Kendelse af 12-04-2017 - indlagt i TaxCons database den 12-05-2017

SKAT har anset foreningen for indeholdelsespligtig af skattefrie kørselsgodtgørelser udbetalt i 2012.

Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.

Faktiske oplysninger

[forening1] er en idrætsforening. SKAT har gennemført et pilotprojekt med professionelle topidrætsfolks aflønning i deres respektive klubber.

Da [forening1] er en forening er der mulighed for at denne kan udbetale skattefri godtgørelser efter ligningslovens § 7 M.

Som det fremgår af bestemmelsen og den juridiske vejledning afsnit C.A.3.4.13 er det alene ulønnede bestyrelsesmedlemmer og medhjælpere, der kan være omfattet af ligningslovens § 7 M – ikke spillerne.

Det fremgår tillige at lønnede medhjælpere, typisk trænere og ledere ikke er omfattet af reglen i ligningslovens § 7 M, men derimod de almindelige regler i ligningslovens § 9 A og 9 B.

Da udbetaling af skattefri godtgørelse efter ligningslovens § 9 A og 9 B kan ske til lønmodtagere er det således en betingelse, at der skal være et ansættelsesforhold og der skal udbetales løn for at der kan udbetales skattefri godtgørelse.

SKAT har aflagt foreningen et besøg og har i den forbindelse fået udleveret regnskab, bogføringsmateriale samt ansættelseskontrakter.

Der er forskelligt indhold i kontrakterne, som er benævnt ”Ansættelsesaftaler”. De omhandlede kontrakter er alle indgået i perioden 2010-2012 og gjaldt både ”frivillige” og egentligt ansatte.

Nogle af kontrakterne er udformet således, at der er udbetalt en maksimal årlig godtgørelse/løn for en bestemt periode og, at kørselsgodtgørelse udbetales efter statens takster mod fremlæggelse af nødvendig dokumentation. Det er videre aftalt, at uforbrugt budget til kørselsgodtgørelse udbetales som almindelig skattepligtig løn.

Andre kontrakter er udformet således, at der alene udbetales omkostningsgodtgørelser.

For indkomstårene før 2011 og efter 2012 blev der anvendt kontraktformer for de ”frivillige” med et andet indhold. Indholdet var typisk, at der var tale om, at det af kontrakten fremgik, at der var tale om ”ansættelse”, som ulønnet frivillig og, at der blev udbetalt omkostningsgodtgørelse efter gældende regler og mod behørig dokumentation.

Eksempler på indhold af de kontrakter, som er sagens kerne:

[person1], 1. oktober 2011, træner

”Der kan maksimalt udbetales godtgørelse/løn for periode 1. oktober 2011 til 30 juni 2012 på op til kr.76.000

Kørselsgodtgørelse udbetales efter statens takster mod fremlæggelsen af nødvendig dokumentation. Godtgørelsen opgøres på baggrund af de kørte i perioden fra den 20. til den

20. og udbetales ultimo hver måned

Eventuelt uforbrugt budget til kørselsgodtgørelse udbetales som almindelig skattepligtig løn Beløbet er inkl. feriepenge.

Godtgørelsen for perioden 1. juli 2012 frem til 30. juni 2013, forhandles med [virksomhed1] sportschef samt et medlem fra klubbens bestyrelse, senest den 1 marts 2012. Beløbet kan ikke udgøre mindre end kr. 114.000 inkl feriepenge.

[person1] modtager en tøj pakke samt 2 par sko”

[person2], træner, juli 2011

”Lønnen er kr. 35.000 for aftaleperioden (kr. 25.000 for Senior og kr. 10.000 for Ungdom), inkl. kørsel og andre omkostninger. Lønnen udbetales som kørselsgodtgørelse mod behørig dokumentation i henhold til gældende skattelovgivning.

[person3], spiller,

”Grundlønnen inkl. feriepenge, AM-bidrag og ATP udgør for perioden 1.7.2010 - 30.6.2011 - kr. 285.000, indenfor angivne lønramme kan spilleren modregne kørsel m.v. iht. den gældende lovgivning, dog maks. 60.000 kr. årligt.

for perioden 1.7.2011- 30.6.2012 - kr. 285.000, indenfor angivne lønramme kan spilleren modregne kørsel m.v. iht. den gældende lovgivning, dog maks. 60.000 kr. årligt.”

[person4], træner, maj 12

”Træneren er ansat som ulønnet frivillig træner. Klubben dækker faktiske omkostninger herunder kørsel i gen bil i forbindelse med trænergerningen med op til DKK 25.000 pr. sæson. Omkostningsdækningen udbetales (mod behøring dokumentation og f.s.v.a. kørsel godkendt og attesteret kørselsregnskab) med op til DKK 12.500. Omkostningerne udbetales månedligt over 10 måneder.”

Om de enkelte ansatte fremgår af ansættelsesaftalerne:

SKAT’s udgangspunkt har været at kontrollere indkomståret 2012. For [forening1]s vedkommende medfører dette kontrol af perioden fra sommer 2011 til sommer 2012.

SKAT har ikke indkaldt regnskabsmateriale mm. for perioden 2012/2013, da denne periode er igangværende. SKAT har således ikke oplysningerne for andet halvår af 2012. SKAT har antaget at forholdene ikke har ændret sig markant fra foråret 2012 til efteråret 2012. SKAT har derfor antaget at forholdende er uændret og bedt foreningen påpege, såfremt der er rettelser.

Foreningen har fremlagt eksempler på ansættelsesaftaler indgået henholdsvis før og efter perioden med de ansættelsesaftaler, som indgår i sagen. I disse ældre og nyere aftaler er der tale om ansættelse som ulønnet frivillige medhjælpere, som alene har ret til omkostningsgodtgørelse.

SKATs afgørelse

SKAT har anset udbetalte skattefri godtgørelser for skattepligtige, da godtgørelsen anses for udbetalt i strid med modregningsforbuddet.

SKAT har som begrundelse anført:

”SKAT fastholder at [forening1] i 2012 har udbetalt skattefri godtgørelse i strid med modregningsforbuddet i ligningsloven § 9 stk. 4, 3. pkt., hvoraf det fremgår, at godtgørelsen skal medregnes ved indkomstopgørelsen, hvis den fragår i en forud aftalt bruttoløn.

Afgørelsen har ikke nogen konsekvens for [forening1], men derimod de personer der har modtaget de skattefri godtgørelser. SKAT finder ikke, at [forening1] har udvist forsømmelse og finder derfor ikke grundlag for at gøre subsidiær hæftelse gældende overfor foreningen efter kildeskatteloven § 69 stk. 1

[forening1] har ved brev af 8. november 2013 anmodet om tilladelse til at betale skatten for en række personer i henhold til kildeskatteloven § 69A. SKAT kan imødekomme anmodningen. Der udsendes særskilt afgørelse om dette punkt.

Som reaktion på de af SKAT udsendte høringsdokumenter har der været afholdt møde den 29. oktober mellem SKAT og [forening1]. Foreningen har desuden fremsendt brev af 8. november 2013. Der henvises til vedlagte sagsnotat og sagsfremstilling i relation til referat fra mødet samt SKAT's afsluttende bemærkninger til mødet og det indsendte brev af 8. november 2013.

Da det ikke vurderes at være fremkommet nye oplysninger i sagen, heller ikke i relation til [person5], udsendes der ikke fornyet høringsskrivelse. Sagen om skattepligt på de udbetalte godtgørelser afsluttes med endelig kendelse.

Selvom vi har gennemgået oplysningerne, udelukker det ikke, at vi på et senere tidspunkt vil se på regnskabsmaterialet igen.”

SKAT har specifikt begrundet afgørelsen således:

”[forening1] har foretaget indberetning af skattefri godtgørelse på 42 personer i 2012. Der er indberettet udbetalte godtgørelser på i alt 1.016.030 kr. SKAT har ikke undersøgt de tilfælde, hvor der er indberettet under 10.000 kr. i skattefri godtgørelse. 26 personer har modtaget 10.000 kr. i godtgørelse eller derover. SKAT vurderer, at 19 personer af de 26 har fået udbetalt skattefri godtgørelse i strid med reglerne. Personerne gennemgås enkeltvist nedenfor. Ved de resterende 7 personer har SKAT ikke umiddelbart fundet uregelmæssigheder. SKAT har dog ikke totalrevideret kørslen for disse 7 personer. SKAT har alene vurderet på en række overordnet kriterier. SKAT har således ikke nærmere kontrolleret de 7 personer for, om den anførte kørsel på køresedlerne rent faktisk har fundet sted.

[person1] CPR-nr. [...]

[person1] er ansat som træner for [virksomhed1]s 1. hold herre. SKAT er i besiddelse af en ansættelseskontrakt, der løber fra 1. oktober 2011 til 30. juni 2013. (Bilag 1)

[person1] er træner i en forening og kunne derfor være omfattet af LL § 7 M. Men da der foreligger en ansættelseskontrakt og der er aftalt en godtgørelse/løn i denne, finder SKAT ikke, at LL § 7 M kan finde anvendelse, da bestemmelsen ikke kan anvendes af ansatte trænere. Desuden har [person1] et retskrav på løn, såfremt der ikke bliver udbetalt skattefri godtgørelse.

Af [person1]'s ansættelseskontrakt fremgår det, at der maksimalt kan udbetales godtgørelse/løn for perioden 1. oktober 2011 til 10. juni 2012 på op til 76.000 kr. Godtgørelsen for perioden 1. juli 2012 frem til 30. juni 2013 forhandles nærmere og beløbet kan ikke udgøre mindre end 114.000 kr.

Det fremgår af kontrakten, at kørselsgodtgørelse udbetales efter statens takster mod fremlæggelse af nødvendig dokumentation.

Det fremgår endelig, at evt. uforbrugt budget til kørselsgodtgørelse udbetales som almindelig løn.

Denne konstruktion er efter SKAT's opfattelse i strid med modregningsforbuddet i LL § 9 stk. 4, 3. pkt., hvoraf det fremgår, at godtgørelsen skal medregnes ved indkomstopgørelsen, hvis den fragår i en forud aftalt bruttoløn.

I kalenderåret 2012 er der indberettet kørselsgodtgørelse til SKAT på 128.257 kr. Der er ikke indberettet nogen skattepligtig A-indkomst.

Efter SKAT's opfattelse er godtgørelsen på 128.257 kr. udbetalt i strid med modregningsforbuddet i LL § 9 stk. 4, 3. pkt. Konsekvensen heraf er, at beløbet er skattepligtigt.

Beløbet er tillige skattepligtigt, da der ikke efter LL § 9 A og 9 B kan udbetales skattefri godtgørelse til personer, der ikke får løn.

[person5] CPR-nr. [...]

[person5] er ansat som træner for [virksomhed1]s 1. hold herre. SKAT er i besiddelse af en ansættelseskontrakt, der løber fra 1. maj 2011 til 30. juni 2013. (Bilag 2).

[person5] er træner i en forening og kunne derfor være omfattet af LL § 7 M. Men da der foreligger en ansættelseskontrakt og der er aftalt en godtgørelse/løn i denne, finder SKAT ikke, at LL § 7 M kan finde anvendelse, da bestemmelsen ikke kan anvendes af ansatte trænere. Desuden har [person5] et retskrav på løn, såfremt der ikke bliver udbetalt skattefri godtgørelse.

Af [person5]'s ansættelseskontrakt fremgår det, at der maksimalt kan udbetales godtgørelse/løn for perioden 1. maj 2011 til 30. juni 2012 på op til 103.000 kr.

Det fremgår af kontrakten, at kørselsgodtgørelse udbetales efter statens takster mod fremlæggelse af nødvendig dokumentation.

Det fremgår endelig, at evt. uforbrugt budget til kørselsgodtgørelse udbetales som almindelig løn.

Denne konstruktion er efter SKAT's opfattelse i strid med modregningsforbuddet i LL § 9 stk. 4, 3. pkt., hvoraf det fremgår, at godtgørelsen skal medregnes ved indkomstopgørelsen, hvis den fragår i en forud aftalt bruttoløn.

I kalenderåret 2012 er der indberettet kørselsgodtgørelse til SKAT på 109.549 kr. Der er ikke indberettet nogen skattepligtig A-indkomst.

Efter SKAT's opfattelse er godtgørelsen på 109.549 kr. udbetalt i strid med modregningsforbuddet i LL § 9 stk. 4, 3. pkt. Konsekvensen heraf er, at beløbet er skattepligtigt.

Beløbet er tillige skattepligtigt, da der ikke efter LL § 9 A og 9 B kan udbetales skattefri godtgørelse til personer, der ikke får løn.

[person6] CPR-nr. [...]

[person6] er ansat som holdleder for [virksomhed1]s 1. hold herre. SKAT er i besiddelse af en ansættelseskontrakt, der løber fra 1. juli 2011 til 30. juni 2012. (Bilag 3).

[person6] er holdleder i en forening og kunne derfor være omfattet af LL § 7 M. Men da der foreligger en ansættelseskontrakt og der er aftalt en godtgørelse/løn i denne, finder SKAT ikke, at LL § 7 M kan finde anvendelse, da bestemmelsen ikke kan anvendes af ansatte. Desuden har [person6] et retskrav på løn, såfremt der ikke bliver udbetalt skattefri godtgørelse.

Af [person6]s ansættelseskontrakt fremgår det, at der maksimalt kan udbetales godtgørel se/løn for perioden på højest 12.000 kr.

[forening1] betaler ligeledes 5.000 kr., såfremt [person6] står for tøjvask af herre I, spilletøj.

Det fremgår af kontrakten, at kørselsgodtgørelse udbetales efter statens takster mod fremlæggelse af nødvendig dokumentation.

Det fremgår endelig, at kan der ikke fremvises kørselsregnskab udbetales beløbet som en bruttoløn.

Denne konstruktion er efter SKAT's opfattelse i strid med modregningsforbuddet i LL § 9 stk. 4, 3. pkt., hvoraf det fremgår, at godtgørelsen skal medregnes ved indkomstopgørelsen, hvis den fragår i en forud aftalt bruttoløn.

I kalenderåret 2012 er der indberettet kørselsgodtgørelse til SKAT på 16.996 kr. Der er ikke indberettet nogen skattepligtig A-indkomst.

Efter SKAT's opfattelse er godtgørelsen på 16.996 kr. udbetalt i strid med modregningsforbuddet i LL § 9 stk. 4, 3. pkt. Konsekvensen heraf er, at beløbet er skattepligtigt.

Beløbet er tillige skattepligtigt, da der ikke efter LL § 9 A og 9 B kan udbetales skattefri godtgørelse til personer, der ikke får løn.

[person7] CPR-nr. [...]

[person7] er ansat som træner for [virksomhed1]s 2. hold herre. SKAT er i besiddelse af en ansættelseskontrakt, der løber fra 1. juni 2011 til 30. juni 2012. (Bilag 4).

[person7] er træner i en forening og kunne derfor være omfattet af LL § 7 M. Men da der foreligger en ansættelseskontrakt og der er aftalt en godtgørelse/løn i denne, finder SKAT ikke, at LL § 7 M kan finde anvendelse, da bestemmelsen ikke kan anvendes af ansatte trænere. Desuden har [person7] et retskrav på løn, såfremt der ikke bliver udbetalt skattefri godtgørelse.

Af [person7]'s ansættelseskontrakt fremgår det, at der maksimalt kan udbetales godtgørelse/løn for perioden l. juni 2011 til 30. juni 2012 på op til 50.000 kr.

Det fremgår af kontrakten, at kørselsgodtgørelse udbetales efter statens takster mod fremlæggelse af nødvendig dokumentation.

Det fremgår endelig, at evt. uforbrugt budget til kørselsgodtgørelse udbetales som almindelig løn.

Denne konstruktion er efter SKAT's opfattelse i strid med modregningsforbuddet i LL § 9 stk. 4, 3. pkt., hvoraf det fremgår, at godtgørelsen skal medregnes ved indkomstopgørelsen, hvis den fragår i en forud aftalt bruttoløn.

I kalenderåret 2012 er der indberettet kørselsgodtgørelse til SKAT på 41.194 kr. Der er ikke indberettet nogen skattepligtig A-indkomst.

Efter SKAT's opfattelse er godtgørelsen på 41.194 kr. udbetalt i strid med modregningsforbuddet i LL § 9 stk. 4, 3. pkt. Konsekvensen heraf er, at beløbet er skattepligtigt.

Beløbet er tillige skattepligtigt, da der ikke efter LL § 9 A og 9 B kan udbetales skattefri godtgørelse til personer, der ikke får løn.

[person8] cpr. nr.. [...]

[person8] er ansat som ass. træner for [virksomhed1]s 2. hold herre. SKAT er i besiddelse af en ansættelseskontrakt, der løber fra 1. juni 2011 til 31. maj 2012. (Bilag 5).

[person8] er træner i en forening og kunne derfor være omfattet af LL § 7 M. Men da der foreligger en ansættelseskontrakt og der er aftalt en godtgørelse/løn i denne, finder SKAT ikke, at LL §7 M kan finde anvendelse, da bestemmelsen ikke kan anvendes af ansatte trænere. Desuden har [person8] et retskrav på løn, såfremt der ikke bliver udbetalt skattefri godtgørelse.

Af [person8]s ansættelseskontrakt fremgår det, at lønnen er 12.000 kr. inkl. kørsel i egen bil.

Modregningen af kørselsgodtgørelse i den aftalte løn er ikke så tydelig i [person8]s kontrakt som de øvrige kontrakter. Faktum er dog, at der en sket en modregning, idet der er udbetalt 14.750 kr. i skattefri godtgørelse i 2012 og ingen løn.

Denne konstruktion er efter SKAT's opfattelse i strid med modregningsforbuddet i LL § 9 stk. 4, 3. pkt., hvoraf det fremgår, at godtgørelsen skal medregnes ved indkomstopgørelsen, hvis den fragår i en forud aftalt bruttoløn.

I kalenderåret 2012 er der indberettet kørselsgodtgørelse til SKAT på 14.750 kr. Der er ikke indberettet nogen skattepligtig A-indkomst.

Efter SKAT's opfattelse er godtgørelsen på 14.750 kr. udbetalt i strid med modregningsforbuddet i LL § 9 stk. 4, 3. pkt. Konsekvensen heraf er, at beløbet er skattepligtigt.

Beløbet er tillige skattepligtigt, da der ikke efter LL § 9 A og 9 B kan udbetales skattefri godtgørelse til personer, der ikke får løn.

[person9] CPR-nr. [...]

[person9] er ansat som holdleder for [virksomhed1]s 2. hold herre. SKAT er i besiddelse af en ansættelseskontrakt, der løber fra 1. august 2011 til 30. juni 2012. (Bilag 6)

[person9] er træner i en forening og kunne derfor være omfattet af LL § 7 M. Men da der foreligger en ansættelseskontrakt og der er aftalt en godtgørelse/løn i denne, finder SKAT ikke, at LL § 7 M kan finde anvendelse, da bestemmelsen ikke kan anvendes af ansatte trænere. Desuden har [person9] et retskrav på løn, såfremt der ikke bliver udbetalt skattefri godtgørelse.

Af [person9]'s ansættelseskontrakt fremgår det, at godtgørelsen for aftaleperioden højest kan udgøre 10.000 kr.

Det fremgår af kontrakten, at kørselsgodtgørelse udbetales efter statens takster mod fremlæggelse af nødvendig dokumentation.

Det fremgår endelig, at evt. uforbrugt budget til kørselsgodtgørelse udbetales som almindelig løn.

Denne konstruktion er efter SKAT's opfattelse i strid med modregningsforbuddet i LL § 9 stk. 4, 3. pkt., hvoraf det fremgår, at godtgørelsen skal medregnes ved indkomstopgørelsen, hvis den fragår i en forud aftalt bruttoløn.

I kalenderåret 2012 er der indberettet kørselsgodtgørelse til SKAT på 10.000 kr. Der er ikke indberettet nogen skattepligtig A-indkomst.

Efter SKAT's opfattelse er godtgørelsen på 10.000 kr. udbetalt i strid med modregningsforbuddet i LL § 9 stk. 4, 3. pkt. Konsekvensen heraf er, at beløbet er skattepligtigt.

Beløbet er tillige skattepligtigt, da der ikke efter LL § 9 A og 9 B kan udbetales skattefri godtgørelse til personer, der ikke får løn.

[person10] CPR-nr. [...]

[person10] er ansat som assistent træner for [x1] 1. SKAT er i besiddelse af en ansættelseskontrakt, der løber fra 31. december 2011 til 30. juni 2012. (Bilag 7)

[person10] er træner i en forening og kunne derfor være omfattet af LL § 7 M. Men da der foreligger en ansættelseskontrakt og der er aftalt en godtgørelse/løn i denne, finder SKAT ikke, at LL § 7 M kan finde anvendelse, da bestemmelsen ikke kan anvendes af ansatte trænere. Desuden har [person10] et retskrav på løn, såfremt der ikke bliver udbetalt skattefri godtgørelse.

Af [person10]'s ansættelseskontrakt fremgår det, at lønnen er 75.000 kr. Eventuel uforbrugt budget til kørselsgodtgørelse udbetales som almindelig skattepligtig løn.

Denne konstruktion er efter SKAT's opfattelse i strid med modregningsforbuddet i LL § 9 stk. 4, 3. pkt., hvoraf det fremgår, at godtgørelsen skal medregnes ved indkomstopgørelsen, hvis den fragår i en forud aftalt bruttoløn.

I kalenderåret 2012 er der indberettet kørselsgodtgørelse til SKAT på 74.927 kr. Der er ikke indberettet nogen skattepligtig A-indkomst.

Efter SKAT's opfattelse er godtgørelsen på 74.927 kr. udbetalt i strid med modregningsforbuddet i LL § 9 stk. 4, 3. pkt. Konsekvensen heraf er, at beløbet er skattepligtigt.

Beløbet er tillige skattepligtigt, da der ikke efter LL § 9 A og 9 B kan udbetales skattefri godtgørelse til personer, der ikke rar løn.

Som bilag til [person10]s ansættelseskontrakt ligger der en mail veksling mellem [person10] og cheftræner [person20] (Bilag 8). Heraf fremgår det, at parterne har en fælles forståelse af at kørsel udgør 22.080 kr., lommepenge udgør 15.000 kr. sponsorater viderekanaliseres til [person10] med i alt 23.000 kr. I alt ca. 60.000 kr. [person10] afslutter mailen ved at fastslå at han sender kørselsregnskab hver måned på 6.000 kr. i 10 måneder frem.

Ved gennemgang af [forening1]s ansættelseskontrakter kan SKAT få den mistanke, at skattepligtig indkomst systematisk omkonverteres til skattefri godtgørelse, uden at der har forelagt den påstående kørsel, som fremgår af køresedlerne. Ovenstående mail veksling er eneste indicie på at spørgsmålet om skattefri godtgørelse aftales på plads inden m1sættelsesforholdet påbegyndes og ikke er et udtryk for at den ansatte godtgøres for faktiske udgifter afholdt i arbejdsgiverens interesse.

[person2].. nr. [...]

[person2] er ansat som målmandstræner/assistent for [x1] 1 og Målmandstræner for UI4, U16 og UI 8 piger. SKAT er i besiddelse af en ansættelseskontrakt, der løber fra l. juli 2011 til 30. juni 2012. (Bilag 9).

[person2] er træner i en forening og kunne derfor være omfattet af LL § 7 M. Men da der foreligger en ansættelseskontrakt og der er aftalt en godtgørelse/løn i denne, finder SKAT ikke, at LL § 7 M kan finde anvendelse, da bestemmelsen ikke kan anvendes af ansatte trænere.

Af [person2]s ansættelseskontrakt fremgår det, at lønnen er 35.000 kr. inkl. kørsel og andre

omkostninger. Lønnen udbetales som kørselsgodtgørelse mod behørig dokumentation i henhold til gældende skattelovgivning.

Denne konstruktion er efter SKAT's opfattelse i strid med modregningsforbuddet i LL § 9 stk. 4, 3. pkt., hvoraf det fremgår, at godtgørelsen skal medregnes ved indkomstopgørelsen, hvis den fragår i en forud aftalt bruttoløn.

I kalenderåret 2012 er der indberettet kørselsgodtgørelse til SKAT på 24.220 kr. Der er ikke indberettet nogen skattepligtig A-indkomst.

Efter SKAT's opfattelse er godtgørelsen på 24.220 kr. udbetalt i strid med modregningsforbuddet i LL § 9 stk. 4, 3. pkt. Konsekvensen heraf er, at beløbet er skattepligtigt.

Beløbet er tillige skattepligtigt, da der ikke efter LL § 9 A og 9 B kan udbetales skattefri godtgørelse til personer, der ikke får løn.

[person3] CPR-nr. [...]

[person3] er ansat som spiller i [x1]. SKAT er i besiddelse af en ansættelseskontrakt, der løber fra 1. juli 2010 til 1.Juni 2012. (Bilag 10)

[person3] er ansat som spiller og kan derfor ikke være omfattet af LL § 7 M.

Af [person3]'s ansættelseskontrakt fremgår det, at lønnen er 285.000 kr.. Indenfor angivne lønramme kan spilleren modregne kørsel m.v. iht. den gældende lovgivning, dog maks. 60.000 kr. årligt.

I 2012 har [virksomhed1] udbetalt 254.392 kr. i skattepligtig løn og 22.979 kr. i skattefri godtgørelse.

Det er SKAT's opfattelse at udbetalingen af skattefri godtgørelse er sket i strid med modregningsforbuddet i LL § 9 stk. 4, 3.pkt., hvoraf det fremgår, at godtgørelsen skal medregnes ved indkomstopgørelsen, hvis den fragår i en forud aftalt bruttoløn.

[person11] CPR-nr. [...]

[person11] er ansat som spiller i [x1]. SKAT er i besiddelse af en ansættelses­ kontrakt, der løber fra 1. januar 2011 til 30. juni 2012. (Bilag 11).

[person11] er ansat som spiller og kan derfor ikke være omfattet af LL § 7 M.

Af [person11]'s ansættelseskontrakt fremgår det, at lønnen er 100.000 kr. Det fremgår ikke af kontrakten at skattefri godtgørelse kan modregnes i bruttolønnen. I 2012 er der dog udbetalt 72.396 kr. i skattepligtig løn og 25.700 kr. i skattefri godtgørelse.

Det er SKAT's opfattelse, at der hermed de facto er sket modregning af den skattefrie godtgørelse i den forud aftalte bruttolønudbetalingen i strid med modregningsforbuddet i LL § 9 stk. 4, 3. pkt., hvilket medfører at de 25.700 kr. er skattepligtige.

[person12] cpr. nr.. [...]

[person12] er ansat som spiller i [virksomhed1]s. SKAT er i besiddelse af en ansættelseskontrakt, der løber fra 1. juli 2011 - juni 2012. (Bilag 12).

[person12] er ansat som spiller og kan derfor ikke være omfattet af LL § 7 M.

Af [person12]' s ansættelseskontrakt fremgår det, at lønnen er 200.000 kr.. Af dette beløb kan [person12] disponere over 17.500 kr. til lovlig skattefri udgiftsdækning. Herudover kan 60 dages reglen benyttes i henhold til gældende lovgivning.

I 2012 har [virksomhed1] udbetalt 157.124 kr. i skattepligtig løn og 70.782 kr. i skattefri godtgørelse.

Det er SKAT's opfattelse at udbetalingen af skattefri godtgørelse er sket i strid med modregningsforbuddet i LL § 9 stk. 4, 3. pkt., hvoraf det fremgår, at godtgørelsen skal medregnes ved indkomst­ opgørelsen, hvis den fragår i en forud aftalt bruttoløn.

SKAT antager, at [person12] har modtaget godtgørelsen efter 60 dages reglen ud over de den aftalte aflønning på 200.000 kr. Det er således alene den skattefri godtgørelse på 17.500 kr. der er modregnet i en forud aftalt bruttoløn og dermed skattepligtig.

SKAT har dog gennemgået [person12]'s køresedler nærmere (bilag 13). Det ser umiddelbart ud til, at [person12] alene får udbetalt skattefri kørselsgodtgørelse for kørsel mellem hjem og arbejde. [person12] anfører hver måned 18 - 19 ture mellem hjemmet og enten [by1] hallen/fysikken eller [x2] hallen. I andet halvår af 2011(det materiale SKAT er i besiddelse af) har [person12] anført 76 ture til [by1]hallen/fysikken og 28 ture til [x2] hallen. Antages det at kørselsmønstret i andet halvår 2010 og første halvår 2011 var det samme har [person12] ved indgangen af 2012 kørt 228 ture til [by1]/fysikken og 84 ture til [x2] hallen.

I begge tilfælde er der kørt mere end de 60 dage, der er anført i ligningsloven § 9 B stk. 1, uden at der har været en afbrydelse af kørslen i tilsvarende 60 dage som anført i ligningsloven § 9 B stk. 2.

Kørslen opfylder dermed ikke betingelserne for at kunne udbetales skattefri, hvorefter hele beløbet på 70.782 kr.er skattepligtigt.

[person13] CPR-nr. [...]

SKAT er ikke i besiddelse af ansættelseskontrakt for [person13]. Dette skyldes formentlig at [person13] har været ansat i mange år og hans ansættelseskontrakt er i ældre papirer end dem SKAT er i besiddelse af.

I 2012 er der indberettet 77.916 kr. i skattefri godtgørelse til [person13] og ingen skattepligtig løn.

Såfremt der foreligger en ansættelseskontrakt med [person13] er de udbetalt beløb skattepligtige, da der ikke efter LL § 9 A og 9 B kan udbetales skattefri godtgørelse til personer, der ikke får løn.

Såfremt der ikke foreligger en ansættelseskontrakt og [person13] er ulønnet frivillig medhjælper i henhold til ligningsloven § 7 M forholder det sig anderledes.

SKAT har gennemgået [person13]'s køresedler for 2011, der danner grundlag for udbetaling i 2012. (Bilag 14).

Det fremgår heraf at [person13] har fået udbetalt skattefri godtgørelse for kørsel mellem [by2] og [by1] den 15. november 2011 to gange og den 19. november 2011 to gange. Den 25. november 2011 er der udbetalt til kørsel mellem [by2] og [by3] to gange. Den 18. november 2011 er der både udbetalt skattefri godtgørelse for kørsel mellem [by2] og [hallen] samt mellem [by2] og [x3] på to forskellige køresedler. Den 20. november 2011 er der både udbetalt skattefri godtgørelse mellem [by2] og [by1] samt mellem [by2] og [by4] på to forskellige køresedler.

SKAT er af den opfattelse at [virksomhed1] ikke i den pågældende sag har opfyldt deres kontrolforpligtigelse. Hvervgiveren har pligt til at kontrollere, at alle betingelser, for at udbetalingen kan ske skattefrit, er opfyldt. Reglerne svarer til de regler, der gælder for udbetaling af skattefri rejsegodtgørelse. Se BEK nr. 1081 af 20. november 2012, 1194 af 13. december 2011 §§ 5 og 6.

Den udbetalte godtgørelse skal beskattes, hvis betingelserne for skattefri udbetaling ikke er opfyldt.

På den baggrund finder SKAT, at den udbetalte skattefri godtgørelse i 2012 på 77.916 kr. er skattepligtig.

[person14] CPR-nr. [...]

[person14] er ansat som træner for [x1] U 18-hold herre. SKAT er i besiddelse af en ansættelseskontrakt, der løber fra 1. maj 2012 til 30. april 2014. (Bilag 15)

[person14] er træner i en forening og kunne derfor være omfattet af LL § 7 M. Men da der foreligger en ansættelseskontrakt og der er aftalt godtgørelse/løn, arbejdstid, sygdom, opsigelse samt ferie i denne, finder SKAT ikke, at LL § 7 M kan finde anvendelse, da bestemmelsen ikke kan anvendes af ansatte trænere.

Af [person14] s ansættelseskontrakt fremgår det, at der maksimalt kan udbetales godtgørelse for perioden 1. maj 2012 til 30. april 2013 på 47.500 kr.

Det fremgår af kontrakten, at kørselsgodtgørelse udbetales efter statens takster mod fremlæggelse af nødvendig dokumentation.

I kalenderåret 2012 er der indberettet kørselsgodtgørelse til SKAT på 45.838 kr. Der er ikke indberettet nogen skattepligtig A-indkomst.

Efter SKAT's opfattelse er beløbet, da der ikke efter LL § 9 A og 9 B kan udbetales skattefri godtgørelse til personer, der ikke får løn.

SKAT har gennemgået [person14] s køresedler (Bilag 16). Hovedparten af de skattefri godtgørelser er udbetalt på baggrund af kørsel mellem hjemmet og træning ved [hallen]. Da [person14] er ansat træner finder 60 dages reglen i LL § 9 B anvendelse, hvorefter der kun kan udbetales skattefri godtgørelse for kørsel mellem hjem og arbejde i 60 dage. Efter SKAT's optælling rammer [person14] de 60 dage i oktober måned 2012. Alligevel bliver der udbetalt skattefri godtgørelse for kørsel mellem hjem og træning efter dette tidspunkt.

SKAT er derfor af den opfattelse, at [virksomhed1] ikke i den pågældende sag har opfyldt deres kontrolforpligtigelse. Hvervgiveren har pligt til at kontrollere, at alle betingelser, for at udbetalingen kan ske skattefrit, er opfyldt. Reglerne svarer til de regler, der gælder for udbetaling af skattefri rejsegodtgørelse. Se BEK nr. 1081 af 20. november 2012, 1194 af 13. december 2011 §§ 5 og 6.

Den udbetalte godtgørelse skal beskattes, hvis betingelserne for skattefri udbetaling ikke er opfyldt.

På den baggrund finder SKAT, at den udbetalte skattefrie godtgørelse i 2012 på 45.838 kr. er skattepligtig.

[person4] CPR-nr. [...]

[person4] er ansat som ulønnet frivillig cheftræner for [x1] U 14 Pige 1. hold. SKAT er i besiddelse af en ansættelseskontrakt der løber fra 1. maj 2012 til 30. april 2013. (Bilag 17).

[person4] er efter SKAT's omfattelse omfattet af LL § 7 M.

SKAT har imidlertid gennemgået [person4]'s køresedler. (Bilag 18). [person4] anfører at han befordre sig med personbilen [reg.nr.1]. Ifølge SKAT's motorregister ejer [person4] ikke denne bil og står heller ikke anført som bruger. ·

Udbetaling af skattefri godtgørelse kan ske til dækning ad udgifter til befordring i egen bil. Efter praksis er dette udvidet til også at gælde ægtefællers bil eller en samleveres bil, når de samlevende har fælles økonomi. Se nærmere SKAT's juridiske vejledning afsnit C.A.4.3.3.3.2.

Der kan således efter SKAT's opfattelse ikke udbetales skattefri godtgørelse ved kørsel i andres f.eks. forældres bil.

I 2012 er der udbetalt 13.000 kr. i skattefri godtgørelse til [person4]. Beløbet er skattepligtigt.

[person15] CPR-nr. [...]

[person15] er ansat som fysioterapeut i relation til [virksomhed1]s ungdomstræning. SKAT er i besiddelse af en ansættelseskontrakt, der løber fra 1. juli 2010 til 30. juni 2011. (Bilag 19)

[person15] er ansat i en forening og kunne derfor være omfattet af LL § 7 M. Men da der foreligger en ansættelseskontrakt og der er aftalt godtgørelse, arbejdstid, sygdom, opsigelse samt ferie i denne, finder SKAT ikke, at LL § 7 M kan finde anvendelse, da bestemmelsen ikke kan anvendes af ansatte.

Af [person15]'s ansættelseskontrakt fremgår det, at der maksimalt kan udbetales godtgørelse for perioden 1. juli 2010 til 30. juni 2011 på 20.000 kr.

Det fremgår af kontrakten, at kørselsgodtgørelse udbetales efter statens takster mod fremlæggelse af nødvendig dokumentation.

I kalenderåret 2012 er der indberettet kørselsgodtgørelse til SKAT på 20.000 kr. Der er ikke indberettet nogen skattepligtig A-indkomst.

Efter SKAT's opfattelse er beløbet, da der ikke efter LL § 9 A og 9 B kan udbetales skattefri godtgørelse til personer, der ikke får løn.

[person16] CPR-nr. [...]

SKAT har gennemgået de køresedler der ligger til grund for udbetaling af kørselsgodtgørelse. (Bilag 20). [person16] anfører at han befordre sig med personbilen AF 25 686. Ifølge SKAT's motorregister ejer [person16] ikke denne bil og står heller ikke anført som bruger.

Udbetaling af skattefri godtgørelse kan ske til dækning ad udgifter til befordring i egen bil. Efter praksis er dette udvidet til også at gælde ægtefællers bil eller en samleveres bil, når de samlevende har fælles økonomi. Se nærmere SKAT'sjuridiske vejledning afsnit C.A.4.3.3.3.2.

Der kan således efter SKAT's opfattelse ikke udbetales skattefri godtgørelse ved kørsel i andres f.eks. forældres bil.

I 2012 er der udbetalt 14.972 kr. i skattefri godtgørelse til [person16]. Beløbet er skattepligtigt.

[person17] CPR-nr. [...]

På baggrund af de indsendte oplysninger antager SKAT at [person17] i første halvår af 2012 er ansat som ulønnet frivillig medhjælper.

Med virkning fra 1. juni 2012 indgås der imidlertid ansættelsesaftale mellem [person17] og [virksomhed1]. (Bilag 21)

[person17] er således stadig træner i en forening og kunne derfor være omfattet af LL § 7 M. Men da der fra 1. juni 2012 foreligger en ansættelseskontrakt og der er aftalt en godtgørelse/løn i denne, finder SKAT ikke, at LL § 7 M kan finde anvendelse fra dette tidspunkt, da bestemmelsen ikke kan anvendes af ansatte trænere. Desuden har [person17] et retskrav på løn, såfremt der ikke bliver udbetalt skattefri godtgørelse.

Af [person17]'s ansættelseskontrakt fremgår det, at der maksimalt kan udbetales godtgørelse/løn for perioden 1. juni 2012 til 30. maj 2013 på op til 60.000 kr.

Det fremgår af kontrakten, at kørselsgodtgørelse udbetales efter statens takster mod fremlæggelse af nødvendig dokumentation.

Det fremgår endelig, at evt. uforbrugt budget til kørselsgodtgørelse udbetales som almindelig løn.

Denne konstruktion er efter SKAT's opfattelse i strid med modregningsforbuddet i LL § 9 stk. 4, 3. pkt., hvoraf det fremgår, at godtgørelsen skal medregnes ved indkomstopgørelsen, hvis den fragår i en forud aftalt bruttoløn.

I kalenderåret 2012 er der indberettet kørselsgodtgørelse til SKAT på 41.751 kr. Der er ikke indberettet nogen skattepligtig A-indkomst. -

Af køresedlerne fremgår det, at der er ud betalt kørselsgodtgørelse efter l. juni 2012 med 21.751 kr. De øvrige godtgørelser på 20.000 kr. henhører fra tiden, hvor [person17] var ulønnet frivillig medhjælper.

Efter SKAT's opfattelse er godtgørelsen på 21.751 kr. udbetalt i strid med modregningsforbuddet i LL § 9 stk. 4, 3. pkt. Konsekvensen heraf er, at beløbet er skattepligtigt.

Beløbet er tillige skattepligtigt, da der ikke efter LL § 9 A og 9 B kan udbetales skattefri godtgørelse til personer, der ikke får løn.

[person18] CPR-nr. [...]

[person18] er ansat som træner for [virksomhed1]s 2. hold damer. SKAT er i besiddelse af en ansættelseskontrakt, der løber fra 1. juli 2012 til 30. juni 2014. (Bilag 22)

[person18] er træner i en forening og kunne derfor være omfattet af LL § 7 M. Men da der foreligger en ansættelseskontrakt og der er aftalt en godtgørelse/løn i denne, finder SKAT ikke, at LL § 7 M kan finde anvendelse, da bestemmelsen ikke kan anvendes af ansatte trænere. Desuden har [person18] et retskrav på løn, såfremt der ikke bliver udbetalt skattefri godtgørelse.

Af [person18]'s ansættelseskontrakt fremgår det, at der maksimalt årligt kan udbetales godtgørelse/løn på op til 25.000 kr.

Det fremgår af kontrakten, at kørselsgodtgørelse udbetales efter statens takster mod fremlæggelse af nødvendig dokumentation.

Det fremgår endelig, at evt. uforbrugt budget til kørselsgodtgørelse udbetales som almindelig løn.

Denne konstruktion er efter SKAT's opfattelse i strid med modregningsforbuddet i LL § 9 stk. 4, 3. pkt., hvoraf det fremgår, at godtgørelsen skal medregnes ved indkomstopgørelsen, hvis den fragår i en forud aftalt bruttoløn.

I kalenderåret 2012 er der indberettet kørselsgodtgørelse til SKAT på 10.000 kr. Der er ikke indberettet nogen skattepligtig A-indkomst.

Efter SKAT's opfattelse er godtgørelsen på 10.000 kr. udbetalt i strid med modregningsforbuddet i LL § 9 stk. 4, 3. pkt. Konsekvensen heraf er, at beløbet er skattepligtigt.

Beløbet er tillige skattepligtigt, da der ikke efter LL § 9 A og 9 B kan udbetales skattefri godtgørelse til personer, der ikke får løn.

[person21] CPR-nr. [...]

[person21] er ansat som træner for [x1] U 18 piger. SKAT er i besiddelse af en ansættelseskontrakt, der løber fra 1. juli 2012 til 30. juni 2013. (Bilag 23)

[person21] er træner i en forening og kunne derfor være omfattet af LL § 7 M. Men da der foreligger en ansættelseskontrakt og der er aftalt en godtgørelse/løn i denne, finder SKAT ikke, at LL § 7 M kan finde anvendelse, da bestemmelsen ikke kan anvendes af ansatte trænere. Desuden har [person21] et retskrav på løn, såfremt der ikke bliver udbetalt skattefri godtgørelse.

Af [person21]'s ansættelseskontrakt fremgår det, at der maksimalt årligt kan udbetales godtgørelse/løn på op til 50.000 kr.

Det fremgår af kontrakten, at kørselsgodtgørelse udbetales efter statens takster mod fremlæggelse af nødvendig dokumentation.

Det fremgår endelig, at evt. uforbrugt budget til kørselsgodtgørelse udbetales som almindelig løn.

Denne konstruktion er efter SKAT's opfattelse i strid med modregningsforbuddet i LL § 9 stk. 4, 3. pkt., hvoraf det fremgår, at godtgørelsen skal medregnes ved indkomstopgørelsen, hvis den fragår i en forud aftalt bruttoløn.

I kalenderåret 2012 er der indberettet kørselsgodtgørelse til SKAT på 12.715 kr. Der er ikke indberettet nogen skattepligtig A-indkomst.

Efter SKAT's opfattelse er godtgørelsen på 12.715 kr. udbetalt i strid med modregningsforbuddet i LL § 9 stk. 4, 3. pkt. Konsekvensen heraf er, at beløbet er skattepligtigt.

Beløbet er tillige skattepligtigt, da der ikke efter LL § 9 A og 9 B kan udbetales skattefri godtgørelse til personer, der ikke får løn.

De skattepligtige godtgørelser er herefter:

”

SKAT har til klagen udtalt:

”SKAT har gennemført et pilotprojekt om aflønning af professionelle topidrætsudøvere i 2013. SKAT har således afgjort mange sager om modregningsforbuddet i ligningsloven § 9 stk. 4, 3. pkt. ud fra samme indgangsvinkel som i sagen vedrørende [forening1].

SKAT er opmærksom på, at det ikke har betydning for Skatteankestyrelsens afgørelse, men SKAT vil alligevel henlede opmærksomheden på, at inden pilotprojektet blev igangsat var der en intens drøftelse med SKAT’s jura afdeling om specielt modregningsforbuddet og fortolkningen heraf. Jura afdelingens notat vedlægges denne udtalelse. Jura afdelingens notat er bl.a. bygget op omkring de kontrakter, der er anvendt i [forening1]. Jura afdelingens konklusion var, at aftalerne var i strid med modregningsforbuddet.

I Jura afdelingens notat er det ud fra de foreliggende kontrakter taget for givet, at der foreligger et ansættelsesforhold og skatteyderne ikke er omfattet af LL § 7M.

[forening1]s repræsentant gør i klagen gældende, at alle trænere mm. skal opfattes som frivillig ulønnede medhjælpere, således de er omfattet af LL § 7 M.

Sagens kerne er således udstrækningen af LL § 7 M.

DiF (Danmarks Idræts Forbund) har udgivet et informationshæfte, hvor man i bilag 1 kan få den opfattelse, at trænere mm. sammen med klubben frit kan vælge om træneren skal være lønnet ansat eller frivillig ulønnet medhjælper. SKAT kan konstatere via pilotprojektet, at man mange steder i idrætsverdenen antager at der er frit valg mellem ordningerne.

SKAT mener ikke, at parterne frit kan vælge mellem de to alternativer. Såfremt der reelt indgås en lønmodtager kontrakt med rettigheder og pligter for begge parter, der har de fleste karakteristika fra et lønmodtagerforhold, kan parterne ikke vælge at karakterisere træneren mm. som ”frivillig ulønnet medhjælper”.

Forholdet kan sammenlignes med den skattemæssige disciplin, hvor man skal fastlægge om en skatteyder er lønmodtager, selvstændig erhvervsdrivende eller evt. honorarmodtager. Her kan skatteyderen heller ikke kamuflere det reelle indhold af den udførte aktivitet ved blot at kalde den noget andet.

Det fremgår desuden af forarbejderne til LL § 7 M at frivillige ulønnede medhjælpere defineres som personer, der udfører et uegennyttigt arbejde for foreningen.

Det er SKAT’s opfattelse, at det heller ikke på den baggrund er muligt at kamuflerer en reel lønmodtager aftale med rettigheder og pligter som ”frivillig ulønnet medhjælper”, da der netop ikke er tale om uegennyttigt arbejde.

I sagen med [forening1] er der blevet indgået en række aftaler, som har lønmodtager karakteristika. Aftalerne indeholder betegnelser som ”ansættelse”, ”arbejdsgiver”, ”arbejdstid”, ”løn”, ”feriepenge”, ”ferie” og opsigelsesvarsel.

[forening1] anfører, at der er brugt et uheldigt ordvalg og alle i klubben har været af den opfattelse, at ordvalget ikke skulle være gældende, men at alle i stedet var frivillig ulønnede medhjælpere.

Man kan læse repræsentantens påstand således, at SKAT hårdnakket holder fast i disse kontrakter, selvom alle (inkl. SKAT) ved at realiteten er en anden og at SKAT alene vil tage udgangspunkt i realiteten, hvis virkeligheden er helt anderledes end den formelle udtryksform og dette er båret af skattemæssige hensyn.

Dette er ikke SKAT’s opfattelse og dette er heller ikke, hvad der kommer til udtryk i afgørelsen. Det er SKAT’s opfattelse, at de indgående kontrakter både udgør den formelle og reelle virkelighed.

Herefter har SKAT i afgørelsen beskrevet en række generelle forhold om fortolkningsprincipper og skatterettens realitetsgrundsætning uden decideret sammenhæng med den aktuelle sag. Repræsentanten syntes at sammenblande denne beskrivelse med den aktuelle sag, således at SKAT hårdnakket holder fast i formaliteten, selvom man ved at realiteten er en anden.

Som sagt er det SKAT’s opfattelse, at den formelle og reelle virkelighed er at trænerne mm. i [forening1] har en sådan tilknytning til klubben, at de ikke kan anses som værende frivillig ulønnede medhjælpere omfattet af LL § 7 M.

Med de foreliggende kontrakter må dette være udgangspunktet. SKAT finder, at det herefter er op til [forening1] at fremlægge dokumentation for, eller på anden måde sandsynliggøre at forholdet er anderledes. SKAT finder ikke at oplysninger i klagen på tilstrækkelig vis opfylder dette.

Repræsentanten har medsendt 2 landsskatterets kendelser. SKAT mener ikke, at afgørelserne vedrører samme problematik som i sagen med [forening1]. I landsskatterets kendelserne er det ikke omstridt om trænerne er omfattet af LL § 7 M eller ej. Kendelserne omhandler alene, hvilke krav der kan stilles til kontrol af udbetaling af skattefri godtgørelse efter LL § 7M.

SKAT skal gøre opmærksom på at repræsentanten anvender samme påstand i relation til alle de involverede personer. I relation til [person3] og [person12] vil repræsentantens påstand om, at der ikke foreligger et lønmodtagerforhold medfører, at de to spillere må anses som amatørspillere. [person3] og [person12] kan således hverken modtage skattefri kørselsgodtgørelse efter LL § 7 M (frivillig ulønnede medhjælper) eller LL § 9 B (befordring mellem hjem og arbejde). Allerede af den grund vil de udbetalte beløb være skattepligtigt..

Det er formentlig formålstjenligt at spørge nærmere ind til dette ved repræsentanten.

SKAT skal ligeledes gøre opmærksom på, at man i relation til [person13] har statueret skattepligt med henvisning til manglende kontrol. I den forbindelse kan de 2 medsendte landsskatterets kendelser have relevans. Landsskatteretten syntes i et vist omfang i kendelserne at konkludere, at kontrolbekendtgørelsen udstedt i medfør af ligningsloven § 9 stk. 5 ikke finder anvendelse i relation til udbetalinger efter LL § 7 M.

SKAT har ikke på det foreliggende grundlag kunne konstatere, om [person13] er lønmodtager eller ej. SKAT har i stedet henvist til kontrolbekendtgørelsen og den manglende kontrol. Henvisningen til kontrolbekendtgørelsen må være rigtigt, såfremt [person13] anses for at være lønmodtager. Anses [person13] for at være omfattet af LL § 7 M er henvisningen muligvis ikke korrekt.

Selvom kontrolbekendtgørelsen evt. ikke finder anvendelse i relation til LL § 7 M finder SKAT, at der må være hjemmel til at opstille visse krav til de udbetalte godtgørelser efter LL § 7 M, om ikke andet så ud fra en analog formålsfortolkning.

SKAT læser landsskatterettens kendelser således, at der er tale om en konkret vurdering, hvor en række momenter indgår i vurderingen. Et af momenterne er, at SKAT formentlig ikke kan tilsidesætte et kørselsregnskab i relation til LL § 7 M, fordi visse punkter i kontrolbekendtgørelsen ikke er opfyldt. Dette kan næppe udvides til at konkludere, at al udbetaling efter LL § 7 M kan foretages uden nogen kontrol af nogen art, således der uden konsekvens kan udbetales til f.eks. kørsel på dobbeltdatoer.”

SKAT har til styrelsens indstilling udtalt:

”SKAT er enig i Skatteankestyrelsens forslag til sagens afgørelse.

Spillerne

Efter ligningslovens § 9, stk. 4, 1. pkt., skal godtgørelse udbetalt af arbejdsgiveren for udgifter, som lønmodtageren påføres som følge af arbejde, som hovedregel medregnes til lønmodtagerens personlige indkomst. Af ligningslovens § 9, stk. 4, 2. pkt., fremgår, at dette blandt andet ikke gælder for godtgørelse af befordringsudgifter, der er omfattet af ligningslovens § 9 B.

Af ligningslovens § 9 B, stk. 1, litra a, fremgår, at befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads i indtil 60 arbejdsdage inden for de forudgående 12 måneder kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Af ligningslovens § 9, stk. 4, 3. pkt., fremgår det såkaldte modregningsforbud, hvorefter en godtgørelse ikke må modregnes i en forud aftalt bruttoløn.

Det følger af Bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000 om rejse- og befordringsgodtgørelse, at arbejdsgiveren skal kontrollere, om betingelserne for at udbetale skattefri godtgørelse er opfyldt.

Det er således en forudsætning for, at en arbejdsgiver kan udbetale et beløb til en lønmodtager som skattefri befordringsgodtgørelse, at arbejdsgiveren inden udbetalingen har ført fornøden kontrol med, at der er grundlag for skattefriheden, således at arbejdsgiveren kan undlade at indeholde A-skat af beløbet, herunder kontrol med antallet af erhvervsmæssige rejsedage. Arbejdsgiveren skal således inden udbetalingen af skattefri befordringsgodtgørelse kontrollere, dels om kørslen rent faktisk har fundet sted og med de anførte kørte kilometer og dels, om der er grundlag for skattefrihed.

For så vidt angår spillerne er SKAT er enig i Skatteankestyrelsens bemærkning om, at de må anses for ansatte og ansat og har modtaget løn. Spillerne er således berettiget til at modtage skattefri kørselsgodtgørelser efter ligningslovens § 9, stk. 4, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldte.

SKAT er også enig i Skatteankestyrelsens bemærkning om, at det for spillerne under et gør sig gældende, at udbetalingen af de skattefrie godtgørelser er sket ved modregning i en forud aftalt bruttoløn, hvilket er i strid med den dagældende regel om modregningsforbud, og som følge heraf er godtgørelserne skattepligtige for spillerne.

Medhjælpere m.v.

Foreninger kan udbetale skattefri godtgørelser til ulønnede bestyrelsesmedlemmer eller til frivillige, ulønnede medhjælpere, som yder bistand som led i foreningens skattefri virksomhed. Det fremgår af ligningslovens § 7 M.

Skattefriheden er betinget af, at følgende betingelser begge er opfyldt:

Begrebet medhjælpere i ligningslovens § 7 M omfatter blandt andet trænere, instruktører og kampdommere. Foreningens medlemmer og forældre til foreningens medlemmer anses kun for medhjælpere for foreningen i det omfang, de udfører arbejde for foreningen. Medlemmers udførelse af aktiviteter, der er en naturlig del af medlemskabet, f.eks. transport til træning, anses ikke for omfattet af bestemmelsen. Det skyldes, at transporten til træning antages at ske i medlemmets interesse, fordi deltagelse i træningen netop er formålet med medlemskabet. Lønnede medhjælpere i foreningerne er typisk trænere og ledere. Deres vederlag skal behandles efter de almindelige regler for lønindkomst.

SKAT er i det hele enig i Skatteankestyrelsens indstilling om medhjælpere m.v., og herunder at det må lægges til grund, at der er tale om ansættelsesaftaler, hvor der er aftalt en arbejdsydelse og skattefri godtgørelse kan således ikke udbetales efter ligningslovens § 7 M.

SKAT er også enig i Skatteankestyrelsens bemærkning om, at aftalerne i øvrigt er udformet således, at udbetalingerne ville have været i strid med modregningsforbuddet i ligningslovens § 9, stk. 4.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at der ikke foreligger ansættelsesaftaler og, at udbetalingerne ikke er i strid med ligningslovens § 9, stk. 4, 3. pkt.

Til støtte for påstanden har repræsentanten fremført.

”Afgørelsen omfatter 15 navngivne personer, som har modtaget godtgørelse på i alt kr. 680.123, jf. sagsfremstillingen side 18.

SKAT har endvidere vurderet at der fra [forening1]' side er tale om undskyldelige fejl i håndteringen af befordringsgodtgørelser, hvor [forening1] har misforstået reglerne, hvorfor man har tilladt at [forening1] betaler skatten for de anførte personer, jf. KSL § 69.

Denne afgørelse påklages hermed, da vi ikke mener der foreligger en ansættelsesaftale og dermed ikke udbetaling i strid med ligningslovens § 9 stk. 4, 3. Pkt.

SKATs begrundelse

SKAT finder, at det er den formelle udtryksform i form af indgåede kontrakter som udgangspunkt er det, der skaber den bagvedliggende realitet.

SKAT vil derfor som hovedregel tage udgangspunkt i de kontrakter der er indgået og de bagvedliggende retsvirkninger, de skaber for parterne.

SKAT vil også som hovedregel lade afledte skattemæssige konsekvenser tage udgangspunkt i de formelle kontrakter og den bagvedliggende realitet de har skabt.

Alene i den situation, hvor SKAT kan konstatere, at virkeligheden er helt anderledes end den formelle udtryksform og dette er båret af skattemæssige hensyn, vil SKAT nedlægge påstand om, at den skattemæssige vurdering af sagen tager udgangspunkt i realiteten og ikke formaliteten. At SKAT tager udgangspunkt i realiteten og tilrettelægger beskatningen herefter, betyder ikke nødvendigvis, at de indgåede civilretlige aftaler mellem parterne af den grund bliver ugyldige.

SKAT tager endvidere udgangspunkt i, at domstolene har indfortolket i statsskatteloven m.m., at skattemyndighederne i et vist omfang kan tage udgangspunkt i realiteten, såfremt denne strider mod formaliteten.

[forening1] har i de førte forhandlinger anført (efter SKATs opfattelse) en slags bagvendt realitetsbetragtning, hvor det anføres, at klubben ikke skattemæssigt bør være bundet af de formelle kontrakter man selv har udarbejdet, såfremt disse vurderes af SKAT som lønmodtageraftaler, når parterne har været enig om at realiteten var en anden.

SKAT kan ikke erindre at have mødt en tilsvarende argumentation i andre sager og kan ikke umiddelbart se, at der er offentliggjort domme om spørgsmålet

SKAT ønsker ikke på eget initiativ at følge en sådan argumentation, men vil i givet fald lade det være op til domstolene.

Efter SKATs opfattelse vil det have uoverskuelige konsekvenser, såfremt man i dansk skatteret indfortolkede en mulighed for skatteyderne til frit at fortolke, hvilke skattemæssige konsekvenser ellers gyldige civilretlige aftaler skal have, alene med henvisning til at parterne er enige om at realiteten i aftalen er en anden.

Faktiske forhold

[virksomhed1] er stiftet den 1. September 2000 og er hjemmehørende i [by1] kommune.

([virksomhed1] er resultatet af et samarbejde mellem [x4] Håndbold og [x5] Håndboldafdeling. Dette samarbejde resulterede i at såvel herreholdet som dameholdet spillede i 1. Division i 2000.)

Den 30. Juni 2002 blev foreningen sammenlagt med [by1] Idrætsforenings Håndboldafdeling (som er etableret i 1930).

[virksomhed1] er den fortsættende forening, som i alle henseende er underlagt diverse be­ stemmelser i Dansk Idræts Forbund - særligt Dansk Håndbold Forbund.

[forening1] har således sit afsæt i en stærk lokal forankring fra et par mindre håndboldklubber

(-afdeling), der har været drevet på frivillighedens kraft.

Dette har således også afspejlet sig i den tilgang, man har haft til at drive foreningen [virksomhed1].

Det kan således oplyses at der i foreningen kun er en ansat ([person5] - administrativ medarbejder + yderligere en) men ca. 60 frivillige, hvortil skal lægges 11 bestyrelsesmedlemmer, som også deltager på frivillig basis.

Fra 2013/14 er der ansat 2 yderligere trænere.

Ud over den ene administrative medarbejder har man udelukkende spillere, som har en ansættelsesaftale, som indebærer en aflønning.

Siden etableringen af [virksomhed1] har man haft den klare politik, at der ikke foretages lønansættelse af trænere, ledere eller øvrige hjælpere i foreningen.

Dette har været drøftet på adskillige bestyrelsesmøder gennem årene.

Kun i de tilfælde hvor en 1. Holdstræner på liganiveau og som arbejder på deltid, kan det komme på tale at foretage aflønning.

De enkelte samarbejdsaftaler (som er et mere korrekt udtryk), der etableres mellem den enkelte og [virksomhed1] bliver udarbejdet af henholdsvis sportschefen og formanden for ungdomsafdelingen.

Rammen for den omkostningsdækning, som klubben kan tilbyde, er fastlagt ud fra følgende forhold:

klubbens økonomiske råderum (budget) antallet af frivillige ledere / trænere samt lønbehovet overfor spillere den enkelte trænere / leders forventede omkostningsniveau

Budget

Klubben har derfor altid skulle forholde sig til hvilke indtægter man kunne forvente - både i form af sponsorindtægter men også i form af øvrige driftsindtægter, så som entre, TV­ penge m.m.

Det er dette budget, som har dannet grundlag for spilleraflønningerne men også hvilke omkostninger man kunne dække hos de frivillige ledere og trænere.

Udgangspunktet har været at det kun er 1. Holds spillere som har kunne oppebære løn samt den administrative medarbejder, som havde det som sit faste arbejde at administrere de enkelte dele i klubben.

Når de faste lønninger har været budgetteret stod man tilbage med den del, som kunne gives i form af omkostningsdækning til trænere og ledere.

Antal frivillige ledere / trænere og spillere

Antallet af lønkrævende spillere er givet ud fra det antal, der er behov for på de respektive

1. Hold men i høj grad også henset til overholdelse af DHFs regler omkring kontraktskrivning (forholdet mellem lønkontrakter og egenkapital).

Antallet af trænere / ledere afhænger i høj grad af det antal hold man har samt disse lederes funktion omkring holdene.

Som nævnt indledningsvis har man ca. 60 frivillige trænere / ledere, hvoraf man i 2012 har haft mulighed for at give omkostningsgodtgørelse til 42 personer.

Omkostningsniveau for trænere / ledere

Reelt set ville man gerne kunne dække samtlige frivillige trænere / lederes faktiske omkostninger.

MEN, det tillader økonomien ikke.

I den forbindelse skal der gøres opmærksom på, at taksterne for skattefri udbetaling for 2012 til frivillige trænere og ledere, jf. bekendtgørelse nr. 961 af 25/9 2012 (ligningslovens § 7M).

Til dækning af merudgifter til fortæring kan der ved deltagelse i en-dags-arrangementer, udenbys kampe, stævner m.v. af mindst 5 timers varighed ud betales indtil 70 kr. pr. dag. Til dækning af merudgifter til fortæring i forbindelse med indtagelse af et måltid som led i en kommunalt etableret forenings spiseven-ordning, spisetræning, m.v., kan der udbetales indtil 70 kr. pr. dag.

Der kan udbetales godtgørelse til dækning af udgifter til telefonsamtaler og internetforbrug med indtil 2.300 kr. pr. år.

Der kan udbetales godtgørelse til dækning af andre udokumenterede udgifter:

Til administrative omkostninger f.eks. kontorartikler, porto og møder kan der udbetales indtil 1.400 kr. pr. år.

Til køb, vask og vedligeholdelse af særlig beklædning (f.eks. sportstøj) og lign. kan der udbetales ind til 1.900 kr. pr. år.

Til idrætsdommere kan der i stedet udbetales en skattefri omkostningsgodtgørelse på op til 250 kr. pr. kamp, dog højst 500 kr.pr. dag.

Befordringsgodtgørelse ved kørsel for foreningen i egen bil, kr.3,80 pr. km for 0-20.000 km og kr. 2.10 for resten.

Når der henses til de opgaver den enkelte frivillige træner / leder har, kan [virksomhed1] ikke udbetale mere end hvad ovenstående bekendtgørelse giver mulighed for. (kun 42 af ca. 60 frivillige trænere / ledere er omfattet af omkostningsgodtgørelse).

Der skal samtidig henvises til de indgåede aftaler mellem [virksomhed1] og de konkret personer som SKAT har benævnt Lønaftaler.

Aftalernes økonomiske indhold spænder fra kr. 10.000 ([person9]) til kr. 130.500 ([person5])

Dette spænd er IKKE udtryk for at arbejdsindsatsen er proportional med den honorering, der blive den enkelte til dels.

Derimod er denne forskel udelukkende et resultat af en drøftelse mellem [virksomhed1] og den enkelte, hvor fokus har været på, at man skulle have dækket sine omkostninger.

Her er der naturligvis forskel på om man er træner med en forpligtelse til at se andre kampe eller evt leder som udelukkende tager med ud til eget holds kampe samt afstand til og fra klubben.

Aftaler

Når der indgås aftaler sker det med udgangspunkt i, at klubben ikke kan afholde større udgifter på de implicerede træner / ledere.

Disse udgifter er af en sådan størrelse, at de kan holdes indenfor de rammer som ligningslovens § 7M giver mulighed for.

Grundlaget for de indgåede aftaler er således klubbens begrænsede mulighed for honorering.

Derfor indeholder aftalerne helt naturligt et maksimeret beløb for, hvad man kan dække af omkostninger - inden for de rammer, som bekendtgørelse nr. 961 af 25/9 2012 nævner samt befordringsgodtgørelse.

Dette maksimeringsbeløb er ikke en garantisum på trods af den anvendte formulering i aftalerne.

Der er tværtimod tale om, at den omhandlede træner / leder kan opnå en omkostningsdækning.

Der skal samtidig gøres opmærksom på, at - på trods af formuleringen - har ingen træner / leder fået udbetalt mere end der er fremlagt dokumentation for i overensstemmelse med bekendtgørelse nr. 961 af 25/9 2012 samt befordringsgodtgørelse.

I den forbindelse skal der således henvises til de ved lagte aftaler samt omkostningsgodtgørelserne.

Klubben har samtidig en naturlig og legitim interesse i, at overholde alle sine forpligtelser over for de spillere, der er i klubben. Ikke mindst de unge mennesker som bruger deres fritid som håndboldspillere skal vide, at der eksistere ordnede forhold i klubben. Eksempelvis, at der er en træner, når ma n møder op i klubben, ligesom der gerne skal være en leder omkring det enkelte hold.

Derfor er det ganske naturligt, at man i forbindelse med de indgåede samarbejdsaftaler omtaler forhold som eksempelvis sygdom, opsigelse, ferie og samt tidspunkter for hvornår den frivillige hjælper klubben.

Disse begreber er helt naturligt at anvende i en samarbejdsrelation - også selv om der er tale om frivillige medhjælpere.

De samme termer anvendes således også i Standardkontrakt 2 fra DIF vedr. ulønnet medhjælp i klubber/foreninger, jf. ved lagte.

Generelt udarbejdes de respektive aftaler af den formand / chef for hvilken afdeling, de skal udføre deres indsats i.

Eksempelvis er ungdomskontrakterne udarbejdet af formanden for Ungdomsafdelingen medens øvrige kontrakter er udarbejdet af sportschefen.

Indtil [person13] tiltrådte som sportschef, blev kontrakterne udarbejdet af [person22].

Opmærksomheden skal henledes på at [virksomhed1] er en forening med frivillige trænere / leder.

Det indebærer også, at der jævnlig sker udskiftning af de personer som udarbejder de enkelte samarbejdsaftaler.

Generelt forholder det sig således, at de samarbejdsaftaler der laves i ungdomsafdelingen ikke anvender termer som kan associere til lønaftaler.

Det skal i den forbindelse særligt bemærkes at samarbejdsaftalerne kun anvender udtrykkene som "løn", "feriepenge" og "bruttoløn", hvor de er udformet af [person13] (sportschef i seniorafdelingen). (Enkelte tidligere kontrakter anvendte også disse udtryk.)

Disse udtryk er klart i strid med klubbens almindelige opfattelse af og holdning til udformning af kontrakter - men klubben og aftaleparten har ikke anset dem for at betyde andet end omkostningsgodtgørelse for de udlæg, der har været for klubben.

Selv samarbejdsaftaler på under kr. 5.000 er der anført "løn", hvilket også indikere at der ikke er tale om reel løn.

Først i september 2012, da revisionen ved stikprøver konstaterer at udformningen af samarbejdsaftalerne bærer dette tilfælde præg, som kan give anledning til misforståelser, bliver udformningen ændret i overensstemmelse med de aftaler, som ligger i bestyrelsen og som klubbens økonomiske rammer giver mulighed for.

Det skal i øvrigt pointeres, at selv om man har anvendt termer, som kunne give indtryk af, at den enkelte træner / leder havde et retskrav på et maksimeringsbeløb, som om omkostningerne ikke kunne opgøres til maksimeringsbeløbet, er der aldrig udbetalt dette supplerende beløb.

Selv om der også har kunne opgøres omkostninger, som overstiger maksimeringsbeløbet, er der heller ikke ud betalt mere end maksimeringsbeløbet.

Der kan bl.a. henvises til vedlagte eksempler vedr. [person18], [person15] og [person2].”

Bemærkning vedr. den enkelte samarbejdsaftale. [person1]: (DATALØN)

[person1] bor i [by5] og har 60 km til [by1]. Da aftalen blev lavet var man helt enig om at prøve at dække de omkostninger som han ville have for klubben

[person1] har gennemsnit været 4 gange om ugen i [by1] i ca. 45 uger. (4*60*2)*45 dage giver km 21.600. Han vil som ulønnet frivillig ledere får kr. 3,80 pr. kørt km for de første 20.000. Det giver alene kr. 76.000, herudover kommer så de periode, hvor han er 5 gange i [by1], samt kørsel til kampe.

Dermed mente man at man i klubben maks ville dække omkostninger for kr. 76.000 i 2011/2012 mens man i 2012/ 2013 ville lade beløbet stige til kr. 114.000.

Beløbet skal også dække omkostninger til evt. trænerkursus, mad ved længere tid væk fra hjemmet over de 5 timer. Derfor mente man at beløbet var rimeligt.

Der er ikke taget hensyn til hvor mange timer [person1] har brugt som træner, men alene hvor mange udgifter han ville få for klubben.

Som nævnt under generelt har der aldrig været tale om et lønnet trænerjob for [person1]s vedkommende, det har ikke været hensigten. Der har udelukkende været talt om omkostningsdækning, og det er det bestyrelsen er gået udfra ved fastlæggelse af beløb og budget.

Det skal nævnes at ass. Trænere på ligaplan sjældent er lønansat i klubberne, - bortset fra de største.

Hos [forening1] kan man kun give omkostningsdækning.

[person5]:

Cheftræner 1. holdet:

[person5] bor i [by1] og har derfor ikke så langt mellem hjemmet og hallen.

I 2011/2012 blev man enige om at [person5] kunne få en omkostningsdækning op til kr. 103.000. Det skal ses i lyset af at [person5] først var ansat som ass.­ træner og siden som 1.Holdstræner.

Det vidste klubben godt ville medføre en del omkostninger for [person5], idet han nu skulle undersøge og udforske, hvordan de andre hold var og desuden finde nye spillere til klubben.

Derfor ville han få en del kørsel til andre klubber/ kampe, udover dem for eget hold, hvorfor max-beløbet i 2011/2012 androg kr.103.000

I 2012/2013 ændre trænerforholdet sig, idet [person5] i større omfang får mulighed for at arbejde for [forening1], idet han bliver fritstillet fra sit oprindelig job.

Derfor kommer man til en enighed om en faktisk ansættelse af [person5], hvor han også vil få udbetalt løn. Desuden vil [person5] have en løn som nærmede sig sig andre ligatrænere. Da han rent trænermæssigt ikke havde samme erfaring, blev man enige om kr. 260.000, som skulle dække løn og omkostninger for klubben.

[person6]:

Hold leder for 1.holdet

Kr. 17.000 har været en fast aftale i flere år.

Beløbet kr. 17.000 er udbetalt efter faktiske omkostninger.

Der har aldrig været tale om at [person6] skulle være faktisk ansat i [virksomhed1]. De kr. 17.000 er alene omkostningsdækning.

AT der står han får kr.5.000 hvis han vasker tøj er selvfølgelig ikke efter statens takster, da man højest kan få kr. 1.900.

Men aftalen blev lavet på den måde at man så ville dække andre omkostninger over kr. 12.000 som han måtte få, hvis han også ville vaske tøjet.

Det ville være en pæn besparelse for klubben.

[person6] har ikke fået dækket andet end de omkostninger som han har haft for klubben ud fra behørig dokumentation.

Det viser også materialet som man har indberettet ha ns kørsel m.v. efter. Desuden har [person6] 10 km til [x2] hallen, hvor han har været 1 gang pr. uge. (2*10)*45 km svarer til 900 km a kr. 3,80. Det er i alt kr.3.420.

Herudover vidste man at [person6] nogle gange vil foretrække at køre ud til ligakampe i egen bil, grundet private årsager.

Disse omkostninger ville man gerne dække i rimeligt forhold.

Statens takster til ulønnet trænere i alt kr. 5.600 resten skulle anvendes til kørsel, evt mad ved udekampe ved 5 timer-regel.

[person7]:

2. holds-træner.

Der har aldrig været tale om at [person7] har været ansat som lønnet træner i [virksomhed1]. [person7] har været i klubben i mange år og hans tidligere kontrakter - som den nye for 2012/13 er også lavet som en korrekt ulønnet træneraftale.

I 2011/2012 er kontrakten lavet af [person13], hvorved misforståelsen omkring formuleringen opstår.

Det har aldrig været hensigten at [person7] skulle være ansat som lønnet træner i [virksomhed1].

Beløbet kr. 50.000 er alene et spørgsmål om omkostningsdækning og han har aldrig fået mere end der er forelagt dokumentation for.

Beløbet på kr. 50.000 er beregnet ud fra hvor mange omkostninger man forventer at [person7] vil få. Han skal selv køre i egen bil til alle udekampe.

Han skal selv rundt og se andre hold i samme række. Der har man så oplyst, at man maks. vil dække kr. 50.000 i sæsonen 2012/ 2013.

[person8]:

Ass.-træner 2 hold men også hjul pet til på 3. Holds-herrer [person8]'s aftale er anderledes end de kontrakter [person13] har lavet.

Der står godt nok løn benævnt i kontrakten, men der er ikke et retskrav på løn der er heller ikke modregningsmulighed.

Denne kontrakt har igen været hensigten at dække nogle af [person8]'s omkostninger for klubben.

Det har aldrig været hensigten at han skulle være lønansat i klubben.

[person9]:

Holdleder

[person9] bor i [by1], men klubben har skønnet ved tiltrædelse som ulønnet træner at han vil få nogle omkostninger, som maks. andrager kr. 10.000. Det har aldrig været hensigten at han skulle ansættes i [virksomhed1].

Der er ikke udbetal t beløb som ikke er behørigt dokumenteret, hvilket kopi af indberetning med bagved liggende dokumentation også viser.

[person10]:

1.holds-træner

[person10] har udelukkende følgende kørsel til [by1] (2*25 km*3) i ca. 40 uger, det er 6.000 km a 3,80 kr. 22.800.

Herudover har klubben vurderet at [person21] selv kører til kampe og i perioder køres der 4 gange til klubben når der er kampe.

Herudover skal [person21] ud og se andre holds kampe hvorfor klubben har vurderet at de vil dække op til kr. 75.000.

[person10] har også fået ud betalt alle ovennævnte beløb mod dokumentation og ingen af beløbene er modregnet i noget sponsorat

Det kan oplyses, at [person10] har lavet et sponsorat med klubben, men pengene er fysisk overført til klubben.

Der har slet ikke været tale om modregning, idet man har set de 2 ting som to særskilte aftaler.

Det har aldrig været hensigten at [person10] skulle ansættes på andre måder end som frivillig ulønnet træner.

[person12]:

Ansat som spiller, men også som træner.

Det skal oplyses, at træningen kræver at han 1gang om ugen skal køre til [x2], 2 gange om ugen til [hallen] og 1gang om ugen til Fys., beliggende i [by1]. Efter træning i Fys. Kører han til hallen og derefter hjem"

Hans trænerkontrakt er lavet på samme betingelser som de øvrige, hvor det gælder om at lægge loft over klubbens omkostninger.

[person2]:

Målmandstræner:

[person2] bor i [by6]

(2*66*3) * 40 uger svarer til 15.840 km *3,80, i alt 60.192.

Man har ud fra ovennævnte skønnet hvad [person2] i hvert fald vil have i omkostninger til klubben.

[person2]'s aftale er anderledes end de kontrakter [person13] har lavet.

Der står godt nok løn benævnt i kontrakten, men der er ikke retskrav på løn og der er heller ikke modregningsmulighed.

Med denne kontrakt har det været hensigten at dække nogle af [person2]s omkostninger for klubben.

Det har aldrig været hensigten at hun skulle være lønansat i klubben.

Af vedlagt dokumentation fremgår det desuden at hun har haft flere udgifter, end hvad der er dækket af klubben.

[person3]:

Ansat som spiller

[person3] er ansat som spiller og får løn og bliver retmæssigt trukket i skat m.v. hver måned. En ansættelseskontrakt som spiller i en klub aftales ofte anderledes end en alm. ansættelseskontrakt, da det for klubben er meget vigtig at omkostningsbegrænse sin løn til spillere. Derfor er aftalen altid maksimeret

Klubben var vidende om da at [person3] ville få omkostninger for klubben til kørsel, idet der ville være tidspunkter, hvor han selv ville køre. Det har så beløbet sig op til kr. 22.979.

[person13]

Sportschef, siden 1. juli 2009

Klubben har haft til hensigt at dække de omkostninger, som [person13] ville få for klubben og ved aftalens indgåelse vurderet, hvor meget det ville beløbe sig til, således at man kunne begrænse klubbens omkostninger.

[person13]'s funktion har krævet mange timer i hallen og dermed kørsel flere gange til hallen, samtidig med at han skal ud og se kampe for de 2 herrehold samt U 18 for samtidig at checke kvaliteten af spillere og trænere.

Derudover er han også ude og talentspejde området

Derfor har klubben været klar over at [person13] ville have en del omkostninger ved disse ting og man har derfor budgetteret med, at ville dække op til kr. 72.000.

[person14]:

Ansat som u 18 år træner, men har også været u16 år træner.

I 2011/2012 er [person14] ansat som U16 træner på en kontrakt som ikke indeholder formuleringerne med "løn" m.m.

I 2012/2013 bliver han ansat af [person13] og så ændre kontrakten karakter, men det er stadigvæk ikke klubbens hensigt at [person14] skulle være i klubben på andre vilkår end tidligere.

[person14] bor i [by7] og har 30 km hver vej.

Han skal være i klubben i gennemsnit 3-4 gange om ugen i ca. 45 uger. (2*30*4dage) * 45 uger giver 10.800 km a 3,8, det giver 41.040 kr. i alt.

Hertil kommer den ekstra kørsel der er til kampe og ud og se andre hold i U16 og U18.

I kontrakten står der kun løn et sted omkring nemlig hvornår den skal være disponibel men det fremgår klart at man kun dækker faktiske omkostninger.

[person15]

Fysioterapeut

[person15]s kontrakt står der intet om løn, men ren godtgørelsesdækning. SKAT anfører at det er en ansættelseskontrakt, da der står om arbejdstid sygdom m.v., men det er jo normalt at man også som frivillig ulønnet har disse aftaler på plads, så klubben kan regne med at det man melder

ud til spillerne samt deres foræld re holder, så de ved hvornår de forskellige trænere, fysioterapeuter m.v. er her.

Det har aldrig været hensigten at [person15] skulle være ansat som lønnet. Det har kun været meningen at hun skal have dækket sine omkostninger for klubben.

Da man har ansat [person15] var man inde og vurdere hvor mange kampe hun skulle køre til, da hun skal deltage i U18 kampe og enkelte stævner og beløbet man herefter maks. ville dække var kr. 20.000

[person18]:

2. holds træner damer

[person21] bor i [by8] og har 19 km til [by1] (2*19 km*3) i ca. 40 uger, det er 4.560 km a 3,80 kr. 17.328.

Herudover har klubben vurderet at [person21] selv kører til kampe samt i periode køres der 4 gange til klubben når der er kampe.

Herudover skal [person21] ud og se andre holds kampe og dermed har klubben vurderet at de vil dække op til kr. 25.000 i omkostninger.

Derfor har hensigten med kontrakten hele tiden været at det var en frivillig ulønnet træner.

[person21]

U 18 træner

[person21] bor i [by9]

(2*30 km*3) i ca. 40 uger, det er 7.200 km a 3,80 kr. 27.360.

Herudover har klubben vurderet at [person21] selv kører til kampe samt i perioder køres der 4 gange til klubben når der er kampe.

Herudover skal [person21] ud og se andre holds kampe og dermed har klubben vurderet at de vil dække op til kr. 50.000 i omkostninger.

i omkostninger som [person21] må have for klubben.

Derfor har hensigten med kontrakten hele tiden været at det var en frivillig ulønnet træner.

Påstand.

De indgåede aftaler mellem [virksomhed1] og den enkelte frivillige leder / træner er ikke løn-/ansættelsesaftaler. Dette på trods af de termer, der end måtte være anvendt i den enkelte aftale.

De indgåede aftale er udelukkende aftaler om omkostningsgodtgørelse omfattet af henholdsvis ligningsloven § 7M og befordringsgodtgørelse efter ligningslovens §9.

[virksomhed1] har således ikke udbetalt skattefri godtgørelse i strid med mod regningsforbuddet i ligningslovens § 9 stk. 4, 3. pkt.

I den forbindelse er der henset til følgende forhold:

1. Det økonomiske indhold i aftalerne kan for den enkelte træner / leder holdes indenfor rammerne som henholdsvis ligningslovens § 7M og §9 giver af mulighed for udbetaling af skattefri godtgørelse.

2. Den enkelte aftale - og økonomien heri - er nøje afstemt med parternes forventning til de udgifter, som den enkelte træner / leder har i relation til ligningslovens §7M og § 9.

3. Ingen af de berørte aftaler tager udgangspunkt i aflønning af en præsteret arbejdsindsats men derimod udgangspunkt i en omkostningsdækning i forbindelse med frivilligt arbejde.

4. Samtlige de opgørelser som overstiger henholdsvis befordringsgodtgørelse og øvrige skattefri omkostningsdækning honoreres kun med det aftalte maks. beløb.

5. Opgørelserne for henholdsvis befordringsgodtgørelse og øvrig skattefri omkost­

ningsdækning honoreres kun med det dokumenterede beløb, selv om de måtte være mindre end maks. beløbet.

6. SKAT har ikke anfægtet opgørelsen af de omkostningsgodtgørelser, hvor aftalerne efter SKATs opfattelse kunne være omfattet af ligningslovens § 7M.

7. INGEN har gjort krav på en evt. difference, da parterne er enige om, at der foreligger en samarbejdsaftale som medfører omkostningsdækning - og ikke en lønaftale.

8. De anvendte ud tryk i samarbejdsaftalerne så som "løn", "feriepenge" og "bruttoløn", er uden reel juridisk og civilretlig betydning, da ingen af aftaleparterne har handlet herefter.

9. Parterne kan ikke være bundet anvendte udtryk når anvendelsen af disse udtryk er en åbenbar fejlformulering.

10. De indgående samarbejdsaftaler er således hverken juridisk eller civilretlig en ansættelses-/lønaftale.

Vi er således heller ikke enige med SKAT i, at der skal tages udgangspunkt i den formelle udtryksform i stedet for i realiteten.

SKAT anfører videre at man alene vil tage udgangspunkt i realiteten, hvis virkeligheden er helt anderledes end den formelle udtryksform og dette er båret af skattemæssige hensyn.

I nærværende tilfælde er det værd at bemærke, at vi har med en situation at gøre hvor ingen af parterne er særligt kyndige i forbindelse med indgåelse af formelle kontrakter.

Derimod er begge aftaleparter meget dedikerede omkring [virksomhed1], hvor de har et fælles mål omkring en sportslig succesrig klub.

Samtidig er de naturligvis beviste omkring økonomi, hvor træner/lederen ønsker at blive holdt økonomisk skadesløs (omkostningsdækning) og klubben grundet begrænsede indtægter er tvunget til økonomisk mådehold.

Ingen af disse forhold kan således siges at være båret af skattemæssige hensyn, idet klubben ikke har økonomi til at betale mere end, hvad der gives mulighed for efter reglerne i ligningslovens § 7M og § 9.

Vi er af DIF gjort bekendt med 2 landsskatteretskendelser fra 6. December 2000 (2-6-1680-0032 og 2-6-1852-0264), hvor man - efter omstændighederne - lagde vægt på realitetsgrundsætningen, frem de mere formelle former, jf. vedlagte.

Vi er naturligvis enige i, at såfremt der sker udbetaling uden grundlag for en skattefri udbetaling efter henholdsvis ligningslovens § 7M eller § 9 må der foretages de nødvendige indkomstbeskatninger.

MEN i dette tilfælde er grundlagene for udbetaling af de skattefrie godtgørelser på plads - og ikke anfægtet af SKAT.

I sådanne tilfælde bør der således lægges vægt på det reelle indhold af aftalerne og de bagved liggende realiteter frem for en uheldig udtryksform ved brug af ord som "løn" og "feriepenge". En udtryksform, som mere afspejler aftaleparternes manglende forståelse af formuleringerne. Og under alle omstændigheder en udtryksform, som parterne end ikke efterlever.

Under hensyn tagen til sagens principielle karakter skal vi venligst anmode om møde med landsskatterettens sagsbehandler for en nærmere uddybning, ligesom vi skal forbeholde os ret til et retsmøde.”

Landsskatterettens afgørelse

Godtgørelser, der udbetales af arbejdsgiveren for udgifter, som en lønmodtager påføres af arbejdet, medregnes ved indkomstopgørelsen. Det fremgår af ligningslovens § 9, stk. 4. Det gælder dog ikke for godtgørelser for befordringsudgifter omfattet af ligningslovens § 9 B, såfremt godtgørelsen ikke overstiger satser, som fastsættes af Skatterådet.

Følgende udgifter til befordring til og fra en arbejdsplads anses for erhvervsmæssig befordring ifølge ligningslovens § 9B, stk. 1:

Arbejdsgiveren skal kontrollere, om betingelserne for at udbetale skattefri godtgørelse er opfyldt.

Ifølge § 2 i bekendtgørelse om rejse- og befordringsgodtgørelse (bekendtgørelse nr. 173 af 13.03.2000) er det en betingelse for at få udbetalt skattefri befordringsgodtgørelse, at arbejdsgiveren har ført kontrol hermed, og at der foreligger bogføringsbilag, der indeholder:

Det fremgår i øvrigt af ligningslovens § 9, stk. 4, 3. pkt., at godtgørelsen ikke må modregnes i en forud aftalt bruttoløn.

Af ligningslovens § 7M fremgår, at godtgørelser, der af en forening udbetales til ulønnede bestyrelsesmedlemmer eller til frivillige, ulønnede medhjælpere, der yder bistand som led i foreningens skattefri virksomhed, er skattefri for modtagerne. Skattefriheden er betinget af, at godtgørelsen udbetales til dækning af udgifter, som modtageren afholder på foreningens vegne, samt at godtgørelsen ikke overstiger satser, der fastsættes af skatterådet. I bekendtgørelse nr. 1023 af 21. august 2007 fremgår, at der kan udbetales godtgørelser til dækning af udgifter til befordring i egen bil med skatterådets satser for erhvervsmæssig kørsel og, at begrænsningen i ligningslovens § 9B ikke finder anvendelse.

I Skatterådets afgørelse SKM2011.464 var kontantlønnen reguleret efter, hvad der kunne opnås i skattefri rejsegodtgørelse, hvilket var i modstrid med modregningsforbuddet.

Det er en forudsætning for at få udbetalt skattefri godtgørelser efter ligningslovens § 9, stk. 4, at der er tale om et indtægtsgivende arbejdssted jf. herved Østre Landsretsdom i SKM2001.141 og Skatterådets afgørelse i SKM2006.181.

Spillerne

Spillerne er ansat og har modtaget løn. De er således berettiget til at modtage skattefri kørselsgodtgørelser efter ligningslovens § 9, stk. 4.

For spillerne, [person12] og [person3], gælder, at den skattefrie kørselsgodtgørelse er modregnet i en forud aftalt bruttoløn og for [person12] er der desuden udbetalt godtgørelser for kørsel mellem bopæl og arbejdssted i strid med 60-dages reglen i ligningslovens § 9B.

For [person11] er det ikke i ansættelsesaftalen aftalt, at der kan ske modregning af kørselsgodtgørelse m.v. Der er rent faktisk intet aftalt om dækning af hans udgifter til kørsel m.v. Der er aftalt en løn på 100.000 kr. for perioden juli 2011 til juni 2012. Der er rent faktisk udbetalt 72.396 kr. i skattepligtig løn og 25.700 kr. i skattefri godtgørelse. Der er således i realiteten sket modregning i bruttolønnen.

For spillerne under et gør sig således, efter rettens opfattelse, gældende, at udbetalingen af de skattefrie godtgørelser er sket ved modregning i en forud aftalt bruttoløn, hvilket er i strid med den dagældende regel om modregningsforbud. Som følge heraf er godtgørelserne skattepligtige for spillerne.

Retten stadfæster således SKATs afgørelse på dette punkt.

Medhjælpere m.v.

For de øvrige personer, dvs. den gruppe, som repræsentanten gør gældende kan anses for omfattet af ligningslovens § 7M, er der ikke udbetalt løn, uagtet ansættelsesaftalerne giver ret hertil. Der foreligger således for dem alle en ”ansættelsesaftale”. Det fremgår generelt af ansættelsesaftalerne, at de pågældende personer har ret til en godtgørelse/løn på et maksimum beløb og, at en del kan udbetales som kørselsgodtgørelse m.v. efter statens takster i henhold til gældende lovgivning, mod fremvisning af kørselsregnskab og dokumentation. Det fremgår, at et resterende beløb udbetales som bruttoløn/almindelig skattepligtig løn. I nogle få af ansættelsesaftalerne er det alene anført, at lønnen udbetales som kørselsgodtgørelse, men ikke anført, at uforbrugt kørselsgodtgørelse udbetales som skattepligtig løn.

For de 3 personer, hvor der ikke foreligger en ansættelsesaftale og som derfor er omfattet af ligningslovens § 7M, kan retten tiltræde SKATs begrundelse om, at godtgørelserne er skattepligtige, da 2 af personerne har fået udbetalt skattefri godtgørelse uagtet, at de ikke er kørt i egen bil og for den tredje person er det uafklaret, om der foreligger en ansættelsesaftale, men det fremgår, at der er sket udbetaling af kørselsgodtgørelse for flere ture end der er kørt. Foreningen ses således ikke at have foretaget behørig kontrol af grundlaget for udbetaling af godtgørelser.

For de resterende personer gælder, at ansættelsesaftalerne ikke er respekteret af hverken foreningen eller de ansatte, idet ingen af de ansatte har modtaget løn og heller ikke ses at have gjort krav herpå. Det ses imidlertid ikke at ændre ved, at der civilretligt er indgået ansættelsesaftaler og, at de ansatte har haft krav på løn, hvilken de må anses at have givet afkald på. Retten finder ikke, at der kan bortses fra det reelle indhold i aftalerne. Der er således efter rettens opfattelse tale om ansættelsesaftaler, hvor der er aftalt en arbejdsydelse og skattefri godtgørelse kan således ikke udbetales efter ligningslovens § 7 M.

Det er en forudsætning for at få udbetalt skattefri godtgørelser efter ligningslovens § 9, stk. 4, at der er tale om et indtægtsgivende arbejdssted jf. herved Østre Landsretsdom i SKM2001.141 og Skatterådets afgørelse i SKM2006.181. Der kan videre henvises til Vestre Landsretsdom i TfS1996.591, hvor undladelse af, at få sin provision udbetalt betød, at der ikke bestod et indtægtsgivende arbejdssted.

Eftersom de ansatte har haft en ansættelsesaftale uden at gøre krav på deres løn har de reelt ingen indtægt haft. Det er derfor rettens opfattelse, at de ikke har haft et indtægtsgivende arbejdssted og derfor heller ikke har været berettiget til at få udbetalt skattefri kørselsgodtgørelse.

Retten bemærker, at aftalerne i øvrigt er udformet således, at udbetalingerne ville have været i strid med modregningsforbuddet i ligningslovens § 9, stk. 4.

Retten stadfæster således i det hele SKATs afgørelse.