Kendelse af 09-09-2016 - indlagt i TaxCons database den 08-10-2016

Faktiske oplysninger

Virksomheden [virksomhed1] I/S blev stiftet den 1. januar 2010. Det er oplyst, at der ikke var nogen aktivitet i virksomheden i 2010, men at der først kom aktivitet i 2011. Virksomheden udfører service og reparationer på fly for flyselskaber i ind- og udland. Den personligt drevne virksomhed blev den 1. januar 2012 omdannet til et anpartsselskab.

Det fremgår af det indsendte regnskab for 2011 for virksomheden [virksomhed1] I/S, at det skattemæssige virksomhedsresultat i 2011 var et overskud på 82.183 kr. før renter, hvilket blev påført klagerens selvangivelse.

Virksomheden har i 2011 ikke indberettet nogen lønudgifter til danske ansatte til det centrale oplysningsregister, selvom der er flere danske medarbejdere tilknyttet virksomheden i Danmark.

Imidlertid fremgår det af regnskabet, at der som vareforbrug fratrækkes en række udgifter til fremmed arbejde.

SKAT har i første omgang indkaldt kontospecifikation af disse poster og efterfølgende indkaldt nogle stikprøver af bestemte bilag.

Bilagene viser, at der sendes opkrævninger til [virksomhed1] I/S fra engelske faktureringsbureauer f.eks. [virksomhed2] Ltd. eller [virksomhed3] Ltd. på beløb, som må anses for at være lønhonorar blandt andet vedrørende klageren.

Regningerne dækker således honorering til klageren, som er ejer af den personligt drevne virksomhed [virksomhed1] I/S, som regningerne sendes til, og som fratrækker udgiften i den resultatopgørelsen, som klageren selvangiver efter.

Af de indsendte stikprøver fremgår det, at der i 2011 blev fratrukket udgifter til de engelske Ltd.-firmaer for regninger, som alene er påført klagerens navn:

SKAT har efterfølgende søgt at få bilag på alle udbetalinger fra firmaet til klageren via udenlandske firmaer, men har ikke kunnet fremskaffe yderligere bilag gennem firmaets revisor.

Efterfølgende har SKAT forsøgt at indhente alle klagerens kontoudtog på hans bankkonti for at undersøge, om der er indsat beløb på konti, som kan sammenholdes med ovennævnte, samt for på den måde at kunne opgøre alle beløb. Klageren reagerede ikke på SKATs breve.

Med hjemmel i skattekontrolloven indhentede SKAT derfor klagerens kontoudtog gennem klagerens bank. SKAT har gennemgået kontoudtog for 2011 for klagerens konto [...45] i [finans1] A/S.

Af disse kontoudtog fremgår en række indsætninger, som tidspunktsmæssigt kan hænge sammen med, at det engelske Ltd.-firma sendte regninger til klagerens personlige firma, hvorefter det engelske firma overførte et beløb til klagerens danske konto. Disse overførsler og indsætninger kan opgøres således:

For så vidt angår opholdet i [by1], Letland, er der fremlagt en registreringsattest. Ifølge google translate er der tale om en registrering i Letland af unionsborgere. Registreringen er dateret den 2. juli 2010. Endvidere er der fremlagt et antal fakturaer, hvoraf fremgår, at klageren har lejet en hotellejlighed i [by1]. Der foreligger ikke nogen ansættelseskontrakt vedrørende klagerens arbejdsforhold eller for skattebetalingen i Letland.

I de sammenholdte sager med jour. nr. 13-0160063 (indkomstårene 2006 og 2007) og 13-5396386 (indkomstårene 2010 og 2011) har Skatteankestyrelsen indstillet, at klageren er fuldt skattepligtig til Danmark.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens overskud af selvstændig virksomhed med 507.219 kr. Som begrundelse har SKAT ved afgørelse af 21. februar 2014 anført følgende:

”SKAT har ved gennemgang af en række stikprøvevis udsøgte bilag kunnet konstatere, at en del af de udgifter, som fratrækkes i din personligt drevne virksomheds resultatopgørelse, er udgifter som betales til udenlandske Ltd.-bureauer, for tjenesteydelser som vedrører din personlige arbejdsindsats udført i virksomheden.

Du har selvangivet overskud af selvstændig virksomhed i 2011 med kr. 82.183,- og du har ikke medtaget nogen udenlandsk indkomst.

De bilag SKAT har gennemgået fra firmaet viser udbetalinger vedrørende dit navn til de nævnte Ltd.-bureauer i størrelsesordenen 44-45.000 euros svarende til ca. 333.000 d.kr. Beløb som er fratrukket i den personligt drevne virksomheds resultat.

SKAT har ved gennemgang af dine kontoudtog for bankkonto [...45] i [finans1] A/S kunnet opgøre indsætninger på kontoen fra udlandet på i alt 507.219 kr. for perioden fra februar 2011 til og med januar 2012, hvilket anses at dække afregninger for indkomstperioden 01-01-2011 til 31-12-2011, idet afregningen i januar 2011 anses at vedrøre 2010, hvor den er medtaget i en ansættelse for dette år, og hvor afregningen indsat på. din konto i januar 2012 anses at vedrøre perioden december 2011. (Se medsendte opgørelse og tilhørende underbilag).

SKAT finder at de nævnte indsætninger fra udlandet er indkomst, som du skal beskatte efter statsskattelovens § 4, enten som yderligere overskud af din personligt drevne virksomhed, idet beløb udbetalt til dig fra din egen virksomhed ikke er fradragsberettiget i virksomhedens resultat efter statsskattelovens § 6, eller som udenlandsk indkomst, såfremt der er indsat beløb på din bankkonto, som ikke vedrører udbetalinger fra [virksomhed1] I/S efter statsskattelovens § 4.

SKAT har ikke kunnet få tilsendt tilstrækkeligt regnskabsmateriale fra din virksomhed til at kunne konstatere om alle 507.219 kr. er fratrukket i virksomhedens resultatopgørelse, men har ved stikprøverne kunnet konstatere, at i hvert fald 44.700 euros svarende til ca. 333.000 d.kr. er bogført på konti i virksomheden og dermed også fratrukket i det skattemæssige resultat.

SKAT har på det foreliggende grundlag antaget, at alle 507.219,- kr. er fratrukket i den personlige virksomheds resultat, og at beløbet er ført til England og derefter sendt tilbage til din private konto, hvorved du har unddraget dig beskatning af beløbet.

Beløbet 507.219 kr. tillægges det selvangivne resultat af selvstændig virksomhed. Hele beløbet anses for hævet i relation til virksomhedsordningen §§ 5 og 10 i virksomhedsskatteloven.”

Klagerens opfattelse

Ved uddybende klage af 19. september 2015 har klagerens repræsentant anført følgende:

”PÅSTAND

Der nedlægges påstand om, at [person1]s skatteansættelse for indkomståret 2011 skal nedsættes med kr. 507.219.

Påstanden svarer til en tilbageførelse af skatteansættelsen til det selvangivne.

SAGSFREMSTILLING

[person1] er uddannet flymekaniker. Det er normalt, at flymekanikere bor og arbejder i udlandet, enten i forbindelse med arbejde for en udenlandsk arbejdsgiver eller ved udstationering i længere perioder.

I en periode fra den 15. september 2002 til den 7. april 2003 arbejdede [person1] i Italien for [virksomhed4], hvorfor han i det danske CPR-register i denne periode stod registreret som udrejst til Italien.

Inden afrejsen kontaktede [person1] SKAT telefonisk for at undersøge, hvordan han skulle forholde sig i relation til betaling af skat. Han talte med en medarbejder ved SKAT, (...), der anbefalede ham at møde op personligt, således at de kunne drøfte hans skattemæssige situation.

[person1] afholdte herefter et møde med (...), hvor han redegjorde for alle detaljer i forbindelse med sin fraflytning til Italien. (...) oplyste ham, at Italien skulle beskatte indkomsten.

Da [person1] boede i Italien i 2002 og 2003, blev der foretaget lempelse efter ligningslovens § 33A.

Efterfølgende har [person1] arbejdet i udlandet for flere forskellige flyselskaber.

Tidligere havde [person1] en lejlighed i Danmark, som han lejede. Han anvendte denne lejlighed i forbindelse med samvær med sin datter. Siden opstarten af skattesagen har han ikke længere en lejlighed i Danmark.

[person1] bor permanent i udlandet og har fra den 1. maj 2010 og til den 31. december 2011 boet i [by1]. Som bilag 2 fremlægges en registrering i Letland. Fra den 1. januar 2012 har han boet i De Forenede Arabiske Emirater.

Han har i indkomståret 2010 betalt skat til Letland af alle sine indtægter. I indkomståret 2011 er alle indtægter medtaget i hans virksomhed [virksomhed5] ApS. Virksomheden blev opstartet i 2010 som et I/S, men er efterfølgende omdannet til et anpartsselskab. Da virksomheden først den 1. marts 2011 fik tilladelse til at operere, var der først fra denne dato reel aktivitet i virksomheden.

[person1] har ikke haft en bogholder m.fl. ansat i [virksomhed5] ApS. I stedet har en revisor forestået al bogføring, betaling af fakturaer, udarbejdelse af regnskaber m.v.

ANBRINGENDER

1. Ikke skattepligtig til Danmark

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det i første række overordnet gældende, at [person1] har opgivet sin fulde skattepligt til Danmark, jf. kildeskattelovens § 1, hvorfor den af SKAT foretagne forhøjelse i indkomståret 2011 skal bortfalde i sin helhed.

Fuld skattepligt indebærer, at den pågældende person er skattepligtig af alle sine indkomster her til landet. Regelsættet om fuld skattepligt forefindes i kildeskatteloven.

Det fremgår af kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1., at personer, der har bopæl her i landet, er omfattet af fuld skattepligt. Bestemmelsen har følgende ordlyd:

”§1. Pligt til at svare indkomstskat til staten i overensstemmelse med reglerne i denne lov påhviler:

1. personer, der har bopæl her i landet”

Efter den nævnte bestemmelse i kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, er bopæl i Danmark ensbetydende med, at der foreligger fuld skattepligt. Bestemmelsen angiver, at en person skal have bopæl her i landet for at være skattepligtig til Danmark, hvorfor det modsætningsvis kan sluttes af bestemmelsen, at såfremt en person opgiver sin bopæl ved fraflytning fra Danmark, så er dennes skattepligt til Danmark i henhold til kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, samtidig ophørt.

Det er ikke defineret i kildeskatteloven, hvad der nærmere skal forstås ved begrebet bopæl. Af forarbejderne til statsskatteloven fremgår det imidlertid, at der i forbindelse med vurderingen skal lægges vægt på såvel objektive som subjektive forhold. Af side 5, 1. afsnit i Vejledning til Anvendelse af Lov Nr. 104 af 15. maj 1903 fremgår der således følgende:

“Ved Afgørelsen af, om en Person kan anses for at have Bopæl her i Landet, vil der navnlig være at se hen til, om den paagældende ved at grunde Husstand, leje sig Bolig eller ved andre Foranstaltninger har tilkendegivet, at det er hans Villie at have Hjemsted her. Har en Person Bolig saavel her i Landet som i Udlandet, maa det paa lignende Maade afgøres, hvilken af disse Boliger der maa betragtes som hans egentlige Hjemsted, i hvilken Henseende det navnlig vil komme i Betragtning, hvor den paagældendes Familie, hvis han har en saadan, opholder sig, hvor han har truffet de mest omfattende Foranstaltninger til sit Underhold, eller hvor han længst eller hyppigst opholder sig”

Ligeledes fremgår det klart af forarbejderne til kildeskatteloven, at det ikke har været hensigten at ændre på statsskattelovens opfattelse af bopælsbegrebet. I cirkulære nr. 135 af 4. november 1988 til kildeskatteloven fremgår der i pkt. 3 følgende:

“Ved afgørelsen af om denne betingelse er opfyldt, lægges der vægt på, om de pågældende ved at grunde husstand, leje sig bolig eller ved andre foranstaltninger har tilkendegivet, at de agter at have hjemsted her.”

I Den juridiske vejledning 2015-2, afsnit C.F.l.2.1, fremgår der endvidere:

“Ved afgørelsen af om betingelsen om bopæl er opfyldt, lægges der vægt på, om personen ved at etablere husstand, leje sig bolig eller ved andre foranstaltninger har tilkendegivet, at vedkommende har til hensigt at have hjemsted her i landet Så det er både de faktiske boligforhold og den/de subjektive hensigter, der har betydning for, om personen er fuldt skattepligtig her i landet efter KSL § 1, stk. 1, nr. 1.

...

De konkrete omstændigheder kan ved fraflytning fra Danmark være af en sådan art, at afgørelsen af om bopælen skal anses for bevaret, må foretages ud fra en samlet vurdering, hvor også personens subjektive hensigter indgår i bedømmelsen.

Mere sekundære momenter, der afspejler en tilknytning til Danmark, f.eks. ejerskab til en her i landet indregistreret bil, medlemskab af foreninger og lignende, tillægges ikke selvstændig betydning, men kan indgå i en samlet bedømmelse.

Bopæl forudsætter, at skatteyderen under en eller anden form - helt eller delvis - har rådighed over en bolig her i landet. “ (Min understregning)

Som det fremgår af kildeskattecirkulæret af 4. november 1988 samt Den juridiske vejledning 2015-2, indeholder bopælsbegrebet i kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1. to elementer.

En bopæl her i landet er derfor ikke tilstrækkeligt til at statuere bopæl i henhold til kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Nedenfor er beskrevet en righoldig praksis, hvoraf det klart kan udledes, at bopælskriteriet i kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, tillige indeholder et subjektivt element.

For det første henvises til Østre Landsrets dom offentliggjort i UfR 1982.708 Ø. I den pågældende sag havde skatteyderen i 1973 fået et overordnet job i Brasilien, hvorfor han og hans familie tog ophold i Brasilien, men beholdt deres hus i Danmark som sommerbolig. I juni 1974 rejste skatteyderen og hans familie tilbage til Danmark for at holde ferie i en kortere periode. Imidlertid var der udbrudt meningitis i Brasilien. Af hensyn til børnene vendte skatteyderen alene tilbage til Brasilien. Efterfølgende traf hans hustru en anden mand, og i 1975 rejste skatteyderen tilbage til Danmark angiveligt for at redde sit ægteskab. Skatteyderen opsagde herefter sit ansættelsesforhold i Brasilien.

Det centrale spørgsmål i sagen var, om den pågældende skatteyder ved sin udrejse til Brasilien havde opgivet sin bopæl i Danmark til trods for, at han fortsat havde helårsbolig her i landet.

Uanset skatteyderen havde bibeholdt sin helårsbolig i Danmark, fandt landsretten efter en samlet bedømmelse af sagens faktiske omstændigheder det sandsynliggjort, at skatteyderen havde haft til hensigt at bosætte sig varigt i Brasilien, og at han ved udrejsen fra Danmark må anses for at have opgivet sin bopæl her i landet.

Der henvises herudover til Østre Landsrets dom offentliggjort i TfS 1986.299 Ø, hvor en skatteyder i 1980 flyttede til Schweiz, idet han tiltrådte en overordnet stilling hos en schweizisk arbejdsgiver. Skatteyderens hustru ønskede at blive boende i Danmark af hensyn til børnenes skolegang. Hun og børnene blev boende i parrets villa i Danmark, der udgjorde familiens helårsbolig, og hvor skatteyderen var tilmeldt folkeregistret indtil 1983. Skatteyderens formue forblev i Danmark, ligesom han aflagde flere korte besøg her i landet. Af andre tilknytningsforhold, der har betydning i forhold til fuld skattepligt, forblev han bestyrelsesformand i et dansk selskab.

SKAT gjorde i sagen gældende, at der med støtte i kildeskattelovens forarbejder var sket en ændring af det skatteretlige domicilbegreb, således at en fraflytter, der havde rådighed over en bolig her i landet, også havde bopæl, og dermed fortsat var fuld skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1. Efter SKATs vurdering skulle domicilbegrebet ikke længere afhænge af en konkret vurdering af en bred kreds af tilknytningsmomenter. SKAT var således af den opfattelse, at der ikke foretages en samlet bedømmelse af sagens faktiske omstændigheder i overensstemmelse med Østre Landsrets dom offentliggjort i UfR 1982.708 Ø, der er omtalt ovenfor.

Landsretten fandt imidlertid hverken i lovens ordlyd eller forarbejder støtte for denne ændrede forståelse af det skatteretlige domicilbegreb. Landsretten bemærkede hertil:

“Den af sagsøgte hævdede ændrede forståelse af det skatteretlige domicilbegreb findes ikke at have fornøden støtte i kildeskattelovens ordlyd, lovens motiver eller i oplysningerne om lovens tilblivelse. Sagsøgeren har ubestridt fra 1. april 1980 taget bopæl i Schweiz, hvor hans faste arbejde nødvendiggør hans løbende tilstedeværelse Da bevarelsen af en bolig i Danmark skyldes særlige hensyn af midlertidig art, og da de yderligere foreliggende tilknytningspunkter til Danmark må anses for at være af underordnet betydning, finder retten ikke, at sagsøgeren skatteretligt tillige bevarede bopæl I Danmark efter udrejsen til Schweiz.”

Eftersom bevarelsen af bolig i Danmark skyldtes særlige forhold af midlertidig art, og da de yderligere tilknytningsmomenter var af underordnet betydning, fandtes bopælen i Danmark at være opgivet ved udrejsen til Schweiz, og den fulde skattepligt til Danmark var herefter ophørt den 31. marts 1980.

Der kan af ovenfor omtalte landsretsdomme offentliggjort i UfR 1982.708 Ø og TfS 1986.299 Ø konstateres, at bedømmelsen ikke alene er objektiv i forhold til bopælsbegrebet, idet skatteyderne, der fortsat havde bopæl i Danmark i objektiv forstand, konkret blev anset for at have opgivet deres bopæl i Danmark. Dette blandt andet med henvisning til at de skulle passe et krævende heltidsarbejde i et andet land.

Der henvises ligeledes til Østre Landsrets dom offentliggjort i SKM 2007.533 Ø. Sagen drejede sig om, hvorvidt skattemyndighederne var berettiget til at anse et ægtepar, der var flyttet til Schweiz i 2003, for fuld skattepligtige til Danmark. Ægteparret havde lejet en møbleret lejlighed i Schweiz, og de opholdte sig her i tre fjerdedele af året. De havde siden fraflytningen ejet et sommerhus i Danmark. Sommerhuset var egnet til helårsbeboelse, men det kunne ikke lovligt anvendes hertil, Ægteparret opholdte sig i huset en fjerdedel af året — hovedsageligt i sommerhalvåret. Ægtefællerne havde endvidere opmagasineret indbo for 2.296.000 kr. i Danmark samt havde to danske biler indregistreret og forsikret i Danmark. Endelig ejede manden to danske aktieselskaber, som ejede majoriteten af en produktionsvirksomhed i Spanien, hvor manden deltog i ledelsen.

Uanset ægteparret ejede et sommerhus i Danmark, der var egnet til helårsbeboelse, og uanset manden havde erhvervsinteresser her i landet, fandt landsretten efter en helhedsbedømmelse, at ægteparret ikke kunne anses for fuld skattepligtige til Danmark i henhold til kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Til støtte for at man i retspraksis ikke kun opererer med et objektivt bopælskriterium, henvises tillige til Østre Landsrets dom offentliggjort i SKM 2011.417 Ø.

...

Der henvises endvidere til Landsskatterettens kendelse offentliggjort i SKM 2011.815 LSR.

...

Endelig skal henvises til Østre Landsrets dom offentliggjort i SKM 2013.394 Ø.

...

Ovenstående støtter klart det forhold, at en bopæl ikke er nok til at statuere skattepligt her til landet. Der må ved vurderingen af, hvorvidt en person er fuld skattepligtig her til landet efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, tillige tages hensyn til personens subjektive hensigter — dvs. om personen har til hensigt at bosætte sig varigt i udlandet. Rådighed over helårsbolig her i landet er derfor blot ét af flere momenter, som tillægges betydning.

Ligeledes kan en personlig eller erhvervsmæssig tilknytning til Danmark ikke alene medføre, at der kan statueres bopæl i Danmark.

Dette følger modsætningsvist af ordlyden i kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 og Den juridiske vej ledning 2015-2, afsnit C.F.1.2.1, hvoraf der fremgår følgende:

“Bopæl forudsætter, at personen under en eller anden form - helt eller delvis - har rådighed over en bolig her i landet.”

Det kræves, at visse minimumskrav til bopælstilknytningen til Danmark er opfyldt. Selvom skatteyderen har den stærkeste tilknytning til Danmark, kan det ikke automatisk antages, at han har bopæl i Danmark. Det indgår imidlertid som et ikke uvæsentligt led i bopælskriteriet efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, til hvilket land — Danmark eller et andet land — skatteyderen har sin stærkeste tilknytning.

Slutteligt skal der henvises til en række nyere kendelser afsagt af Landsskatteretten henholdsvis den 30. april 2013 (LSR 2013.11-03l77), den 19. august 2013 (LSR 2013.11-0300980) og den 15. januar 2014 (LSR 2014.12.0197261).

...

Med støtte i ovennævnte praksis kan det konstateres, at [person1] i indkomståret 2011 ikke havde den efter bestemmelsen i kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, påkrævede bopæl i Danmark, hvorfor der ikke efter bestemmelsen er grundlag for at statuere fuld skattepligt.

[person1] har i mange år boet permanent i udlandet, og han boede fra den 1. maj 2010 og til den 31. december 2011 i [by1]. Som bilag 2 er der fremlagt en registrering i Letland, der dokumenterer dette. Fra den 1. januar 2012 har han boet i De Forenede Arabiske Emirater.

I få år lejede [person1] en lejlighed i Danmark, idet han i forbindelse med samvær med sin datter skulle have et sted at være. Dette samvær havde han en weekend cirka hver tredje uge. Herudover opholdte han sig ikke i Danmark.

Det gøres derfor gældende, at [person1] ikke er fuldt skattepligtig til Danmark, idet han må anses for at have opgivet sin bopæl her i landet, hvorfor bopælsbegrebet i kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, ikke er opfyldt.

2. Lempelse efter ligningslovens 33A, stk. 1

Til støtte for den nedlagte påstand det i anden række overordnet gældende, at [person1] har ret til lempelse efter ligningslovens § 33A, stk. 1, i det tilfælde, at han anses for at være fuldt skattepligtig til Danmark.

Ifølge ligningslovens § 33A er lønindkomst erhvervet i udlandet under visse betingelser lempelsesberettiget ved skatteberegningen. Ligningslovens § 33A omfatter personer, der er fuldt skattepligtige efter kildeskattelovens § 1. Lempelsesreglen gælder for lønindkomst ved personligt arbejde i tjenesteforhold under ophold uden for Riget, det vil sige uden for Danmark, Færøerne og Grønland. Bestemmelsen finder anvendelse, uanset at der er tale om arbejde for en dansk eller en udenlandsk arbejdsgiver.

Der findes fire betingelser, der skal være opfyldte for, at ligningslovens § 33A finder anvendelse. Der skal være tale om lønindkomst, Skatteyderen skal have opholdt sig uden for Riget. Dette ophold skal have en varighed af minimum 6 måneder, Endvidere skal 42-dages reglen være opfyldt.

Det gøres gældende, at [person1]s indkomst fra udlandet i indkomståret 2011 er lønindkomst, hvorfor den første betingelse for anvendelse af lempelsesreglen i ligningslovens § 33A er opfyldt.

Det gøres endvidere gældende, at [person1] har opholdt sig uden for Riget i mere end 6 måneder, hvorfor den anden og tredje betingelse for anvendelse af lempe1sesregen i ligningslovens § 33A er opfyldt.

Opholdsperioden uden for Riget kan afbrydes af nødvendigt arbejde her i Riget i direkte forbindelse med udenlandsopholdet, ferie eller lignende af en sammenlagt varighed på højest 42 dage, uden at retten til nedslag fortabes.

Det gøres gældende, at 42-dages reglen er opfyldt, idet [person1] alene har opholdt sig i Danmark på grund af samvær med sin datter hver tredje weekend, og at varigheden heraf har været mindre end 42 dage over en periode på 6 måneder.

Derfor skal der ske lempelse efter ligningslovens § 33A.”

Ved indlæg af 18. januar 2016 er repræsentanten kommet med følgende supplerende faktum og ny påstand:

”Aktiviteten i [virksomhed1] I/S består af salg af flymekaniker-ydelser til flyselskaber i flere lufthavne. Virksomheden udfører lynreparationer af fly i den tid, hvor et fly opholder sig i en lufthavn, for eksempel i forbindelse med en mellemlanding.

Der har i indkomståret 2011 ikke været ansatte i [virksomhed1] I/S, og der er derfor ikke indberettet lønudgifter til ansatte.

De personer, der har udført arbejde for [virksomhed1] I/S, har været rekrutteret via [virksomhed2] Ltd. og [virksomhed6] Ltd., der er engelske rekrutteringsbureauer inden for flybranchen.

Inden for den branche, som [virksomhed1] I/S opererer i, vil en flymekaniker således altid blive rekrutteret via et rekrutteringsbureau. En flymekaniker bliver dermed aldrig ansat direkte i en virksomhed. Dette gælder både danske og udenlandske virksomheder i branchen.

Både dengang og nu, hvor selskabet er omdannet til et anpartsselskab, foregik rekrutteringen på den måde, at [virksomhed1] I/S rettede henvendelse til [virksomhed2] Ltd., når l/S modtog en opgave vedrørende service og reparation af fly. Herefter fandt rekrutteringsbureauet ud af, hvem der konkret skulle udføre opgaven. Rekrutteringsbureauet tog kontakt til den pågældende, og herefter blev opgaven udført. Personen har derfor ikke et ansættelsesforhold til [virksomhed1] I/S, men alene en kontrakt med de forskellige rekrutteringsbureauer.

Når et stykke arbejde er udført, vil [virksomhed2] Ltd. fremsende en faktura til [virksomhed1] I/S, som [virksomhed1] I/S betaler. [virksomhed2] Ltd. forestår efterfølgende udbetalingen af honorar til personen, der har udført arbejdet, men beholder dog en del af det fakturerede beløb, idet der til [virksomhed2] Ltd. skal betales et gebyr.

Faktureringen fra rekrutteringsbureauerne er fratrukket som en udgift til fremmed arbejde i [virksomhed1] I/S.

...

Hvis Skatteankestyrelsen mod forventning måtte finde, at [person1] er fuldt skattepligtig til Danmark i indkomståret 2011, gøres det overordnet gældende, at [person1] alene skal beskattes af kr. 333.000, svarende til de udgifter, som SKAT konkret har konstateret, der er fratrukket i [virksomhed1] I/S.

Det fremgår af SKATs afgørelse, at SKAT har konstateret, at udenlandske bureauer har udbetalt 44.000-45.000 euro, svarende til cirka kr. 333.000, men alligevel foretages en forhøjelse på kr. 507.219,57.

Dette er en yderligere forhøjelse på 52 procent.

SKAT henviser alene til, at det er konstateret, at der er sat udenlandsk valuta ind på [person1]s bankkonto (svarende til kr. 507.219,57), men SKAT sandsynliggør på ingen måde, at der er tale om løn. Der er alene tale om en antagelse fra SKATs side.

Det skal erindres, at SKAT som udgangspunkt har bevisbyrden i sager, hvor SKAT påberåber sig et givent faktum til støtte for et skattekrav. Det klare udgangspunkt er således, at SKAT har bevisbyrden for, at der foreligger yderligere skattepligtige indtægter end selvangivet. Der skal i relation hertil eksempelvis henvises til Landsskatterettens afgørelse dateret den 27. januar 2014 (j.nr. 13-0095l64).

SKAT kan ikke foretage en yderligere forhøjelse med 52 procent, fordi der er konstateret indsættelser af udenlandsk valuta på en bankkonto. SKAT skal i udgangspunktet sandsynliggøre, at der er tale om vederlag til [person1]. Da dette ikke er sket, fastholdes det, at [person1] alene skal beskattes af kr. 333.000, svarende til de udgifter, som SKAT konkret har konstateret, der er fratrukket i [virksomhed1] I/S.”

Landsskatterettens afgørelse

Skattepligt

Personer, der har bopæl her i landet, er fuldt skattepligtige til Danmark. Det fremgår af kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Ved afgørelsen af, om betingelsen for bopæl er opfyldt, lægges der vægt på, om den pågældende ved at grunde husstand, leje sig bolig eller ved andre foranstaltninger har tilkendegivet, at vedkommende har til hensigt at have hjemsted her i landet. Det fremgår af kapitel 1 i cirkulære nr. 135 af 4. november 1988 om opkrævning af indkomst- og formueskat efter kildeskatteloven.

Der er således tale om et bredt tilknytningskriterium, hvor der lægges vægt på både objektive og subjektive kriterier.

Det påhviler klageren at godtgøre, at vedkommende på tidspunktet for fraflytningen til udlandet ikke længere er omfattet af fuld skattepligt efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1. Det fremgår af Højesteretsdom af 6. april 2001, offentliggjort i SKM2001.338H.

Det er Landsskatterettens opfattelse, at klageren i indkomståret 2011 var fuldt skattepligtig til Danmark efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Der er bl.a. henset til, at klageren i perioden 7. april 2003 - 1. marts 2012 var tilmeldt adresserne på henholdsvis [adresse1], [by2], og [adresse2], [by3], og at han boede der, når han opholdt sig i Danmark. Den personlige tilknytning ses at være stærkere til Danmark end til Letland, idet klageren havde en dengang 10 årig datter, som han havde samvær med hver 3. uge. Det forhold, at klageren i en periode har lejet en hotellejlighed i Letland indikerer ikke, at klageren havde til hensigt at tage varigt ophold i landet. Det skal yderligere bemærkes, at klageren opstartede virksomhed i Danmark i 2010 og lod den registrere her i landet. I 2012 blev det omdannet til et dansk anpartsselskab.

På den baggrund har klageren ikke haft til hensigt at tage varigt ophold i udlandet i indkomståret 2011.

For så vidt angår opgørelsen af den skattepligtige indkomst ses klageren ikke at have fremlagt oplysninger, der støtter, at samtlige beløb på i alt 507.219 kr. ikke er skattepligtig indkomst, jf. statsskattelovens § 4. Beløbene er indsat på hans danske bankkonto, hvorfor han må være nærmest til at forklare, hvor beløbene stammer fra.

Lempelse efter ligningslovens § 33A

Har en person, der er skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, under ophold uden for riget i mindst 6 måneder uden andre afbrydelser af opholdet end nødvendigt arbejde her i riget i direkte forbindelse med udlandsopholdet, ferie el.lign. af en sammenlagt varighed på højst 42 dage erhvervet lønindkomst ved personligt arbejde i tjenesteforhold, nedsættes den samlede indkomstskat med det beløb, der forholdsmæssigt falder på den udenlandske indkomst, jf. ligningslovens § 33A.

Landsskatteretten er enig med SKAT i, at indkomsten vedrører yderligere overskud af selvstændig virksomhed fra [virksomhed1] I/S, og ikke lønindkomst. Da klageren således driver selvstændig erhvervsvirksomhed kan han ikke blive omfattet af ligningslovens § 33A, da den alene gælder for lønmodtagere.

Landsskatteretten stadfæster herefter SKATs afgørelse.