Kendelse af 10-09-2014 - indlagt i TaxCons database den 17-10-2014

Faktiske oplysninger

Klageren er blevet opsagt fra sit arbejde med fratrædelse den 31. december 2012.

Klageren har haft en supplerende engangsydelse i [virksomhed1], som han fik udbetalt den 2. januar 2013 til 37,3 pct. i afgift.

Det udbetalte beløb på 603.511,50 kr. er blevet indsat på en aftalekonto, da det dengang (januar 2013) ikke var muligt at få beløbet indsat på en aldersopsparing.

Det er nu muligt. Klageren har derfor anmodet om tilladelse til at flytte de 603.511,50 kr. til sin i mellemtiden oprettede aldersopsparing. Klageren har helt fra efteråret 2012 anmodet [virksomhed1] om overflytning 2. januar 2013 i forbindelse med pensionering, hvor klageren skulle fratræde sin stilling.

SKATs afgørelse

SKAT har ikke imødekommet klagerens ansøgning om tilladelse til at overføre den udbetalte supplerende engangsydelse til klagerens aldersopsparing.

Det fremgår af pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, at der højst kan indbetales 28.100 kr. til aldersopsparinger i 2014.

Der er ikke indsat nogen mulighed for dispensation fra denne beløbsgrænse.

Klagerens indsigelser har ikke ændret på det forhold, at der ikke kan gives nogen mulighed for dispensation fra beløbsgrænsen i pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1.

Det fremgår af pensionsbeskatningslovens § 29 A, stk. 1, at en supplerende engangsydelse kan udbetales til 37,3 pct. i afgift.

Det fremgår af pensionsbeskatningslovens § 41 A, stk. 2, at en hel eller delvis overførsel, herunder konvertering af en supplerende engangsydelse til en supplerende engangssum, ikke betragtes som ud- eller indbetaling.

Det fremgår af pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, at der højst kan indskydes 28.100 kr. til en aldersopsparing, herunder supplerende engangssum i 2014.

Det fremgår af pensionsbeskatningslovens § 25 A, stk. 5, at hvis de samlede årlige bidrag til en alderspension eller supplerende engangssum overstiger beløbsgrænsen på 28.100 kr., betales en afgift på 20 pct. af det for meget indbetalte beløb.

Det er SKATs opfattelse, at da klageren har fået udbetalt den supplerende engangsydelse den 2. januar 2013, vil der ikke være tale om en konvertering af den supplerende engangsydelse efter pensionsbeskatningslovens § 41 A, stk. 2, hvis han i 2014 overfører de 603.511,50 kr. til en supplerende engangssum eller aldersopsparing.

Hvis klageren overfører beløbet til en supplerende engangssum eller aldersopsparing, vil der skulle betales en afgift på 20 pct. af det beløb, der overstiger 28.100 kr.

Muligheden for at konvertere en alderssum til aldersopsparing blev indsat ved lov nr. 922 af 18. september 2012. Forinden havde loven bl.a. været i høring hos pensionsinstitutterne.

Det forhold, at pensionsinstitutterne ikke var klar systemmæssigt den 1. januar 2013 til at implementere den nye lov, kan ikke medvirke til, at SKAT kan dispensere fra pensionsbeskatningslovens ordlyd.

Klagerens opfattelse

Klageren har ansøgt om tilladelse til at overføre udbetalt supplerende engangsydelse til aldersopsparing med i alt 603.511,50 kr.

SKAT har afvist klagerens ønske om at overflytte skatteafgiftafregnet alderssum til en aldersopsparingskonto. Det var der ikke mulighed for i januar 2013 på grund af, at pensionskasser/pengeinstitutter ikke var klar til dette.

Klageren er af den opfattelse, at alle borgere skal behandles ens, hvilket han ikke mener, han er blevet, da han har været uheldig at skulle have udbetalt sin alderssum den 2. januar 2013, hvor pengeinstitutter/pensionskasser ikke var klar til konvertering til en aldersopsparingskonto, da loven først blev vedtaget medio september 2012.

Klageren har allerede i oktober 2012 anmodet om, at udbetalingen i januar skulle ske til aldersopsparingskonto.

Hvis klageren havde fået udbetalt alderssummen senere på året 2013, kunne det være sket til alderdomsopsparing. Men på grund af klagerens afskedigelse med fratrædelse den 31. december 2012, var han tvunget til at gå på pension.

Derfor mener klageren, at han fra første færd i 2012 har vist, at hans ønske var, at pengene skulle udbetales til en aldersopsparingskonto. Derfor synes han, at det er rimeligt, at han nu får den mulighed, så han sidestilles med øvrige borgere.

Klageren er af den opfattelse, at der må dispenseres fra reglerne, det vil sige om maksimal indsættelse af 28.100 kr. på aldersopsparing. Dels kom loven meget sent i 2012, hvorfor reglerne ikke var endeligt på plads hos nogle selskaber – ingen forsikringsselskaber eller banker var klar med oprettelse af aldersopsparingskonti m.v.

Da klageren blev opsagt fra sit arbejde med fratrædelse den 31. december 2012, var han nødsaget til at gå på pension. Hans pension hos [virksomhed1] bestod af løbende pension og en alderssum. Alderssummen kunne klageren ikke udskyde, når han startede den, hans pension blev derfor udbetalt den 2. januar 2013.

Allerede i oktober 2012 anmodede klageren om, at alderssummen blev konverteret til en aldersopsparing. Anmodningen blev gentaget på blanketten – Iværksættelse af pension til [virksomhed1].

[virksomhed1] oplyste i mail af 18. oktober 2012, at man var i gang med at oprette et produkt til konvertering. Klageren modtog senere besked fra [virksomhed1], at man ikke kunne nå at få oprettet aldersopsparingskonti, da reglerne ikke var endeligt på plads. Klageren rettede derfor henvendelse til [finans1] om muligheden for, at de kunne oprette aldersopsparing (kapitalpensionslignende) konti. Hertil modtog [finans1] den besked fra [virksomhed1], at pensionskassen ikke lovligt kunne udbetale til bankers aldersopsparing.

Klageren var således nødsaget til at få alderssummen udbetalt til en almindelig bankkonto - aftalekonto 1 år i [finans2] med udløb den 31. januar 2014.

Klageren mener, at det derfor er rimeligt, at SKAT giver tilladelse til, at hans alderssum, som der er afregnet skat af, kan overflyttes til hans aldersopsparing, da han ikke havde mulighed for det i 2013, da de nye regler ikke var på plads hos såvel forsikringsselskaber, pensionskasser og banker.

Der henvises til mail af 18. oktober 2012 fra [virksomhed1], hvori er anført, at klageren ikke behøver at få alderssummen udbetalt, men kan vælge at få en højere livsvarig pension i stedet for. Alternativt kan klageren vælge i 2013 at betale afgiften på de 37,3 pct. og sætte det resterende beløb over på et andet produkt, som selskabet er i gang med at oprette. Så kan klageren senere vælge at få udbetalt beløbet uden skattetræk.

Der henvises endvidere til [virksomhed1]s ”Blanket. Iværksættelse af pensionen”, mail af 6. december 2012 fra klageren til [finans1] samt mail og svar fra [virksomhed1] af 24. februar 2014, hvori er anført, at klageren gik på pension den 1. januar 2013, hvor han fik udbetalt sin alderssum og alderspension fra [virksomhed1]. Alderssummen blev udbetalt, da [virksomhed1] på det tidspunkt – hvor den nye skattereform med den nye aldersopsparing netop trådte i kraft og var besluttet få måneder forinden – ikke systemmæssigt var klar med det nye produkt. [virksomhed1] har efterfølgende implementeret det nye produkt med virkning fra 1. december 2013. Muligheden for at overføre alderssum til en aldersopsparing i [finans1] drøftedes, hvilket heller ikke var muligt, fordi produktet alderssum er et pensionskassespecifikt produkt og derfor ikke findes hos banker.

Klageren er enig i, at der ikke ifølge lovgivningen er mulighed for at imødekomme hans anmodning, men lovgiverne kan ikke forudsætte alle opståede ting især ikke ved opstart i praksis af lovgivningen.

I klagerens tilfælde ny lovgivning, som pengeinstitutterne og pensionsselskaber ikke har været hurtige nok til at implementere, således at hans alderssum (engangsydelse) har kunnet indsættes på en aldersopsparing.

Landsskatterettens afgørelse

Til opsparing i pensionsøjemed uden fradrags- og bortseelsesret (aldersopsparing), kapitalforsikring i pensionsøjemed uden fradrags- og bortseelsesret (aldersforsikring) og supplerende engangssum kan for et indkomstår i alt anvendes et grundbeløb på højst 27.600 kr. (2010-niveau). Livsforsikringsselskabet, pensionskassen eller pengeinstituttet skal påse, at der i det pågældende livsforsikringsselskab m.v. ikke anvendes et større beløb end grundbeløbet.

Dette følger af pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, 1. og 2. pkt., som affattet ved lov nr. 922 af 18. september 2012 om ændring af pensionsbeskatningsloven og forskellige andre love (Afskaffelse af fradragsret m.v. for indbetalinger til kapitalpension), jf. lovbekendtgørelse nr. 586 af 24. maj 2013.

Overstiger de samlede præmier og bidrag til en aldersforsikring, aldersopsparing og den del af et pensionskassemedlems årlige bidrag, der anvendes til finansiering af supplerende engangssummer som nævnt i pensionsbeskatningslovens § 29 A, stk. 1, beløbsgrænsen som nævnt i § 16, stk. 1, 1. pkt., betales en afgift på 20 pct. af det for meget indbetalte beløb.

Dette følger af pensionsbeskatningslovens § 29 A, stk. 5, som affattet ved lov nr. 922 af 18. september 2012 om ændring af pensionsbeskatningsloven og forskellige andre love (Afskaffelse af fradragsret m.v. for indbetalinger til kapitalpension), jf. lovbekendtgørelse nr. 586 af 24. maj 2013.

Ved udbetalingen af supplerende engangsydelser fra en pensionskasse, der er omfattet af pensionsbeskatningslovens § 2, nr. 4, eller § 7, betales en afgift på 40 pct. af de udbetalte beløb. Det gælder også ved overførsel eller konvertering til en supplerende engangssum. Udbetalinger af supplerende engangssummer fra de nævnte pensionskasser er skatte- og afgiftsfri. § 25 A, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse ved udbetaling af supplerende engangssum som nævnt i 3. pkt., for hvilken der i udlandet har været hel eller delvis fradrags- eller bortseelsesret for indbetalingerne. 1. og 3. pkt. finder kun anvendelse ved udbetalinger, der sker, efter at medlemmet har nået pensionsudbetalingsalderen, medmindre lavere aldersgrænse er godkendt af Skatterådet, og ved udbetalinger, der sker, efter at medlemmet er tildelt invalidepension, eller efter at der er indtrådt en livstruende sygdom hos medlemmet.

Dette følger af pensionsbeskatningslovens § 29 A, stk. 1, som affattet ved lov nr. 922 af 18. september 2012 om ændring af pensionsbeskatningsloven og forskellige andre love (Afskaffelse af fradragsret m.v. for indbetalinger til kapitalpension), jf. lovbekendtgørelse nr. 586 af 24. maj 2013.

Hel eller delvis overførsel af en aldersopsparing, aldersforsikring eller supplerende engangssum til en anden aldersopsparing, aldersforsikring eller supplerende engangssum for samme kontohaver m.v. eller en ægtefælle efter udlodning til denne i henhold til pensionsbeskatningslovens § 30, stk. 2, behandles ikke som ud- og indbetaling.

Hel eller delvis overførsel, herunder konvertering af en kapitalforsikring i pensionsøjemed omfattet af pensionsbeskatningslovens § 10 eller en opsparing i pensionsøjemed omfattet af § 12 til en aldersforsikring omfattet af § 10 A eller aldersopsparing omfattet af § 12 A, behandles ikke som ud- og indbetaling, jf. dog 3. pkt. Hel eller delvis overførsel, herunder konvertering af en supplerende engangsydelse, jf. § 29 A, til en supplerende engangssum behandles ikke som ud- og indbetaling, jf. dog 3. pkt. En overførsel, herunder konvertering som nævnt i 1. eller 2. pkt., behandles som en udbetaling i relation til § 25, stk. 1, nr. 9, § 29 A, stk. 1, og § 38.

Dette følger af pensionsbeskatningslovens § 41 A, stk. 1, og stk. 2, 1. - 3. pkt., som indsat i loven ved lov nr. 922 af 18. september 2012 om ændring af pensionsbeskatningsloven og forskellige andre love (Afskaffelse af fradragsret m.v. for indbetalinger til kapitalpension), jf. lovbekendtgørelse nr. 586 af 24. maj 2013.

Lov nr. 922 af 18. september 2012 om ændring af pensionsbeskatningsloven og forskellige andre love (Afskaffelse af fradragsret m.v. for indbetalinger til kapitalpension) er trådt i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning fra og med indkomståret 2013.

Dette følger af § 13, stk. 1 og 2, i lov nr. 922 af 18. september 2012 om ændring af pensionsbeskatningsloven og forskellige andre love (Afskaffelse af fradragsret m.v. for indbetalinger til kapitalpension).

Ved overførsel eller konvertering efter pensionsbeskatningslovens § 25, stk. 1, nr. 9, og § 29 A, stk. 1, jf. pensionsbeskatningslovens § 41 A, stk. 2, betales i 2013 en afgift på 37,3 pct.

Dette følger af § 13, stk. 5, 1. pkt., i lov nr. 922 af 18. september 2012 om ændring af pensionsbeskatningsloven og forskellige andre love (Afskaffelse af fradragsret m.v. for indbetalinger til kapitalpension).

Ved udbetaling i 2013 fra kapitalforsikring i pensionsøjemed og opsparing i pensionsøjemed som nævnt i pensionsbeskatningslovens § 25, stk. 1, nr. 1 – 8, og § 27 og supplerende engangsydelser som nævnt i § 29 A, stk. 1, betales en afgift på 37,3 pct.

Dette følger af § 13, stk. 6, 1. pkt., i lov nr. 922 af 18. september 2012 om ændring af pensionsbeskatningsloven og forskellige andre love (Afskaffelse af fradragsret m.v. for indbetalinger til kapitalpension).

Klageren har den 2. januar 2013 fået udbetalt sin supplerende engangsydelse i [virksomhed1] mod at svare 37,3 pct. i afgift, jf. pensionsbeskatningslovens § 29 A, stk. 1, og § 13, stk. 6, 1. pkt., i lov nr. 922 af 18. september 2012 om ændring af pensionsbeskatningsloven og forskellige andre love (Afskaffelse af fradragsret m.v. for indbetalinger til kapitalpension).

Klageren har efterfølgende oprettet en aldersopsparing.

Klageren kan i 2014 til bl.a. aldersopsparing højst anvende et beløb på 28.100 kr., jf. pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, 1. og 2. pkt., som ovenfor nævnt.

Overstiger de samlede præmier og bidrag til bl.a. en aldersopsparing beløbsgrænsen som nævnt i pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, 1. pkt., betales en afgift på 20 pct. af det for meget indbetalte beløb, jf. pensionsbeskatningslovens § 29 A, stk. 5, som ovenfor nævnt.

Klageren har fået udbetalt den supplerende engangsydelse den 2. januar 2013, og der er derfor ikke tale om en konvertering af den supplerende engangsydelse efter pensionsbeskatningslovens § 41, stk. 2, hvis han i 2014 overfører de udbetalte 603.511,50 kr. til en supplerende engangssum eller aldersopsparing.

Der er herefter ikke hjemmel til at imødekomme klagerens anmodning.

SKATs afgørelse stadfæstes derfor.