Kendelse af 08-10-2014 - indlagt i TaxCons database den 28-11-2014

Faktiske oplysninger

SKAT har anmodet klageren om at fremsende bankkontoudtog samt dokumentere eventuelle lån, gaver og andet samt eventuel mellemregning med det selskab, som han er direktør for.

Klageren har ikke reageret på SKATs henvendelse, hvorfor SKAT har bedt [finans1] om at fremsende kontoudtogene. Disse er modtaget den 19. december 2013.

Det fremgår, at der på konto [...53] er indbetalt følgende beløb:

Ifølge det oplyste er beløbene på i alt 18.000 kr. overført fra klagerens mormor, [person1].

Klagerens mor, [person2], har den 6. december 2011 på konto [...81] overført 50.000 kr. med teksten ”til min skønne søn”.

[person2] har endvidere den 14. juli 2011 ydet et rente- og afdragsfrit anfordringslån på 1 mio. kr., således at [person2] til enhver tid kan opsige lånet til hel eller delvis indfrielse.

SKATs afgørelse

SKAT har anført, at klageren har modtaget en printselvangivelse for 2011 og ikke foretaget ændringer til sin årsopgørelse.

Klageren har ikke selvangivet resultat af virksomhed eller anden indtægt, der gør, at han har et positivt og acceptabelt privatforbrug.

Klageren har heller ikke svaret på SKATs brev, hvori der anmodes om oplysninger, der har betydning for klagerens indkomstopgørelse og hans privatforbrug. SKAT kan derfor ansætte klagerens indkomst skønsmæssigt, jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3.

Indbetalingen på de 50.000 kr. overstiger ikke den bundgrænse, der er for at give gaver til børn m.v.

Klageren har ikke dokumenteret noget omkring de indbetalinger, der fremgår af hans kontoudtog fra banken. Det er derfor udgangspunktet, at der er tale om skattepligtig indkomst, jf. statsskattelovens § 4.

Klageren har en mindre indkomst på 82.920 kr. fra [virksomhed1] ApS, hvori han er direktør. På grundlag af de selvangivne beløb og de kendte formueændringer, kan der opgøres et privatforbrug således:

Der er altså ikke plads til et acceptabelt privatforbrug på grundlag af de af SKAT kendte oplysninger om klagerens indkomst- og formueforhold. Det er ikke muligt at have et negativt privatforbrug. Efter indkomstændringen er der plads til et positivt og acceptabelt privatforbrug.

Klageren har modtaget SU indtil slutningen af 2009, og i 2010 har han stort set ikke haft nogen indkomst. Det er derfor ikke muligt at foretage en sammenligning af privatforbruget for tidligere år, da det ikke kan gøres nøjagtigt op.

Klageren anses for omfattet af den normale ligningsfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, hvor SKAT kan ændre indkomstansættelsen indtil den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb.

SKAT har ikke modtaget indberetninger om hverken arv eller gaver.

Indbetalingerne på bankkontoen 1.018.000 kr. anses for skattepligtig personlig indkomst, jf. statsskattelovens § 4. Beskatning sker efter personskattelovens § 3.

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klagerens indkomst for indkomståret 2011 nedsættes med 1.018.000 kr.

Til støtte for den nedlagte påstand er det gjort gældende, at en andel på 1.000.000 kr. af SKATs forhøjelse udgør et lån fra klagerens mor, [person2], som er skatteansættelsen uvedkommende.

Det er endvidere gjort gældende, at de resterende 18.000 kr. er modtaget som gaver fra klagerens mormor, [person1], hvorfor de tillige er skatteansættelsen uvedkommende.

Det er endelig gjort gældende, at såfremt Landsskatteretten måtte finde, at de 1.000.000 kr., som klageren har modtaget fra sin mor, udgør gave, og ikke et lån, er denne gave afgiftspligtig efter boafgiftslovens § 22, stk. 1, i det omfang årets samlede gaver fra [person2]s til klageren i 2011 oversteg et grundbeløb på 58.700 kr.

Repræsentanten har anført, at klageren i løbet af indkomståret 2011 har modtaget flere overførsler til sin konto. Der er for så vidt angår de for sagen relevante overførsler tale om lån og gaver fra klagerens mor og mormor.

Klageren har månedligt fået 1.000 kr. fra sin mormor, [person1], i gave. Dette gør sig også gældende for indkomståret 2011, hvor klageren modtog i alt 1.000 kr. pr. måned, indtil hans mormor døde i oktober 2011.

Udover overførslen på 1.000 kr. primo hver måned fik klagerens yderligere en gave fra sin mormor på 8.000 kr. Gaven blev givet ved bankoverførsel til klagerens konto i [finans1], konto [...53], den 5. maj 2011.

Den 6. december 2011 fik klageren en kontant gave af sin mor, [person2], på 50.000 kr. Gavebeløbet blev overført til klagerens konto i [finans1], konto [...53]. Det fremgår af kontoudtog.

Klageren lånte den 14. juli 2011 et beløb på 1.000.000 kr. fra sin mor, [person2]. Lånet er rente- og afdragsfrit og på anfordringsvilkår, således at [person2] til enhver tid kan opsige lånet til hel eller delvis indfrielse.

Det lånte beløb blev overført til klagerens konto den 14. juli 2011. I forbindelse med låneoptagelsen blev der mellem klageren og [person2] oprettet et gældsbrev.

Klageren har efterfølgende afdraget på lånet ved overførsel af i alt 100.000 kr. til sin mors konto. Den første afbetaling på lånet blev foretaget den 7. januar 2013 med 50.000 kr. Den næste afbetaling på lånet blev foretaget den 2. januar 2014 med 50.000 kr.

Repræsentanten har om lånet fra [person2] anført, at indtægter, der hidrører fra optagelse af lån, ligger uden for det skatteretlige indkomstbegreb i statsskattelovens § 4. I relation til statsskattelovens § 5, stk. 1, litra c, kan det dog nævnes, at der i det konkrete tilfælde kan opstå tvivl om, hvorvidt et beløb er modtaget som et lån, der er indkomstopgørelsen uvedkommende, eller som en skattepligtig gave.

Det beror på en konkret bevisbedømmelse, hvorvidt en foretaget disposition kan anses for et skattefrit lån.

I denne sag er der fremlagt et gældsbrev mellem [person2] og klageren, hvoraf fremgår, at klageren har optaget et lån på 1 mio. kr. I overensstemmelse med gældsbrevets ordlyd er der den 14. juli 2011 overført 1 mio. kr. til klagerens konto fra hans mor.

Ydermere har klageren de facto foretaget delvis indfrielse af lånet, idet han har overført 50.000 kr. til sin mor henholdsvis den 7. januar 2013 og den 2. januar 2014.

Det er på denne baggrund gjort gældende, at der mellem klageren og [person2] består et retskraftigt lån vedrørende 1 mio. kr., hvorfor overførslen den 14. juli 2011 er indkomstopgørelsen uvedkommende, jf. statsskattelovens § 5, litra c.

Såfremt overførslen på 1 mio. kr. ikke kan anses for et retskraftigt lån, er det gjort gældende, at overførslen er en afgiftspligtig gave og således er skatteansættelsen uvedkommende, jf. statsskattelovens § 5, litra b, hvorefter gaver, der falder ind under afsnit II i lov om afgift af dødsboer og gaver, ikke henregnes til den skattepligtige indkomst.

Det er endvidere gjort gældende, at klageren hører ind under den personelle afgrænsning af boafgiftslovens § 22, idet han er afkom af [person2], jf. boafgiftslovens § 22, stk. 1, litra a.

Gaver, som klageren har modtaget fra [person1], er således ikke indkomstskattepligtige. Der skal i stedet betales 15 % i afgift i det omfang, at gaverne for 2011 overstiger 58.700 kr., jf. boafgiftslovens § 23, stk. 1, 1. pkt.

Det er sammenfattende vedrørende gaverne fra [person1] gjort gældende, at disse ikke skal indgå i opgørelsen af klagerens personlige indkomst for indkomståret 2011. Det bemærkes i den henseende for god ordens skyld, at gaverne tillige er afgiftsfrie, idet de ligger under grundbeløbet på 58.700 kr., jf. boafgiftslovens § 22, stk. 1.

SKATs udtalelser

SKAT har udtalt, at der vedrørende gaver fra klagerens mormor er tale om et gavemiljø, hvor der afgiftsfrit kan gives gaver op til 58.700 kr. årligt, hvorfor det er indstillet, at forhøjelsen på 18.000 kr. frafaldes.

SKAT har endvidere udtalt, at der med det fremlagte gældsbrev udstedt til klagerens mor ikke er tale om skattepligtig indkomst eller gave.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten finder, at der i henhold til det nu fremlagte gældsbrev må anses at være tale om et lån til klageren fra hans mor på 1 mio. kr. Der er tillige lagt vægt på, at klageren ad to omgange har betalt afdrag på lånet med 50.000 kr. pr. gang, hvilket understøtter, at der er tale om et lånemellemværende.

Landsskatteretten finder endvidere, at de fra klagerens mormor ydede beløb på i alt 18.000 kr. må anses for gaver til klageren, der ikke er afgiftspligtige, jf. boafgiftslovens § 22, stk. 1.

Den påklagede afgørelse nedsættes derfor med 1.018.000 kr. til 0 kr.