Kendelse af 10-12-2015 - indlagt i TaxCons database den 15-01-2016

Faktiske oplysninger

Klageren modtog i indkomståret 2009 kontanthjælp.

Klageren drev i indkomståret 2009 herudover rådgivnings- og konsulentvirksomheden [virksomhed1] s.m.b.a., hvor han ydede regnskabs- og skattemæssig bistand fortrinsvis til udlændinge bosat i Danmark.

SKAT har i forbindelse med en gennemgang af klagerens kontoudtogkonstateret indsætninger på klagerens bankkonti, som efter SKATs opfattelse ikke har kunnet afstemmes med klagerens bilagsmateriale. De konkrete indsætninger udgjorde i alt 55.364,21 kr. og er specificeret nærmere nedenfor.

SKAT har endvidere beregnet klagerens årlige privatforbrug til 35.863 kr. ud fra klagerens selvangivelse for indkomståret 2009.

Som følge af det laveprivatforbrug har SKAT anmodet om klagerens egen opgørelse over privatforbrug samt om en forklaring på, om klageren har haft yderligere indkomst i det pågældende indkomstår. SKAT har herunder anmodet klageren om oplysninger vedrørende de pågældende indsætninger.

Klageren er ikke fremkommet med en opgørelse over sit privatforbrug. Klageren har oplyst over for SKAT, at han har haft svært ved at opgøre sit privatforbrug, da det vedrører flere år tilbage.

Klageren har endvidere oplyst, at han har lejet et værelse hos sin mor. Klageren har ikke fremlagt dokumentation for sin bopæl, men SKAT har ved beregning af klagerens privatforbrug lagt til grund, at klageren har haft bopæl hos moderen.

Klageren har oplyst over for SKAT, at han har afholdt udgifter for venner og bekendte og efterfølgende har modtaget beløbene retur. Klageren har fremlagt dokumentation i form af kontoudtog for perioden 1. januar 2009 – 31. december 2009, hvoraf indsætningerne fremgår. Klageren har ligeledes fremlagt bilagsmateriale for nogle af indsætningerne i form af en nærmere specifikation og forklaring på de enkelte indsætninger.

Af klagerens udgifter har SKAT bl.a. konstateret, at klageren har afholdt rejseudgifter samt udgifter til to biler, herunder driftsudgifter, vægtafgift og forsikringer.

Klageren har forklaret, at den ene bil tilhører klagerens søn. Klageren har dog ikke fremlagt dokumentation for, at sønnen har afholdt udgifter til den ene bil eller har tilbagebetalt klageren, ligesom rejseudgifterne ikke er blevet dokumenteret og forklaret.

Klageren har derudover oplyst til SKAT, at han har modtaget to lån fra sin far på henholdsvis 5.000 PLN og 3.300 EUR, svarende til henholdsvis 8.616,50 DKK og 24.547,71 DKK, som skulle anvendes til at betale af på et højtforrentet lån. Klageren har dog ikke fremlagt skriftlig dokumentation i form af låneaftale vedrørende lånene og har oplyst, at han ikke har kunnet fremskaffe lånedokumenter, idet faderen døde i 2012.

I forbindelse med klagesagens behandling har klageren opgjort sit privatforbrug til 69.027 kr. og har udfærdiget en revideret specifikation over de enkelte indsætninger på sine bankkonti.

Klageren har ligeledes efterfølgende indsendt en erklæring på, at klagerens søn selv har afholdt udgifter til sin bil, således at klageren kun afholdt udgifter til én bil.

Klageren har endvidere indsendt udskrifter fra banken på de to modtagne lån på henholdsvis 8.616,50 DKK og 24.547,71 DKK,ligesom udskrifter fra fly- og færgebilletter og andre udlæg til venner og familie fremgår.

Klageren har på ny fremlagt kontoudtog, der viser hævninger fra bankkonti, der er i overensstemmelse med de beløb, der fremgår af det indsendte bilagsmateriale. Af kontoudtogene fremgår ligeledes de konkrete indsætninger fra andre personer.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens indkomst for indkomståret 2009 med i alt 89.456 kr.

Af dette beløb udgør 55.364.21 kr. udokumenterede indsætninger på klagerens bankkonti, mens yderligere honorarindtægter skønsmæssigt er ansat til 34.091,79 kr.

Den skønsmæssige forhøjelse for indkomståret 2009 er beregnet ud fra følgende:

SKAT har som begrundelse for sin afgørelse anført følgende:

”Yderligere honorarindtægter er skønnet ud fra dine personlige skatteoplysninger. Der er især lagt vægt på, at resultatet nu giver plads til et passende privatforbrug. Som passende privatforbrug er der som udgangspunkt brugt 179.319 kr., som er det gennemsnitligt årlige forbrug for en enlig mand under 60 år, ifølge Danmarks Statistiks beregninger. Du kan se Danmarks Statistiks beregninger på statistikbanken.dk/fu10.

På grundlag af din indsigelse af 20. november 2013 mod det fremsendte forslag af 28. oktober 2013 ændres den skønsmæssige ansættelse af yderligere honorarindtægter til 34.091,79 kr.

Der er herved henset til, at du alene betaler 1.500 kr. pr. måned af en husleje på ca. 3.000 kr. i forhold til en forudsat gennemsnitlig husleje på 6.000 kr. pr. måned. Herved reduceres dit skønsmæssigt opgjorte privatforbrug med 54.000 kr. til 125.319 kr.

Der er endvidere henset til, at du deler husstand med din mor, der alene modtager laveste folkepensionsbeløb, og det kan således ikke antages, at hun kunne bidrage helt eller delvist til dækning af dit privatforbrug.

Ovennævnte indtægter på 55.364,21 kr. der er indgået på din konto, er ikke forklaret eller dokumenteret, og kan ikke på nogen måde henføres til udbetaling af din kontanthjælp. Beløbene kan heller ikke henføres til kontante hævninger eller overførsler fra en af dine andre konti.

Til dine bemærkninger omkring udgifter vedrørende dine to biler bemærker SKAT, at det ved en gennemgang af dine kontoudskrifterne bl.a. fremgår, at du har afholdt udgifter til begge biler i form af f.eks. forsikringer og vægtafgift.

Det et er endvidere ikke dokumenteret eller sandsynliggjort på anden måde, at din søn har afholdt nogen dele af bilernes driftsudgifter.

Til dine bemærkninger vedrørende rejser kan det oplyses, at der ved gennemgang af dine konti, er konstateret en del afholdte udgifter til fly, benzin, indkøb i udlandet m.v.

(...)”

I forbindelse med klagesagens behandling er SKAT kommet med følgende bemærkninger:

”Vi har følgende kommentarer til de nye oplysninger, som ikke står i sagsfremstillingen:

Bemærkninger til klagers 5 klagepunkter:

Punkt 1.

Der henvises til SKATs afgørelse af 29. november 2013.

Punkt 2.

Erklæringen fra klagers søn har ikke tidligere været forelagt SKAT.

Det fremgår af kontonr. [...03], at der den 27. februar 2009 er overført 7.500 kr. til [person1], og at der fra den 12. marts 2009 – 2. marts 2010 (- august 2009) er indgået afdrag fra [person1].

SKAT er af den opfattelse, at indbetalingerne fra klagers søn er afdrag på et lån fra klager og ikke betaling for driftsudgifter vedr. bil. Der er her bl.a. henset til at afdragene begynder lige efter udbetalingen af de 7.500 kr. og ophører igen den 3. marts 2010. Det anses således ikke for dokumenteret, at klagers søn har afholdt alle udgifter ved den ene af klagers biler.

Punkt 3.

SKAT anser ikke, at det utvetydigt fremgår af bilagene 2 – 11, at klager har fortaget udlæg for venner og bekendt og efterfølgende har modtaget udlægget tilbage.

Bilagene anses ikke for at være fyldestgørende dokumentation.

Punkt 4.

Der henvises til SKATs afgørelse af 29. november 2013, hvoraf bl.a. fremgår, at klager titulerer sig som skatte- og økonomiskrådgiver, og således må formodes, at kunne udarbejde en privatforbrugsopgørelse.

Det skal endvidere bemærkes, at klager i bilag 14 blot har tilføjet SKATs privatforbrugeopgørelse lån fra Polen på 33.164 kr. Beløbet indgår allerede i SKATs privatforbrugsberegning, idet det indgår i formuen ultimo.

SKAT fastholder således det beregnede privatforbrug på 35.863 kr.

Det skal bemærkes, at klagers privatforbrug for 2008, ifølge SKATs vejledende beregnede privatforbrug, var negativt og at det af SKAT beregnede privatforbrug for 2010 var under 20.000 kr.

Punkt 5.

Angående udokumenterede indsætninger henvises til SKATs bemærkninger under punkt 3 vedrørende bilag 2 - 11. Endvidere skal bemærkes, at det ikke er alle af de underliggende bilag til bilag

2 – 11, der tidligere har været fremsendt.

Angående bilag 1 ”lån fra far” skal det bemærkes, at de underliggende bilag ikke tidligere har været forevist SKAT.

Familierelationen (far) til långiver [person2] er ikke dokumenteret. Der foreligger ingen låneaftale, hvoraf vilkårene for lånene (afdrag, forrentning m.v.) skal fremgå og det er ikke dokumenteret, at långiver har midler til at yde lånene.

(...)”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at indkomsten for indkomståret 2009 nedsættes til 0 kr.

Klageren har anført følgende:

”(...)

1)

Skat har pålignet yderligere honorar-indtægter, så de matcher gennemsnitligt årligt forbrug i Danmark.

Jeg har i 2009 modtaget kontanthjælp, og levet af denne.

Med hensyn til mit forbrug vil jeg nøjes med at nævne 3 forhold:

Disse 3 forhold kendetegner da næppe en gennemsnitlig dansk mand under 60 år.

Hvordan kan man sidestille en kontanthjælpsmodtager med gennemsnitlig dansk mand ?

2)

Skat mener jeg har holdt 2 biler.

Vedlagt findes en underskreven erklæring fra min søn – se venligst Bilag 13.

3)

Skat påstår jeg havde mange rejser.

Jeg havde rejst et par gange a’ 1-2 uger.

Alle andre flybilletter, færgebilletter, m.m., har blot været udlæg for mine bekendte.

Det kan man utvetydigt se i Bilagene 2 – 11.

4)

Privat forbrugsopgørelse.

Jeg er uddannet i Virksomheds Økonomi, og er ikke, ligesom skattesagsbehandler, vant til at udarbejde privatforbrugsopgørelse.

Men det er lykkedes for mig at komme igennem – se venligst Bilag 14.

5)

’Udokumenterede indsætninger’

Efter flere dages gravning i fortiden er det lykkedes mig at finde specifikationer til alle ’udokumenterede indbetalinger’ – se venligst specifikationer i Bilag 1 – 11.

Der forefindes ikke en skygge af de påståede ’honorarer’.

Jeg undrer mig noget, at sagsbehandleren [person3] ikke har taget højde for nogle af mine specifikationer, med kopi af billetter og overførsler, som hun tidligere har modtaget af mig – se venligst Bilag 12.

Hermed mener jeg, at have bevist, at der intet som helst håndgribeligt, som understøtter [person3]’s udlæg. Der er blot antagelser og formodninger.

(...)”

Som bilag til klagen har klageren yderligere anført:

”Jeg skal lige forklare grunden til de mange udlæg til udenlandske overførsler, flybilletter, færgebilletter, m.m for mine bekendte.

Jeg har hjulpet disse mennesker, da de ikke havde nogen kreditkort (Visa, MasterCard, og lign.), eller nogen Netbank. Man kan jo ikke købe en billet på nettet uden et kreditkort.

Bilag 1:

Jeg var havnet på kontanthjælp, og havde stor højforrentet >20 %) forbrugsgæld.

Det var en tung byrde og gjorde rigtig ondt.

Min fader, som boede i Polen, havde nogen opsparing og tilbød mig hjælp til at nedbringe gælden. Han havde lånt mig 5000 pln samt 3.300 eur.

Gælden til [finans1] nedbragt med 27.000 kr.- overførsel 07.05.-09., rest sat ind på [finans2] kassekredit.

(...)”

Til sagsfremstillingen er klageren kommet med følgende bemærkninger:

”(...)

Jeg har adskillige bemærkninger til sagsfremstillingen, samt til forslaget til afgørelse, men jeg vil holde mig til de, for mig, mest væsentlige.

Jeg anser det for værende helt forkert, at påtvinge mig et gennemsnitligt dansk privatforbrug. I stedet for, mener jeg, at gennemsnitligt forbrug for kontanthjælpsmodtagere i Danmark helt afgjort er det mest passende.

Og så er der tale om aldeles andre, mindre beløb.

Der foreligger intet, der skulle vise/bevidne mit påståede mere-forbrug i forhold til gennemsnitligt privatforbrug for kontanthjælpsmodtagere.

Et lille eksempel:

Jeg vil fortsat fastholde, at der findes ingen som helst håndgribelige beviser i sagen, men blot formodninger og antagelser – pure opspind af en over-kreativ fantasi.”

Landsskatterettens afgørelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ. SKAT kan bestemme, at en skatteyder skal oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse og ved indkomstårets udløb samt om størrelsen og arten af ændringer i formuen i indkomståret, herunder om hovedposter i årets privatforbrug. Det følger af skattekontrollovens §§ 1, stk. 1, og 6 B, stk. 1.

Hvis den selvangivelsespligtige ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt, jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3.

Indkomsten kan forhøjes, hvis det selvangivne privatforbrug er negativt eller usandsynligt lavt. SKAT kan skønsmæssigt fastsætte en indkomst, så den giver skatteyderen mulighed for at have et rimeligt privatforbrug i indkomståret.

Hvis der påvises en yderligere indtægtskilde for skatteyderen, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, kan indkomsten også forhøjes. Det følger af en fast praksis, og der er henvises til Højesterets afgørelse refereret i SKM2011.208H. Det påhviler skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Der henvises til SKM 2008.905 H.

Det fremgår af den privatforbrugsopgørelse, som SKAT har udarbejdet, at klagerens privatforbrug i indkomståret 2009 udgjorde 35.863 kr. Det fremgår samtidig af klagerens bankkonti, at der er indsat pengebeløb i indkomståret 2009 svarende til samlet 55.364,21 kr.

Klageren har ikke dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at klageren har modtaget lån fra sin far, der kunne dække en del af privatforbruget, eller at indsætningerne stammer fra midler, der allerede er beskattede. Det er derfor berettiget, at SKAT har anset indsætningerne for at være skattepligtig indkomst for klageren.

Der er ved afgørelsen lagt vægt på, at låneforholdet ikke er dokumenteret ved et underskrevet og dateret lånedokument, hvori der fremgår oplysninger om tilbagebetalingsvilkår, afdrags- og rentebetaling.

Der er herudover lagt vægt på, at der ikke er fremlagt dokumentation for pengestrømmene, således at det er muligt at konstatere, hvem pengene stammer fra. Det er derfor ikke dokumenteret, at klagerens udlæg til familie og bekendte er blevet tilbagebetalt.

Den fremlagte erklæring fra klagerens søn omkring afholdelse af alle driftsudgifter vedrørende den ene bil er udarbejdet efterfølgende og til brug for behandlingen af skattesagen, og klageren har herudover ikke på anden vis dokumenteret, at klagerens søn afholder alle udgifter til den ene af bilerne.

Da klagerens privatforbrug til trods for de ikke-dokumenterede indsætninger på 55.364,21 kr. herefter ikke giver mulighed for, at klageren klageren/klagerens husstand kan have et rimeligt privatforbrug, har SKAT været berettiget til at foretage en skønsmæssig forhøjelse af klagerens indkomst, jf. skattekontrollovens § 3, stk. 4, og § 5, stk. 3.

SKAT har ved beregning af klagerens privatforbrug taget udgangspunkt i et gennemsnitligt privatforbrug opgjort i Danmarks Statistik og har herefter foretaget en reduktion i det fastsatte privatforbrug på 54.000 kr. Dette under hensyntagen til klagerens forklaring om sin beskedne levemåde herunder oplysninger om, at klageren lejede et værelse hos sin mor.

Efter den skønsmæssige forhøjelse af den personlige indkomst ligger privatforbruget for indkomståret 2009 på et niveau, som man må anse for passende, når klagerens forhold tages i betragtning.

Herefter er der ikke grundlag for at ændre SKATs forhøjelse af den skattepligtige indkomst, og afgørelsen stadfæstes.