Kendelse af 09-12-2016 - indlagt i TaxCons database den 25-03-2017

Faktiske oplysninger

Klageren er indehaver af virksomheden [person1] med cvr nr. [...1], som er registreret med branchekode 014200, avl af andet kvæg og bøfler.

Klageren ejer ejendommen [adresse1], som han overtog i 2009. Ejendommen er vurderet som beboelsesejendom. Ejendommen er på 2,99 ha. Ejendommen er vurderet med en vurderingsfordeling efter vurderingslovens § 33, stk. 8 for ejendomme over 5.000 m², der helt eller delvis er beliggende i landzone.

Klagerens repræsentant har oplyst, at produktionen blev startet op i 2009. Først med opfedning af tyrekalve. Den produktionsform blev opgivet på grund af for dårlig økonomi herved. Herefter blev produktionen omlagt til en ammekobesætning. Som følge af sygdom i ammekobesætningen blev den slået ned, inden den begyndte at vise resultater. Omsætningen i 2012 og 2013 består for hovedparten af erstatning fra forsikringsselskabet. Ejendommen er omfattet af LBK nr. 616 af 01/06/2010 Landbrugsloven. Hvorved der er dyrkningspligt på ejendommen jf. § 2.

Klageren har selvangivet følgende skattemæssige resultater af virksomheden efter afskrivninger:

Salg af kvæg udgør ifølge regnskaberne og nedenfor nævnte skønsrapport:

I 2010 er der solgt foder for 16.000 kr.

Salg af kvæg er specificeret således:

2010:

9 køer

6 kalve

6 slagtekalve

2011:

1 slagtekalv

2012:

1 avlstyr

12 slagtekalve

Der er udbetalt hektarstøtte, som er en del af resultatet, således:

Klageren har haft en lønindkomst på følgende i indkomstårene:

Der har været afholdt syn og skøn.

Til syn og skønsrapporten har skønsmanden udarbejdet følgende to tabeller:

Tabel 1 Resultatopgørelse 2009 - 2015

Tabel 2 Besætning - oversigt over solgte dyr, køb af dyr og ultimostatus

Note.: Besætningens ultimo opgørelse for 2014 stemmer ikke overens i forhold til ultimo 2013 i regnskabsopgørelserne, idet der netto er fragået 4 dyr i 2014, uden at der er tilgået nye dyr.

Skønsmanden har besvaret følgende 7 spørgsmål med de anførte svar:

”Spørgsmål 1:

Skønsmanden bedes give en beskrivelse af ejendommen med tilhørende bygningsmasse og jordtilliggende, samt en beskrivelse af driften for årene 2009 til i dag. I den forbindelse bedes skønsmanden angive om driftsformen har været den samme i hele perioden. Såfremt det ikke er tilfældet, bedes skønsmanden særligt beskrive driften i årene 2010 - 2012.

Svar på spørgsmål 1:

Det samlede areal på ejendommen udgør 2,85 ha hvoraf ca. 2 ha indgår i markdriften til afgræsning og produktion af ensilage. De øvrige arealer indgår som gårdsplads, have, vej m.v. Der ydes arealstøtte/betalingsrettighed til ca. 2 ha.

Jorden er af god bonitet (JB 5). Rekvirenten har ikke tidligere anvendt kvælstof og det skønnes at udbyttet er ca. 60 pct. af det udbytte som kunne opnås ved sædvanlig kvælstoftildeling. Rekvirenten forventer at tilføre yderligere kvælstof når produktionen gradvis udvides.

Til ejendommen hører et nyere stuehus samt en ældre lade på 256 kvm og ældre kostald på 209 kvm som begge er opført i 1925 (jf. BBR meddelelse) hertil et mindre værksted og garage.

Der er ikke maskiner på ejendommen idet maskinstation anvendes til hovedparten af markarbejdet. Herunder til spredning af husdyrgødning, skårlægning m.v.

Rekvirenten producerer selv grovfoder/ensilage, men køber halm og kraftfoder udefra. Rekvirenten er gået væk fra produktion af wrapballer idet det er for dyrt. I stedet anvendes ensilagestak.

På ejendommen er der pt. en blanding af krydsninger mellem blandt andet Jersey køer, Limousine, Blonde d' Aquitaine og Simmentaler. På ejendommen er der kapacitet til ca. 10 dyreenheder. Rekvirenten ønsker at løfte antallet af dyrenheder ved, at der er mulighed for at låne ca. 7 ha til afgræsning af et naturareal på en nærliggende ejendommen. Hermed vil der være plads til op imod 15 kreaturer fra 2016. Der er således mulighed for at tilføre ekstra afgræsningsarealer i løbet af året, hvilket vil bidrage med flere foderenheder på ejendommen.

Der har tidligere været planer om at lave en gårdbutik, men ideen er henlagt, idet det kræver særlige faciliteter at sælge kød fra ejendommen.

Der er i hovedtræk ikke investeret i maskiner eller andet markudstyr på ejendommen. Der er lavet en ny etablering af vandtilkobling til kommunalt vand, hvor der tidligere var egen boring på ejendommen.

Der er desuden investeret ca. 25.000 kr. i dybstrøelsesbokse inkl. vandkobber. Inventaret til båse er delvis købt brugt, hertil er der investeret i en ATV.

Dyrene afsættes til slagterivirksomheden [virksomhed1]

I perioden 2009-2015 har der været et resultat før afskrivninger på mellem -72.654 kr.og 17.899 kr. Særligt i perioden 2009-2012 har der været betydelige underskud. I 2010 blev hovedparten af dyrene solgt, hvilket betød at salget af kvæg og omsætningen faldt betydeligt i 2011. Der er tillige købt en del dyr siden 2010.

I forhold til bedriftens omsætning har der været relativt høje udgifter til kontorhold, herunder telefon og indkøb af dyr hvilket indebærer at der har været et negativt resultat i flere år.

Spørgsmål 2:

Skønsmanden bedes beskrive, om driften i 2010-2012 har været præget af specielle forhold, så som sygdom, uheld eller andre ikke påregnelige udefrakommende forhold, således at disse år ikke kan karakteriseres som ordinære driftsår.

I bekræftende fald bedes skønsmanden beskrive disse forhold og samtidig beskrive, hvorledes disse forhold har indvirket på driften, herunder på driftsresultatet i de pågældende og efterfølgende år.

Svar til spørgsmål 2:

Rekvirenten startede oprindelig et kvæghold med jerseykøer, men ifølge rekvirenten måtte en betydelig del af dyrene sælges pga. manglende likviditet i forbindelse med en skilsmisse. Desuden har besætningen været ramt af Botulisme. Der har efterfølgende været forhøjelse af forsikringspræmier pga. sygdom i besætning. Senest er en jerseyko blevet ramt af yverbetændelse og blev derfor aflivet. Herefter har rekvirenten gradvis forsøgt at etablere en ny besætning med kødkvæg. Planen er ifølge rekvirenten at besætningen skal komme op på ca. 10 ammekøer plus kalve indenfor nogle få år.

I bekræftende fald bedes skønsmanden beskrive disse forhold og samtidig beskrive, hvorledes disse forhold har indvirket på driften, herunder på driftsresultatet i de pågældende og efterfølgende år.

Det er tillige hensigten at besætningen på længere sigt skal være overvejende Blonde d' Aquitaine som anses for at være en rolig race og godt kødkvæg.

Spørgsmål 3:

Skønsmanden bedes beskrive de faglige forudsætninger og den uddannelsesmæssige baggrund som [person1] har for at drive landbruget.

Svar til spørgsmål 3:

Rekvirenten har tidligere drevet en malkekvægbesætning med ca. 100 Jerseykøer som selvstændig landmand i 25 år. Rekvirenten arbejder i dag som driftsleder på [gård] med kvægavl. Rekvirenten har det grønne bevis og har tidligere været formand for [landboforening]. Desuden modtager rekvirenten rådgivning kommer fra Dyrlæge i [by1] samt Landbonord med hensyn til planteavlsrådgivning og regnskab.

Spørgsmål 4:

Skønsmanden bedes vurdere, om ejendommen i 2010-2012 blev drevet teknisk landbrugsfagligt forsvarligt og sædvanligt i forhold til et landbrug af den pågældende størrelse og beskaffenhed?

Såfremt skønsmanden vurdere, at ejendommen i perioden ikke er blevet drevet teknisk landbrugsfagligt forsvarligt og sædvanligt i forhold til et landbrug af den pågældende størrelse og beskaffenhed, bedes skønsmanden beskrive på hvilket punkter driften ikke har opfyldt disse kriterier samt om muligt angive årsagerne hertil og angive i hvilken del af perioden driften ikke har opfyldt disse kriterier.

Svar til spørgsmål 4:

Det er min vurdering at ejendommen er drevet teknisk forsvarligt i 2010-2012, men at der er solgt en relativ stor andel af besætningen i 2010 som har gjort at der alene var få dyr tilbage i besætningen efter 2010. Dette har medført at det har været nødvendigt at indkøbe nye dyr i besætningen (jf. tabel 2 i appendiks), for at skabe en indtjening, og dette har tillige udgjort en forholdsmæssig stor udgift.

Hertil har der været udgifter til maskinstation, kontorhold m.v. som har gjort, at det ikke var muligt at skabe overskud på bedriften i de pågældende år. Hertil har der været problemer med sygdom i besætningen, som har betydet et fald i omsætningen i enkelte år.

Spørgsmål 5:

Skønsmanden bedes opgøre de driftsmæssige afskrivninger på de af ejendommens driftsbygninger, der anvendes i landbrugsdriften samt driftsmidler, idet afskrivningerne sættes til den værdiforringelse, som bygninger og driftsmidler undergår som følge af slid og ælde.

Svar til spørgsmål 5:

Det er min vurdering at driftsbygningerne i hovedtræk er afskrevet, men at der er foretaget mindre investeringer i staldinventar som enten skal afskrives eller vedligeholdes i de kommende år. Skønsmæssigt er der inventar og maskiner for samlet ca. 50.000 kr.på ejendommen. Med en linear afskrivning over 20 år, svarer det til ca. 2500. kr.årligt. Bygninger skal tillige afskrives eller vedligeholdes. Med en bygningsværdi på ca. 50.000 kr. og afskrivning over 20 år svarer det til ca. 2500 kr. årligt. Samlet set udgør de driftsmæssige afskrivninger ca. 5000 kr. årligt.

Spørgsmål 6:

Var der i 2010-2012 med de daværende forhold udsigt til, at driften af landbruget på sigt vil kunne give et driftsresultat på 0 kr. eller overskud efter driftsmæssige af- og nedskrivninger, men før driftsherreløn og renter? Skønsmanden bedes begrunde svaret.

I bekræftende fald bedes skønsmanden angive inden for hvilken tidshorisont.

Svar til spørgsmål 6

I henhold til omsætningen og det samlede omkostningsniveau som der var i 2010-2012 var der ikke udsigt til at driften på sigt ville kunne give et resultat på omkring 0 kr. Dette skyldes at de samlede udgifter til køb af dyr m.v., kontorhold, herunder telefon og regnskab, forsikringer samt maskinstation var relativt høje i forhold til omsætningen. Udgifterne er hver især ikke usædvanligt høje, men samlet set var udgiftsniveauet så højt, at det var vanskeligt på sigt at skabe et overskud eller resultat omkring 0 kr.

Spørgsmål 7:

Skønsmanden bedes tilsvarende oplyse, om der i dag er udsigt til, at driften på sigt vil kunne give et driftsresultat på 0 kr. eller overskud efter driftsmæssige af- og nedskrivninger, men før driftsherreløn og renter?

Svar til spørgsmål 7:

Siden 2012 er der sket et betydeligt fald i det generelle omkostningsniveau, hvilket indebærer at omkostninger er i bedre balance med indtjeningen.

Det er min vurdering, at der i dag er udsigt til at driften vil kunne give et resultat på 0 kr. eller overskud efter driftsmæssige af- og nedskrivninger, men før driftsherreløn og renter. Det må dog forventes, at der kommer yderligere udgifter til foder som stiger med ca. 5000-10.000 kr.årligt i de kommende år afhængig af den fremtidige udvikling af besætningen og tilgang af yderligere arealer.

Skønsmanden bedes oplyse, hvilke forhold der er tillagt særlig betydning ved besvarelsen, samt oplyse, hvilket materiale der i øvrigt har dannet grundlag for besvarelsen.

Der er lagt vægt på at rekvirenten har betydeligt indsigt i kvæghold og det forhold at om omkostningsniveauet er reduceret betragteligt siden 2012.”

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2010, 2011 og 2012 med i alt henholdsvis 30.926 kr., 45.560 kr. og 74.050 kr. vedrørende nægtet fradrag for ejendomsudgifter samt underskud af virksomhed.

SKAT har endvidere nægtet anvendelse af virksomhedsordningen og flyttet renteudgifter til fradrag i kapitalindkomsten. For indkomståret 2012 er den selvangivne rentekorrektion på 12.161 kr. nedsat til 0 kr.

SKAT har begrundet afgørelsen således:

”Ifølge regnskaber udgør udgifter, som kan henføres til ejendommen følgende:

*) Forsikringer og ejendomsskat er angivet i et beløb i regnskabet.

Din ejendom er vurderet som et enfamilieshus. Det medfører, at ejendommen er omfattet af Ligningslovens § 15 J stk. 1. Ifølge denne bestemmelse kan du alene foretage fradrag for renter til realkreditinstitutter. Øvrige udgifter, herunder afskrivninger vedrørende ejendommen, forsikringer og ejendomsskat, kan ikke fratrækkes.

Der henvises til Landsskatteretsafgørelse, journal nr. 11-02821, hvor underskud af virksomhed ikke godkendes, da der er tale om udgifter på en ejendom, som er vurderet som enfamilieshus og som bebos af ejerne.

Der henses stadig til, at ejendommen er vurderet som enfamilieshus.

Ved virksomheder drevet som bibeskæftigelse er der efter praksis krav om, at der skal være honorering af den arbejdsindsats der er ydet og der vil være udsigt til indtjening af tidligere års akkumulerede underskud.

Du har haft lønindkomst alle år og virksomheden anses at være drevet som bibeskæftigelse

I Østre Landsretsdom, Tfs 2006.822 og Østre Landsretsdom, Tfs 2003.714 godkendes ikke fradrag for underskud af virksomhed. Klagerne har begge indkomst ved siden af virksomheden.

Du oplyser, at I forventer, at der kan blive en økonomisk gevinst i løbet af 1/2 til 1 år.

Selvom virksomheden fremover giver et positivt resultat kan virksomheden ikke anses for erhvervsmæssigt drevet på grund af intensiteten.

Et evt. overskud skal beskattes jf. Statsskattelovens § 4.

Du har haft underskud af virksomhed siden opstart jf. ovenstående specifikation af fratrukket underskud af virksomhed.

Tsf. 2009.127 Skatteretsrådsafgørelse:

Skatterådet fandt ikke, at udlejning af 2,04 ha. jord kunne anses for erhvervsmæssig virksomhed, selvom der var overskud ved udlejningen. Der blev henset til, at virksomheden var af ganske underordnet omfang.

Der er kun 2,99 ha jord til din ejendom. Virksomheden anses at være af ganske underordnet omfang.

Driftsformen for virksomheden anses ikke at være sædvanlig henstil til, at ejendommen kun har et areal på 2,99 hektar.

Du har haft underskud af virksomhed siden start i 2009.

Det er SKATs vurdering, at der ikke kan godkendes fradrag for underskud pga. aktiviteten og rentabiliteten og intensiteten i virksomheden for årene 2010, 2011, 2012 og fremover.

Budget for 2013 anses ikke at være retvisende, da udgifterne ikke anses at stå mål med indtægterne henset til indtægter og udgifter for 2010, 2011 og 2012.

Underskud, efter udgifter jf. Ligningslovens § 15 J er trukket ud, er ikke fradragsberettiget jf. Statsskattelovens § 6.

Det er SKATs opfattelse, at du ikke har haft en retsbeskyttet forventning om, at din virksomhed kunne anses som erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig henseende for 2010,2011 og 2012, idet du ikke har modtaget nogen positiv tilkendegivelse herom fra SKAT.

Der er henset til,

Der kan henvises til afsnit A.A.4.3.3 Positiv og entydig i den juridiske vejledning 2013-1.

Sagen er afgjort jf. ovenstående og ud fra et konkret skøn.

...

Du har valgt beskatning efter virksomhedsordningen.

Renteudgifter i virksomheden udgør:

201036.198 kr.

201139.219 kr.

201299.671 kr.

Rentekorrektion er selvangivet i 2012 med 12.161 kr.

...

Det er SKATs vurdering, som følge af, at virksomheden ikke anses for erhvervsmæssig i skattemæssig forstand, at virksomhedsordningen ikke kan anvendes jf. Virksomhedsskattelovens § 1 stk. 1.

Som følge af, at virksomheden ikke anses for erhvervsmæssig skal der ikke beregnes rentekorrektion i 2012 jf. Virksomhedsskattelovens § 11.

Renteudgifter er overført til fradrag i kapitalindkomst jf. Personskattelovens § 4 stk. 1.”

SKAT har afgivet følgende udtalelse til sagen efter modtagelse af syn- og skønsrapporten:

”SKAT er stadig af den opfattelse, at fradrag for underskud af virksomhed ikke er fradragsberettiget. Der henses blandt andet til aktivitet, rentabilitet og intensitet. Det anses ikke, at der fremover vil blive overskud af virksomheden eller at resultatet ligger vil ligge på omkring 0 kr. Det er endvidere stadig SKATs opfattelse, at fradrag jf. Ligningslovens § 15 J ikke kan foretages for øvrige udgifter skattemæssigt. Dog skal udgifterne medtages driftsøkonomisk når det skal vurderes om der er tale om erhvervsmæssig virksomhed.

Arealet, som anvendes erhvervsmæssigt er ca. 2 ha. Det anvendes til afgræsning og produktion af ensilage. På ejendommen er der kapacitet til ca. 10 dyreenheder. Ved at låne ca. 7 ha. til afgræsning af et naturareal på en nærliggende ejendom vil der være plads til ca. 15 kreaturer fra 2016. Normalt tager privatpersoner betaling for at stille græsningsareal til rådighed.

SKAT anser ikke, at driftsformen er sædvanlig for virksomheder af den pågældende art henset til antallet af kreaturer – intensitet og aktivitet.

Skatteyder har ikke tidligere anvendt kvælstof. Han forventer at tilføre yderligere kvælstof når produktionen gradvist udvides.

Tilførsel af kvælstof vil påvirke virksomhedens resultat negativt. Skønsmanden har vurderet, at udgifter til foder stiger med 5.000 – 10.000 kr. Det fremgår ikke, om denne udregning indeholder ekstra udgifter til maskinstation, som vil tilgå. Udover ekstra udgifter til foder anser SKAT, at udgifter til dyrlæge og inseminør også vil stige når antallet af kreaturer stiger.

Jf. resultatopgørelser fra 2009 – 2015 (tabel 1) er værdiændring besætning for 2015 opgjort til 30.250 kr. Det fremgår ikke hvordan denne værdiændring er fremkommet og oplysningen skal tages med i overvejelsen af, om der er tale om erhvervsmæssig virksomhed skattemæssigt.

Skønsmanden oplyser, at der siden 2012 er sket et betydeligt fald i omkostningsniveau.

SKAT skal henlede opmærksomheden på, at alle udgifter skal fratrækkes når det skal vurderes om der er tale om erhvervsmæssig virksomhed – der henvises til Tfs 1996.301.

Jf. resultatopgørelser fra 2009 – 2015 (tabel 1):

Udgifter til foder er faldet væsentligt. Der er ingen forklaring herpå. For 2014 er der ingen udgift til foder og for 2015 en udgift på 3.391 kr. SKAT anser, at der skal sammenlignes med udgiften for tidligere år.

Andre udgifter/kontor er faldet væsentligt. Vedligehold og driftens andel af biludgifter er ikke fratrukket i 2014 og 2015.

Forsikring og ejendomsskatter er ikke fratrukket i 2014 og 2015. Disse udgifter skal, som tidligere nævnt, medtages i vurderingen af om der er tale om erhvervsmæssig virksomhed.”

Klagerens opfattelse

Der er nedlagt påstand om, at klagerens skatteansættelse skal nedsættes med underskud af virksomhed for indkomstårene 2010, 2011 og 2012 med henholdsvis 30.926 kr., 45.470 kr. og 74.050 kr.

Der er nedlagt påstand om, at SKAT skal anerkende, at klageren driver erhvervsmæssig virksomhed i henhold til den særlige ligningspraksis, der findes for deltidslandbrug, samt at der er fradrag for udgifter der kan henføres til de erhvervsmæssige benyttet bygningerne, hvorfor indkomsten fra deltidslandbruget skal ansættes som selvangivet.

Klagerens repræsentant har i klagen anført følgende:

”SKAT skal acceptere at [person1] driver erhvervsmæssig virksomhed i henhold til den særlige ligningspraksis der findes for deltidslandbrug. Dette begrunder vi med, at der efter vores opfattelse ikke er tvivl om, at virksomheden er drevet landbrugsfagligt korrekt. Samt at det er sandsynligt, at driften vil opnå et resultat omkring 0 kr. efter driftsøkonomiske afskrivninger.

Samt at der er fradrag for udgifter vedrørende den erhvervsmæssige benyttede del af ejendommen efter som ejendommen i overvejen grad benyttes til landbrug jf. vurderingslovens § 33.

Vi har endvidere bemærket, at SKAT ikke tidligere har gjort [person1] opmærksom på, at der kan være problemer med at acceptere virksomheden, som erhvervsmæssigt drevet. Dette til trods for, at der gennem de sidste 10 – 15 år har været en fast praksis med, at SKAT giver denne type af virksomheder en advarsel.

Vi mener, at dette er en helt urimelig forskelsbehandling, idet SKAT ved lignende aktioner på Sjælland og i Midtjylland har benyttet sig af denne fremgangsmåde.

Som det fremgår af vedlagte avis klip har SKAT indset at den benyttede metode er forkert.”

Klagerens repræsentant har ved klagen redegjort for virksomheden således:

”Virksomheden er lagt an på produktion kvæg. Produktionen er startet op i 2009. Først med opfedning af tyrekalve. Den produktionsform blev opgivet p.gr.a for dårlig økonomi herved. Herefter blev produktionen omlagt til en ammekobesætning.

Som følge af sygdom i ammekobesætning blev den slået ned, inden den begyndte at vise resultater. Omsætningen i 2012 og 2013 består for hovedparten af erstatning fra forsikringsselskabet.

Ejendommen er omfattet af LBK nr. 616 af 01/06/2010 Landbrugsloven. Hvorved der er dyrkningspligt på ejendommen jf. § 2.”

Til støtte for den nedlagte påstand har klagerens repræsentant i klagen anført følgende:

”SKAT skal anerkende, at [person1] driver erhvervsmæssig virksomhed i henhold til den særlige ligningspraksis, der findes for deltidslandbrug.

Skatteministeren har i TfS 1993,62 og TfS 2006,524 bekræftede, at denne praksis skal benyttes ved vurdering af deltidslandbrug.

Den særlige ligningspraksis bygger på:

Underskud ved drift af landbrugsvirksomhed er fradragsberettiget, hvis to af ovenstående forudsætninger samtidig er opfyldt. Fremgår også af den juridiske vejledning C.C.1.3.2.1.

For det første skal driften af virksomheden bedømt ud fra en teknisk landbrugsfaglig målestok kunne betegnes som sædvanlig og forsvarlig. Henset til den valgte driftsform, ejendommens størrelse, m.v., anser vi dette forhold for at være opfyldt.

For det andet skal driften af virksomheden tilsigte, at opnå et rimeligt driftsresultat. Ved bedømmelsen af om der foreligger et rimeligt driftsresultat lægges der vægt på, om virksomheden - på baggrund af driften og driftsformen i det omhandlede indkomstår - efter driftsmæssige afskrivninger men før driftsherreløn og renter har udsigt til at give et resultat omkring 0 eller blive overskudsgivende.

Efter praksis på området er det normalt, at der gives tid til, at få startet virksomheden op jf. højesteret i TfS 1994.364 ” I så fald må ejendommen i skattemæssig henseende anses for drevet erhvervsmæssigt, medmindre det må lægges til grund, at driften selv efter en længere årrække ikke vil kunne blive overskudsgivende.”

Skatteministeren har i 2012-13 Alm.del svar spm 100 SAU udtalt

”En virksomhed kan dermed anses for erhvervsmæssig, uanset at den f.eks. i opstartsfasen eller i en forbigående periode på grund af dårlige konjunkturer er underskudsgivende, herunder at der i disse perioder ikke er mulighed for forrentning af fremmed- og/eller egenkapital eller for en aflønning, når blot der er udsigt til, at virksomheden kan blive rentabel over en lidt længere periode”

Det er vores opfattelse, at skatteministeren heri giver udtryk for, at der efter opstartsperioden skal gives plads til, at virksomheden kan vise sig at være rentabel. Endvidere skal der også være plads til en virksomhed som har underskud på grund af dårlige konjunkturer.

Opstartsperioden for [person1]s virksomhed er ikke overstået, som følge af, at han har omlagt produktionen fra opfedning af kalve til en ammekobesætning og det faktum, at denne besætning har været ramt af sygdom, som har bevirket, at produktionen ikke er kommet op og køre.

Det er vores opfattelse, at en vurdering på 4 års resultater, ikke kan anses for at være ”en længere årrække”. Os bekendt findes der ingen praksis for, at en nyetableret virksomhed kun godkendes som erhvervsmæssigt drevet i et år – i det her tilfældet 2009.

Specielt ikke når besætning som her, har været ramt af sygdom, hvorved det ikke har været muligt at opnå en normaldrift. Vi mener også, at der i bedømmelsen skal tages hensyn til, at inden for den meget korte periode som [person1] har drevet virksomhed, har [person1] valgt at omlægge driften, for at optimere økonomien, fra opfedning af tyrekalve til en ammekobesætning med henblik på avl.

SKAT henviser til TfS 2003.714 vedrørende en genbrugsbutik og til TfS 2006.822 vedrørende frimærkehandler og TfS 2009.127 vedrørende udlejning af jord.

Der er med andre ord, ikke tale om afgørelser som vedrør deltidslandbrug og som er vurderet ud fra ligningspraksissen for deltidslandbrug, de er derfor ikke analoge med herværende sag. Hvorved de ikke kan tillægges betydning.

SKAT har henvist til LSR’s journal nr. 11-02821. Der er tale om en afgørelse uden SKM nr., hvorfor den er uden præjudikat værdi. Der skal derfor ses bort fra denne.

Afgørelsen vedrører ikke godkendt underskud af virksomhed ved udlejning af driftsbygninger på en landbrugsejendom. Vi kan ikke se at denne afgørelse skulle være analog med [person1]s sag.

Vurderingskode for ejendommen.

...

I henhold til praksis kan vurderingskoden ikke tillægges betydning. Hvorved det er den faktiske benyttelse af ejendommen, som er afgørende for den skattemæssige behandling og ikke om formalia er opfyldt. Fremgår bl.a. af LSR af 30/07 2008, 07-02702 (TfS 2008, 1135).

Eftersom ejendommen benyttes til landbrug, burde SKAT have vurderet den som en landbrugsejendom. Os bekendt ændrede SKAT automatisk vurderingskoden på en landbrugsejendom, hvis jordtillæggende kommer under 5,5 ha. Uden at SKAT foretagen en vurdering af den faktiske benyttelse af ejendommen jf. VUL § 33 stk. 1. At ejendommen benyttes til landbrug ligger implicit i det faktum, at der på ejendomme pt. er kvæg, anlæg til opbevaring af husstandsgødning, foder m.v. samt at [person1] er berettig til at modtage ha. støtte.

Tilskud fra Natur Erhvervsstyrelsen (ha. støtte), der er tale om tilskud efter EU-enkel-betalingsordningen. Hvilket medføre, at man bl.a. skal være aktiv landbruger. (der skal opfyldes en hel del specifikke krav som, fremgår af Natur Erhvervsstyrelsen hjemmeside http:// eb2013.fvm.dk/generelle_st %C3 %B8ttebetingelser.aspx?ID = 51135

Aktiv landbruger defineres således. (uddrag)

”Du skal være aktiv landbruger på ansøgningstidspunktet for at få udbetalt Enkeltbetaling. Det betyder, at du skal udføre mindst én landbrugsaktivitet inden for landbrugs- eller gartneriproduktion, f.eks.:

Som det fremgår af ovenstående, skal der være produktion på ejendommen, for at man kan erhverve ret til tilskuddet.

Endvidere fremgår det af ligningsvejledningens afsnit C.C.5.2.2.7, at ejendomme omfattet af EVSL § 4, anses som erhvervsmæssigt benyttet, hvis mere end 25 % af ejendommen benyttes erhvervsmæssigt.

Af det samlede bebyggede areal på 683 m2 anvendes 92 m2 til beboelse og 18 m2 til garage (jf. BBR), mens resten 573 m2 benyttes til landbrugsvirksomheden, hvorfor denne betingelse ligeledes må anses for opfyldt.”

Klagerens repræsentant har fremsendt følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling med forslag til afgørelse:

”Indledende bemærkninger

Sagen vedrører som bekendt spørgsmålet om hvorvidt den virksomhed som [person1] driver i skattemæssig forstand skal betragtes som en hobbyvirksomhed med den konsekvens, at [person1] ikke kan fratrække skattemæssige underskud hidrørende fra driften.

Til brug for sagens behandling er der indhentet en skønsrapport fra en uvildig skønsmand. Skønsrapporten er udarbejdet på baggrund af et skønstema, der er godkendt af SKAT. Skønsrapporten består af 7 spørgsmål, der i sagens natur knytter sig til virksomheden, herunder [person1]s faglige kvalifikationer m.v.

Det er mit indtryk, skønsrapporten giver et retvisende billede af virksomheden, herunder de udfordringer [person1] har været igennem netop i de år som sagen vedrører.

Forslag til afgørelse

Landsskatteretten påtænker at træffe afgørelse i sagen, og i afgørelsen give SKAT medhold i, at [person1]s virksomhed skal betragtes som en hobbyvirksomhed.

Dette er jeg ganske enkelt uforstående overfor, og jeg mener, at Landsskatteretten tolker skønsmandens rapport forkert, hvilket jeg skal gøre rede for nedenfor.

I perioden 2010 til 2012 er virksomheden i en opbygningsfase, hvor [person1] søger at opbygge en besætning svarende til hvad der er hensigtsmæssigt i forhold til den konkrete ejendom. Desværre besværliggøres opbygningen af en skilsmisse, der koster likviditet, samt alvorlig/dødelig sygdom i besætningen.

Opbygningen af en hensigtsmæssig besætningsstørrelse tager derfor længere tid end forventet. Dette redegør skønsmanden for i svaret på spørgsmål 2.

Jeg er naturligvis bekendt med praksis fra lignende sager, og ved at bl.a. sygdom tages der ikke hensyn til ved vurderingen af en virksomhed i relation til hobby-begrebet. Praksis ser imidlertid i den sammenhæng på sygdom hos ejeren og ikke som det er tilfældet i denne sag på dyrene. Jeg mener afgjort, at der i vurderingen skal tages hensyn hertil, og at det på den baggrund er legitimt at lade flere indkomstår indgå i vurderingen af virksomheden. Jeg har da også i andre hobbysager fået Landsskatterettens ord for at når virksomheden vedrører levende dyr skal der vurderes ud fra en længere tidshorisont.

I svaret på spørgsmål 4 konkluderer skønsmanden, at ejendommen er drevet teknisk forsvarligt i 2010-2012, men at forskellige omstændigheder, herunder bl.a. sygdom har gjort det svært at skabe overskud. Egentlig er dette svar blot en bekræftelse på at [person1] er rette mand på rette sted, altså at han har de bedste evner til at drive virksomheden, og at han gør det med overskud for øje.

I svaret på spørgsmål 6 anfører skønsmanden, at de enkelte udgifter ikke var usædvanligt høje i forhold til omsætningen, men at udgiftsniveauet samlet set var så højt at det var vanskeligt på sigt at skabe overskud eller et resultat omkring 0 kr. Dette harmonerer egentlig med det vi allerede godt ved, men det svar kan altså ikke stå alene.

Jeg læser således det foreliggende forslag til afgørelse derhen, at netop svaret på spørgsmål 6 er fundamentet for, at Landsskatteretten påtænker at afgøre sagen således at SKAT bekræftes i, at der er tale om en hobbyvirksomhed. Dette er imidlertid efter min opfattelse udtryk for "jump to Conclusion".

Skønsmanden skriver jo således umiddelbart nedenfor, i sit svar på spørgsmål 7, at der i dag er udsigt til at driften vil kunne give et resultat på 0 kr. eller overskud efter driftsmæssige af- og nedskrivninger, men før driftsherreløn og renter.

Godt nok må det forventes at udgifter til bl.a. foder, men stadig vil virksomheden give overskud, og det er jo ifølge praksis det det hele handler om.

Det er således udtryk for en forkert bedømmelse af skønsrapporten og en forkert udlægning af praksis når Landsskatteretten vil betragte [person1]s virksomhed som en hobbyvirksomhed.

[person1] har utvivlsomt de faglige egenskaber til at drive virksomheden. Virksomheden har den fornødne intensitet, ligesom driften er tilrettelagt med henblik på at give et overskud. Derfor kan sagen kun have et rigtigt udfald og det er, at virksomheden ikke betragtes som en hobbyvirksomhed.

For at understøtte dette udsagn skal jeg blot henvise til, at skønsmanden jo netop gør meget ud af at forklare, at [person1] siden de svære indledende år har bragt ejendommens drift i balance både i forhold til at skabe omsætning, mens også således at han har fået omkostningerne bragt i et niveau, hvor de rettelig hører hjemme. [person1] har således med al tydelighed demonstreret, at det er muligt at få driften til at give et resultat på 0 eller derudover før renter og driftsherreløn.

At SKAT så i deres bemærkninger til skønsrapporten anfører en række forhold i direkte modstrid med skønsmanden kan undre, henset til at SKAT mig bekendt aldrig har været på ejendommen, og næppe heller har samme faglige indsigt i driften af en landbrugsejendom.

Samtidig udtaler SKAT sig da også mod bedre vidende når det eksempelvis påstås, at det ikke er normalt at man får gratis foder(græs) blot for at fjerne det. Netop situationer med naturpleje er jo ofte båret af denne løsning, hvor landmænd med får eller kødkvæg løser en samfundsmæssigt opgave.

Samlet set er der ikke i SKAT's bemærkninger elementer, der bør påvirke sagens udfald.

Afsluttende bemærkninger

Jeg vil på baggrund af mine ovenstående bemærkninger opfordre Landsskatteretten til at revurdere det foreliggende forslag til afgørelse således at [person1] gives medhold i sagen.

Det er således ikke i overensstemmelse med praksis, at statuere hobbyvirksomhed på en virksomhed som den foreliggende, idet [person1] har demonstreret, at virksomheden kan bringes til at give et driftsresultat på 0 eller mere før renter og driftsherreløn.

Jeg forudsætter i den forbindelse, at der er enighed om de øvrige elementer i forhold til vurderingen af virksomheden.”

Landsskatterettens afgørelse

Selvstændige erhvervsdrivende kan ved opgørelsen af den personlige indkomst foretage fradrag for udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a (loven kan findes på www.retsinfo.dk). I virksomheder, der ikke er erhvervsmæssige, kan der kun foretages fradrag for de udgifter, der har været forbundet med indkomsterhvervelsen, jf. nettoindkomstprincippet. Underskud af en ikke erhvervsmæssig virksomhed kan ikke fradrages i anden indkomst.

I dom af 15. april 1994, offentliggjort i TfS 1994, 364, har Højesteret fastslået, at i medfør af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, kan underskud ved drift af en landbrugsejendom, efter den mangeårige, særlige ligningspraksis for deltidslandbrug, fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst på betingelse af, at driften af ejendommen bedømt ud fra en teknisk-landbrugsfaglig målestok kan betegnes som sædvanlig og forsvarlig samt tilsigter at opnå et rimeligt driftsresultat. I så fald må ejendommen i skattemæssig henseende anses for drevet erhvervsmæssigt, medmindre det må lægges til grund, at driften selv efter en længere årrække ikke har udsigt til at kunne give et regnskabsmæssigt resultat på 0 kr. eller derover efter driftsmæssige afskrivninger men før renter.

For landbrug er der ikke krav om, at virksomhedens resultat skal kunne dække driftsherreløn og forrentning af den investerede kapital.

Der lægges vægt på de konkret opnåede driftsresultater, medmindre disse var præget af ekstraordinære begivenheder, eller af at virksomheden var i en start-/indkøringsfase. Der henvises til Landsskatterettens kendelse af 8. december 2005, offentliggjort i SKM2005.519.LSR. Om virksomheden havde udsigt til senere at give overskud skal bedømmes ud fra driftsformen i de påklagede indkomstår. Det følger af Retten i [by2] dom af 18. november 2009, offentliggjort i SKM2009.747.BR.

Ud fra en konkret vurdering anses klagerens landbrugsvirksomhed for erhvervsmæssigt drevet i skattemæssig henseende i de påklagede indkomstår 2010-2012.

I overensstemmelse med skønserklæringen lægges det til grund, at klageren har de nødvendige faglige forudsætninger for at drive virksomheden landbrugsfagligt forsvarligt.

Landsskatteretten finder, at der i det konkrete tilfælde skal ses bort fra syn og skønsmandens besvarelse af spørgsmål 6, idet de store omkostninger i indkomstårene 2010-2012 skyldes de særlige omstændigheder med sygdom i besætningen i opstartsfasen, som medførte utilsigtede ændringer af driften samt at der også måtte kunne henses til, at der havde været anskaffet 6 køer til avlsbrug i startåret og at bedriften havde været af et andet omfang, hvis ikke køerne var døde som følge af kvægsygdommen.

Klageren har tilkendegivet, at han ligger i forhandlinger om ekspansion af landbruget ved forpagtning af yderligere arealer og forventer at få flere dyr på ejendommen.

Skønsmanden konkluderer, at det er hans vurdering, at der i dag er udsigt til, at driften vil kunne give et resultat på 0 kr. eller overskud efter driftsmæssige af- og nedskrivninger, men før driftsherreløn og renter. Det må dog forventes, at der kommer yderligere udgifter til foder som stiger med ca. 5.000-10.000 kr. årligt i de kommende år afhængig af den fremtidige udvikling af besætningen og tilgang af yderligere arealer.

På baggrund heraf finder Landsskatteretten i det konkrete tilfælde, at klagerens virksomhed kan anses for erhvervsmæssig i skattemæssig henseende i de påklagede indkomstår 2010-2012.

Da landbrugsvirksomheden kan anses for erhvervsmæssigt drevet i de påklagede indkomstår, godkendes der fradrag for underskud heraf, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Den påklagede afgørelse ændres.

Landsskatteretten har ikke taget stilling til omfanget af fradrag for afskrivning på bygninger, forsikringer og ejendomsskatter.