Kendelse af 05-08-2015 - indlagt i TaxCons database den 05-09-2015

Klageren er ikke anset for berettiget til seniornedslag som følge af for høj gennemsnitsindkomst de år, hvor klageren var henholdsvis 57 år, 58 år og 59 år.

Faktiske oplysninger

Klageren har i indkomstårene 2005, 2006 og 2007 været fuldtidsansat i [virksomhed1]. Sideløbende hermed har hun modtaget honorarer de gange, hvor hun har undervist i regler, som hendes arbejdsgiver har udstukket, og som A-kasserne skal administrere efter.

SKAT har i indkomstårene 2005, 2006 og 2007 opgjort klagerens indtægter således:

Gennemsnittet af indtægter for 2005, 2006 og 2007 udgør 523.318 kr. Heri er medregnet udbetalt kørselsgodtgørelse fra [virksomhed2] på 2.365 kr.

Der er fremlagt specifikation fra [virksomhed2] af 21. maj 2007, hvoraf fremgår, at der for en kursusdag er udbetalt i alt 14.200,10 kr. til klageren. Betaling for undervisningen på kursusdagen, der er opgjort til 11.425 kr., er indberettet som B-indkomst, og 2.365,10 kr., der vedrører befordring for 706 km a 3,35 kr., er angivet som befordringsgodtgørelse. Endvidere er et beløb på 410 kr. benævnt ”udlæg”.

Af personlige skatteoplysninger for klageren for indkomståret 2007 fremgår, at [virksomhed2] til SKAT har indberettet 13.790 kr. som B-indkomst, dvs. 14.200 kr. – 410 kr., hvoraf der skal betales AM-bidrag og SP-bidrag.

SKAT har anført, at grænsen af gennemsnitlige beløb i medfør af seniornedslagslovens § 2, stk. 2, udgør et reguleret grundbeløb (i 1987-niveau) på 311.000 kr. for hvert af de tre indkomstår, hvor personen fylder 57 år, 58 år og 59 år. For 2005, 2006 og 2007, hvor klageren var henholdsvis 57 år, 58 år og 59 år, var det gennemsnitlige beløb 523.000 kr.

Der er fremlagt Orientering om Seniornedslag, hvoraf fremgår, at klageren indkomst for indkomstårene 2005, 2006 og 2007gennemsnitligt udgør 523.318 kr., og at det maksimale gennemsnit udgør 523.000 kr.

SKATs afgørelse

SKAT har anført, at da klagerens indtægter overstiger det gennemsnitlige beløb på 523.000 kr. i 2005, 2006 og 2007, dvs. i de år, hvor klageren var henholdsvis 57 år, 58 år og 59 år, er klageren ikke berettiget til seniornedslag, jf. seniornedslagslovens § 2, stk. 2.

Klageren har vedrørende kørselsgodtgørelse på 2.365 kr. udbetalt af [virksomhed2] anført, at denne ved beregningen af seniornedslag ikke skal indgå i årsindkomsten for 2007.

SKAT har hertil anført, at der ikke kan udbetales skattefri befordringsgodtgørelse efter reglerne i ligningslovens § 9 B til honorarmodtagere, og det er derfor korrekt, at beløbet er indberettet som skattepligtigt og derfor skal indgå i seniorindkomsten. Klageren kunne til gengæld have fratrukket erhvervsmæssige befordringsudgifter, jf. ligningslovens § 9 B, stk. 1, hvis hun havde afholdt udgifter i forbindelse med indtægtserhvervelsen.

Seniornedslagsloven er ufravigelig for seniorer, og der findes ingen dispensationsmuligheder i loven.

Klagerens opfattelse

Klageren har påklaget SKATs afgørelse, idet hun ikke er enig i de oplysninger, som SKAT har registreret vedrørende hendes indkomster i 2005, 2006 og 2007.

Klageren har sammenholdt honorarerne på SKATs specifikationer med honorarerne på de lønsedler, som hun har modtaget i forbindelse med undervisning i 2005 og 2007. Hun blev derfor opmærksom på, at det beløb på 13.790 kr., som [virksomhed2] havde indberettet som skattepligtig honorarindtægt i 2007, var forkert. Hendes reelle honorar var på 11.425 kr., som burde have været indberettet som B-indkomst. De 2.365 kr., der vedrører transport, burde have været indberettet som skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse. [virksomhed2] har således lagt beløbene sammen og indberettet ét samlet honorar på 13.790 kr.

Klageren har oplyst, at de gange, hvor hun har modtaget kørselsgodtgørelse, er den ydet til dækning af hendes transportomkostninger mellem hendes bopæl og de forskellige undervisningssteder. Godtgørelserne er opgjort i overensstemmelse med Ligningsrådets satser for befordringsgodtgørelse.

Klageren har anført, at det er helt vilkårligt, hvorledes de enkelte undervisningssteder har indberettet hendes honorarer til SKAT, jf. nedenfor.

• Af lønseddel af 11. oktober 2005 fra [virksomhed3] ([virksomhed3]) fremgår, at klagerens reelle honorar på 7.500 kr. er indberettet som B-indkomst. Hendes udgifter til færgebillet og kørsel på 1.916 kr. er ikke indberettet.

• Af lønseddel af 21. november 2005 fra [virksomhed3] fremgår, at klagerens reelle honorar på 7.575 kr. er indberettet som B-indkomst. Klageren havde ikke udgifter til kørsel.

• Af lønseddel udskrevet 28. november 2007 fra [virksomhed4] fremgår, at klagerens reelle honorar er indberettet som A-indkomst. Desuden er indberettet 369,17 kr. som skattefri kørsel og rejse.

• Af teksten på specifikation af 21. maj 2007 fra [virksomhed2] fremgår, at klagerens reelle honorar på 11.425 kr. med tilhørende skatteoplysninger er adskilt ved en stiplet linje fra befordring på 2.365,10 kr. og udlæg i alt på 410 kr. I skemaet nederst på specifikationen er beløbet 11.425 kr. anført under rubrikken “B-indkomst”, beløbet på 2.365,10 kr. under rubrikken “Befordringsgodtgørelse” og beløbet på 410 kr. under rubrikken “Udlæg”.

[virksomhed2] har således på specifikationen af 21. maj 2007 over for klageren givet udtryk for kun at have indberettet hendes reelle honorar på 11.425 kr. som B-indkomst, men faktisk indberettet et helt andet beløb som B-indkomst til SKAT - nemlig klagerens honorar + befordringsgodtgørelse som ét samlet beløb på 13.790 kr.

Klageren havde på baggrund af specifikationen ikke grund til at tro andet, end at [virksomhed2] alene havde indberettet hendes reelle honorar som B-indkomst samt rejsegodtgørelse og udlæg som skattefrie beløb, ligesom [virksomhed3] havde gjort, jf. ovenstående lønseddel af 11. oktober 2005.

Hvis klageren havde haft grund til at tro andet, ville hun have reageret overfor [virksomhed2], som hun gjorde den 10. februar 2010, da hun blev opmærksom på, at de i forbindelse med undervisning i 2009 havde indberettet honorar og kørselsgodtgørelse forkert. Da hun påtalte dette den 10. februar 2010, ændrede de deres indberetning af hendes honorar for undervisning i 2009, hvilket fremgår af kopi af brev af 10. februar 2010 om indberetning til SKAT. Ændringen fremgår også af klagerens årsopgørelse for 2009.

Klageren har tillige anført, at isoleret set har det haft minimal økonomisk betydning, at det “kun” er hendes skattepligtige indkomst i 2007, der er forkert. Men når den selvsamme indkomst efterfølgende viser sig at blive en del af grundlaget for, om hun er berettiget til skattenedslag for seniorer, har det væsentlig økonomisk betydning, fordi hendes gennemsnitlige indkomst i 2005, 2006 og 2007 derved kommer til at overstige det maksimale gennemsnitlige beløb på 523.000 kr.

Klageren har henvist til Landsskatterettens kendelse, j.nr. 2-4-1229-0168, om arbejdsmarkedsbidrag af befordringsgodtgørelse for en fodbolddommer.

Landsskatterettens afgørelse

Det fremgår af seniorskattenedslagslovens § 1, at en person, der i perioden fra og med indkomståret 2010 til og med indkomståret 2016 fylder 64 år, for de indkomstår, hvor personer fylder 64 og 65 år, kan få et nedslag i indkomstskatten efter reglerne i denne lov.

Af lovens § 2, stk. 2, fremgår, at grænsen udgør det gennemsnitlige beløb af et reguleret grundbeløb på 569.000 (2010-niveau) for hvert af de tre indkomstår, hvor personen fylder 57 år, 58 år og 59 år.

Af Orientering om Seniornedslag opgjort pr. 26. februar 2013 fremgår, at det maksimale gennemsnit for indkomstårene 2005, 2006 og 2007 udgør 523.000 kr., og at klageren gennemsnitlige indkomst for samme periode udgør 523.318 kr.

Landsskatteretten bemærker, at klagerens gennemsnitlige indkomst i indkomstårene 2005, 2006 og 2007 udgør 523.318 kr., således som det fremgår af Orientering om Skattenedslag. Retten har lagt vægt på, at godtgørelse til honorarmodtagere skal behandles og indberettes som B-indkomst, og at [virksomhed2] har indberettet 13.790 kr. som B-indkomst, hvori indgår 2.365 kr. i befordringsgodtgørelse. Da klagerens gennemsnitlige indkomst for indkomstårene 2005, 2006 og 2007 således udgør 523.318 kr., overstiger denne indkomst den maksimale gennemsnitlige indkomstgrænse, der udgør 523.000 kr. Klageren er herefter ikke berettiget til seniornedslag, idet loven er ufravigelig.

Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor.