Kendelse af 14-03-2016 - indlagt i TaxCons database den 09-04-2016

Sagen er indbragt for domstolene. Der er afsagt dom i sagen af Retten i Hillerød den 27. april 2017. Domme i skattesager offentliggøres løbende på SKATs hjemmeside. Bemærk, at der kan gå op til nogle måneder, før en dom offentliggøres.

Klagepunkt

SKATs afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

2010

Værdi af fri sommerbolig

43.714

0

43.714

2011

Værdi af fri sommerbolig

84.429

0

84.429

2012

Værdi af fri sommerbolig

113.432

0

113.432

Faktiske oplysninger

Klageren er via [virksomhed1] ApS, som han er enejer af, hovedanpartshaver i selskabet [virksomhed2] ApS (selskabet).

Selskabet anskaffede sommerhuset, [adresse1], [by1] den 1. maj 2010. Sommerhuset blev overtaget fra [virksomhed3] ApS, som havde overtaget ejendommen på en tvangsauktion i 2009 for at forsvare sit pant. Det fremgår af aftalen af 28.4.2010, at:

”Ejendommen vil blive udlejet via udlejningsbureau og ejendommen kan ikke benyttes af anpartshaverne elles disses familiemedlemmer i [virksomhed3] eller [virksomhed3]”.

Sommerhuset er ifølge BBR på 98 m2 og opført i 1969 og ombygget i 1981.

Sommerhuset blev overtaget for 2,9 mio. kr. Selskabets formål er køb og salg samt udlejning af fast ejendom.

Sommerhuset er vurderet til 1,2 mio. kr. pr. 1.10.2009 og 1.10.2010 og til 1,35 mio. kr. pr. 1.10.2011.

Selskabet har i ejerperioden anvendt sommerhuset til udlejning gennem [virksomhed4]. Alt materiale fra [virksomhed4] er stilet til klageren personligt. Sommerhuset har været til rådighed for udlejningsperioden på helårsbasis, dog er der nogle perioder, hvor sommerhuset har været reserveret af ejeren. Der er ingen ansatte i selskabet.

Sommerhuset har været ejerreserveret følgende dage:

2010

2011

2012

Januar

5

15

1

Februar

4

-

-

Marts

-

-

-

April

-

-

-

Maj

11

4

-

Juni

3

-

-

Juli

7

-

7

August

-

-

7

September

6

3

8

Oktober

1

4

1

November

3

2

4

December

-

2

5

I alt

40

30

33

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens indkomst med værdi af fri sommerbolig. For 2010 er forhøjelsen 43.714 kr., for 2011 84.429 kr. og for 2012 113.432 kr.

Som begrundelse har SKAT anført:

”Din repræsentant, advokat. [person1], anfører i brev af 10. december 2013, at du ikke kan være omfattet af formodningsreglen, idet du er ansat direktør uden løn i [virksomhed2] ApS.

Som nævnt under faktiske oplysninger er du direktør og indirekte hovedanpartshaver i [virksomhed2] ApS via [virksomhed1] ApS. Du har modtaget løn fra [virksomhed1] ApS fra 2010-2012, men ikke fra [virksomhed2] ApS.

Af juridisk vejledning, afsnit, C.A.5.16.2.2., fremgår det at en hovedaktionær, der ikke er ansat i eget selskab, og som får stillet sommerbolig til rådighed af selskabet, skal beskattes af rådigheden som udbytte på samme måde som ansatte hovedaktionærer. Ansatte såvel som ikke-ansatte hovedaktionærer beskattes af rådigheden som personlig indkomst, personskattelovens § 3, stk. 1. Der er samtidig bidragspligt efter lov om arbejdsmarkedsbidrag § 2, stk. 2.

Det fremgår af ligningslovens § 16 A, stk. 5, at en hovedaktionær som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 4, der modtager udbytte fra selskabet i form af, at der stilles en sommerbolig til rådighed, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst skal medregne værdien af rådigheden over boligen tillagt eventuelt sparet privatforbrug i relation til godet.

Værdi af fri sommerbolig skal beregnes efter bestemmelserne i ligningslovens § 16, stk. 5, når der er tale om en bolig, der er stillet til rådighed for en hovedaktionær samt andre personer med bestemmende indflydelse på egen aflønningsform.

Da du som direktør og hovedaktionær har bestemmende indflydelse på din egen aflønningsform, anses du som udgangspunkt for at have sommerboligen til rådighed hele året. Den skattepligtige værdi nedsættes dog i forhold til antallet af dage, sommerboligen stilles til rådighed for eller udlejes til andre personer, som ikke er omfattet af ligningslovens § 16, stk. 5, 3. pkt., eller som ikke er nærtstående.

Som nærtstående anses den skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med ægte slægtskabsforhold. Den skattepligtige værdi efter ligningslovens § 16, stk. 5, 1. og 2. pkt. nedsættes med den skattepligtiges betaling i indkomståret til arbejdsgiveren m.v. for råderetten.

Din repræsentant, advokat, [person1], anfører, at sommerhuset ikke har været udlejet i perioder, idet der for de pågældende perioder ikke var interesse for at leje sommerhuset eller at sommerhuset har været “ejerreserveret” for at spærre for udlejning i forbindelse med vedligeholdelse og reparation af sommerhuset.

Det bemærkes, at du som hovedanpartshaver i [virksomhed2] ApS er omfattet af formodningsreglen i ligningslovens § 16 A, stk. 5 og § 16, stk. 5, hvilket betyder, at du som udgangspunkt anses for at have sommerboligen til rådighed hele året, medmindre det kan bevises eller sandsynlig gøres, at du ikke har haft rådighed over sommerboligen.

Efter ordlyden og forarbejdeme til ligningslovens § 16 A, stk. 5 og § 16, stk. 5, findes det ikke at være en betingelse for beskatning, at sommerboligen faktisk benyttes af hovedaktionæren. Det er således formålet med bestemmelsernes udformning, at skattemyndighederne ikke skal være nødt til at bevise, at sommerboligen er anvendt privat af hovedaktionæren. Bevisbyrden for at du eller dine nærtstående ikke har haft rådighed over sommerboligen påhviler dig som hovedanpartshaver. Denne bevisbyrde anses ikke for løftet.

Der henvises til SKM 2011.262. VLR, vedrørende hovedaktionærs rådighed over sommerbolig udlejet gennem bureau. Der skulle ikke ske nedsættelse af værdien af rådighed over selskabets sommerbolig, for de perioder, hvor sommerhuset skulle have været lukket pga. reparationer.

SKAT fastholder herefter forslaget vedrørende ændring af skatteansættelsen af 2l. november 2013. Den skattepligtige værdi af en sommerbolig, der er stillet til rådighed af [virksomhed3] ApS og senere [virksomhed2] ApS, sættes til 1/2 pct. pr. uge af dansk ejendomsværdi pr. 1. oktober året før rådighedsåret for hver af ugerne 22-34 og 1/4 pct. for hver af årets øvrige uger.

Ejendomsværdien på sommerhuset udgør den l. oktober 2009 og 2010, 1.200.000 kr., hvilket giver en rådighedsbeskatning på 6000 kr. pr. uge i ugerne 22-34 og 3000 kr. før øvrige uger i indkomståret 2010 og 2011.

Ejendomsværdien på sommerhuset udgør den 1. oktober 2011, 1.350.000 kr., hvilket giver en rådighedsbeskatning på 6.750 kr. pr. uge i ugerne 22-34 og 3.775 kr. før øvrige uger i indkomståret 2012.

Der henvises til de efterfølgende opgørelser af værdi af rådighed over selskabets sommerbolig på side 5,6 og 7, i overensstemmelse med ligningslovens § 16, stk. 5 og § 16 A, stk. 5.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at forhøjelserne skal nedsættes til 0 kr. Subsidiært har han fremsat påstand om, at der alene skal ske beskatning for de dage, hvor sommerhuset har været ejerreserveret.

Til støtte for påstanden har repræsentanten fremført:

”at [person2] ikke er ansat som direktør i [virksomhed2] ApS,

at [virksomhed2] ApS på intet tidspunkt har afholdt personaleomkostninger, herunder løn til hverken [person2] eller andre, jf. de til SKAT fremsendte årsrapporter,

at formålet med [virksomhed2] ApS er at købe, sælge samt foretage udlejning af fast ejendom,

at [virksomhed2] ApS erhvervede ejendommen med henblik på investering,

at [person2] udtrykkeligt har fraskrevet sig retten til at kunne benytte ejendommen for både sig selv og sine familiemedlemmer, jf. bilag 3,

at [person2] i forbindelse med udlejningsaftalerne med [virksomhed4] ligeledes har afskåret sin råderet over ejendommen,

at hverken [person2] eller dennes familiemedlemmer har gjort brug af ejendommen,

at ejendommen, bortset fra de periodiske ejerreservationer, har stået til rådighed for udlejning hos [virksomhed4] i hele kalenderåret både for så vidt angår 2010, 2011 og 2012,

at de periodiske ejerreservationer skyldes vedligeholdelse af ejendommen og ikke privat benyttelse,

at afgørelsen af, om [person2] har haft rådighed over ejendommen beror på en konkret skønsmæssig vurdering, jf. SKM 2001.331.LR,

at SKAT har undladt at foretage en konkret vurdering af sagens faktiske omstændigheder og blot foretaget beskatning efter formodningsreglen,

at [person2] ikke skal beskattes i henhold til formodningsreglen, jf. SKM 2010.859.LSR,

at der ikke er grundlag for at forhøje indkomsten for [person2] som foreslået af SKAT,

at SKAT uden hjemmel herfor har foretaget beskatning for de perioder, hvor ejendommen ubestridt har været til rådighed for [virksomhed4] men ikke været udlejet,

at der maksimalt kan ske beskatning for de perioder, hvor ejendommen har været ejerreserveret til vedligeholdelse,

at SKATs beskatning er i strid med afgørelserne refereret i SKM2013.417.BR og SKM 2009.459 LSR,

at Vestre Landsret udtrykkeligt begrunder afgørelsen i SKM 2011.262.VLR med, at ejendomsselskabet ikke drev virksomhed med udlejning af sommerhuse, og at ejeren havde ret til at benytte sommerhuset i et nærmere beskrevet omfang,

at de faktiske forhold i nærværende sag adskiller sig væsentligt fra de faktiske forhold i afgørelsen refereret i SKM 2011.262.VLR,

at afgørelsen refereret i SKM 2011.262.VLR dermed ikke giver SKAT grundlagt for at beskatte [person2] som sket.”

Landsskatterettens afgørelse

Ifølge ligningslovens dagældende § 16A, stk. 6 er der en formodning for, at en hovedaktionær, som får stillet sommerbolig til rådighed af sit eget selskab har den til rådighed hele året. Beskatning sker efter reglerne i ligningslovens § 16, stk. 5.

Selskabets ejerskab er ikke i sig selv tilstrækkeligt til at beskatte hovedaktionæren, men må ejendommen anses for stillet til rådighed for hovedaktionærens private brug, er han skattepligtig af værdien. Det er således rådigheden, der begrunder skattepligten, ikke den faktiske anvendelse, jf. SKM2009.558.H.

I Vestre Landsretsdom SKM2011.262 blev en hovedaktionær beskattet, da selskabet ikke drev virksomhed med udlejning eller salg af sommerhuse og klageren var den eneste, som havde benyttelsesretten i perioder, hvor huset ikke var udlejet. I Byretsdommen SKM2013.417 og Landsskatteretsafgørelsen SKM2009.459 blev der ikke statueret beskatning. Der blev i begge afgørelser lagt vægt på, at sommerhusene var et led i selskabernes drift.

Klageren er hovedanpartshaver i [virksomhed2] ApS (selskabet), som ejer sommerhuset. Selskabets formål er køb og salg samt udlejning af ejendomme. Selskabet, som ingen ansatte har, har i forbindelse med overtagelsen af ejendommen aftalt, at sommerhuset ikke må anvendes privat af anpartshaverne i det købende og sælgende selskab. Sommerhuset udlejes gennem [virksomhed4]. Sommerhuset har i løbet af de tre år været reserveret af ejeren i henholdsvis 40, 30 og 33 dage. Klageren har forklaret, at reservationerne har været driftsmæssigt begrundet og, at han personligt udførte diverse vedligeholdelsesarbejde i disse perioder.

Sommerhuset har hvert år har været reserveret til ejerbrug et anseeligt antal dage, og det går efter rettens opfattelse udover, hvad der kan anses for driftsmæssigt begrundet.

Det er derfor rettens opfattelse, at sommerhuset, som i øvrigt kan reserveres af ejeren, når blot det ikke er forhåndsudlejet af selskabet, må anses at have stået til rådighed for klager til privat brug i ikke udlejede perioder.

Retten stadfæster således ansættelsen.