertegnede har efter aftale med Direktør [person3] løbende modtaget a conto betalinger fra [virksomhed1] ApS. som efter min godkendelse af de udførte ordrer (underentrepriser) er blevet viderebetalt til Byggeselskabet [virksomhed3] v./ [person2].

Undertegnede har haft det daglige ansvar for udbetalinger til [virksomhed3] v. / [person2] for [virksomhed1] ApS. hvorfor der er modtaget kontante beløb fra direktør [person3], til brug for evt. reduktion i de praktiske udbetalinger til [virksomhed3], efter mi n vurdering af hhv. kvalitet og kvantitet af det udførte arbejde.

Undertegnede her ikke været på lønningslisten hos [virksomhed1] ApS., men har haft honoraraftale med ordre modtager.

Ovenstående erklæring er gennemgået og tiltrådt

[by1] 5. november 2013

Sign. [person1]

(Tidl. controller)”

SKAT har oplyst følgende vedrørende [virksomhed3] v/[person1]:

”[virksomhed3] er en enkeltmandsvirksomhed, som ejes af [person2]. Virksomheden blev momsregistreret pr. 14. marts 2011 og afmeldt igen den 30. april 2012. Til registreringen skal i øvrigt bemærkes, at der blev ansøgt om CVR.nr./SE-nr,, da [person2] ikke havde et sådant. Registreringsbeviset for virksomhed blev i øvrigt returneret, da [person2] var flyttet. [person2] fraflyttede Danmark den 21. april 2011 til et land i ikke umiddelbar tilknytning til Danmark. Virksomheden har ikke haft ansatte.”

Efter udsendt sagsfremstilling har klagerens repræsentant fremlagt en yderligere tro- og loveerklæring dateret den 5. november 2013 og underskrevet af en tidligere direktør i selskabet [virksomhed5] ApS.

Af erklæringen bekræftes det, at selskabet har udført entreprisearbejde for [virksomhed1] ApS og modtog a conto betalinger for det udførte arbejde fra [virksomhed1] ApS. Det bekræftes samtidig, at direktøren ved en fejl udskrev fakturaer med navnet [virksomhed6] ApS i stedet for [virksomhed5] ApS.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet den skattepligtige indkomst for indkomståret 2011 med yderligere 381.875 kr. samt 578.873 kr. for indkomståret 2012.

Beløbene er anset som maskeret udlodning, idet der på selskabets bankkonto ikke er foretaget overførsler til 3. mand. Beløbene er hævet kontant på selskabets bankkonto. Den eneste med adgang til selskabets bankkonto er klageren, og der er ikke fremlagt dokumentation for, at pengene er overdraget til andre. Der er i selskabet ikke opgjort kassebeholdninger.

Den foretagne beskatning er sket på grundlag af konkrete bilag og dertilhørende hævninger på selskabet [virksomhed1]s bankkonto. Det er et faktum, at klageren har foretaget hævningerne og har rådet over de hævede midler fra selskabets bankkonto. Der er således ikke tale om en skønsmæssig ansættelse, men forhøjelser baseret på konkrete poster.

Der er ikke foretaget en selvstændig ligning af klagerens selvangivelse, men det fremgår af kontrolbilaget R75, at det maskinelt beregnede privatforbrug i 2011 og 2012 udgør henholdsvis -146.723 kr. og

-38.126 kr.

SKAT er kommet med følgende udtalelse til repræsentantens bemærkninger til den udsendte sagsfremstilling:

”(...)

SKAT er enig i Skatteankestyrelsens bemærkning om, at ikke der er fremlagt dokumentation for pengestrømmen i selskabet [virksomhed1] ApS.

Det er således hverken dokumenteret eller sandsynliggjort, at de foretagne hævninger i selskabet er tilflydt andre end klageren, der som den ultimative hovedanpartshaver og eneste ansatte havde kontrollen med og rettigheden til at foretage disse hævninger på selskabets bankkonti.

SKAT er også enig i, at den fremlagte tro og loveerklæring ikke kan tillægges bevismæssig værdi. Som anført af Skatteankestyrelsen er erklæringen først fremkommet i forbindelse med klagen til Skatteankestyrelsen. Endvidere har SKAT tidligere i sagen (jf. SKATs udtalelse af 19. december 2013 til Landsskatteretten) bemærket, at det ikke fremgår af erklæringen, hvem [person1] er; der er ikke en entydig identifikation af personen. Det fremgår heller ikke hvilken tilknytning [person1] skulle have til de forskellige virksomheder. [virksomhed1] har ikke haft ansatte siden 2001, og er ikke registreret for indeholdelse af A-skat og AM-bidrag. SKAT anser det for usandsynligt at [person1] skulle have udført arbejde for [virksomhed1] ApS i det påståede omfang uden at have modtaget løn eller andet vederlag herfor. SKAT anser det hverken for dokumenteret eller sandsynliggjort

Klager har bevisbyrden for at betingelserne for fradrag er opfyldt, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Efter SKATs opfattelse har klager en skærpet bevisbyrde i denne sag. Regnskabsmaterialets generelle beskaffenhed og de konkrete forhold i virksomheden, der er beskrevet i SKATs afgørelse, nødvendiggør således skærpede krav til dokumentationen. SKAT henviser til retspraksis herom, for eksempel SKM2009.325.ØLR.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at forhøjelserne for 2011 og 2012 nedsættes til 0 kr.

Klagerens repræsentant har anført nedenstående i klagen over SKATs forhøjelser:

”(...)

Det er vor opfattelse, at der ikke er hjemmel til den gennemførte beskatning hos [klageren].

Vi påstår derfor, at den skattepligtige indkomst skal nedsættes til det selvangivne.

Begrundelse for vor påstand.

Det er vor opfattelse, at der er tale om fradragsberettigede omkostninger hos selskabet [virksomhed1] ApS. Beløbet skal derfor ikke beskattes hos [klageren], da der ikke er sket nogen udlodning, jf. der er tale om fradragsberettigede driftsomkostninger betalt til fremmede i selskabet.

Skulle det imidlertid af Landsskatteretten blive tiltrådt, at de pågældende udgiftsposter hos [virksomhed1] ApS ikke er tilstrækkeligt dokumenteret, og derfor ikke kan anerkendes som skattemæssigt fradragsberettiget hos selskabet, følger ikke automatisk, at de pågældende beløb skal beskattes hos [klageren] som maskeret udlodning.

Det er ikke på nogen måde af SKAT påvist, at der tilflydt [klageren] nogen del af de pågældende udbetalinger hos selskabet, hverken i form af, at de pågældende beløb er indgået i [klagerens] private formuesfære eller ved at de pågældende beløb er brugt til fordel for [klageren] privat. Hertil kommer, at hvis de pågældende beløb skulle være tilflydt [klageren], så ville denne have et kontant privatforbrug, der er ganske urealistisk,

Der er ikke if. den fremlagte sagsfremstilling af SKAT forsøgt opgjort kontant privatforbrug før og efter forhøjelsen.”

Klagerens repræsentant har efterfølgende fremsat yderligere bemærkninger således:

”Vi har modtaget kopi af SKATs udtalelse i forbindelse med forhøjelse af [klagerens] skattepligtige indkomst for 2012 på baggrund af ej godkendte leverandørfakturaer i selskabet [virksomhed1] ApS. Vi mener ikke, at de af SKAT ej godkendte leverandørfakturaer automatisk skal udløse beskatningen hos hovedaktionæren som maskeret udbytte.

SKAT påstår, at der ikke er dokumentation for at pengene er overdraget til andre. [Klageren] har indhentet erklæringer fra modtagerne af beløbene. Disse ved lægges.

SKAT argumenterer endvidere, at selskabet ikke har opgjort kassebeholdninger. Dette er korrekt. Selskabet har ikke opgjort kassebeholdninger, da selskabet ikke har haft en kontant beholdning. [Klagerens] selskaber har til gengæld en mellemregning med [klageren], hvor de skylder ham kr. 288.910 pr. 3l. december 2012. Dette beløb er opgjort på baggrund af årsrapporten for 2011112 for [virksomhed2] ApS og den efterfølgende bogføring for selskabet.

Det af SKAT maskinelle beregnede privatforbrug i 2012 er opgjort på baggrund af estimeret indkomst, da [klageren] på grund af længerevarende sygdom ikke har indsendt selvangivelse for 2012. De indkomstdata, der ligger i virksomhedsbeløb i systemet er tal overført fra 2011. Der mangler desuden oplysninger om påvirkninger fra mellemregningskonti med selskaberne og salg af varevogn. Det maskinelle beregnede privatforbrug kan derfor ikke bruges til sandsynliggørelse af om [klageren] har modtaget kontante beløb fra [virksomhed1] ApS.

Vi har ikke modtaget den maskinelle opgørelse af [person3]s privatforbrug for 2012, og vi har ikke haft mulighed for at opgøre et privatforbrug for 2012, da vi mangler oplysninger om bevægelser på mellemregningskontoen mellem [klageren] og [virksomhed1] ApS under tvangsopløsning. Vi kan desværre ikke på nuværende tidspunkt få nærmere oplysninger om mellemregningen mellem [klageren] og [virksomhed1] ApS, da selskabet nu behandles af skifteretten ved likvidator [person5], [virksomhed7], [adresse2], [by3] og [klageren] er alvorlig syg, jf. ved lagt kopi af mailkorrespondance.”

Efter udsendt sagsfremstilling er klagerens repræsentant fremkommet med følgende bemærkninger:

”(...)

Det er imidlertid fortsat vores opfattelse, at de påståede overførsler til [klagerens navn] ikke har fundet sted.

(...)

Vurderingen af, hvorvidt der er sket maskeret udbytte til [klagerens navn] skal foretages ud fra en helhedsbetragtning. [klagerens navn] påstår selv, at han ikke har modtaget pengene. Han har haft økonomiske problemer efter en konkurs med et tidligere selskab, hvor både [virksomhed1] ApS, [virksomhed2] ApS og han personligt hæftede solidarisk for gælden til banken og hovedkreditor. [virksomhed2] ApS ejede det konkursramte selskab. Det samlede tab er bogført i [virksomhed2] ApS, men uden skattemæssigt fradrag.

[virksomhed1] ApS har i indkomståret 2010/11 haft en omsætning på kr. 2.267.304 og i 201 1/12 på kr. 2.003.525. Selskabet drev entreprisevirksomhed, hvor der både blev leveret materialer og arbejdskraft. Selskabet havde ingen ansatte og brugte i stedet underleverandører. [klagerens navn] har i perioden været syg, så han har ikke selv kunne deltage meget i arbejdet.

Der er fremlagt dokumentation for de omtalte underleverandørers udførte arbejde. Det er af SKAT tilsidesat på grund af manglende overholdelse af formalia. Vi mener stadig, at arbejdet er udført af de pågældende underentreprenører. Manglende overholdelse af formalia kan ikke sidestilles med ikke udført entreprisearbejde.

Vi mener ikke der kan etableres et kædeansvar, så [klagerens navn] skal beskattes af maskeret udbytte i de tilfælde, hvor underleverandøren ikke overholder SKATs krav til formalia ved udstedelse af fakturaer.

(...)

[klagerens navn] har af administrative hensyn samlet sin mellemregning med koncernen i [virksomhed2] ApS, der er moderselskab til [virksomhed1] ApS. Pr. 30. juni 2011 skyldte [virksomhed2] ApS [person3] kr. 253.865 og pr. 30. juni 2012 kr. 284.394. Dette mellemværende er den samlede mellemregning med [virksomhed2] ApS og [virksomhed1] ApS.

Af specifikationen over de korrektioner som SKAT og SANST vil foretage er der manglende bilag for kr. 80.756 og en manglende indtægt på kr. 43.750. Normal bogføringsprocedure i selskabet var at afvikle sådanne mellemværender over mellemregningen, så mellemregningen ville skulle reduceres med kr. 124.506 og [virksomhed1] ApS' skattepligtige indkomst vil blive forøget med et tilsvarende beløb. Selskabet havde rod i bogholderiet i den pågældende periode, hvor [klagerens navn] har været meget syg, hvorfor fejlen ikke er blevet opdaget. Vi mener ikke. at der er foretaget et forsøg på udbetaling af maskeret udbyttebedrageri, men der er tale om almindelige bogføringsfejl. Der ikke er blevet opdaget før.

[Klagerens navn] havde et positivt tilgodehavende i selskabet, og beløbet ville blive belastet denne mellemregningskonto.

[virksomhed1] ApS har i både indkomståret 2011 og 2012 selvangivet en positiv skattepligtig indkomst.

Der skal i givet fald ved beskatning af maskeret udbytte tages hensyn til, at der skal fragå hævninger, der kan dækkes af [klagerens navn]s tilgodehavende i selskaberne, nemlig de anførte kr. 284.394.

Resten af de beløb, der indgår i specifikationen over det maskerede udbytte vedrører betalinger til leverandører. hvor SKAT har underkendt dokumentation med henvisning til formalia. Derefter er der blevet indhentet Tro og Love erklæringer fra de repræsentanter, som [klagerens navn] har haft samarbejde med. De er også blevet afvist med henvisning til formalia. Vi mener stadig ikke, at manglende overholdelse af formalia kan sidestilles med ikke udført entreprisearbejde. Selskabet kan nægtes fradrag, når formalia ikke overholdes. Vi mener ikke SKAT har bevist, at når formalia ikke overholdes, så har [klagerens navn] modtaget pengene og skal beskattes som maskeret udbytte.

Det må være de leverandører, der ikke har overholdt formalia med deres fakturaer, der skal beskattes af indtægterne, da de har modtaget pengene. Vi mener ikke, at [klagerens navn] personligt er ansvarlig for sine leverandørers manglende overholdelse af lovgivningen. Vi mener ikke der kan etableres et kædeansvar.

Som anført ovenfor har SKAT ikke påvist, at de beskattede beløb er tilgået [klagerens navn]. Tværtimod er det påvist, at selskaberne må have fået udført underentrepriser af de anførte beløb. Der er derfor ikke tilflydt [klagerens navn] de beløb som påstået af SKAT.

Da selskaberne ikke havde ansatte, må de af selskaberne faktureret arbejder være udført af underleverandører, og underleverandørerne har da også bekræftet dette ved tro og love erklæringer.

At de anførte varekøb hos selskaberne ikke kan godkendes med skattemæssige fradrag, medfører ikke, at de pågældende beløb er tilflydt [klagerens navn], eller at [klagerens navn] automatisk skal beskattes af de pågældende beløb som maskeret udbytte.

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

Det fremgår af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og 2, at:

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes udbytte af aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer, jf. dog stk. 4.

Stk. 2. Til udbytte henregnes:

1)Alt, hvad der af selskabet udloddes til aktuelle aktionærer eller andelshavere (...)

Det fremgår endvidere af SKATs juridiske vejledning, afsnit C.B.3.5.2.1, at hvis en udgift i et selskab ikke kan anses for en driftsomkostning, men i stedet synes afholdt i aktionærens interesse, er der grundlag for at statuere maskeret udbytte.

Landsskatteretten finder ikke, at der er fremlagt dokumentation for pengestrømmen i selskabet [virksomhed1] ApS. Landsskatteretten finder endvidere ikke, at de fremlagte tro- og loveerklæringer kan tillægges bevismæssig værdi, da de begge først er fremkommet i forbindelse med klagen til Landsskatteretten. Det er således ikke dokumenteret eller sandsynliggjort, at de foretagne hævninger i selskabet er tilflydt andre end klageren, der som den ultimative hovedanpartshaver og eneste ansatte havde kontrollen med og rettigheden til at foretage disse hævninger på selskabets bankkonti. Landsskatteretten finder derfor intet grundlag for at nedsætte SKATs forhøjelser.

Landsskatteretten stadfæster således ansættelserne for indkomstårene 2011 og 2012.