Kendelse af 12-01-2016 - indlagt i TaxCons database den 12-02-2016
Landsskatterettens afgørelse
Skatteankenævnet har afvist at behandle klagen som følge af fristoverskridelse.
Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.
SKAT traf den 23. juni 2011 afgørelse for [person1] vedrørende indkomstårene 2007 - 2009.
Klageren har i e-mail af 28. februar 2012 oplyst, at husbåden fra og med indkomståret 2009 ikke længere er benyttet erhvervsmæssigt. SKAT genoptog på grundlag heraf skatteansættelsen for indkomståret 2009 og behandlede samtidig indkomståret 2010.
Den 12. juli 2012 udsendte SKAT forslag til afgørelse vedrørende indkomstårene 2009 og 2010.
SKAT traf den 6. september 2012 afgørelse vedrørende indkomstårene 2009 og 2010. Denne klage er efter det af klageren oplyste modtaget af klageren den 9. september 2012. Det fremgår af klagevejledningen til afgørelsen, at der fra modtagelsen af afgørelsen er 3 måneder i frist til at påklage denne til skatteankenævnet eller Landsskatteretten.
Den 6. december 2012 klagede klageren til skatteankenævnet vedrørende indkomstårene 2007 – 2010, hvilken klage blev modtaget i skatteankenævnet den 10. december 2012.
Klageren sendte den 3. april 2013 en klage til Landsskatteretten vedrørende både skatte- og momsspørgsmålet.
Den 27. maj 2013 oplyste Landsskatteretten til klageren, at Landsskatteretten havde besluttet at se bort fra, at fristen for at klage til Landsskatteretten over SKATs afgørelse af 6. september 2012 var overskredet.
Skatteankenævnet afviste den 31. oktober 2013 i henhold til skatteforvaltningslovens § 36, stk. 2, klagen som følge af fristoverskridelse.
Klageren sendte den 29. december 2013 en klage til Landsskatteretten over skatteankenævnets afgørelse af 31. oktober 2013.
Afgørelsen for så vidt angår den af SKAT yderligere pålagte moms er henlagt i Skatteankestyrelsen som følge af passivitet over for bl.a. Skatteankestyrelsens brev af 4. februar 2014.
Skatteankenævnets afgørelse
Skatteankenævnet har afvist at behandle klagen, da klagefristen er overskredet. Klagen af 6. december 2012 er anset for at vedrøre SKATs afgørelse af 23. juni 2011 og ikke SKATs afgørelse af 6. september 2012.
Ændringerne i SKATs afgørelse af 6. september 2012 er udelukkende konsekvensændringer som følge af, at klageren har oplyst, at husbåden er overgået til privat benyttelse i pr. 1. januar 2012.
Der foreligger ikke sådanne undskyldelige omstændigheder elle andre særlige forhold, som kan begrunde, at der skal ses bort fra overskridelsen af klagefristen.
Der er herved lagt vægt på, at klagefristen er overskredet med over 1 år, at det ikke er undskyldeligt, at klagefristen er overskredet, og at det ikke er sandsynligt, at der kan gives medhold i klagen.
Der er nedlagt påstand om, at klagen til Landsskatteretten af 29. december 2013 skal realitetsbehandles.
Til støtte for påstanden er det bl.a. gjort gældende, at der ikke er reelt grundlag for at afvise klagen hos skatteankenævnet. Det er ligeledes rigtigt mange penge, det drejer sig om for klageren, ligesom SKAT har ændret praksis vedrørende beskatning af husbåde. Klageren har tillige fulgt klagevejledningen, som fulgte med afgørelsen af 6. september 2012.
Klagen skal være modtaget i skatteankenævnet senest 3 måneder efter modtagelse af den afgørelse, der klages over, jf. skatteforvaltningslovens § 36, stk. 2, 2. pkt. (lovbekendtgørelse nr. 175 af 23. februar 2011). Klagen afvises, hvis den indgives efter udløbet af fristen, jf. skatteforvaltningslovens § 36, stk. 2, 3. pkt. Skatteankenævnet kan dog se bort fra fristoverskridelsen, hvis særlige omstændigheder taler derfor, jf. skatteforvaltningslovens § 36, stk. 2, 4. pkt.
Den 6. december 2012 indgav klageren sin klage over SKATs afgørelse, hvilken klage blev modtaget i skatteankenævnet den 10. december 2014, hvilket - efter det af klageren oplyste - er en fristoverskridelse på 1 dag. Skatteankenævnet har henset til klagens indhold anset klagen for en klage over SKATs afgørelse af 23. juni 2011, hvorefter der er tale om en fristoverskridelse på over 1 år.
Under hensyn til klagerens klage af 6. december 2012 til ankenævnet, må denne efter sit indhold anses at vedrøre SKATs afgørelse af 23. juni 2011, hvorfor skatteankenævnet har været berettiget til at afvise at behandle klagen. De af klageren anførte årsager til fristoverskridelsen samt betydningen af sagen for klageren kan ikke i sig selv udgøre en særlig omstændighed i skatteforvaltningslovens § 36, stk. 2, 4. pkt.s forstand.
Der er ej heller ud fra oplysningerne i klagevejledningen grundlag for, at klageren kan støtte ret på et princip om retsbeskyttede, berettigede forventninger.
Derfor stadfæstes skatteankenævnets afgørelse.